Dansk Land- og Strandjagt mener ikke, at en ændring af jagttiderne for vores hjortevildt har været taget i brug i tilstrækkelig grad i almindelighed, eller for at opnå de ønskede forvaltningsmål for kronvildtet i særdeleshed. Dette kan de her foreslåede ændringer med stor sandsynlighed råde bod på. Læs mere…
Ny jagt og vildtforvaltningslov er udsat til stor glæde for jægerne i Danmark – og dermed er arealkravet sendt i syltekrukken – læs pressemeddelsen fra landsformand Knud Marrebæk – stor sejr for Dansk Land- & Strandjagt Læs mere…
Hvordan står det til med Ringduen i Danmark..? – DLS mener at den sagtens kan tåle et noget større jagttryk – fakta er at DK får et ret stort træk af nordiske duer om efteråret som kommer ind til østkysten, disse nordiske bestande burde også have en jagtid Læs mere…
I vores blad, Jagt og Jæger, som udkommer 6 gange om året annoncerer vi gerne med jagtrelevante emner og i det hele taget tilbehør til outdoor life. Bladet trykkes i et oplæg på 2500 stk. Læs mere…
Foreningen af Danske Buejægere og Dansk Land- og Strandjagt indgår nu samarbejde – Kirsten Andersen formand for FADB udtaler at sammen står de to jagtorganisationer stærkere til at opnå indflydelse på jagtens fremtid og der vil være flere snitflader hvor vi sammen vil kunne finde fælles fodslag til fremme for buejagten og jagten generelt… Læs mere…
Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og Dansk Land- og Strandjagt (DLS) indgår nu samarbejde for at bevare den danske jagtmodel.
Samarbejdet går i vid udstrækning ud på at bevare den danske jagtmodel baseret på jagttiderne som vi kender dem. Vi vil arbejde for mest mulig jagt til de danske jægere, samt arbejde på at der kommer jagttid på flest mulige arter ud fra et fagligt grundlag.
Der har altid været tradition for at styre afskydninger af arter og antal af han- og hun dyr ud fra jagttider og bekendtgørelser, og dette ønsker FADB og DLS bevaret.
FADB og DLS bibeholder hver deres egen organisationsstruktur og økonomi.
Samarbejdet ser vi som en nødvendighed nu hvor der er kommet ekstra meget fokus på bl.a naturnationalparkerne, hvor vi nu også ønsker indflydelse, samt for at modstå det pres der er kommet på jagtretten der naturlig følger ejendomsretten – det har vi senest set i forbindelse med forsøget på indførelse af arealkravet og samforvaltningen.
FADB og DLS ønsker også at bruge samarbejdet til at trække de forskellige organisationer i retning af den danske jagtmodel, til gavn for naturen, vildtet og jægerne.
Det er ingen selvfølge at vi har den danske jagtmodel. Vi appellerer derfor nu også til jægerne om at bakke op om vores arbejde med et medlemskab i de respektive foreninger.
Kirsten Andersen Foreningen af Danske Buejægere Tlf.: 31 54 54 87 kia@fadb.dk web: fadb.dk
Kirsten Andersen formand for FADB udtaler at sammen står de to jagtorganisationer stærkere til at opnå indflydelse på jagtens fremtid og der vil være flere snitflader hvor vi sammen vil kunne finde fælles fodslag til fremme for buejagten og jagten generelt.
FADB er åben for samarbejde med alle foreninger og interesseorganisationer, der arbejder for at fremme buejagten og den enkelte buejægers interesser.
Fra DLS’s side kan vi kun få øje på synergier de to jagtorganisationer imellem, vi ser frem til samarbejdet udtaler Knud Marrebæk.
Hvordan står det til med Ringduen i Danmark..? – DLS mener at den sagtens kan tåle et noget større jagttryk – fakta er at Danmark får et stort træk af den nordiske bestand ved fuldmåne i september og oktober.
Bestanden af de norske duer er stabil og de svenske samt finske er i god fremgang – disse nordiske bestande burde også have en jagt tid – det vil Dansk Land- og Strandjagt nu arbejde for
Forekomst og bestandsudvikling Ringduen er udbredt i hele Danmark både sommer og vinter. Den tætteste bestand findes i yngletiden særligt i de østlige dele af landet, hvor også nordfra kommende trækfugle optræder i størst antal (Vikstrøm & Moshøj 2020). Arten er både i Danmark og det øvrige Europa i stigende omfang begyndt at yngle i bynære omgivelser (Sakhvon & Kövér 2020). Den danske ynglebestand af ringdue viser en generel fremgang på 1,3 % per år i perioden 1976-2019 (Eskildsen m.fl. 2020), hvor særligt 80’erne og 90’erne viste en markant stigning i bestanden. Det danske vinterfugleindeks viser over samme årrække også en stigning, som med 2,7 % per år er endnu kraftigere. Både yngle- og vinterfugleindeks viser imidlertid en faldende trend i perioden 2010-2019, på hhv. 1,0 og 8,9 % per år (Fig. 3.1.21.1 A, Eskildsen m.fl. 2020), som indikerer, at bestandstilvæksten er stagneret. Den danske ynglebestand er senest opgjort til ca. 319.000 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Danmark passeres i træktiden af nordiske ynglefugle på træk fra Norge, Sverige og Finland, og dele af disse bestande overvintrer her i landet. En del af den langsigtede stigning i vinterfugleindekset relaterer sig således formentlig til, at en større andel af de nordiske (og måske danske) fugle overvintrer her i landet. Den norske bestand er vurderet som stabil, mens den svenske og finske, i lighed med størstedelen af de nationale europæiske ynglebestande, er i fremgang (BirdLife International 2015). Den samlede europæiske bestand har i lighed med den danske gennemgået en omtrentlig fordobling i perioden fra 1980 og frem til i dag (PECBMS 2020a).
Jagten i Danmark Udbyttet af ringdue i Danmark viste i perioden fra 1940’erne til slutningen af 1960’erne en stigning fra ca. 130.000 til ca. 500.000 fugle, hvorefter udbyttet faldt til et niveau på ca. 350.000 fugle årligt. Ændringer i jagttiden i 1994, 2007 og 2011 (bortfald af jagt i hhv. august, september og oktober) medførte fald i udbyttet. Der var således en nedgang i antallet af nedlagte fugle i disse år og en samtidig stigning i bestanden (Fig. 3.1.21.1 B). I perioden 1995-2019 er udbyttet faldet med 2,1 % per år, mens faldet i perioden 2014-2019 svarer til 14,3 % per år. Det samlede udbytte i jagtsæsonen 2019/20 var ca. 125.000 fugle, hvoraf en større andel antageligt er nedlagt ved regule-ring (Holm & Nielsen 2014). De fleste ringduer nedlægges på Sjælland og Fyn (Fig. 3.1.21.2), hvilket i hvert fald delvist afspejler en større tæthed af arten i disse dele af landet.
Forvaltningsmæssige problemstillinger Ringdue kan i nogle områder forårsage skade på markafgrøder både forår og efterår, men der findes aktuelt ingen data på skadernes art og omfang, så det er svært at kvantificere problemets størrelse. Problemerne søges for nuværende afhjulpet ved en omfattende regulering, som i de seneste år har udgjort en stor andel af det samlede udbytte (Holm & Nielsen 2014). I foråret og efteråret er der risiko for at nedlægge aktivt ynglende individer (Holm & Nielsen 2014, Clausen 2014). Problemet er muligvis størst i det tidlige efterår, hvor andelen af aktivt ynglende fugle stadig er relativ stor og antallet af reguleringstilladelser jf. vildtskadebekendtgørelsens § 18 forholdsvis højt (Clausen 2014, Clausen & Christensen 2015). Risikoen for at nedlægge ynglende individer ved regulering kan mindskes ved udelukkende at nedlægge duer, der optræder i flok. Ringdue er listet som Livskraftig både nationalt, i Europa og globalt og vurderes for nuværende ikke at være truet.
Vurdering af gældende jagttid Baseret på ringduens bestandsudvikling gennem de seneste årtier i både Danmark og det øvrige Europa må det konkluderes, at den samtidige jagtlige udnyttelse ikke har forhindret en fortsat vækst. De bestande, der jages i Danmark, er store og alle i fremgang på længere sigt, også selv om de nationale indeks indikerer, at bestandstilvæksten for nuværende er stoppet i Danmark. Effekterne af jagttidsændringerne i nyere tid (2007, 2011, 2018 og 2020) er svære at kvantificere præcist som følge af en samtidig stigning i reguleringsindsatsen, men overordnet set har der været et lavere udbytte. Efter jagttidsændringen i 2020 (sæsonstart 10. november) må det formodes, at den etiske problemstilling vedrørende risikoen for at skyde aktivt ynglende fugle er stort set væk. Den seneste ændring vil muligvis, i lighed med tidligere indskrænkninger i artens jagttid, føre til et mindre fald i udbyttet.
I det følgende er der primært lagt vægt på en begrundelse for ændring af jagttiderne for kronvildt, da denne art har et klart forvaltningsmål, vedtaget af Vildtforvaltningsrådet i 2004, som det dog ikke er lykkedes at opfylde til fulde i løbet af de sidste 16 år.
De tre andre hjortearter, dåvildt, Sika og råvildt er dog også nævnt med begrundelser for at ændre hhv. ikke ændre deres jagttider.
Der er en lang og afprøvet tradition for at styre afskydningen af arter, og sågar antallet af han- og hunkøn inden for arterne, med ændring af jagttiderne via ændring af Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.
Dansk Land- og Strandjagt af 1991 mener ikke, at en ændring af jagttiderne for vores hjortevildt har været taget i brug i tilstrækkelig grad i almindelighed, eller for at opnå de ønskede forvaltningsmål for kronvildtet i særdeleshed. Dette kan de her foreslåede ændringer med stor sandsynlighed råde bod på.
Herunder følger Dansk Land- og Strandjagts indstilling til jagttider for hjortevildt gældende fra 2022:
KRONVILDT Forslag til ændring af de generelle jagttider for kronvildt: • Kronhjort større end spidshjort 16/10 – 31/12 • Kronspidshjort 1/9 – 15/2 • Kronhind 16/10 – 31/1 • Kronkalv 1/9 – 15/2
Begrundelse for ændring af jagttider for kronvildt: I dele af landet vurderes afskydningen af ældre kronhjorte at være for stor. Jagttiden for hind og hjort større end spidshjort starter samtidig efter afslutningen på brunsten. På dette tidspunkt har de største hjorte videregivet deres gener og er igen blevet meget mere sky og dermed sværere at jage. På dette tidspunkt er kalvene også stort set uafhængige af hindernes diegivning, hvorfor bortskydning af hinder ikke medfører væsentlige ulemper for kalvenes fødeoptagelse. Jagttiden på kronhjort større end spidshjort er således uændret i forhold til den nuværende generelle jagttid, men nu uden mulighed for at lægge yderligere 14 dages jagttid i brunstperioden 1/9-15/10.
Den naturlige dødelighed for kalv og spidshjort er større end for voksne dyr, hvorfor jagt i en større tidsramme på kalv og spidshjort kan virke som kompensatorisk dødelighed, dvs. uden at påvirke den samlede dødelighed for arten væsentligt.
Baggrund: Der er et ønske om at nå forvaltningsmålene for kronvildt, der blev sat i 2004: • Flere ældre hjorte (8+ år) i bestanden. • Bedre køns- og aldersfordeling (5 % af forårsbestanden af hjortene skal være 8+). • Færre skader på mark og i skov (regulering af bestanden, hvis der er problemer). • Bedre geografisk spredning af kronvildt. • Bedre mulighed for at opleve kronvildt.
Dansk Land- og Strandjagts forslag til at nå disse forvaltningsmål: Udfasning af brunstjagt. Udfasning af sprossefredning på mellemhjorte. Mulighed for at frede kronebærende hjorte. Øgede reguleringsmuligheder. Ændrede jagttider.
Uddybning: Brunstjagten i form af 14 dages jagt uden for den generelle jagttid fra 16/10-31/12 fjernes. Det vil bevirke, at flere ældre hjorte (8+ år) overlever. Ifølge vildtudbytte indberetningerne bliver 60 % af den totale mængde af hjorte nedlagt i de 14 dage, hvor der praktiseres brunstjagt. I brunsten er hjorten meget mindre opmærksom på faresignaler, da den kun fokuserer på andre hjorte og parring af hinderne. Brunstjagt på hjorte kan bruges til selektivt at udtage dårlige hjorte (trofæ- og vægtmæssigt), men dette sker yderst sjældent. I stedet anvendes brunstjagten til at udtage de største og stærkeste hjorte, hvilket direkte modarbejder de fastsatte mål om flere ældre hjorte på 8+ år og en køns- og alderssammensætning, hvor 5% af forårsbestanden af hjortene er 8+ år. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har også foreslået, at brunstjagten udfases for at opnå disse mål. [Bilag 1].
Sprossefredning: Sprossefredning udfases på hjorte fra spidshjorte til kronebærende hjorte, dvs. 6-, 8- og 10-ender. Dette vil flytte fokus til afskydning af unge hjorte. Der er langt flere af disse end af de ældre hjorte, og en øget afskydning af yngre hjorte vil dermed føre til en større andel af ældre hjorte (8+ år) i bestanden. Landbrug & Fødevare, Dansk Skovbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet pointerer også, at sprossefredning af unge hjorte er problematisk og at regulering bliver nødvendig. [Bilag 2]. Ønsker man en positiv effekt af sprossefredning i forhold til målsætningen for aldersfordeling blandt hjortene, skal sprossefredningen beskytte de ældste hjorte med de største gevirer, som også er de færreste, og afskydningen skal øges på de yngste hjorte med de mindste gevirer, som er langt de talrigeste. Der skal derfor være mulighed for regionalt at frede kronebærende hjorte (minimum 5 ender på den ene stang) i en del af jagttiden de steder, hvor bestanden af ældre hjorte (8+ år) er konstateret for lille.
Regulering: I takt med at bestanden af kronvildt er steget, er også antallet af markskader steget betydeligt. Der skal derfor være mulighed for at kunne regulere bestandene uden for den generelle jagttid de steder, hvor land- og skovbrug oplever betydelige økonomiske tab pga. markskader. Regional mulighed for skumringsjagt ½ time før solopgang til solnedgang, som blev vedtaget i 2017, bør derfor bringes i anvendelse de steder, hvor der konstateres væsentlige skader på mark og skov. Dæmringsjagt på hinder og kalve har eksempelvis fungeret tilfredsstillende i 3 sæsoner i Hjortevildgruppe Midtjyllands område. Der opleves her betydelig færre anskydninger ifm. dæmringsjagten, og afskydningen af kronvildtet er blevet fordelt ud på flere jægere, da dæmringsjagt muliggør, at kronvildtet i højere grad kan skydes, når de fouragerer på landbrugsarealerne.
Med disse få forslag, som kan effektueres i en bekendtgørelse, har man de forvaltningsredskaber via jagttiderne, der skal til for at sikre forvaltningsmålene for kronvildt, der blev sat i 2004.
Vi skal dog gøre opmærksom på, at hvis man anvender vildtudbyttet som indikator for aldersfordelingen blandt den levende forårsbestand af kronhjorte, så vil en afskaffelse af brunstjagten medføre en mindre afskydning af gamle hjorte, hvilket igen fejlagtigt kunne indikere en mindre bestand af levende gamle hjorte. Dansk Land- og Strandjagt vil derfor kraftigt opfordre til, at der iværksættes standardiserede optællinger af forårsbestanden af kronhjorte.
DÅVILDT Forslag til ændring af de generelle jagttider for dåvildt: • Dåhjort 1/12 – 31/1 • Då 1/10 – 31/1 • Dåkalv 1/10 – 29/2
Begrundelse for ændring af jagttider ved dåvildt: I dele af landet vurderes afskydningen af ældre dåhjorte at være for stor. Derfor fredes dåhjorten i brunsttiden, så de ældre hjorte kan give deres gener videre. Jagttiden starter samtidig for då og kalv for at sikre, at kalvene kan klare sig uden dåen, og at diegivningen er minimal. Kalvenes jagttid er en måned længere end hjort og då, da jagten på kalve i dette tidsrum vil være kompensatorisk dødelighed, dvs. som ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt.
Regulering: Bestanden af dåvildt er vokset eksplosivt gennem de seneste år. [Bilag 3]. Det kan derfor komme på tale at iværksætte regulering uden for jagttiden i de områder, hvor dåvildt er årsag til væsentlige markskader.
SIKA Forslag til ændring af de generelle jagttider for Sika: • Sikahjort 1/11 – 31/1 • Sikahind og kalv 1/10 – 31/1
Begrundelse for ændring af jagttider for Sika: Sikahjorten fredes i brunsten, så de ældre hjorte kan give deres gener videre. Bestanden af Sika vurderes at være stabil til svagt stigende på landsplan. Bestandene er dog så små og lokaliserede, at deres bidrag til markskader er meget begrænsede, hvorfor regulering uden for jagttiden ikke p.t. er nødvendig. [Bilag 4].
RÅVILDT Fastholdelse af de generelle jagttider for råvildt: • Råbuk 16/5 – 15/7 og 1/10 – 31/1 • Rå og -lam 1/10 – 31/1
Begrundelse for ikke at ændre jagttiden for råvildt: Vildtudbyttet af råvildt har været faldende de seneste år, men alligevel vurderes råvildtet bestandsmæssigt at være på et rimeligt niveau. De seneste årtier har råvildtbestanden været plaget af sygdomme og parasitter, hvilket tyder på, at bestanden har været for høj. Afskydningen vurderes ikke til at være kønsmæssigt skæv, selvom der er overvægt af nedlagte handyr i forhold til hunner pga. 2 måneders forårsjagt på råbuk. Dette skyldes primært, at i en sund og naturlig bestand er op til 75% af råbukkene overflødige rent avlsmæssigt, da 1 råbuk kan beslå op til 4-5 råer (Cederlund/Liberg, Rådyr, Vildtet, økologien og jagten). Vildtudbyttet af råvildt har været støt stigende fra 1942 til 2009, hvor udbyttet toppede. I denne periode har der også været en overvægt af nedlagte handyr, hvilket klart viser, at en afskydning med en overvægt af nedlagte handyr ingen betydning har for bestandsudviklingen. [Bilag 5]. Hvis der skal sættes ind overfor en bestandsnedgang, kan man overveje en mindre afskydning af råer. Men med sygdomsbilledet for råvildt in mente, vil en øget fredning af råvildt medføre mere faldvildt [link ], og derfor fastholdes forårsjagten på råbuk, hvor hovedparten af handyrene skydes, ligesom jagttiden på rå og lam fastholdes, da jagten virker kompensatorisk og ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt.
Puljemidler fra EU på ca. 70 millioner kroner baner vej for nye skove i Danmark. Landbrugsstyrelsen har udsendt en pressemeddelelse om at styrelsen har modtaget 381 ansøgninger fra landmænd, som har ønske om at omlægge drevne marker til skov. I modsætning til 4 % reglen er dette helt frivillig.
Enhedschef i Landbrugsstyrelsen Frank Josephsen Kargo oplyser at midlerne, som kommer fra Det Danske Landdistrikts program, er frigivet for at mindske klimaaftrykket fra landbruget. Skove optager CO2 og skal ikke sprøjtes eller gødes, hvorved kvælstofudledning mindskes.
Afhængig af hvilken type skov man ansøger om, kan der maksimalt søges 28000 pr hektar i støtte. For at få tilskud, skal der minimum ansøges om 2 hektar, hvilket svarer til ca. tre fodboldbaner. Hvis alle projekter bliver til noget, vil der kunne rejses ca. 2000 hektar svarendende til ca. 2800 fodboldbaner.
Set ud fra et jægersynspunkt er remiser på 2 hektar da bestemt attraktive områder for vildtet, både jagtmæssigt men også til naturpleje.
Den seneste måned er der 64 jægere der har tilmeldt sig vores Facebook gruppe, vi håber og tror selvfølgelig på at det skyldes af folk nu først og fremmest har fået øje på at DLS arbejder for alle jægere og den frie jagt i Danmark
DLS kan i år som landets ældste jagtforening fejre 30 års jubilæum – 1991 var jo året hvor det hele begyndte..
Så fik vi afviklet vores 30 års jubilæums arrangement oppe i Nationalpark Thy, vores lokalforening fra Thy / Mors stod for det praktiske, så kære venner hovedbestyrelsen siger pænt tak for indsatsen, i øvrigt dejlige at møde jer..
Der var et fint fremmøde, jægere, lystfiskere og andet natur godtfolk var mødt op DLS serverede smagsprøver af Kronhjortegryde, og det hitte virkelig, vi kunne sagtens ha lavet et par gryder mere..
Landsformanden i sit es – om end lidt bagstiv, alligevel laver han godt mad 😉
Kontante holdninger…
Jens Ole Andersen, Voerså
Jagt og Jægere studeres
Lidt historie..
Halldor Sørensen har styr på historien om Dansk Land- og Strandjagt af 1991, men også den nye udvikling.
Den 21. nov. 1991 blev der afholdt et møde på Korskroen ved krydset, som frem til åbningen af motorvejen mellem Esbjerg og Kolding, var et af Jyllands mest trafikerede. Deltagere var bl.a. Leif og Ruth Christensen, Peter Kühl Paulsen, Bjarne Kiholm og Svend Poulsen. I alt 125 mennesker op fra hele landet mødte op.
På mødet skulle man undersøge muligheden for at oprette en ny landsdækkende forening, som skulle modstå en ”Enevældig og mægtig organisation, som ikke varetager alle jægeres interesser, men danser efter ”fredens”, den gældende politiske trend og godsernes pibe”.
Foreningen blev oprettet, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle lede foreningen til første landsmøde. På landsmødet blev første formand Leif Christensen, Varde.
Efter den nye forenings mening var der nok at tage fat på. Søren Eis fra Skov- og Naturstyrelsen forsøgte på et møde på Thy Højskole at sælge oplægget til en ny Jagtlov, der satte store begrænsninger ind overfor en århundrede gammel jagttradition, bl.a. ”Verdens bedste jagtlov fra 1972”, som også tilgodeså vildtets tarv. Det værste ved denne lov var, at det var en rammelov og loven har løbende har kunnet strammes med bekendtgørelser, hvilket også er sket i stort omfang. Foreningen voksede sig større og blev landsdækkende. Frede Pedersen, tidligere formand for Landsjagtforeningen af 1923, blev medlem og var i flere år dirigent på vore landsmøder.
Jens Ulrik Høgh
Johnny Gall
Miljøminister Ida Auken & Finn Madsen
Erik Clausen
Knud Marrebæk
Et par af de tidligere og, den nuværende Landsformand
Formænd: 1992 – 94 Leif Christensen, Varde
1994 – 96 Johnny Gall, Nærum
1996 – 97 Jens Ulrich Høgh, Ølsted
1997 – 2000 Ulrich Techau Jørgensen, Silkeborg
2000 – 2015 Finn Madsen, Frederikshavn
2015 – 2016 Arthur Hasselstrøm, Hovborg
2016 – 2021 Erik Clausen, Sønderborg
2021 – **** Knud Marrebæk, Vestervig
De første år var lidt turbulente, for det var folk med meget selvstændige synspunkter, der tog initiativ til oprettelsen af DLS. Der var f.eks. en stor debat ang. foreningsbladet. Skulle det indgå i Jens Ulrich Høghs blad, Jagt og Natur, eller skulle det forblive selvstændigt. Det endte på et møde på Nyborg Strand med det resultat, at bladet skulle forblive et selvstændigt foreningsblad, men kostede et formandsskifte. Efterhånden som DLS fik flere medlemmer blev musklerne også større, og vi blev godkendte til at stille repræsentanter i forskellige brugergrupper, både omkring nationalparker, reservater og meget andet lokalt, og vi er repræsenteret i alle jægerfora med 1 eller 2 repræsentanter. Da vi, trods adskillige ansøgninger ikke kan blive medlem af vildtforvaltningsrådet, har vi ofte haft direkte kontakt til ministre og politikere både nationalt, regionalt og lokalt.
Vi har i DLS til enhver tid haft et høringsudvalg og afgiver altid høringssvar, når vi bliver spurgt. Nogle gange har vi selv opsøgt lejlighed til at ytre os. Det har fx bevirket at vi er blevet påført lister over høringsberettigede, hvor vi ikke før har været optaget. Fx Justitsministeriet. DLS kommunikerer først og fremmest gennem vort foreningsblad Jagt og Jægere, vor hjemmeside http://www.dls-jagt.dk/. Face book siderne Dansk land og Strandjagt og Jagtforening Dansk land og Strandjagt. Vi benytter både Net natur og Jægernes Magasin, hvis vi har relevante indspark til aktuelle emner. Desuden artikler eller indlæg i den trykte presse.
En næsten ny start.. Et nyt kapitel startede med Kjeld Nyhus Andersens facebookgruppe Spiren. Der blev i hovedbestyrelsen i DLS talt om muligheden for et samarbejde. Med landsformand Erik Clausen i spidsen, var vi enige om at invitere Kjeld Nyhus Andersen til at deltage som gæst i et allerede planlagt hovedbestyrelsesmøde i Brædstrup, Jylland. Kjeld sagde ja, og vi fik også deltagelse af Jørgen Nielsen, som bl.a. laver Sonic lyddæmpere. Vi kunne tilbyde et samarbejde og stille med en fuldt udviklet organisation. Kjelds ultimative krav for at anbefale DLS til Spirens FB medlemmer var direkte valg til Landsformand og medlemmer til hovedbestyrelsen.
Efter nogen mail aktivitet kom vi i hovedbestyrelsen til den konklusion, at vi ville prøve at justere vore vedtægter. På et møde 14 dage senere gennemgik vi i hovedbestyrelsen et oplæg sammen med Kjeld og Jørgen. Med små justeringer blev de nye vedtægter vedtaget i hovedbestyrelsen og der blev planlagt et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 1. nov.
Strynø bestyrelsen
Torben & Finn
Årsmøde
Erik & Miljøminister Lunde Larsen
Kjeld anbefalede herefter medlemmer af FB gruppen Spiren at melde sig ind i DLS. Det skete i så stort et omfang, at vi måtte lukke for indmeldelse på mobilepay, idet folk her glemte at opgive alle relevante oplysninger, så vi kunne kontakte dem med velkomstmail og Jagt og Jæger som e-blad. På grund af Coronasituationen foregik det ekstraordinære repræsentantskabsmøde som virtuelt videomøde. Vedtagelsen af de nye vedtægter, hvor hoved ændringen var frie direkte valg, blev tiltrådt af 100 % af de deltagende. Formentlig på grund af videomødet deltog kun 79 % af de, der kunne stemme, men trods det en solid tilslutning. Der er kommet mange nye medlemmer og nogle har været utålmodige, men vi har ikke kunnet omgå egne love, så derfor er tiden gået. Vi håber vi på dette tidspunkt at alle nye medlemmer er på plads i deres afdelinger eller evt. har oprettet en ny. Vi forventer dette nye tiltag giver DLS en stærk indflydelse på jagtens fremtid i Danmark. Den er under pres.
Et udvalg under Dansk Land- og Strandjagt bestående Jørgen Nielsen, Knud Just, Knud Marrebæk og John Christensen tog initiativ i 2021 til at indsamle midler til en advokatundersøgelse af vildtforvaltningsrådets indstilling af arealbegrænsning og hjortevildtforvaltningsområder til Miljøministeriet. Der blev i løbet af 14 dage samlet 75.000 kr. ind til en redegørelse om arealkrav er grundlovsstridigt foretaget af INTERLEX Advokaterne i Århus. Notatet blev sendt til Miljøministeriet og som høringssvar. Det bevirkede at ændringen af jagt og vildtforvaltningsloven ikke var imellem regeringens lovprogram for 2021-2022. Ændringen af jagtloven blev skudt til hjørne til stor glæde for jægerne i Danmark.
En stor sejr for Dansk Land- og Strandjagt der som den eneste forening fik undersøgt om arealkrav på kronhjorte var grundlovsstridigt.
Ny jagt og vildtforvaltningslov er udsat til stor glæde for jægerne i Danmark – den danske model lever endnu – en stor sejr for Dansk Land- & Strandjagt
Arealbegrænsning og sammenforvaltning af kronvildt var ikke med da regeringens lovprogram udkom for folketingsåret 2021-2022.
I Mette Frederiksens åbningstale fra den 5. oktober proklamerede hun at lovgivning ikke skulle forhastes igennem og forslagene fremadrettet skal være bedre forarbejdet.
Dansk Land- og Strandjagt formoder helt klart, at den indsamling jægerne foretog til advokatundersøgelse om arealkrav er grundlovsstridig foretaget af INTERLEX i Århus, har været med til at der skal ses med freske øjne på sagen. Vi hilser udsættelsen velkommen.
Et par punkter gør sig formentlig gældende når man fra ministeriets side har valgt at udsætte sagen.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Og tilligemed så er jagtretten en beskyttet rettighed indeholdt i ejendomsretten, hvilket flere domme har afgjort.
Arealbegrænsning er ekspropriation på lige fod med hvis staten beslutter at anlægge en motorvej igennem ens ejendom.
Miljøministeriet har også med lokale fredninger eller udvidede jagtmuligheder og mulighed for fredning af hjorten i brunsttiden allerede de redskaber der skal til for at ændre på alders- og kønssammensætningen i den nuværende jagt og vildtforvaltningslov, for at sikre forvaltningsmålene fra 2004 kan overholdes.
Fredning af kronhjorte i brunst er implementeret nord for Limfjorden og Vestsjælland med den ønskede effekt af flere ældre hjorte.
Dansk Land- og Strandjagt har som den eneste forening fået undersøgt problemstillingen ved arealbegrænsning. Advokatundersøgelsen kan læses på vores hjemmeside.
Vi kan ikke acceptere at jægernes ejendomme vil falde væsentligt i værdi, med den viden vi har fået ved advokatundersøgelsen.
