JAGT & JÆGERE

Kort nyt

Havørne blev forgiftet med et forbudt giftstof

De to døde havørne, der for en måned siden døde på øen Leammer i Odense Fjord, blev forgiftet med et meget giftigt og forbudt stof, der hedder carbofuran.

Det viser en laboratorieundersøgelse, som DTU Veterinærinstituttet har lavet for Skov- og Naturstyrelsen.

Undersøgelsen viser, at havørnene døde, fordi de havde ædt en forgiftet fugl, formentlig en due eller en hønsefugl. Der er så store mængder gift i den fugl ørnene har ædt, at den sandsynligvis er blevet forgiftet bevidst.

Totalt fredet

Politiet skal nu prøve at finde ud af, om den forgiftede fugl har været lagt ud bevidst - for at de totalt fredede havørne skulle æde den.

Det var en voksen havørne-han og årets næsten flyvefærdige unge der blev fundet døde ved ynglepladsen mandag den 21. juni. Hannen var drattet direkte fra redekanten ned på jorden, mens den døde unge lå oppe i reden.

Det var første gang havørnen ynglede i Odense Fjord i mere end 100 år, da ørneparrets æg klækkede den 2. maj.

Kilde P4 Fyn – Odense

Landmænd vil skyde kronhjorte

Landmand Ernst Andersen i Brøndstrup ved Grenå mister hvert år mellem 50.000 og 80.000 kroner, på grund af kronvildt der æder hans majs og hvede.

Men i år tager han sagen i egen hånd og har søgt og fået dispensation til at skyde et dyr i den flok på 40 til 50 dyr, der hærger hans marker. Så er der håb om, at flokken forsvinder.

De seneste dage har 4 landmænd har søgt om lov til det. Det er ligeså mange som hele sidste år.

Hvede og majs er guf

Der er et stigende antal kronhjorte, fortæller vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus, Skov og Naturstyrelsen i Kronjylland.

Han giver dispensationerne og er klar over, at nogle landmænd har problemer med flokke af dyr, der elsker det saftspændte gode korn. Det er ødelæggende for afgrøderne, siger han.

Landmand Ernst Andersen fortæller, at krondyrene æder toppen af majsen, så de ikke kan sætte kolber og de guffer også toppen af hveden i sig.

Kilde: P4 Østjylland

Bæveren stortrives i Klosterheden

Det ser ud til at de bæveren stortrives i Klosterheden ved Holstebro. De i alt 18 bævere, der blev udsat i 1999 var i 2009 blevet til 138 dyr. Det viser en undersøgelse fra Danmarks miljøundersøgelse.

Bæverne har spredt sig til flere å-systemer blandt andet Storå-systemet, helt ind forbi Holstebro. Og bæverne findes nu fra Venø Bugt i nord til Husby sø og Nørresø mod syd.

Bæverne har skabt en variation og uforudsigelighed, som mennesker ikke kan skabe selv med den bedste naturpleje, skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

kilde: Miljøministeriet

Tyve bisonokser skal sættes ud på Bornholm

Hvis det bliver endeligt besluttet, vil tyve bison-okser fra Polen blive sat ud på Almindingen på Bornholm. Dette fortæller direktør Hans Henrik Christensen fra Skov- og Naturstyrelsen. Hans Henrik Christensen mener, at bisonokserne vil kunne bidrage til genopretning af naturen i skoven:

”Bison er en rigtig naturgenopretter. Den er stort set altædende og kan tage meget vegetation, som rådyrene ikke tager” siger han.

Skal Trække folk ud i skoven

På Langeland har man sat vilde heste ud i naturen og ved Lemvig har man sat bævere ud og begge steder har tiltrukket flere turister. Hans Henrik Christensen forventer også, at muligheden for at se bison-okserne vil trække folk ud i skoven. Hvis projektet med bison-okser på Bornholm bliver gennemført, vil de i første omgang skulle gå i indhegninger og derefter helt frit som rådyrene.

Kilde: P4 Bornholm

Rovdyr fyldt med gift

Både danske rovfugle og rovpattedyr er fyldt med rotte- og musegift, viser ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser. Giften er højst sandsynlig årsag til de lave rovdyrbestande. Hvis rotter og mus bliver dræbt med gift og spist af rovdyr fyldes disse med giften. Helt op mod 60 % af rovpattedyr og op mod 80 % af rovfugle såsom musvåger og tårnfalke har to eller flere af denne slags gifte i kroppen.

Danmarks Naturfredningsforening mener rapporten er alarmerende og kræver handling.

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening siger i en pressemeddelelse - ”Dette er værre, end vi havde frygtet, for giften følger med hele vejen op i fødekæden. Rapporten viser, at der politisk skal gribes ind over for gift mod gnavere både i det åbne land, såvel som i skovene”.

På baggrund af Danmarks Miljøundersøgelsers eftersyn har miljøminister Karen Ellemann (V) ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten bedt om en vurdering, om hvorvidt der skal være restriktioner på brugen af rotte- og musegift.

Kilde: BT

Dømt for at skyde løs med jagtriffel i marts

Det var en dårlig idé, en 22-årig mand fra Søborg fik, da han i marts besluttede sig for at gå på jagt sammen med en kammerat.

De to kørte ud til Herringløse, hvor de på en mark affyrede flere skud med to medbragte rifler. Problemet var bare, at de hverken havde våbentilladelse eller jagttegn, og at det i øvrigt også var uden for sæsonen for at jage råvildt.

Overtrædelserne har nu ført til, at den 22-årige har fået en dom på et års fængsel ved Retten i Roskilde, heraf er syv af månederne er gjort betinget. Det kræver dog, at han ikke begår nye ulovligheder inden for de næste to år.

De to fik med deres skyderi den dag i marts gjort så meget opmærksom på sig selv, at det endte med, at tre vidner kom til stedet og tilbageholdt dem, indtil politiet kunne anholde dem.

Den 22-årige har været fængslet, siden han blev anholdt 8. marts, og retten valgte derfor at løslade ham da han har afsonet den ubetingede del af sin straf.

Kilde: Landbrugsavisen.dk

En ny aftale skal holde sultne krondyr ude af markerne

En ny aftale mellem miljøminister Karen Ellemann og Landbrug & Fødevarers repræsentanter i Vildtforvaltningsrådet skal lægge en dæmper på de voksende problemer med flokke af kronvildt, der udplyndrer landmænds marker og afgrøder.

Miljøministeren vil derfor etablere flere lysåbne arealer i statens skove. Disse lysåbne arealer skal sikre fødegrundlaget for krondyrene, ved at tjene som fodermarker for kronvildtet. Dette skal holde de sultne krondyr væk fra landmændenes marker.

Desuden skal jagten på kronvildt på statens arealer udvides i samarbejde med de lokale hjortevildtgrupper. Samtidigt skal det være lettere for landmænd, der har lokale problemer med markskader, at få tilladelse til at skyde og skræmme hjortevildt.

Aftalen og forståelsen for problemerne med krondyr bliver mødt med glæde i landbruget.

"Det er den slags målrettede initiativer, Vildtforvaltningsrådet har efterlyst i årevis. Og vi slår to fluer med ét smæk: Skovengene giver øget biodiversitet og fin natur - samtidig med, at man sikrer kronvildtet noget føde," siger Henrik Bertelsen, Landbrug & Fødevarers repræsentant i Vildtforvaltningsrådets Nationale Hjortevildtgruppe.

Henrik Schougaard, der er formand for den lokale hjortevildtgruppe i Midtjylland, ser også aftalen som et skridt fremad.

"Det, at man vil lave flere vildtmarker inde i skovene, er perfekt for at sige det mildt. Det er dét, der skal til, for at holde dyrene inde i skovene, så de ikke løber ud og laver ulykker hos landmændene. De kan få ødelagt en mark totalt, da det nogle gange er meget store flokke, der kommer," siger han.

Desuden finder han det også positivt, at der er lagt op til, at jagttrykket på krondyr kan øges.

"Krondyret er så stort et dyr, at det ikke har nogen naturlige fjender - ud over trafikuheld. Derfor er jagt jo den eneste reguleringsmulighed."

På Djursland er formanden for den lokale hjortevildtgruppe, Lars Keiser, en smule skeptisk over for virkningen af den nye aftale.

"Det hjælper i alt fald ikke os, at Skov- og Naturstyrelsen vil gøre en indsats i statsskovene, for her på Djursland står krondyrene på private arealer," siger Lars Keiser. Han mener, at lokale hjortelaug bør bevilges afgrænsede perioder, hvor der er mulighed for at skyde krondyr efter solnedgang.

Kilde: Landbrugsavisen.dk

Masser af duer

Hvis du synes, at der er duer over alt, så er du ikke den eneste. Antallet af ringduer, også kaldet skovduer, er nemlig historisk højt i øjeblikket, ikke mindst på grund af nogle gode oldenår.

Landmændene har også bemærket udviklingen, og de er ikke begejstrede. - Duerne kan slå ned i tusindvis på en mark og æde kornet, siger Povl Fritzner, der er landmand i Herlufmagle og medlem af bestyrelsen i Dansk Landbrug. Han foreslår, at man igen tillader jagt på skovduer fra 1. august. I dag begynder jagttiden 1. november.

Kilde: www.dr.dk

Rådyr rykker ind i haven

Mere skov og plantage, milde vintre og ræve, der er presset af skab og derfor ikke sætter så mange rålam til livs. Det er nogle af forklaringerne på, at rådyrbestanden er vokset kraftigt i de senere år, og de mange dyr er nu begyndt at skabe problemer for ganske almindelige haveejere.

- Mange steder er bestanden af rådyr nu så stor, at der ikke er føde nok på dyrenes naturlige tilholdssteder. Derfor søger de ind i haverne på jagt efter mad, forklarer biolog og naturvejleder Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen.

Ifølge direktør Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum i Århus har rådyrene desuden vænnet sig til at bo tæt på mennesker og er flyttet ind i områder, hvor de ikke bliver jaget.

- Det har også haft betydning for bestandens størrelse - og det er også en stærkt medvirkende årsag til, at de søger føde i vores haver, siger han.

Selvom synet af rådyr lige uden for vinduerne for mange er en stor fornøjelse, kan begejstringen dog godt blive ødelagt af, at rådyrene tager for sig af retterne i køkkenhaven, gnasker de nye skud af rosenbuske og tager livet af unge træer ved at feje dem. Også tulipaner og stauder er populær rådyrmad, og tre-fire voksne rådyr kan let rasere en have og vender gerne tilbage, hvis de først har opdaget, at den er et godt spisekammer.

Vil man holde dyrene væk, er en oplagt mulighed at sætte hegn op, enten rundt om hele haven eller for eksempel rundt om enkelte træer. Nogle haveejere eksperimenterer også med at skræmme dyrene væk med lugte ved at sprøjte for eksempel parfume på planterne, plante hvidløg ved siden af de planter, der bliver spist, eller anbringe menneskehår eller gamle sokker i haven for at give dyrene den uvelkomne lugt af menneske i snuden.

Andre forsøger sig med at hænge cd-skiver eller bånd op, der bevæger sig og glimter i vinden for at afskrække rådyrene. At dømme efter de erfaringer, som brugerne af forskellige have-fora videregiver på nettet, virker mange af rådene dog kun ganske kortvarigt. Ifølge Jan Kjærgaard er den bedste metode til at leve med rådyrene da også at indrette sin have efter, at rådyrene kommer forbi - og så i øvrigt nyde, at naturen er tæt på. Det kan man gøre ved at opgive de planter, der er rådyrets livretter som for eksempel gulerødder, ærter og roser.

- Man kan for eksempel erstatte rosenbuskene med æbleroser, der er meget smukke og velduftende, men som rådyrene ikke rører. Tilsvarende kan man satse på krydderurter som timian, merian eller mynte.

Kilde: www.aoh.dk

Flydefælder er gode til vilde mink
En rapport er på vej efter forsøg med bekæmpelse af mink i naturen, men allerede nu kan Skov- og Naturstyrelsen fortælle, at der har været stor succes med at fange vilde mink på flydefælder i en sø eller en å. - Ved fælder på land er der en stor bifangst af især ilder. I flydefælderne er der næsten ingen bifangst, siger skovrider Thomas Borup Svendsen.
Minken er en skadevolder, som både spiser fugleæg og ynglefugle og fisk i naturen. Der er sat flydefælder op i Skjern Enge, hvor der er fanget 66 mink under et tre-årigt forsøg fra 2007 til 2009.

Lækat og ilder
- Der er blevet fanget én lækat og én ilder som bifangst, fortæller Thomas Borup Svendsen.
Der har også været sat flydefælder op i Thy, hvor der er fanget 15 vildtløbne mink, mens der er fanget ni mink ved Hald Sø syd for Viborg. Og begge steder helt uden bifangst. I fælderne fanges dyrene levende, så lækat og ilder bliver sat fri igen.
Det er Skov- og Naturstyrelsen i Vestjylland, som har stået bag forsøget, da det er i Vestjylland, der er flest minkfarme og flest mink i naturen.

100 dage per mink
Der er dog meget arbejde med at holde øje med fælderne. Gennemsnitlig er der fanget en mink for hver 100 dage, en fælde er sat ud. Skov- og naturstyrelsen har brugt frivillige til at hjælpe med tilsyn. I alt er der indfanget 1000 vilde mink under forsøget. Antallet skal ses i forhold til, at danske jægere i forvejen indfanger og skyder 4-5000 mink om året.
Forsøgsperioden er slut, og lige nu er Miljøministeriet i gang med at udarbejde en indsatsplan for bekæmpelse af mink i naturen.
Kilde: www.dagbladet-holstebro-struer.dk

Vejledning til adgangsreglerne er klar
Skov- og Naturstyrelsen har offentliggjort en vejledning om adgangsreglerne i naturen. Adgangsreglerne står i naturbeskyttelsesloven fra 2004, så vejledningen har været 6 år undervejs. Vejledningen skal kommunerne bruge i deres administration af adgangsreglerne, og for alle andre, ikke mindst lodsejere og naturgæster, bliver det nu nemmere og hurtigere at få overblik over reglerne.
Skovforeningen er glad for den nye vejledning og har gennem den lange proces fået påvirket teksten så den fremstår som en stringent vejledning med de nødvendige juridiske fortolkninger af adgangsreglerne ud fra naturbeskyttelseslovens tekst, forarbejder og forudsætninger.

Kilde: www.skovforeningen.dk

Ældre nyheder