Jagttegnsmidlerne

I Dansk Land- og Strandjagt har vi i en årrække undret os over, hvordan jagttegnsmidlerne bliver brugt. Derfor har vi prøvet at få indsigt i, hvad der sker med de mange penge, som jægerne indbetaler.

Vi har søgt aktindsigt i, hvordan de jagtrelaterede naturforvaltningsmidler bruges. Det er de 100 kroner, hver jagttegnsløser betaler hvert år til en særlig indsats for jagtvenlige tiltag i naturforvaltningsprojekter. I alt er det omkring 17 mio. kroner årligt.

I 2016 sendte foreningen en henvendelse til Vildtforvaltningsrådet. Vi må konstatere, at store millionbeløb fra jagttegnsmidlerne bliver brugt til formål, der ikke har forbindelse til jagt. For eksempel er der brugt 26,5 mio. kr. til Elmelund Skov, en bynær skov i Odense. Vi har i flere mails til Naturstyrelsen stillet spørgsmål til anvendelsen.

På Vildtforvaltningsrådets møde den 28. marts 2019 diskuteres brugen af de mange millioner af jagttegnsmidlerne. DLS har derfor udarbejdet en skrivelse til Naturstyrelsen og Jægerforbundet.

Kommentar til vildtforvaltningsrådets nye etiske regler for kronvildtjagt.

Arealbegrænsning af jagt på kronvildt skrevet ind af Danmarks Jægerforbund i de jagtetiske regler.

De jagtetiske regler for kronvildt er til for at sætte retningslinjer, der angiver hvilken måde der udøves jagt på og selvfølgelig i overensstemmelse med god jagtmoral.

Der er forskellige hensyn til sikkerhed, medjæger og naturbruger der skal tages og selvfølgelig hensynet til individet kronvildt i dette tilfælde alt sammen godt beskrevet i de gamle etiske regler.

At bruge de nye jagtetiske regler til at indføre en form for arealbegrænsning over for lodsejer og lejere af jagt og tilmed at de regionale hjortevildtgrupper skal understøtte efterlevelsen af de jagtetiske regler bliver overholdt er ganske uhørt.

De fastsatte jagttider fra Miljø- og Fødevareministeriet der omhandler de generelle og de regionale jagttider er dem jægeren skal efterleve.

Jagtretten er en helt grundlæggende ret til at jage på sine arealer og ved de danske domstole er man heller ikke i tvivl om at jagtretten er en beskyttet rettighed.

Vildtforvaltningsrådet kan ikke bruge de nye jagtetiske regler til, om man nedlægger et eller to dyr på 25 ha og udtrykke det som dårlig naboskab og jagtmoral.

Bæredygtig er hvad de danske jægerer har udøvet de sidste 20 års jagt på kronvildt. Bestanden har været stigende og i særdeleshed i de sidste årringe, kronvildtet breder sig fortsat og trofæerne der bliver leveret bliver også størrer. Kronvildt er en art der flytter meget rundt i det danske landskab og hvad der er bæredygtigt at nedlægge her og der kan vildtforvaltningsrådet ikke definerer.

Kigger man på hvad der er indberettet som vildtudbytte for kronvildt de sidste fire år. Udarbejdet af Aarhus Universitet kan man se, at samlede antal nedlagt kronvildt, fordeler sig ca. med 1/3 på hver hjort, hind og kalv. At skrive vi skal være mere ansvarlig vedrørende afskydning af de forskelle køn ved at nedlægge lige mange af hver i alle områder kan ikke lade sig gøre, når man ved at på forskellige tidspunkter af året at kronvildtet kan være delt op i rudler med hinder og kalve i et område og hjortene i et helt andet område.

Overordnet set synes jeg ikke at vildtforvaltningsrådet har evnet at lave nye retningslinjer for jagtetiske regler af kronvildt og hvem siger at de gamle regler ikke var gode nok.

Knud Marrebæk.

Dansk Land og Strandjagt

Thy-Mors.

Årsprogram for Dansk Land og Strandjagt Sønderborg.

Ulve

Naturstyrelsen, Naturhistorisk Museum i Århus og Institut for Bioscience – Kalø, Århus Universitet har udarbejdet et fælles ulvekort over ulvens forekomst i Danmark.

Dansk Land- og Strandjagt har i maj 2014 klart afvist Naturstyrelsens forvaltningsplan for ulve. Se vores holdning til adaptiv vildtforvaltning, besluttet på foreningens hovedbestyrelsesmøde i Korsør, august 2014.