Featured

NEJ til naturnationalparker ↗

Venstre’s Kristian Phil Lorentzen og Marie Bjerre får nu støtte af Foreningen Af Danske Buejægere og Dansk Land- og Strandjagt i deres kamp mod oprettelsen af Miljøminister Lea Wermelin’s Naturnationalparker
Læs mere…

Polen skyder sine vildsvin ↗

De polske myndigheder tager nu kampen op mod den hastig voksende vildsvinebestand med at rekruttere 1.000 såkaldte professionelle jægere til at nedbringe bestanden af vildsvin.
Læs mere…

Tiden inde til jagt på skarv ↗

Skarven forvolder stor skade på fiskeriet for både lystfiskere og erhvervsfiskere. Det er blevet påvist gennem mange studier fra ind- og udland, og alverdens fiskere, lystfiskere, naturelskere og akademiske eksperter har råbt vagt i gevær længe. Nu er tiden inde til at få taget hånd om situationen
Læs mere…

Forslag sendt til ministeren ↗

Dansk Land- og Strandjagt mener ikke, at en ændring af jagttiderne for vores hjortevildt har været taget i brug i tilstrækkelig grad i almindelighed, eller for at opnå de ønskede forvaltningsmål for kronvildtet i særdeleshed. Dette kan de her foreslåede ændringer med stor sandsynlighed råde bod på.
Læs mere…

Arealkravet sendt til hjørne ↗

Ny jagt og vildtforvaltningslov er udsat til stor glæde for jægerne i Danmark – og dermed er arealkravet sendt i syltekrukken – læs pressemeddelsen fra landsformand Knud Marrebæk – stor sejr for Dansk Land- & Strandjagt
Læs mere…

Mere jagt på ringduen ↗

Hvordan står det til med Ringduen i Danmark..? – DLS mener at den sagtens kan tåle et noget større jagttryk – fakta er at DK får et ret stort træk af nordiske duer om efteråret som kommer ind til østkysten, disse nordiske bestande burde også have en jagtid
Læs mere…

Facebook side | DLS TV | Facebook gruppe

Danmark for natur og skov – uden hegn

Har Danmarks Jægerforbund indgået aftaler med Naturstyrelsen om regulering af hjortevildt og “vilde” husdyr?

Kan medlemmer af foreningen få mulighed for at “regulere” vildt og måske endda “vilde” husdyr på trods af et officielt jagtforbud i de nye naturnationalparker?

Vi mangler svar fra Danmarks Jægerforbund på, hvorfor de siger ja til naturnationalparkerne..

Som det fremgår af vedhæftede artikel, siger Dansk Land- og Strandjagt og Foreningen af danske Buejægere klart nej til naturnationalparker. I artiklen begrunder de deres Nej.

Ulla Gottliebsen

Regulering nødvendig, hvis synet af sultende og skrantende dyr skal undgås
Der er ingen tvivl om, at konkurrencen om føden bliver større, når der indsættes “store græssere”, og når hidtidige fourageringsarealer visse steder omdannes til vådområder ved lukning af grøfter og afvandingskanaler. I eksempelvis Tranum Klitplantage planlægger Naturstyrelsen etablering af store vådområder og endda en stærre sø på arealer, hvor kronvildtet hidtil har kunnet finde føde.

Sædvanlige fredningstider af vildtet sættes ud af kraft, når der er tale om regulering. Dvs selv drægtige dyr, dyr med afkom og dyr med ændret flugtadfærd ved brunst må skydes.

Rewilding af naturarealer indebærer, at områder skal opfattes som selvregulerende enheder. Endnu er der ikke etablerede ulvebestande, der kan reducere “overproduktion” af græssere i forhold til arealets størrelse og fødegrundlag. Det vil sige, at bestanden af heste og kreaturer kan blive så stor, at afmagring og sult vil indtræffe indenfor indhegningen.

Selv om det kan være svært at forestille sig, er den tanke alligevel nærliggende, at Danmarks Jægerforbund kan have indgået aftaler om at være behjælpelige med en regulering af de “vilde” heste og kreaturer.

Lad os får frem i lyset, hvorfor Danmarks Jægerforbund går ind for indhegnede Naturnationalparker uden jagt.

Af Ulla Gottliebsen

Nu åbnes der op for at kunne regulere sæl

Sæler skal dog i sagens natur udgøre et erhvervsøkonomisk problem på fiskeriet efter fladfisk, hvis der skal reguleres, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin.

– Mener ministeren, at det er rimeligt, at reguleringen af gråsæler sættes på pause ved Bornholm med henvisning til habitatsdirektivet, når man i Sverige inden for samme regler fortsætter reguleringen af sæler?, dette spørgsmål har de konservatives fiskeriordfører, Per Larsen, spurgt miljøminister Lea Wermelin (S) om i folketingssalen tidligere på måneden.

Spørgsmålet er stillet i forlængelse af, at det fra 1. januar ikke længere var tilladt at regulere på bestanden af gråsæler omkring Bornholm, da kvoterne på laks og torsk i farvandet er blevet stærkt reduceret.

Nu er der kommet fra svar fra Miljøministeriet på Per Larsens spørgsmål.

Svaret:
“Habitatdirektivet sætter begrænsninger for mulighed for regulering af gråsæler. I den danske del af Østersøen vurderes bestanden af gråsælen at være stærkt ugunstig. Det betyder, at regulering af gråsælen kun kan ske, hvis gråsælen udgør en væsentlig erhvervsøkonomisk skade på fiskeriet. Med de stærkt reducerede fiskekvoter på torsk og laks i farvandet omkring Bornholm har Miljøstyrelsen vurderet, at det ikke længere er tilfældet, og at det derfor vil være i strid med habitatdirektivet at fortsætte ordningen med regulering af gråsæler. Det er derfor nødvendigt at sætte ordningen på pause.

I 2022 får fiskerne primært mulighed for at fange skrubber og andre fladfisk i farvandet omkring Bornholm, og der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig dokumentation for, at gråsælerne skader dette fiskeri i væsentligt omfang. I foråret 2022 vil Miljøstyrelsen derfor i samarbejde med DTU Aqua undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk. Formålet er at skaffe det nødvendige grundlag for at vurdere, om reguleringen af gråsæler kan genoptages til efteråret.

Når situationen ikke er den samme i Sverige skyldes dette, at bestanden i Sverige er vurderet i gunstig bevaringsstatus. Dette giver et større handlerum i forhold til habitatdirektivet. Jeg kan desuden henvise til besvarelsen af MOF alm. del svar nr. 78 og 134, som også omhandler regulering af gråsæler i Østersøen.”

Åbner for muligheden for at genindføre regulering
Ministeren og Miljøministeriet afviser ikke muligheden for, at ordningen med regulering af gråsæler kan genindføres, hvis de luffede rovdyr har en erhvervsøkonomisk betydning for fiskeriet efter skrubber og andre fladfisk. Det havde sælerne på fiskeriet efter torsk og laks, hvilket var årsagen til, at det var muligt at regulere på bestanden.

Men der er ikke tilstrækkeligt med data og dokumentation på sælernes potentielle skader på fiskeriet efter fladfisk på nuværende tidspunkt. Derfor skal Miljøministeriet og DTU Aqua nu undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk.

Viser undersøgelserne, at sæler påfører væsentlig skader, så vil det være muligt at genoptage reguleringen igen til efteråret.

Kilde: FiskeriTidende.

Tiden er inde til jagt på skarv

Skarven er ikke længere en truet art, tværtimod er den blevet så overbeskyttet, at den er blevet en pestilens for mange, skriver Søren Gade (V).

Af Søren Gade
Medlem af Europa-Parlamentet
Næstformand i fiskeriudvalget.
Venstre


Skarven forvolder stor skade på fiskeriet for både lystfiskere og erhvervsfiskere. Det er blevet påvist gennem mange studier fra ind- og udland, og alverdens fiskere, lystfiskere, naturelskere og akademiske eksperter har råbt vagt i gevær længe. Nu er tiden inde til at få taget hånd om situationen.

Skarven er en beskyttet art i EU’s fugledirektiv. Det har den været siden 1980. På den tid er bestanden mangedoblet, og Miljøstyrelsen anslår, at vi alene i Danmark har op mod 30.000 ynglepar. Når der er allerflest skarv i Danmark hen mod sensommeren, mener Miljøstyrelsen af danske farvande huser helt op mod 250.000 af disse fugle!

Det er på en måde en meget positiv udvikling. Det viser nemlig, at når de europæiske lande går sammen og seriøst og målrettet sætter sig for beskytte en art, så går der ikke længe før arten er stabiliseret.

Men her stopper det positive så også. Skarven er ikke længere en truet art, tværtimod er den blevet så overbeskyttet, at den er blevet en pestilens for mange. Alene i Østersøen æder den årligt 40.000 tons fisk. Det er ikke en ubetydelig mængde fisk, der ryger i næbbet på disse fugle. Det er jo også med til at forklare, at torskekvoten nu skal reduceres med 88%.

Skarven påvirker derudover også den biodiversitet, som man er så opsat på at bevare. Skarven skelner ikke mellem, hvilke fisk den spiser. Derfor står der også truede arter på menuen såsom stalling, snæbel og bækørred. For at beskytte de arter bliver vi derfor nødt til at fjerne skarven fra listen over beskyttede fuglearter.

I Danmark kan man få dispensation til at regulere skarven ved vandløb og fiskepladser. Det er selvfølgeligt et skridt på vejen, men det er med al tydelighed ikke nok. Vi er nødt til at arbejde for, at EU som helhed anerkender skarven for, hvad den har udviklet sig til at være – en problemfugl, der skal affredes og reguleres i langt højere grad end i dag. Vi er kommet dertil, hvor vi skal have en reel jagttid på skarven.

Det er noget jeg ved, at mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet er enige i, og jeg vil bruge min position som næstformand i fiskeriudvalg til at blive ved med at råbe op om den sag. Skarvens beskyttelsesstatus skal ændres til gavn for både fiskebestandene, biodiversiteten og fiskern

Rødlisten manipuleres

Af fhv. statsskovrider
Bo Holst-Jørgensen, Ulfborg

Sensationsmageri, snyd på vægten, fusk og falske profeter..

Foto by Villy Jensen

Rødlister er oprindeligt lavet som sagligt funderede lister over plante- og dyrearter, der er i risiko for at uddø. Fra 2010 til 2019 er antallet af rødlistede arter i Den Danske Rødliste steget fra 2.262 til 4.439. Altså med 96%. De fleste forledes dermed til at tro, at artsudviklingen er helt i skoven. Men ændringen skyldes langt overvejende (eller udelukkende) ændringer i metodikken. Rødlisten er i stigende grad blevet et politisk dokument, der fortegner naturens sande tilstand.

Polen starter nu nedskydning af deres vildsvine bestand

På grund af voksende vildsvinebestand i Polen planlægges der at rekruttere 1.000 jægere til at bortskyde tusindvis af vildsvin i de kommende måneder

De polske myndigheder tager nu kampen op mod den hastig voksende vildsvinebestand med at rekruttere 1.000 såkaldte professionelle jægere til at nedbringe bestanden af vildsvin.

Den polske regering har længe været udsat for stor kritik fra de polske svineproducenter, for ikke at nedbringe landets enorme vildsvinebestand. Der laver store afgrødeskader, men ikke mindst bærer og spreder den frygtede afrikansk svinepest til stor økonomisk skade for svineproducenterne.

Der kalkuleres med at der bliver født omkring 1.2 mio. vildsvin alene i forårs måneder, så det haster med at få reduceret bestanden af vildsvin inden marts.

Man påtænker fra myndighedernes side at tillade nedskydningen fra biler, hvilket ikke er normalt tilladt. Et andet forslag er også at tillade kadaverne bliver tildækket med kalk og begraves med det samme uden test for smitte med afrikansk svinepest.

De sidste to år er der blevet nedlagt 400.000 vildsvin, der betegnes som utilstrækkeligt. Vildsvinebestanden er anslået til flere mio. vildsvin.

Kilde: DLS

DLS og FADB går nu imod Lea Wermelin’s NNP”s

Venstre’s Kristian Phil Lorentzen og Marie Bjerre får nu støtte af Foreningen Af Danske Buejægere og Dansk Land- og Strandjagt i deres kamp mod oprettelsen af Miljøminister Lea Wermelin’s Naturnationalparker

Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og Dansk Land- og Strandjagt af 1991 (DLS) er imod at natur i 15 parker skal hegnes inde som Miljøminister Lea Wermelin har lagt op til med de nye Naturnationalparker (NNP) med støtte fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre. Det er vigtigt for jægerne, at vildtet kan bevæge sig frit omkring i den vilde danske natur i forhold til vand og fødeoptag.

Det er vigtigt at understrege at FADB og DLS ikke er imod natur og biodiversitet. Mulighederne for at lave mere natur og biodiversitet eksisterer allerede i dag. Der kan søges om at udlægge vådområder, plante skov, og der er allerede i dag muligheder for at indhegne områder på private og på Naturstyrelsens arealer til heste og kvæg, der kan løfte biodiversiteten de steder man finder det nødvendig. Samtidig med at dyrevelfærd bliver overholdt ifølge dyreværnsloven før L229.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

Vi må heller ikke glemme den nye CAP-reform der træder i kraft over for landbruget i 2023. Den omhandler at 4 % af landbrugsarealet ikke må dyrkes, men skal være natur uden der bliver givet kompensation. Her er det vigtigt at landbruget får nogle værktøjer, der kan løfte biodiversiteten på de 4 % af arealet, der ikke må dyrkes. Dette for at modvirke at arealet ikke kommer til at lægge brak med vissent ukrudt og græs der ikke gør noget godt for insekterne og vildtet.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Naturnationalparker udspringer fra en håndfuld biologer der har deres inspiration fra rewilding, hvor de mener, at biodiversiteten så anderledes ud med store græssende dyr tilbage i tiden. Inspirationen er blevet til at 15 NNP skal hegnes inde for at græsningstrykket skal forøges ved tvang. Indhegningerne kan foregå på 2 måder: ved lavt hegn eller ved højt hegn.

Ved lavt hegn vil kronvildtet i takt med manglende fødegrundlag forlade deres kerneområde og søge andre græsgange ved at forcere indhegningen. Det man opnår ved lavt hegn, er at eksportere problemer med for meget kronvildt til landbruget eller andre områder.

Ved højt hegn er det den eneste måde man kan fiksere kronvildtet på hvis de skal være en bestanddel af NNP.  

Biologerne vil have de indhegnede dyr, der skal bestå af naturens vildt og tilførsel af tamdyr, der kan være kvæg og heste, til at udføre helårsgræsning uden tilskudsfoder for at opnå tilskud fra EU på 2600 kr. pr ha. Meningen er at dyrene skal æde sig til større lysåbenhed selvom de skal æde vegetation, som ikke er naturlig relevant føde for dem. Græsningstrykket i de nye NNP skal ca. være 5 gange større end det naturlige forekomne græsningstryk til at starte med. Det er forventeligt at de indhegnede dyr vil få det svært fødemæssigt i forhold til tørke og streng vinter der af og til vil forekomme. Biologernes mål er da også at nogle dyr dør og de døde dyr skal være med til at løfte biodiversiteten.

Behændigt har Miljøministeriet så fået lavet en lovændring L229 der betyder, at de indhegnede dyr skal efterses på bestandsniveau og ikke på niveau af enkelte dyr, som alle andre i produktions Danmark skal efterleve. Det betyder for statens NNP at man ikke kan blive stillet til ansvar for misrøgt af indhegnede dyr, der falder ud fra gennemsnittet og dør.

Marie Bjerre (V)

Når man indhegner dyr i Danmark, har ejeren ansvaret for dyrenes ve og vel. Det er op til ejeren at slagte eller nedskyde de dyr, der ikke trives. Den nye trend med naturnationalparker, hvor fritlevende vildt, heriblandt kronvildt bliver hegnet inde, har ejeren ansvaret på samme måde som med tamdyr. Også naturparker opført af private vil få samme status som NNP.

FADB og DLS ser det problematiske i at vildt, der normalt har en jagttid, nu skal agere skydeskive i parkerne hele året rundt på grund af den nye trend med NNP.

Lea Wermelin oplyser at udpegningen af de sidste 10 NNP er udsat til i starten af 2022. Inden de sidste 10 NNP skal findes, skal NNP debatteres ved en forespørgselsdebat i folketinget. FADB og DLS håber at udpegningerne bliver sat på pause, så alle interessenterne i og omkring skovene herunder jægerne kan komme med på råd.

Stop indhegningerne af naturnationalparker for dyrenes skyld.

Foreningen af Danske Buejægere (FADB)
Kirsten Andersen
Formand
Dansk Land- og Strandjagt (DLS)
Knud Marrebæk
Landsformand

15% medlemsrabat hos Dangate

Dangate ApS indgår hermed en aftale med Dansk Land- og Strandjagt, at foreningens medlemmer kan få en fordelagtig rabat på 15% på alle varer på hjemmesiden www.dangate.dk dog undtaget i forvejen nedsatte varer og særlige kampagne tilbud.

OBS: For at udnytte Dangate’s rabat aftale når du handler på deres webshop skal du bruge et kodeord, det udleveres ved at du henvender dig til Landskasseren

Rabatten fratrækkes købsprisen ved indtastning af rabatkoden når du går til betalingsmodulet på hjemmesiden. Husk at trykke GEM efter indtastning af
rabatkoden.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

Medlemmer der eventuelt måtte have en forhandler rabataftale med Dangate ApS, er ikke omfattet af denne aftale.

Dangate ApS er en af landets førende leverandører af jagtudstyr, og vi har bl.a. Danmarks største udvalg af jagtstiger, produkter til vildsvinejagt, vildtkamera, skydestokke, alt til ande- og gåsejagten og et stort program af lokkekald. Vi forhandler de mest anerkendte mærker inden for hver varekategori, og vi fremstiller produkter i eget navn, så medlemmerne kan få glæde af jagtudstyr i høj kvalitet til en rigtig god pris.

Foreningens medlemmer kan holde sig opdaterede om nyheder og gode tilbud ved at huske at tilmelde sig vores Nyhedsbrev ved den første bestilling på vores hjemmeside.

Skarv, Sæl og Odder giver problemer

Der findes næsten ikke et vandløb med en ørredbestand der ikke også har fået en stor bestand af skarv..og nogen med odder som fast inventar.

Skarv m/smolt i maven

De vandløb med udmunding i Limfjorden venter evt overlevende Smolt på bestanden af sæl på vej mod Kattegat – billede af maveindhold stammer fra Karupå Systemet.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..


Midt i November sad der midt i Voerså 4 stk skarv på flydebroerne til optagne joller.

Det hjælper jo ikke meget på ørredudsætning og gydebankerne hvis skarven bare får lov ar hærge i vandløb samt de kystnært områder, det bliver jo konsekvensen når havet som for 30 år siden ikke længere kan levere føde til så store bestande af hhv Skarv, Sæl og Odder som vi oplever i disse år – så det er ikke så mærkelig at havørredbestanden i visse områder er for nedadgående hvad opgangsfisk angår.

Kilde: Jens Ole Andersen

Bevar de danske skove

Facebook gruppen “Bevar de danske skove” er absolut et besøg værd, og DLS anbefaler vore medlemmer at melde sig ind. Gruppen forsøger at gøre op med de langt fra populære ideer der i denne tid kommer fra Miljøminister Lea Wermelin og hendes biolog team.

Med madam blå på bordet besøger vi skovejer Hans Kieldsen i Trend hus, til en snak om skovbrug og natursyn..

Formålet med denne gruppe, er at udbrede forståelse og betydningen af at skovdrift, klimakamp, biodiversitet og publikumsadgang bør og kan kombineres. Der tages udgangspunkt i “BÅDE OG” princippet, for selvom gruppens hjerteblod er skovdrift, så er de, idag, mere end nogensinde, klar over hvor betydningsfuldt det er, at kombinere disse fire størrelser. Dette budskab vil di nå så langt ud med som muligt.

Alle er velkomne som medlemmer og de der har noget at bidrage med, indenfor gruppens formål, er også velkomne til, at komme med konstruktive indlæg og deltage i debatten.

Dansk Land- og Strandjagt støtter bevægelsen på Facebook “Bevar de Danske Skove”.