---

Landsflugtskydning i Esbjerg på Esbjerg flugtskydnings forenings bane
på sønderhedevej den 26. maj kl. 9,00 – 15,00.  (sidste indtegneng kl. 14,00)
Der er jagtskydning for hold i mester, og A- klassen, ( et hold består af 4 skytter).
Individuelt i jagtskydning: i herremester, herre-A,  herre- B, junior, dame, og veteran.
Jægertrap: Senior, og junior.

Åbne skydninger: mester og øvrige klasser
bemærkninger: for at skyde A og B skal der fremvises bevis for gennemsnit.
Junior rækken, under 21 år, og veteran over 60 år.
Alle 40 duers serier skydes: 1-2-1-2-1-2-1.
Alle 24 duers serier skydes: 1-2-1-2.
Patroner, øl, vand, og lign. kan købes på banen.
Kørselsvejledning: drej fra ved motorvejsafkørsel 75, mod Blåvand, og kør ca. 13 kilometer, på venstre hånd kommer sønderhedevej, når du har kørt ca. 1,8 kilometer kommer banen på din venstre hånd.

For de skytter der kommer langvejs fra, kan det anbefales at overnatte på Sjælborg campingplads, som kun ligger et par kilometer fra skydebanen i et meget naturskøn område, næsten hver år er der skytter der lejer en campinghytte. Nogle skytter har familien med og laver en rigtig hyggeweekend i det vestjyske.

---

DLS Landsriffelskydning.

DLS afviklede landsskydningen med riffel i Ferritslev, Fyn den 5 maj. Arrangementet var lidt bedre besøgt end tidligere, men der er plads til mange, mange flere.

Skydningen blev afviklet i flere afdelinger: 

Først Landsriffelskydningen. Denne skulle ligge som første skydning efter indskydningen, et princip vi skal have vendt igen, for det kunne afholde nogle fra at skyde denne skydning. Der blev skudt på 5 stationer med 4 skud på hver station. Der var tidskrav på 2 minutter til afvikling af de 4 skud. Der blev skudt til ræv 100 m, buk 100 m., bjørn 200 m., buk 200 m og vildsvin 200 m. 

Det blev samme vindere som sidste år, der løb med pokalerne.
1. præmie Kaj Rasmussen 176 point
2. præmie John Hansen  165 point
3. præmie Finn G. Andersen 119 point

Wkiskyskydning. 6 skud stående på tid. Oversteg tiden for skudafvikling inklusive genladning 4 minutter, blev der trukket et point pr. minut. Der måtte anvendes skydestok.
1. Præmie Kaj Rasmussen 60 point
2. Præmie John Hansen 58 point

Salonskydning. Som noget nyt har vi indført en skydning med salonrifler. Her skulle afgives 10 skud med fri skydestilling. Skiverne var en mink, en fasan og et egern. Der var også en skive forbeholdt indskydning. Præmien var vin.
1. Præmie 3 flasker vin. Kaj Rasmussen, 95 point
2. præmie 2 flasker vin John Hansen, 93 point
3. præmie 1 flaske vin. Søren Jakobsen 40 point

Mærkeskydning. Flere skytter skød mærkeskydning.
Bronze. Finn Madsen 
Sølv: Martin Olsen, Finn G. Andersen, John Hansen.
Guld: Kaj Rasmussen. 

Simulatorskydning. Villy Knudsen havde igen i år trukket sin campingvogen med til Ferritslev. Det er god sport at skyde til vildsvinene, bare ikke de sk--- søer var så langt foran smågrisene. Man når som regel at pelse et par stykker, og det koster altså minuspoint. 

Vi havde mexicansk tequillaberiget øl til bedst skydende inden kl. 12 og bedst skydende inden kl. 14
Bedst skydende var Finn. G. Andersen og Henrik Jensen. 

Halldor Sørensen

---

 

Dansk Land og Strandjagt deltager i Dansk Flugtsskydningsforbunds repræsentantsskabsmøde

Ved Dansk Flugtsskydningsforbunds og senere Dansk Skytteunions repræsentantsskabsmøde deltog Dansk Land og Strandjagt ved undertegnede.
D.F.F.s mangeårige formand Bent Winther ønskede ikke genvalg og som ny formand valgtes Jens Holt Hansen.
Jens Holt Hansen var for mig ukendt, men virker troværdig, med begge ben på jorden og god til at udtrykke sig forståeligt.
 

Bent Winther blev meget fortjent takket og hyldet for et stort godt og mangeårigt arbejde for DFF.
 
Det altoverskyggende på DSKYU.s møde var om den i de senere år stiftede gæld skulle afvikles ved opkrævning af større kontingent ved alle unionens medlemmer (hvoraf flugtskytterne vist efterhånden er de fleste) eller ved besparelser?
Forslaget om større kontingent blev nedstemt hvorefter formanden Poul Erik Hansen ikke ønskede at fortsætte.
Som ny formand valgtes derefter John Hansen  København.
Således oplevet og opfattet  af Jørgen Falk Jørgensen.

April/2012

---

Mere bioversitet medfører offentlig adgang

Udyrkede arealer omfatter bla. moser, klippepartier, overdrev, indsander,samt UDYRKEDE GRÆSNINGSAREALER,feks., ferske enge eller strandenge. Derimod er dyrkede græsnings arealer ikke omfattet. Et græsareal er dyrket, hvis det UNDERKASTES EN BEHANDLING som led i en økonomisk anvendelse eller bruges som have park eller lignende dvs. HVIS VÆKSTEN I OVERVEJENDE GRAD PRÆGES AF KULTURGRÆSSER.

Driftsformen skal præge arealet og enge, hvor der foretages høslet, opfattes derfor ikke som udyrkede arealer. Dog vil et høslet en eller to gange årligt IKKE MEDFØRE, AT OFFENTLIGHEDEN AFSKÆRES ADGANG ud over den periode, hvor der kører maskiner på arealet.

Om et areal er dyrket, beror på en konkret vurdering med fokus på det tilstedeværende plantesamfund, feks. vil et udyrket areal ofte være præget af en alsidig plantevækst.
PLØJEMARKER og STUBMARKER er ikke omfattet af definitionen udyrkede arealer, selvom de ligger udyrkede hen, og færdsel er derfor ikke tilladt, uanset at færdslen ikke skader afgrøderne. Levende hegn på marken kan ikke opfattes som udyrkede arealer, og færdsel henover en mark er derfor heller ikke tilladt langs et levende hegn.

Ifølge ovenstående lov om adgang, er der altså adgang langs alle hegn grøfter og skove, hvis der ikke er pløjet eller dyrket helt ind til disse, eller at der er en bræmme af velholdte kulturgræsser.

Mon nogen i folketinget eller i naturfredningsforeningen, mener noget alvorligt med al deres snak om biodiversitet?
I hvert fald skal vi tænke på om vi har psyke til at se folk gå i de ynglebiotoper, som naturstyrelsen anbefaler os at etablere.

Jørgen Falk Jørgensen, Helnæs

april/2012

---

Dansk Land- og Strandjagts tidsskrift udkommer de næste dage.

Læs bl.a om Bjørnemanden, 
en fortælling fra Alaskas vildmark,

om indskydning af riflen,
jagt på Limfjorden,
og nu hvor bukkejagtten står for døren om hochsitze og skydestiger,
samt en snak om fasaner af Jens Petersen,
Erik Clausens 50 år lange jægerliv,
om regulering, idet rågeungereguleringen står for døren,
og til sidst lidt om alt det Dansk Land- og Strandjagt tilbyder medlemmerne.

---

Jørgen Falk Jørgensen fra Dansk Land- og Strandjagt har skrevet til Naturstyrelsen.

Brevet omhandler Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskovs forslag om offentlig adgang langs vandløb.
Det er nok ikke alle, der har planer om naturforbedringer, der kender til, at ifølge Landbrugs og Fødevareminister Mette Gjerskov bliver der fremover adgang til alle privat anlagte bræmmer.
Det være fritliggende eller langs hegn, skove og vandløb. Det betyder, at fra at være ledelinjer for dyr, fugle og insekter, bliver de i stedet ledelinjer for mennesker! De fleste anlægger bræmmer som yngleplads for dyr og fugle, og så må man gøre op med sig selv om man magter at se mennesker færdes, hvor man selvfølgelig ikke selv går i yngletiden.

Indtil dette forhold er afklaret, vil det nok være klogt at stille sine planer for kommende bræmmer i bero, for er de først etableret, er der ingen fortrydelsesret, og der vil ifølge Mette Gjerskov være offentlig adgang i al fremtid. Et alternativ er at anlægge midlertidige ynglepladser i de dyrkede marker, når blot der er dyrket areal hele vejen rundt, og man husker at omlægge mindst hvert tredje år, ellers bliver status udyrket areal med offentlig adgang, som ikke kan tages under plov igen! Det burde være obligatorisk for myndigheder og rådgivere, at oplyse om disse forhold.

Derfor skriver Jørgen Falk Jørgensen til Naturstyrelsen:

Jeg optog Mette Hovmann Stillings tv-udsendelse med Mette Gjerskov og har derudover modtaget ”Vildtinformation”, som opfordrer til at gøre mere for agerlandets vildt og biodiversitet. Hvis Mette Gjerskov har ret, bør alle, der har sådanne planer, informeres om at det medfører offentlig adgang. Alt andet vil være uanstændigt, for der er jo ingen vej tilbage.

Der er mange aspekter i dette lovforslag. Kan NST oplyse, hvor jeg kan finde mere herom. Eller kan NST berolige mig med, at jeg tager fejl?

Citat af Mette Gjerskov: - Det bliver helt almindelig natur og her gælder faktisk generelt i Danmark at danskerne har adgang til udyrkede arealer. Det man gjorde under den tidligere regering det var at lave en undtagelse og sige at godt nok har danskerne en ret til at komme ud i naturen, men de må ikke komme på netop denne her natur. (citat slut)

Hvis Mette Gjerskovs påstand er rigtig, betyder det, at der i dag er adgang i alle bræmmer langs hegn, vandløb og skove. Og det betyder også, at der fremover bliver offentlig adgang til alle de bræmmer, fodposer* og naturelementer som DN, DOF og Naturstyrelsen ønsker så meget, og opfordrer os til at etablere, og som mange glæder sig til at komme i gang med, når det i 2013 sikkert bliver muligt, uden at blive trukket i EU støtten.
Men de fleste vil nok betænke sig inden de går i gang med naturplaner i det åbne land, for det er virkelig frustrerende at se andre færdes i de områder, man med omhu har skabt som ynglepladser, og hvor vi selvfølgelig ikke selv færdes i yngletiden.
I hvert fald bør det gøres klart for enhver med disse planer, at Mette Gjerskovs tiltag vil medføre offentlig adgang!

Mette Gjerskov mener, at i bynære områder kan der dispenseres, men det er jo netop i yngletiden, startende med Store Bededag, at folk vil ud i naturen, og publikum kender jo slet ikke områderne som den lokale befolkning gør. Mette Gjerskov påstår yderligere, at bræmmerne vil udvikle sig til natur. Dvs. tagrør, krat og skov; eller bliver de arealer, der må plejes, måske ligefrem med plejepligt, som i brakmarker?

* En fodpose er en 1-2 meter bred stribe med urørt, flerårig vegetation – helst med naturlig fremspiret vegetation eller tilsået med tuedannende græsser, red.

Med venlig hilsen

Jørgen Falk Jørgensen, Helnæs

Marts. 2012.