Dansk Land- og Strandjagt

Har Danmarks Jægerforbund indgået aftaler med Naturstyrelsen om regulering af hjortevildt og “vilde” husdyr?

Kan medlemmer af foreningen få mulighed for at “regulere” vildt og måske endda “vilde” husdyr på trods af et officielt jagtforbud i de nye naturnationalparker?

Vi mangler svar fra Danmarks Jægerforbund på, hvorfor de siger ja til naturnationalparkerne..

Som det fremgår af vedhæftede artikel, siger Dansk Land- og Strandjagt og Foreningen af danske Buejægere klart nej til naturnationalparker. I artiklen begrunder de deres Nej.

Regulering nødvendig, hvis synet af sultende og skrantende dyr skal undgås
Der er ingen tvivl om, at konkurrencen om føden bliver større, når der indsættes “store græssere”, og når hidtidige fourageringsarealer visse steder omdannes til vådområder ved lukning af grøfter og afvandingskanaler. I eksempelvis Tranum Klitplantage planlægger Naturstyrelsen etablering af store vådområder og endda en stærre sø på arealer, hvor kronvildtet hidtil har kunnet finde føde.

Sædvanlige fredningstider af vildtet sættes ud af kraft, når der er tale om regulering. Dvs selv drægtige dyr, dyr med afkom og dyr med ændret flugtadfærd ved brunst må skydes.

Rewilding af naturarealer indebærer, at områder skal opfattes som selvregulerende enheder. Endnu er der ikke etablerede ulvebestande, der kan reducere “overproduktion” af græssere i forhold til arealets størrelse og fødegrundlag. Det vil sige, at bestanden af heste og kreaturer kan blive så stor, at afmagring og sult vil indtræffe indenfor indhegningen.

Selv om det kan være svært at forestille sig, er den tanke alligevel nærliggende, at Danmarks Jægerforbund kan have indgået aftaler om at være behjælpelige med en regulering af de “vilde” heste og kreaturer.

Lad os får frem i lyset, hvorfor Danmarks Jægerforbund går ind for indhegnede Naturnationalparker uden jagt.

Af Ulla Gottliebsen

Sæler skal dog i sagens natur udgøre et erhvervsøkonomisk problem på fiskeriet efter fladfisk, hvis der skal reguleres, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin.

– Mener ministeren, at det er rimeligt, at reguleringen af gråsæler sættes på pause ved Bornholm med henvisning til habitatsdirektivet, når man i Sverige inden for samme regler fortsætter reguleringen af sæler?, dette spørgsmål har de konservatives fiskeriordfører, Per Larsen, spurgt miljøminister Lea Wermelin (S) om i folketingssalen tidligere på måneden.

Spørgsmålet er stillet i forlængelse af, at det fra 1. januar ikke længere var tilladt at regulere på bestanden af gråsæler omkring Bornholm, da kvoterne på laks og torsk i farvandet er blevet stærkt reduceret.

Nu er der kommet fra svar fra Miljøministeriet på Per Larsens spørgsmål.

Svaret:
“Habitatdirektivet sætter begrænsninger for mulighed for regulering af gråsæler. I den danske del af Østersøen vurderes bestanden af gråsælen at være stærkt ugunstig. Det betyder, at regulering af gråsælen kun kan ske, hvis gråsælen udgør en væsentlig erhvervsøkonomisk skade på fiskeriet. Med de stærkt reducerede fiskekvoter på torsk og laks i farvandet omkring Bornholm har Miljøstyrelsen vurderet, at det ikke længere er tilfældet, og at det derfor vil være i strid med habitatdirektivet at fortsætte ordningen med regulering af gråsæler. Det er derfor nødvendigt at sætte ordningen på pause.

I 2022 får fiskerne primært mulighed for at fange skrubber og andre fladfisk i farvandet omkring Bornholm, og der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig dokumentation for, at gråsælerne skader dette fiskeri i væsentligt omfang. I foråret 2022 vil Miljøstyrelsen derfor i samarbejde med DTU Aqua undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk. Formålet er at skaffe det nødvendige grundlag for at vurdere, om reguleringen af gråsæler kan genoptages til efteråret.

Når situationen ikke er den samme i Sverige skyldes dette, at bestanden i Sverige er vurderet i gunstig bevaringsstatus. Dette giver et større handlerum i forhold til habitatdirektivet. Jeg kan desuden henvise til besvarelsen af MOF alm. del svar nr. 78 og 134, som også omhandler regulering af gråsæler i Østersøen.”

Åbner for muligheden for at genindføre regulering
Ministeren og Miljøministeriet afviser ikke muligheden for, at ordningen med regulering af gråsæler kan genindføres, hvis de luffede rovdyr har en erhvervsøkonomisk betydning for fiskeriet efter skrubber og andre fladfisk. Det havde sælerne på fiskeriet efter torsk og laks, hvilket var årsagen til, at det var muligt at regulere på bestanden.

Men der er ikke tilstrækkeligt med data og dokumentation på sælernes potentielle skader på fiskeriet efter fladfisk på nuværende tidspunkt. Derfor skal Miljøministeriet og DTU Aqua nu undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk.

Viser undersøgelserne, at sæler påfører væsentlig skader, så vil det være muligt at genoptage reguleringen igen til efteråret.

^{Kilde: FiskeriTidende}.

^{Af fhv. statsskovrider
Bo Holst-Jørgensen, Ulfborg}

Sensationsmageri, snyd på vægten, fusk og falske profeter..

Rødlister er oprindeligt lavet som sagligt funderede lister over plante- og dyrearter, der er i risiko for at uddø. Fra 2010 til 2019 er antallet af rødlistede arter i Den Danske Rødliste steget fra 2.262 til 4.439. Altså med 96%. De fleste forledes dermed til at tro, at artsudviklingen er helt i skoven. Men ændringen skyldes langt overvejende (eller udelukkende) ændringer i metodikken. Rødlisten er i stigende grad blevet et politisk dokument, der fortegner naturens sande tilstand.

Der findes næsten ikke et vandløb med en ørredbestand der ikke også har fået en stor bestand af skarv..og nogen med odder som fast inventar.

De vandløb med udmunding i Limfjorden venter evt overlevende Smolt på bestanden af sæl på vej mod Kattegat – billede af maveindhold stammer fra Karupå Systemet.

Midt i November sad der midt i Voerså 4 stk skarv på flydebroerne til optagne joller.

Det hjælper jo ikke meget på ørredudsætning og gydebankerne hvis skarven bare får lov ar hærge i vandløb samt de kystnært områder, det bliver jo konsekvensen når havet som for 30 år siden ikke længere kan levere føde til så store bestande af hhv Skarv, Sæl og Odder som vi oplever i disse år – så det er ikke så mærkelig at havørredbestanden i visse områder er for nedadgående hvad opgangsfisk angår.

^{Kilde: Jens Ole Andersen}