Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt 1991 kommenterer på Landbrug & Fødevares svar ”Arealkravet er en del af løsningen”

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) mener ikke, at Landbrug & Fødevares (L & F) svar er retvisende på flere væsentlige punkter.

I værktøjskassen har man allerede de løsninger, der skal bruges i forvaltningen for at bortskyde flere hinder og kalve ved regulering, samt regionale- og lokale jagttider. Problemet er bare, at disse løsninger ikke bliver brugt tilstrækkeligt.

Som vi tidligere har nævnt, bliver skumringsjagt på hinder og kalve i problemområder senere på året ikke udnyttet fuldt ud. En fuld udnyttelse ville være med til at nedbringe bestanden og dermed markskaderne – uden arealkrav, hvor man tværtimod freder en væsentlig del af hjortene, som jo også medvirker til markskader. L & F påstår endog, at arealkrav og en begrænset afskydning af hjorte vil medføre, at der skydes flere hinder og kalve? Det er en påstand uden fagligt belæg, men ren ønsketænkning.

Endvidere eksisterer der allerede gode muligheder for samarbejde mellem jægerne, landmænd og Naturstyrelsen, om at reducere bestanden af hinder i problemområder i hele januar, og for kalve helt frem til 29 februar, inden for rammerne af de generelle jagttider.  Lokalt samarbejde kan også lade sig gøre om regulering kun af hinder og kalve i november og december mellem jægere, landmænd og Naturstyrelsen. Det handler bare om at sætte sig sammen og få aftalt, hvad der må nedlægges. Dette sker allerede flere steder i landet – uden arealkrav med restriktioner på afskydning af hjorte – men med fokus på en fælles forvaltning.

Løsningerne findes allerede i dag, men L & F og Vildtforvaltningsrådet har siddet på hænderne siden 2016, første gang arealkravet blev kasseret af Miljøministeriet.

L & F beretter, at det er et velfungerende medlemsdemokrati i landbruget, der selv ønsker arealkrav, og at L & F blot har taget arealkravet til efterretning. Den demokratiske afstemning tror vi de fleste landmænd er gået glip af. Alt andet lige har L & F taget deres egne medlemmer som gidsler i forhold til afgrødeskader, når vi ser på den manglende aktivitet i Vildtforvaltningsområder med hensyn til dette problem.

Et opråb til den kommende regering og Miljøminister.

Dansk Land- og Strandjagt er optaget af fagligheden i forvaltningen af kronvildt og ikke mindst af, at arealkrav er ekspropriation af lodsejernes jagtret på deres ejendomme. Indførelse af et arealkrav kan betegnes som et intenst indgreb i ejendomsretten uden fuldstændig erstatning. Ejendomme i områder med hjortevildt vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter eller salg af afskydning af hjorte. Dette værditab er ikke et engangsbeløb, men et driftstab der vil komme hvert år, som politikkerne skal forholde sig til.

Hjorteforvaltningsområder og arealkrav er de to indstillinger, som L & F sammen med Vildtforvaltningsrådet har indstillet til Miljøministeriet. Statens udgifter til at administrere arealkrav og hjorteforvaltningsområder vurderes at ville koste samfundet mellem 4,5 mio. og 6 mio. i opstarten og herefter 1,5 mio. og 2 mio. om året fremover. IT og digitalisering er sat til 0,12 mio.

Der er heller ikke økonomisk afklaret med justitsministeriet vedr. ressourcebrug til håndhævelse ift. anmeldelser af mulige overtrædelser af regler eller andre, administrative omkostninger for politiet og retsvæsen, hvorfor de samlede driftsomkostninger for indførelse af arealkrav og hjorteforvaltningsområder må forventes at blive i millionklassen årligt.

I skarp kontrast til dette står, at regulering af vildt (også hjortevildt) med jagttider, som vi kender i dag, er omkostningsfrit for de danske skatteydere.

Kan det være rigtigt, at i en tid hvor velfærdssamfundet er udfordret og mange danskere har svært ved at få enderne til at nå sammen økonomisk, at vi skal acceptere, at der tilføres flere mio. kr. til administration af jagt, der kan klares indenfor rammerne af de nuværende regler og uden at det koster samfundet penge?

Knud Marrebæk

Landsformand Dansk Land- og Strandjagt 1991.

Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt 1991 kommenterer på artikel ”Hellere regulering end mere hegn til krondyr” der blev bragt i Effektivt Landbrug den 22. oktober.

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) mener ikke at Landbrug & Fødevarer (L & F) reelt er interesseret i at løse de stigende problemer med kronvildtskader som flere landmænd oplever på deres marker i Djursland, Vestjylland og andre steder. I takt med den stigende bestand af kronvildt, begynder flere landmænd nu i frustration at vildtsikre deres marker med elhegn. Hegn er ikke en fremtidssikret løsning imod kronvildt, hegn flytter bare problemet over til naboen. De sidste 15 år er udbyttet på kronvildt gået fra ca. 4.400 til ca. 9.600, og for dåvildt er udbyttet gået fra ca. 4.400 til ca. 10.300 altså mere end fordobling for begge arter. DLS mener ikke at lokale jagttider på kronkalve og kronhinder bliver udnyttet fuldt ud inden for rammerne af de generelle jagttider giver muligheder for, f.eks. med muligheden for skumringsjagt på op til 1 time før solnedgang og op til 1 time efter solnedgang. Langt de fleste lokale jagttider på kalve slutter endvidere den 31/1 selvom de generelle jagttider på kronkalve er sat til 29/2. Det er helt forkert, at de generelle jagttider ikke udnytters, og at skumringsjagt på både hinder og kronkalve ikke udnyttes i videre udstrækning senere på året i problemområderne.

Selvom der er stigende problemer med kronvildt for deres medlemmer, holder Landbrug & Fødevarer fast i sin beslutning fra 2016 igennem Vildtforvaltningsrådet (VFR) om indstilling af arealkrav for kronhjorte med 1 hjort for hver påbegyndt 100 ha og for dåvildt 1 dåhjort for hver påbegyndt 50 ha til Miljøministeriet.

Indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet om arealkrav er bort faldet 2 gange af Miljøministeriet, først gang af en blå regering i 2016 og anden gang i 2021 af en rød regering. Alligevel fastholder L & F sin beslutning om at støtte arealkrav. VFR mener i øvrigt at arealkravet isoleret set ikke kan indfri målsætningerne for kronvildtforvaltningen, men snarere har til formål at hæmme ”de brodne kar” som VFR mener driver uetisk jagt. Der skal fremhæves her, at der ikke er tale om ulovlig jagt, men udelukkende om hvem VFR mener har ret til at nedlægge hjorte.

Hvis man antog at arealkrav blev en del af forvaltningen og man vil nedbringe bestanden af kronvildt de steder hvor bestanden er blevet for stor. Vil afskydningen af hundyr (hinder) blive for stor i forhold til handyr (hjorte), 10 hjorte på 1000 ha forslår ingenting. Kronvildtet adfærd er at de opholder sig i skovene om dagen og når de kommer ud og fouragere(spiser), er det på de nærliggende marker.  Arealkrav vil kun medvirke til at skævvride kønsfordelingen negativt mellem hundyr og handyr.

DLS kan oplyse, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, der ikke indeholder en bemyndigelse til at ministeren kan udstede regler om arealkrav på kron- og dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring. Indførelse af arealkrav vil være at betegne som et intens indgreb i ejendomsretten UDEN fuldstændig erstatning. Mange ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter.

 I 2019 og 2020 har lokalforeningen DLS Thy-Mors under landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt, forgæves bragt spørgsmålet om arealkrav med de problemstillinger som DLS her redegør for, op på LandboThy’s generalforsamling. Inden de fusionerede med landboforeningerne Limfjord og Lemvig til Fjordland, som det hedder i dag.

Men bestyrelsen i LandboThy ønskede ikke at bringe 2 vigtige spørgsmål med videre til primærbestyrelsen L & F, hvor man drøfter forhold der vedrører landmænd. Lodsejernes ejendomssikrede jagtret og at arealkrav på hjorte kun vil føre til stigende markskader. Tværtimod så går Landbothy’s bestyrelsen ind for L & F’s forslag om arealkrav. Derfor virker det kun som en syltekrukke når repræsentanter fra lokale/regionale foreninger og L & F mødes med landmænd, der oplever stigende markskader på deres ejendomme.

De kommende Naturnationalparker og EU’s mål om 30 pct. beskyttet natur – heraf 10 pct. strengt beskyttet – både på land og på vand, hvad skal der ske med jagten der. Der er lagt op til at krondyrene kan yngle i fred og med frit slag til mæske sig i landbrugsafgrøder.

Det virker besynderligt at Landbrug & Fødevare arbejder for arealkrav, mens medlemmerne oplever store problemer med stigende markskader og fremtiden kun vil forværre problemet.

Landsformand Knud Marrebæk

Dansk Land- og Strandjagt 1991

Følgende svar på henvendelse udsendes på vegne af MF Jacob Jensen

Tak for jeres mail på vegne af Dansk Land- og Strandjagt angående advokatundersøgelsen af vildtforvaltningsrådets forslag til indførelse af arealkrav i kronvildtforvaltningen. Vi tager naturligvis jeres inputs og høringssvar med, når vi skal behandle forslaget i Folketinget på den anden side af folketingsvalget.

Med venlig hilsen


Jacob Jensen

Folketingsmedlem og næstformand i Region Sjælland

Miljøordfører for Venstre

Arealkrav kræver en lovændring, som vil have karakter af ekspropriation.

Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt håber du/partiet vil svare tilbage på vores henvendelse om advokatundersøgelsen foretaget af INTERLEX Advokaterne i Aarhus af vildtforvaltningsrådets forslag til indførelse af arealkrav i kronvildtforvaltningen.

Indførsel af arealkrav i kronvildtforvaltningen kræver en lovændring af jagt- og vildtforvaltningsloven. Lovændringen har karakter af ekspropriation uden fuldstændig erstatning og vil derfor kunne medføre et betydeligt antal erstatningssager. Indførsel af arealkrav vil tillige med IKKE kunne opfylde formålet om en større andel kronhjorte, hvilket både Vildtforvaltningsrådet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har anerkendt, og lovændringen er derfor disproportional.

Det er ikke usandsynligt at jagt- og vildtforvaltningsloven ændres, men folketinget kommer ikke uden om grundlovens § 73 om ejendommens ukrænkelighed , der har følgende ordlyd ”Ejendommens retten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”

I Danmark indløser omkring 170.000 mænd og kvinder jagttegn hvert år. Hvis politikerne på Christiansborg vil tage et opgør på et så centralt emne som ”jagtretten” har jægerne i Danmark ret til at vide, hvor politikerne står i forhold til arealkrav. !

DLS mener det er legitimt at spørge nuværende og kommende folketingsmedlemmer om en mulig indførelse af arealkrav på kronhjorte. !

Svaret vil blive offentliggjort på Dansk Land- og Strandjagt hjemmeside, da forslaget kommer til at berøre jægere og lodsejere i Danmark.

Resume:

Kontroversielt forslag om indførelse af arealkrav på hjortejagt var ikke med, da Mette Frederiksen præsenterede regerings lovprogram under folketingets åbning sidste år den 5. oktober 2021. Statsministeren forklarede de manglende planer, for at undersøge konsekvenser af arealkrav og derefter ændre lovgivningen med, at regeringen ønsker at lægge mere fokus på færre love dengang i 2021.

Vildtforvaltningsrådet forventer derfor nu, en ny tidsplan fra ministeriet hvor lovforslaget kan komme med i lovprogrammet til folketinget i nærmeste fremtid.

Dansk Land- og Strandjagt mener ikke Miljøministeriet har forholdt sig til høringssvaret fra Advokatundersøgelsen af arealkrav på hjorte, foretaget af INTERLEX Advokaterne i Aarhus der blev sendt til Miljøministeriet sidste år den 19. august 2021. Der forelægger ikke på dags dato et høringsnotat på høringssvaret.

Advokatundersøgelsen foretaget af INTERLEX Advokaterne i Aarhus med bilag kan læses nederst på siden.

Knud Marrebæk

Landsformand.

Dansk Land- og Strandjagt 1991.

Formand@dls-jagt.dk

Tlf. 61609292

Tilbud til foreningens medlemmer

Hvis vi er mange nok, kan vi få et godt tilbudJagt, vildt & våben.

Man man melde sig til her, og medlemsnummeret står bag på Jagt & Jægere.

Betalingen skal gennemføres på linket eller QR kode. Bliver aftalen ikke til noget, slettes indbetalingen automatisk.

Hver fredag viser vi her på www.dls-jagt.dk, hvor mange der har tilmeldt sig ordningen.

Kandidater til Hovedbestyrelsen.

Der er en på valg til hovedbestyrelsen fra hver af de 4 region hvert år.

Formanden er på valg i lige år.


Læs mere…

Kan naturnationalparker dømmes ulovlige?

Dansk Land- og Strandjagt støtter foreningen Fri Natur, der om nødvendigt går rettens vej for få bremset naturnationalparkerne. Læs mere…

Jagttiden på råvildt ↗

Vi mener ikke, at jagttiden på råvildt skal ændres – andre faktorer gør sig gældende.
Læs mere…

Forslag sendt til ministeren ↗

Dansk Land- og Strandjagt mener ikke, at en ændring af jagttiderne for vores hjortevildt har været taget i brug i tilstrækkelig grad i almindelighed, eller for at opnå de ønskede forvaltningsmål for kronvildtet i særdeleshed. Dette kan de her foreslåede ændringer med stor sandsynlighed råde bod på.
Læs mere…

Arealkravet sendt til hjørne ↗

Ny jagt og vildtforvaltningslov er udsat til stor glæde for jægerne i Danmark – og dermed er arealkravet sendt i syltekrukken – læs pressemeddelsen fra landsformand Knud Marrebæk – stor sejr for Dansk Land- & Strandjagt
Læs mere…

Mere jagt på ringduen ↗

Hvordan står det til med Ringduen i Danmark..? – DLS mener at den sagtens kan tåle et noget større jagttryk – fakta er at DK får et ret stort træk af nordiske duer om efteråret som kommer ind til østkysten, disse nordiske bestande burde også have en jagtid
Læs mere…

Facebook side | Facebook gruppe

Konsekvenser af et arealkrav

Kommentar til notat fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, om arealkrav eller regulering via jagtider.

Fra landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFOR) Københavns Universitet, konkluderer i deres notat bl.a. følgende:

At det ikke er muligt at sige entydigt, hvordan jagtlejemarkedet, populationen og samfundsøkonomien påvirkes af et eventuelt arealkrav, særligt på kort sigt og særligt på konkrete arealer.

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det heller ikke muligt entydigt at sige om det nuværende system eller arealkravet er at foretrække.

Det vurderes dog, at det kan være omkostningsfuldt at kontrollere, om et arealkrav overholdes, og således kan jagttider være at foretrække frem for et arealkrav, især hvis man inddrager incitamentet til illegal jagt.

Endelig viser analysen af eksisterende jagtlejekontrakter fra 2006/2007, at cirka 1,7 procent af de potentielle kronvildtarealer ville blive berørt af et arealkrav, når kronvildtbestanden fremskrives til et 2020-niveau.

Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt (DLS) kommentar til notatet.

DLS ser flere mangler i notatet. Den væsentligste er, at man helt undlader klart at belyse problemstillingen om, at der kan være tale om ekspropriation af lodsejernes jagtret på ejendommen ved indførelse af arealkrav.

DLS kan oplyse, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov. Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder IKKE en bemyndigelse til at ministeren kan udstede regler om, at der kun må skydes én hjort større end spidshjort per påbegyndt 100 ha for kronhjorte og 50 ha for dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring af jagt- og vildtforvaltningsloven. Hvis arealkravet forsøges gennemført indenfor rammerne af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, så er det i strid med kravet om hjemmel – og dermed også i strid med grundlovens § 73.

 Vildtforvaltningsrådet (VFR) mener, at arealkravet isoleret set ikke kan indfri målsætningerne for kronvildtforvaltningen, men snarere har til formål at hæmme ”de brodne kar” som VFR mener driver uetisk jagt. Der skal fremhæves her, at der ikke er tale om ulovlig jagt, men udelukkende om hvem VFR mener har ret til at nedlægge hjorte.

Ifølge IFOR’s analyse er der ingen samfundsøkonomisk gevinst ved at gå fra regulering via jagttider, som vi kender i dag, over til arealkrav.

DLS er uforstående over for, at de data som IFOR har benyttet vedr. jagtleje, er mere end 15 år gamle. Udbyttet af krondyr er i løbet af de 15 år mere end fordoblet (fra ca. 4.400 til ca. 9.600 dyr) og det samme gælder for dådyr (fra ca. 4.400 til ca. 10.300 dyr). Kron- og dåvildtbestanden er således forøget betragteligt, som afskydningen også indikerer. De sidste 15-20 år er priserne på jagt både privat og statsligt som minimum fordoblet, og en firdobling af priser er ikke noget særsyn.

Indførelsen af et arealkrav vil være at betegne som et intenst indgreb i ejendomsretten UDEN fuldstændig erstatning. Mange mindre ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter eller salg af afskydning af hjorte. Dette værditab er ikke et engangsbeløb, men et driftstab der kommer hvert år.

IFOR berører heller ikke de store årlige omkostninger for samfundet, det vil kræve at administrere arealkrav. Statens udgifter forventes ved arealkrav og hjorteforvaltningsområder, der skal kobles på at udgøre mellem 4,5 mio. og 6 mio. i opstarten og herefter varige omkostninger på 1,5 mio. og 2 mio. om året fremover. IT og digitalisering er skønnet til 0,12 mio. Tabet for lodsejerne er vurderet lavt til at være 5,6 mio. om året. Dette er overslag. Det vil sige, at udgifterne til Staten sagssten kan blive betydeligt højere ligesom lodsejernes tab.

Det er heller ikke økonomisk afklaret med Justitsministeriet vedr. ressourcebrug til håndhævelse ift. anmeldelser af overtrædelser af reglerne og andre, administrative omkostninger for politi og retsvæsen. Regulering af vildt med jagttider, som vi kender i dag, er omkostningsfrit for de danske skatteydere.

IFOR kommer heller ikke ind på om arealkrav, kan opfylde de forvaltningsmål, man har sat på især kronvildt. IFOR fremfører rigtig nok, at skal man kunne styre populationen af kalve, spidshjorte, hinder og kronhjorte kræves det at der er et kvotesystem for alle aldre, hvis man skal styre køns- og aldersfordelingen. Et sådant kvotesystem vil være praktisk umuligt at gennemføre.

Målet om færre skader lokalt på markafgrøder og skov ved arealkrav, kan ikke løses med 1 hjort pr. 100 ha de steder, hvor populationen af hjorte er for høj. 10 hjorte på 1000 ha forslår ingenting. Derimod er det jagttidens længde, der er afgørende for, om kronvildt kan få fodfæste på nye arealer, også kaldet den geografiske spredning.

DLS har fundet væsentlige mangler ved IFOR’s notat:

  1. Manglende fokus på ekspropriation af lodsejernes jagtret på ejendommene, og hvad det reelt koster lodsejerne, som samfundet ser ud i dag.
  2. Statens udgifter til arealkrav i forhold til regulering ved jagttider der er omkostningsfrit i dag, er ikke nævnt.
  3. IFOR forholder sig ikke til, at det kræver en lovændring af Jagt og vildtforvaltningsloven ved indførelse af arealkrav. Er politikerne på Christiansborg klar til at tage et opgør på et så centralt emne som ”jagtretten”. 
  4. IFOR har anvendt forældede data, som tydeligvis ikke er relevante i 2022.

For Dansk Land- og Strandjagt er det et kardinalpunkt at jagtretten forsat er knyttet til ejerens ejendomsret, som det fremgår af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, og at regulering af vildt forsat foregår via jagttider ved forvaltning af kronvildt.

Knud Marrebæk

Landsformand Dansk Land- og Strandjagt 1991.

Hele notatet fra IFOR kan læses her:

https://mst.dk/media/247702/2022-08-ifro_udredning_2022_16.pdf

Kandidater til hovedbestyrelsen

– Der er en på valg til hovedbestyrelsen fra hver af de 4 region hvert år.

– Formanden er på valg i lige år.

Hvis der ude i regionerne og lokalforeningerne har en eller flere kandidater til hovedbestyrelsen, så vælges de på Repræsentantskabsmødet den. 03 juni 2023. Når kandidaterne er fundet, skal de indstilles til hovedbestyrelsen og sendes til formanden på mail, med navn, adresse tlf, mailadresse, billede samt noget personligt om kandidaten og evt. hvorfor han/hun stiller op til hovedbestyrelsen.

Alle indstillinger skal være afleveret til formanden senest den 01. februar 2023

Bladet Jagt & Jæger udkommer den 15. april 2023 derfor den tidlige deadline.

Hvis der er mere end en kandidat i en region, så skal der afholdes valg mellem kandidaterne i regionen, også inde for den samme tidsfrist, så det kan nå at komme med i Jagt & Jæger.

Er der evt. spørgsmål, så kontakt os.

Hovedbestyrelsesmedlemmer som er på valg i 2023.

Landsformand Knud Marrebæk. (Ønsker Genvalg)

Jens Ole Andersen, DLS Vendsyssel – Region nord. (Ønsker Genvalg)

Ernst Sørensen, Midt & Vestjylland – Region Midt. (Ønsker Genvalg)

Erik Clausen, Sønderborg afd. – Region Syd. (Ønsker Genvalg)

Jes Bell, DLS Hornsherred – Region Sjælland. (Ønsker Genvalg)

Medlemskab uden inflation: 500 kroner for 2022 og 23

Et medlem af Dansk Land- og Strandjagt vil typisk spare lidt mere end 50% i forhold til et medlem af Danmarks Jægerforbund.

Vil du have indflydelse på jagten i Danmark mange år ud i fremtiden, så meld dig ind i Dansk Land- og Strandjagt for 500 kroner om året. Du bliver også medlem af en lokalforening i dit område og får seks numre af vores medlemsblad Jagt & Jæger om året.

Bliv medlem nu og resten af året 2022 og 2023 for kun 500 kroner. Tilmeld dig her, og du kan også se en liste over lokalforeninger.

Vi ser frem til at se dig som medlem i foreningen, og har du spørgsmål, står vi gerne til rådighed.

Dansk Land- og Strandjagt er medlem af Dansk Flugtskydningsforbund.

Dokumentation for indsamling

Dansk Land- og Strandjagt ønskede en tilkendegivelse fra Interlex Advokater om arealbegrænsningen ved jagt på kronvildt. Det blev en klar støtte til foreningens synspunkter.

For at dække de særlige udgifter blev der samlet ind, og det tog bare ti dage at skaffe det nødvendige beløb. Tak for det!

Når man samler penge ind, skal det foregå efter bestemte regler, og man skal dokumentere, at pengene går til det formål, der blev oplyst. Den dokumentation er nu på plads og kan ses her.