Dansk Land- og Strandjagt - om jagt og jægere

JAGT & JÆGERE
Dansk Land- og Strandjagt - vi arbejder for at give danske jægere bedre vilkår.

Politisk! NEJ – og, dog!

Så fik vådeskudssagen en foreløbig afslutning, idet Vestre Landsret – som tidligere nævnt her på siden - frikendte Dansk Jagtforsikring A/S. Danmarks Jægerforbund kalder sagen, set med den kritik der har været rejst fra jægersider, af politisk karakter og at visse kredse ønsker, at skade forbundet. At dette sagsforløb skulle have et politisk sigte, som den nuværende formand for DJ hævder og ydermere være til for at skade forbundet, er en forbløffende – ja, næsten nedladende udtalelse, sammenholdt med den langvarige proces Palle Overgaard Sørensen har været igennem og stadig står med!

Og når det så er sagt, er der nu efter dommen, bredt i jægerkredse, kommet et naturligt politisk ønske om, at en sådan sag ikke MÅ gentage sig.

Finn Madsen, landsformand

Vi invaderes af husmår.

Engang var rotter det værste, man kunne have på loftet. Nu er det husmår. Fra 1994 til 2003 har husmårjægere, Falck, Statens Skadedyrlaboratorium, private og Danmarks Miljøundersøgelser registreret et stigende antal af det lille rovdyr, der formår at lave store skader i vores boliger. Og bestanden vokser stadig, skal man tro de mennesker, vi ringer til, når måren rykker ind.

- Den stiger i antal, og den kommer mere og mere i byen. Selv midt i København og Aalborg døjer vi med den. jeg har endda været inde at fange mår i lokalhistorisk arkiv, beretter naturvejleder ved Aalborg Kommune, Klaus Godiksen. Samme udvikling har Skov- og Naturstyrelsens vildtkonsulent i Himmerland, Ivar Høst, bemærket.

- Vi har en markant stigning i henvendelser fra folk, der vil vide, hvordan de slipper af med en mår. Og når jeg kører på landevejene, ser jeg rigtig mange nedkørte måre.

Også Falcks landsdækkende vildt- og dyrekonsulent, Allan Bruun Rasmussen, bliver ringet op af stadigt flere med mår på loftet.

- Der er ingen tvivl om, at folk er plaget.

Falck låner mårfælder ud til sine abonnenter.

- De er udlånt konstant, kan Allan Bruun Rasmussen fortælle. Det gælder også de 50 fælder, som Falck i Aalborg har til rådighed.

- Lige nu har vi stort set det hele ude, siger udrykningsleder Hans Christian Christiansen. Oprindeligt levede husmåren kun i det sydlige Europas klippe- og bjerglandskaber. Formodentligt kom den til Danmark for et par tusinde år siden. Her trives den stadig i områder med småskove og åbent land, hvor der er mange småpattedyr og småfugle. Men altså også i menneskeboliger. Først nøjedes den med at flytte ind på gårde og i landsbyer, men nu er den altså overalt. Skov- og Naturstyrelsens vildtkonsulent i Himmerland, Ivar Høst, tror simpelthen, at måren har vænnet sig til mennesker.

- Nogen arter vænner sig til at være, hvor de ikke har været før. Når der er gået nogen år, bliver de flere og flere, hvis de har succes med deres ynglemuligheder. Vildtkonsulenten peger på, at vi selv er med til at sørge for mere føde til måren.

- Aldrig har der været så meget fokus på at fodre småfugle som i de her år. Mejsekugler hænger frit tilgængeligt. Også naturvejleder Klaus Godiksen ser adgangen til føde som en forklaring på mårens udbredelse.

- Der er masser af mad for dem. Vi har lavet skovrejsning tæt på byerne, så der er mange huse at vælge imellem med masser af jagtarealer udenom. I byerne er der grønne anlæg med duer. Det er lige før, måren kan være en plage for vores fugle- og småvildtbestand.

Kilde: Vejgaard Avis

Medens vi venter !!

Medens vi venter på at høre hjortene brøle og nyde spændingen ved årets brunstjagt, kan her ses hvad der formentlig er de færreste forundt at opleve, en Kronhjort med 62 ender.

Reglerne om jagt ved is

Nu hvor vinteren for alvor har fat fryser flere af fjordene og de indre farvande. Derfor skal man huske på reglerne om jagt i forbindelse med is. I Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber står der:

§ 7. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt

1) fra is, og

2) inden for en afstand af 100 meter fra iskant.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for jagt på ræv.

Man må altså ikke drive jagt på frosset fiskeriterritorie og skal også huske på, at jagt er forbudt i forbindelse med 100m regelen uagtet iskantens tykkelse.

To isbjørne fra Island

Aflivning af to forvildede isbjørne satte sindene i kog verden rundt. Et tilbageblik.

Ny bog sætter fokus på skarven.

Skarven er et eksempel på en art, der først blev udryddet, fordi den var uønsket, men senere kvitterede på fredning ved i løbet af få år at generobre vore farvande. Den hører helt naturligt hjemme i Danmark, og vi har et ansvar for at beskytte den. Men skarven er eminent til at finde steder, hvor fisk er lette at fange, såsom i fiskernes bundgarn. Så konflikter er uundgåelige, og hvordan løser man dem? En ny bog fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet fortæller om skarvens udviklingshistorie og sætter fokus på, hvordan myndighederne forsøger at håndtere konflikterne.

Ulvejagt.

Stor interesse for ulvejagt.

Læs mere her: ulvejagt

Fred skal bane vej for hjorte.

Hjortevildt breder sig fortsat i Nordjylland, også det store kronvildt, som i vinterbestand skønnes at nærme sig 2500 dyr, nordenfjords med godt 1700 og i Himmerland med over 700. Alligevel er der ”huller” i landskabet, eksempelvis i Vesthimmerland, og nu kommer en treårig lokalfredning, som skal støtte udbredelsen.

Kilde: Nordjyske Ugeaviser

Læs mere her: Flere hjorte.

Vidnesbyrd fra retssalen.

E.B. Essenbæk (medlem af Danmarks Jægerforbund) Har overværet retsagen "Palle Overgaard Sørensen versus Dansk Jagtforsikring" med følgende oplevelse:

Det er uanstændigt, at Danmarks Jægerforbund ikke støtter deres medlem i denne sag. At de ikke møder frem til selve sagen er en ting, men under hele sagsforløbets ni år, har de nærmest ikke været til stede.

Det er ligeledes uanstændigt at Dansk Jagtforsikring A/S forsøger, at dreje skadespåvirkninger, som er en direkte eller indirekte følge af vådeskudsulykken, til et argument til støtte for, at der ikke skal ydes erstatning.

Læs her: Vidnesbyrd fra retssalen.

Kvinder vil selv skyde deres trofæer.

Fra 2000 til 2008 steg antallet af kvinder, der tog jagttegn med 25 procent. I dag er lidt over fem procent af alle jagttegnsløsere kvinder. I 1970 var det kun en enkelt procent. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm og Kvindemuseet vil i et stort fælles forskningsprojekt undersøge, om de mange nye kvindelige jægere er ved at påvirke jagtens maskuline traditioner og samfundets opfattelse af jagten.

- Vi vil prøve at finde ud af, hvorfor kvinder går på jagt i stigende grad, og hvad de oplever, når de gør det, siger direktør for Dansk

Jagt- og skovbrugsmuseum Jette Baagøe.

Skovflåt med farlig smitte.

Skovflåt med farlig smitte

To personer fra Nordsjælland er blevet bidt af skovflåter og smittet med en TBE-virus. I yderste konsekvens kan den være dødbringende. Derfor anbefaler Statens Serum Institut skovarbejdere og jægere, der bruger skovene på Sjælland at blive vaccineret. Trods en beskeden størrelse, et sted dernede i skovbunden, så er smitten fra flåten alligevel ret alvorlig. For første gang er personer nemlig blevet smittet med den potentielt dødbringende TBE-virus - en centraleuropæisk hjernebetændelse. Derfor er alle ansatte ved Skov- og Naturstyrelsen på Sjælland blevet tilbudt en vaccine mod smitten.

- En af vores kollegaer i Nordsjælland har fået konstateret TBE-virus. Tilbuddet kom med det samme om, at vi kunne lade os vaccinere. Jeg synes, at det er en god idé, fordi når vi går herude i skoven hele tiden, så kan det ikke undgås andet, end at vi får flåter på os, siger Palle Graubæk fra Hov Vig, der er ansat ved Skov- og Naturstyrelsen.

Men selvom det lillebitte kræ altså kan være livsfarlig, så forventer man i Danmark en sygdomsrisiko på under en halv procent ved et bid. Og af den halve procent vil højst 1-2 procent dø.

- Der er ikke nogen mulighed for at behandle virusinfektionen. Men heldigvis er den meget mild i de fleste tilfælde. På den måde er der ikke noget, man skal gå at være meget bekymret over, siger Kåre Mølbak, der er overlæge ved Statens Serum Institut.

Kilde TV2 Øst

Palle Overgaard Sørensen vs Dansk Jagtforsikring A/S

Vi bringer i nedenstående link sagsbehandlingens tidspunkter ved Vestre Landsret, Viborg, hvis der skulle være ønske om at følge sagen.

Læs her: Sagsbehandling ved Vestre Landsret

Jæger skød sin hund efter ulveangreb

Læs mere her: Dalademokraten

Bævere velkomne på Bornholm.

Det er intet praktisk problem at udsætte bævere i den bornholmske natur. For nylig blev en bæverfamilie på fem udsat i Nordsjælland, og hvis Bornholm fulgte trop, ville de små gnavere også kunne overleve her.

- Der er masser af føde til dem i Almindingen både i form af pil og birk med mere, og der er også et par større vandløbssystemer, som de vil kunne brede sig ud i, siger vildtkonsulent Tommy Hansen. Han forklarer, at bæverne vil ændre naturen nogle steder, og det vil give visse dyrearter bedre vilkår, mens nogle skov- mark- og engområder vil blive sat under vand.

- Men betragtet ud fra en biologisk synsvinkel tror jeg, der vil ske en berigelse af vores natur, hvis man udsætter dem, siger Tommy Hansen. Han understreger, at det er en stor beslutning, når der skal udsættes nye arter i naturen, og den ligger blandt andet hos Skov- og Naturstyrelsen.

Kilde: P4 Bornholm

Salg af vildtkød hos SNS Blåvandshuk.

Til forskel fra tidligere sælges krondyrene nu som hele slagtekroppe uden skind, hoved og ben og emballeret i plastiksække. Samtlige dyr er dyrlægekontrollerede og stemplet, hvilket er garanti for en høj kvalitet. Prisen er 41,25 kr./kg. incl. moms (bruttovægt). Ved bestilling inden 1. november gives en rabat på 10 procent. Bestilling kan afgives på en særlig bestillingsliste, der sendes til

Skov- og Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl. Bestillingslisten kan findes på SNS´hjemmeside under: bestillingsskema 2009.pdf Vær opmærksom på, at vægtklasser og afregningspris er bruttovægt (inkl. skind, hoved og ben). Dyret svinder med ca. 25 procent i forbindelse med flåningen. Der kan være er tale om et begrænset parti, hvorfor vi ikke kan give garanti for levering til samtlige kunder, men bestillingerne ekspederes i den rækkefølge de modtages.

Øget jagt på mårhunden.

Jagten skærpes på mårhunden, som har bredt sig fra Central- og Midteuropa til især Midt- og Sydjylland. Skov- og Naturstyrelsen er i fuld gang med at lave en indsatsplan til effektiv bekæmpelse af dyret, som betegnes som farlig for den danske fauna.
- Bestanden af mårhunde er væsentlig større, end vi regnede med for et års tid siden, siger Ulrik Lorenzen, der er chef for Skov- og Naturstyrelsen i Blåvandshuk.
Hvis man ser dyret, som ligner en grævling eller en vaskebjørn, så skal man kontakte Skov- og Naturstyrelsen. Desuden opfordrer de jægerne til at gøre, hvad de kan, for at udrydde dyret.
- Og finder man døde mårhunde, feks. ved vejene, så vil vi gerne have dem sendt ind eller have besked, så vi kan hente dem. Det er alene for at få dem undersøgt for følgesygdomme. Det er meget ubehagelige sygdomme, som kan påføres mennesker og som i værste fald kan være dødelig, siger Ulrik Lorenzen.
Mårhunden kan være farlig for mennesker, fordi den bærer på den smitsomme sygdom brændelorm, som kan være dødelig for mennesker. Mårhunden vejer cirka 10 kilo, og den kommer oprindeligt fra Østasien, men har siden bredt sig til Rusland og Østeuropa. I de senere år er den rykket ind i Vesteuropa blandt andet Tyskland, hvorfra den så kommer videre til Danmark.

Kilde: dr.dk

Bævere i Nordsjælland.

Tirsdag d. 20. oktober udsætter Skov- og Naturstyrelsen den første bæverfamilie i Nordsjælland. Udsætningen sker i Holløse Bredning lige øst for Tirbirke kirke. Miljøminister Troels Lund Poulsen og Borgmester Jannich Petersen, Gribskov Kommune byder bæverne velkommen.
Alle er velkomne til at følge udsætningen. Mødestedet er p-pladserne ved Tibirke kirke kl. 13.45 I skrivende stund, mandag d. 12.10 er der indfanget 4 unger og 2 voksne bævere ved Elben. 3 af ungerne er fra i år, den 4. er fra sidste år. Det optimale er at udsætte en samlet familie, og den er nu fanget. Tilbage er nu at bæverne skal undersøges for eventuelle sygdomme bl.a. harepest og rævens bændelorm. Denne undersøgelse skal foretages på et schweitsisk laboratorium. I det omfang bæverne er smittet med en af de nævnte sygdomme, må de ikke indføres i Danmark.

Kilde: SNS

Brunsttiden rykket to-fire uger frem.

Efter at gennemsnitsalderen på kronhjorte bevidst er hævet i Oksbøl, er brunsttiden rykket to-fire uger frem. Og det er godt for afkommet. Hinder – kronhjortenes hunner – falder for hanner med store gevirer, ligesom mange kvinder ikke kan modstå de grå tindingers charme. De unge lømler får med andre ord en kold skulder og bliver jaget væk af deres ældre kønsfæller, mens det er de store alfahanner med magt over det med damer og 12 eller flere ender i geviret, der kommer til fadet, når hinderne er i brunst.Desværre for både hinder og alfahanner går jægerne også efter de velvoksne kronhjorte med store gevirer, men det har man gjort noget ved i Oksbøl i Vestjylland, hvor kronhjortene lever vildt på de store arealer, der ejes af militæret og Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk. Det har rykket brunsttiden to-tre uger frem.

»Tidligere har man altid sagt, at kronhjortene helt sikkert brølede den 10.10. kl. 10 om aftenen, men nu er det nærmere den 9.9. kl. 9 om aftenen,« siger skovfoged og vildtkonsulent Ole Daugaard, Skov- og Naturstyrelsen. Ingen har en helt skudsikker forklaring på det, men Ole Daugaard mener, at det skyldes, at man bevidst har arbejdet på at hæve gennemsnitsalderen i bestanden ved at frede de mellemaldrene hjorte på de statslige arealer og kun give tilladelse til at skyde unge kronhjorte med seks eller færre ender, eller gamle hanner.

»For en halv snes år siden var der ikke ret mange voksne hjorte i bestanden, men ved at lade være med at skyde de mellemaldrene er der nu blevet flere voksne, erfarne hanner, der kommer tidligere i brunst end de unge. Det er godt for afkommet, der så bliver sat i verden tidligt den følgende sæson og får en god lang sommer at vokse sig store og stærke i. Kronhjortene er i brunst i tre uger, hvor de stærkeste samler sig en flok hinder. Hinderne kommer i brunst på forskellige tidspunkter i den periode og kun i 24 timer. Og det er så hannens job at sørge for at beslå – eller parre sig med – hinden på det rigtige tidspunkt. Hvis hinden ikke bliver drægtig, må de prøve igen tre uger senere.

»Avlsmæssigt er hannerne bedst, når de er mellem syv og 12 år, for de skal have nogen kropsvægt bag sig, når de skal kæmpe med de andre hanner om hinderne. Det er ganske få hanner, der når at blive over ti år gamle. I vores bestand er det ca. 30 ud af en efterårsbestand på 1.700 dyr,« forklarer Ole Daugaard. En anden teori om den fremrykkede brunst er, at klimaet er blevet mildere, og at hinderne derfor kommer tidligere i brunst. Imod den teori taler, at brunsttiden f.eks. på Djursland falder forskelligt i de to områder, hvor der er kronhjorte, og at den i Jægersborg Dyrehave nord for København ligger, hvor den altid har ligget, klimaforandringer eller ej. Og det er i denne tid. Her kan man i modsætning til i Oksbøl komme helt tæt på kronhjortene, og derfor rejser der hvert år fotografer fra hele verden hertil for at fotografere dem i den fascinerende brunstperiode. Nogle af fotograferne er kommet hvert år i et kvart århundrede eller mere og har fået en kronhjort opkaldt efter sig.

Kilde: berlingske.dk

Stegt vildsvin, høje træer og susende pile.

I skolernes efterårsferie skulle du tage en tur med tilbage i tiden, til dengang mænd skød med bue og pil og kvinder var skønjomfruer. På Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm byder de bl.a. på bueskydnings- og klatrekonkurrencer for både piger og drenge i alle aldre, sammen med et par stykker af Robin Hoods mænd.

Der vil også blive stegt lækkert vildsvin, så duften vil sprede sig og få mundvandet til at løbe. Hvis du er heldig, kan du sikkert få lov at smage, men hvis du ikke passer på kan det være, at du får den hårde køkkentjans sammen med broder Tuck.
Efterårsferiearrangementet finder sted d. 12. – 18. oktober, kl. 11 - 16 på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Folehavevej 15, Hørsholm, tlf. 45 86 05 72

www.jagtskov.dk

Fyns største naturprojekt.

Genslyngningen af Odense Å, nærmer sig sin afslutning. I den anledning har Skov- og Naturstyrelsen, Fyn indviet den genslyngede å. Søndag den 13. september 2009 indviede Miljøminister Troels Lund Poulsen den genslyngede å. Udover ministeren var der taler af borgmesteren for Assens Kommune, Finn Brunse, og borgmesteren for Faaborg-Midtfyns Kommune, Bo Andersen. Desuden var der taler af repræsentanter fra de grønne organisationer og landbrugets organisationer.
Indvielse fandt sted nær landevejsbroen på Lundegårdsvej/Verningevej, ved 3 af de nye slyng.

Kilde: SNS

Harekillingerne overlever ikke deres første sommer.

Der er færre harekillinger som bliver voksne end tidligere, og det er hovedårsagen til den tilbagegang i bestanden af harer vi har set i Danmark gennem de sidste 50 år. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet. Afhandlingen giver også et bud på en praktisk anvendelig metode til at overvåge bestanden af harer.
Læs mere på: DMU - Udgivelser

Jagten på et defekt system.

– Dansk Jagtforsikring i kritisk belysning.

For at udnytte ventetiden (inden retssagen, red) mest effektivt er vådeskudsramte Palle Overgaard Sørensen ved at lægge sidste hånd på en PhD-afhandling vedr. det danske jagtvæsen, dets substans og først og fremmest det defekte system: Dansk Jagtforsikring A/S.

Det er mit håb, at afhandlingen kommer til at fremstå som en dansk jagts sociologi præget af en række mutationer, der førte frem mod det totalitære. Der er min forventning, at afhandlingen kan skabe så megen tvivl og klarhed, at der sættes spørgsmålstegn ved opretholdelsen af dette enestående danske statsejede forsikringsselskab. Og dermed at der lovgives for så vidt angår jægernes forsikringsforhold, således at der for en tid brydes ind i jagtens totalitære udvikling.

Palle Overgaard Sørensen 2009

Læs artiklen her...

Læs en konklusion...

Netnatur har i øjeblikket en afstemning om jægernes tryghed ved den nuværende jagtforsikringsmodel..
Netnatur-afstemning

Nu er der brunst - se video:

Det er nu kronvildet brunster, og skal man opleve dette med Danmarks største hjort, kan man i alle de store plantager under Skov- og Naturstyrelsen - især i stille kolde nætter - høre kronhjortens kraftfulde brøl.
Vil man derimod være næsten helt sikker på at få en oplevelse på nethinden også, er pladsen ved den offentlige vej Råstedvej ved Sandfær plantage et rigtigt godt udgangspunkt. Her har Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland indrettet et kronvildt-observationssted og her kan man fra egen bil ofte se kronvildt. Netop nu er chancerne for at se store brølende hjorte rigtig god.
Bliv i bilen og medbring en god kikkert for ikke at forstyrre vildtet unødvendigt.

Kilde. amtsavisen.dk

Tag med på kronvildtkig i videoen her

Nyt i vådeskudssagen.

Palle Overgaard Sørensen har i samråd med sin advokat besluttet, at anke sagen til højesteret.

- Sagen er principiel! At Dansk Jagtforsikring A/S via den lave præmie ikke magter, at løfte så alvorlige sager som vådeskud, kan ingen være tjent med, udtaler Palle Overgaard Sørensen til JAGT & JÆGERE.

- Ole Roed har udtalt, at han kun går ind i sager, der har en overordnet betydning i forhold til alle jægere. Men under fælles jagtlig udfoldelse er netop risikoen for, at blive ramt af et vådeskud stor, og er dermed af interesse for alle jægere, slutter Palle Overgaard Sørensen.

Odder fandt godt fiskested i Nordjylland.

I løbet af weekenden fik flere thistedboer en ekstra oplevelse på fodturen langs Kystvejen. Det var en odder, som havde fundet en våge - og også et godt fiskested. Odderen kender sit område rigtig godt og ved, hvor den skal søge hen for at finde føde. Normalt fører odderen en tilværelse i det skjulte, men der er oddere i Thisted Bredning og i de vandløb, der har forbindelse til bredningen. Vildtkonsulent Anton Linnet, Skov- og Naturstyrelsen Thy fortæller, at han i løbet af weekenden fik flere mails fra folk, der havde set odderen.

- En odder har et temmelig stort territorium, og den her har helt sikkert fundet vågen under en rundering på sit territorium. Her er der åbent vand og mulighed for at fiske. Det har den benyttet sig af, siger Anton Linnet

Kilde: nordjyske.dk

Pressemeddelelse vedr. sagen Palle Overgaard Sørensen vs Dansk Jagtforsikring A/S.

Det er med dyb beklagelse, at sagen Palle Overgaard Sørensen vs Dansk Jagtforsikring A/S efter dom den 19/1 endte med frifindelse af Dansk Jagtforsikring A/S. Dette viser desværre, at ”systemet” er den lille mand overlegent. Ikke alene blev Palle Overgaard Sørensen vådeskudsramt for snart ti år siden, men ydermere har han måtte lide den tort, at skulle trækkes igennem et langt, opslidende sagsforløb i håbet om, at få en rimelig erstatning – et håb der nu er bristet. En af partshaverne i Dansk Jagtforsikring A/S, Danmarks Jægerforbund, som burde stå bag Palle Overgaard Sørensen, har været helt urimelige tavse under sagsforløbet. Denne tavshed kan kun tolkes som manglende vilje, til at hjælpe et medlem i nød. Derfor må Danmarks Jægerforbund i anstændighedens navn trække sig ud af Dansk Jagtforsikring A/S. Ydermere må staten opgive sit partnerskab og lægge Dansk Jagtforsikring A/S ud i det offentlige forsikringsregi, hvilket vil afstedkomme et sundt konkurrenceelement og samtidig være en garant for professionel sagsbehandling i kommende sager.

Finn Madsen, landsformand.

Bævere lider i kulden.

Det er ikke sjovt at være bæver i Nordsjælland i disse uger. Den langvarige frost har nemlig medført, at hele Ramløse Å, hvor de nordsjællandske bævere midlertidigt har slået sig ned, er ved at være islagt, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Der er kun ganske enkelte våger med åbnet vand, og Skov- og Naturstyrelsen appellerer derfor om, at naturgæsterne undlader at færdes i området omkring bævernes opholdssted. Det kan nemlig stresse dyrene unødigt, fortæller skovfoged Niels Worm.

- På grund af isen er det rigtigt besværligt for bæverne at komme uset rundt i vandløbet og finde føde. Dyrene er desuden tvunget til at opholde sig på et lille område omkring boet og er derfor sårbare overfor forstyrrelser, og derfor anmoder vi om, at man lader være med at færdes på den strækning af Ramløse Å, indtil åen igen er isfri, siger Niels Worm. Samtidig er der de seneste dage set både isfugle og rørdrum i området omkring åen, og det har lokket mange nysgerrige ornitologer til.

- Under normale omstændigheder er dette jo en god nyhed, at så mange tager på tur i det pågældende område. Men med den nuværende vejrsituation er det dog bedst at folk holder sig væk, lyder opfordringen fra Niels Worm.

Skov- og Naturstyrelsen satte i oktober måned sidste år de første bævere ud i Nordsjælland. Kort efter udsætningen skiftede bæverne dog det kunstige bæverbo ud med en langt mindre mondæn jordhule ved Ramløse Å tæt på Arresø.

Kilde: lokalavisen.dk

Pas på med at presse vildtet.

Det er en hård tid for de vilde dyr, der har svært ved at finde føde og samtidig skal passe på ikke at bruge for meget energi. Vildtkonsulent, Tommy Hansen, opfordrer til, at man tager hensyn til vildtet og undgår at stresse det, når man færdes i naturen. Man bør især være opmærksom de steder, hvor der ligger mange ænder på kysten eller i søer, hvor der stadig er våger. Det samme gælder råvildtet, der har nogle steder, hvor de typisk opholder sig.

- Der er ingen problemer i at gå en tur på veje og stier, og det er heller ikke et problem at skyde et enkelt stykke vildt. Men store klapjagter og store aktiviteter som orienteringsløb er uheldigt nu, hvor der er så meget sne, siger vildtkonsulent, Tommy Hansen.

Vildtudbyttet er opgjort.

Det samlede vildtudbytte i jagtsæsonen 2008/09 blev opgjort til 2,265 mio. stykker vildt, og er dermed næsten uændret i forhold til den foregående sæson. Udbyttet af krondyr, rådyr, gæs og skovsnepper satte ny rekord og for første gang siden 2002 var der en stigning i udbyttet af agerhøns. Vildtudbyttet for jagtsæsonen 2008/2009 er opgjort på baggrund af vildtudbytteindberetninger fra 70 % af jægerne og vinger indsendt til Danmarks Miljøundersøgelser - DMU.

Læs mere her: skovognatur.dk

Jagtmagasinet: Vildsvin.

Syd for Danmarks grænser vrimler det med vildsvin, og de kan jages hele året. Jagtmagasinet på dk4 sender fra en forårsjagt der foregår efter mørkets frembrud. Selvom jagtsæsonen lige nu er på sit højeste, så går der ikke mange uger før det langsomt, men sikkert går mod jagtløse tider. I hvert fald her i Danmark. Men lige syd for Danmark, i Polen, kan der jages året rundt. I hvert fald hvis man er ude efter vildsvin [husk; fredning i marts]. Derfor bringer Jagtmagasinet på dk4 i næste uge en fyldig beskrivelse af hvordan typisk forårsjagt foregår, hvilket udstyr der er behov for, og hvordan jagten så gennemføres i praksis. Jagten foregår lige øst for Stettin og er arrangeret af Buhls Jagtrejser.

Kilde: dk.4.dk

Jagtmagasinet: Vildsvin.

Kilde: dk.4.dk

Succes med hjortejagten.

De midtjyske jægere har stor succes med hjortejagten. Jægerne i Midtjylland får ram på flere kronhjorte ved starten af jagtsæsonen i år. Dermed kan jægerne være med til at begrænse den voksende midtjyske krondyrbestand og begrænse antallet af markskader. Skovrider Poul Ravnsbæk fra Skov- og Naturstyrelsen oplyser, at der på de fire første jagter er nedlagt 114 krondyr. Til sammenligning blev der nedlagt 130 krondyr i sidste års jagtsæson, men den gang skulle der hele 13 jagter til.

Kilde: Politiken

Negativt rekordår for trafikdræbt hjortevildt.

Rådyr kender ikke klokken, og overgangen fra sommertid til normaltid er hvert år årsag til mange påkørsler af dyrevildt. Den første uge efter skiftet satte en negativ rekord, i det Falck indsamlede ikke færre end 280 dræbte hjorte. Det er 91 flere end året før og næsten dobbelt så mange som i 2007 og tre gange så mange som i 2006, viser en opgørelse fra Falcks vildtkonsulent, Allan Bruun Rasmussen. En af årsagerne til, at antallet af påkørsler går opad er, at hjorte- og dyrevildt-bestanden er stigende, ligesom trafikken i landområderne er blevet mere intens. Og det er ikke kun dyrene, som kollisionerne kan gå ud over.

- Der sker hvert år trafikulykker ikke bare med stor materiel skade som følge af dyrepåkørsler, men også dødsulykker. Hvert år mister mindst to til tre personer livet efter sammenstød med et dyr. Især for kraftige undvigelser ofte fører til alvorlige uheld, siger Allan Bruun Rasmussen, der desuden vurderer, at mange uforklarlige solouheld netop kan skyldes, at bilisten har forsøgt at undvige et dyr. Når skiftet til normaltid har indflydelse på antallet af dræbt hjortevildt, skyldes det, at myldretiden er flyttet en time, og det betyder, at trafikstrømmen er øget i det tidsrum, hvor dyrene vandrer mellem deres foretrukne marker og skjulesteder i skovbrynet. Allan Bruun Rasmussen giver følgende råd, som bilister bør følge, når de kører gennem naturområder i denne tid:

- Først og fremmest: Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed, og vis derudover respekt for de opstillede advarselstavler med hjortevildt. Husk at langt de fleste dyr bliver påkørt i daggry samt skumringen. Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene. Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen – det kan lige så godt finde på at springe ud foran bilen. Det bedste er at bremse og holde fast i rattet. Hvis en undvigelse forsøges, skal man køre bagom, da hjortevildt aldrig vil vende om. Er en kollision uundgåelig, forsøg da at ramme den bagerste del af dyret, på den måde minimeres risikoen for, at dyret kommer ind gennem forruden. Hvis uheldet alligevel er ude, skal man underrette Falck på 70 10 20 30.

Kilde: Nordjyske Ugeaviser

Nye jægere på første jagtoplevelse.

Skov-og Naturstyrelsen har igennem en årrække inviteret de jægere, der i år har bestået jagtprøven, til at deltage i en instruktionsjagt - en selskabsjagt under trygge former - så førstegangsjægerne kan blive fortrolige med både sikkerhed, effektivitet og tradition, når der udøves jagt med flere til stedet. Det er styrelsens formål at indføre nye jægere på en god måde i den udøvende jagt, så de ved, hvordan man på alle måder skal begå sig, når man kommer med sit skydevåben og manglende erfaring til jagter med "gamle" jægere.

- Vi praktiserer på disse jagter kun anvendelse af haglbøssen, men også dette våben er det vigtigt, at kunne bruge forsvarligt og føle sig tryg ved det. I det senener år har vi afholdt en jagtdag for ca.20 per gang, både i Frederikshåb plantage og i Bjerre skov. Desværre er der ikke plads til alle jagttegnsløsere i en sæson, men vi må så vælge blandt det første der tilmelder sig. I år blev der på de to jagter nedlagt 3 stykker rådyr og 2 ræve, så det var et flot resultat på en nyjægerjagt, hvor skytterne heldigvis er lidt tilbageholdende og forsigtige. Og de nye jægere viste en fin opførsel og de havde en god og koncentreret dag, udtaler vildtkonsulent, Peter Bjerremand.

- De nordjyske kongeørne er opportunister.

Intet er for småt og der er heller ikke ret meget i den danske natur, der er for stort, fortæller rovfugleeksperten, Jan Tøttrup Nielsen, der gennem flere år har indsamlet resterne af ørnenes byttedyr.

Den storstilede fødeundersøgelse viser, at de danske kongeørne er opportunister. Det mindste byttedyr i undersøgelsen er en grønirisk. De største er rævehvalpe og rådyrlam. Ørnenes fødevalg er vidt forskellig fra den ene lokalitet til den anden. Det vigtigste krav til yngleområdet er, at der skal være føde nok. Der er tre par i Nordjylland. Et par i det sydøstlige Vendsyssel, et par i Lille Vildmose og et par ved Mariager Fjord. Dette par er reelt mere østjysk end nordjysk, da de yngler sydøst for fjorden.

- I det sydøstlige Vendsyssel yngler ørnene i en skov, hvor der er et stort fasanopdræt, da ejeren er meget jagtinteresseret. Her har ørnene derfor nærmest specialiseret sig i fasaner. Godt 70 procent af ørneparrets føde er fasaner, og da der er rigeligt med fasaner i skoven, ses ørnene næsten aldrig jage uden for skoven, fortæller Jan Tøttrup Nielsen.

Udover de mange fasaner tager Vendsyssels enlige kongeørnepar også en hel ringduer, kragefugle og harer. Der er også fundet rester af en grønirisk - et usædvanligt lille byttedyr for en kongeørn.

- Muligvis har grønirisken ynglet nær ørnens rede, og har derfor sat sig nær reden, hvor den er blevet fanget og ædt, påpeger Jan Tøttrup Nielsen.

Ved Mariager Fjord lever kongeørnen på en meget mere varieret diæt, som de sammenstykker ud fra både fjordens mange vandfugle og fra pattedyrene i de omkringliggende skove og enge. Ænder, måger, skarver og fiskehejrer indgår i føden sammen med halvstore rævehvalpe, unge grævlinger, harer og enkelte rådyrlam. I Lille Vildmose har ørneparret også en varieret kost med såvel skarver som ringduer, men her skal der flere undersøgelser til, inden Jan Tøttrup vil komme med en præcis konklusion omkring ørnenes byttedyr. Udover rigeligt med byttedyr i yngleområdet er det afgørende for kongeørnens trivsel, at den kan finde en fredelig skov med velegnede redetræer. På lidt længere sigt tror Jan Tøttrup Nielsen, at kongeørnen stille og roligt vil brede sig i de kommende år. Den vil dog altid være fåtallig, for der er ikke mange lokaliteter herhjemme, der kan tilfredsstille kongeørnenes krav til levestedet. Tilstedeværelsen af et par kongeørne er naturens eget kvalitetsstempel.

- Hvis vi giver ørnene den fornødne fred og ro, kan vi i de kommende år måske få op til 10-20 ynglepar i Danmark, siger Jan Tøttrup Nielsen.

Hvis man skeler til forholdene i Skåne i Sydsverige, er der måske mulighed for endnu flere danske kongeørne. I Skåne lever ørnene i et kulturlandskab, der minder meget om det danske, så ørnene kan sagtens tilpasse det danske landskab. Men der er mange flere velegnede byttedyr i Skånes natur, da der her er en stor bestand af vilde kaniner. Kaninerne er et meget vigtigt byttedyr for Skånes kongeørne, men herhjemme findes der kun vilde kaniner i det sydlige Sønderjylland og på nogle få øer.

Kilde: Nordjyske Ugeaviser

Pas på dyrevildtet:

Normaltid øger risiko for påkørsel af dyrevildt, og bilisterne skal passe godt på natten mellem lørdag den 24. og søndag den 25. oktober skifter Danmark fra sommertid til normaltid. Det medfører øget risiko for påkørsel af vildt, advarer Dyrenes Beskyttelse og Falck.

"Dyr kender ikke klokken, og overgangen fra sommertid til normaltid er hvert år årsag til mange påkørsler af dyrevildt. Med skiftet flyttes dyrenes myldretid om eftermiddagen til en time tidligere, og det betyder, at den kolliderer med menneskers myldretid. Det øger risikoen for kollisioner mellem dyr og biler", siger Allan Bruun Rasmussen, der Falcks vildt & dyrekonsulent.

Specielt efter at langt de fleste brakmarker er fjernet i den danske natur, skal dyrene vandre længere og længere mellem fødekilder og skjulesteder og dermed krydse flere vejbaner til stor fare for dem, men også for bilister.

"Der sker ulykker med både svær materiel skade som følge af dyrepåkørsler, men også dødsulykker. Årligt mister mindst to til tre personer livet efter sammenstød med et dyr. Ikke af selve sammenstødet, men fordi de i panik forsøger at undvige og støder sammen med modkørende biler eller ind i et vejtræ", siger Allan Bruun Rasmussen, der vurderer, at mange solouheld kan skyldes, at bilisten har forsøgt at undvige et dyr.

Falck oplever i disse år en stigning på landsplan i antal påkørsler af de største hjortearter, som kronvildt og dåvildt, hvilket ved påkørsel medførere langt større materielle skader, samt en øget risiko for langt alvorligere personskader. Faunamedarbejder Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse vurderer ligeledes, at problemet er opadgående.

"Det er anslået, at mellem 20.000 og 25.000 rådyr og andre hjorte mister livet i trafikken hver år og problemet er stigende, da den danske bestand af både vildt og biler vokser - og det er allerede nu et skræmmende højt tal, siger Michael Carlsen.

Falck og Dyrenes Beskyttelse giver følgende råd til bilister, der kører gennem naturområder:

• Hold øje med advarselstavler om hjortevildt.

• Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed især i daggry og skumring hvor langt de fleste vildtarter har øget aktivitet.

• Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene.

• Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen – det kan lige så godt finde på at springe ud.

• Det bedste er at bremse og holde fast i rattet. Hvis en undvigelse forsøges, skal man køre bagom, da et rådyr aldrig vil vende om.

Hvis uheldet alligevel er ude, skal man underrette Falck på 70 10 20 30. Falck vil herefter sørge for, at vildtet bliver afhentet og eventuelt aflivet. Denne assistance er gratis for bilisten, da Dyrenes Beskyttelse og Falck i fællesskab finansierer dyreambulancen. Hvis det påkørte dyr er løbet væk, vil Falck foranledige, at det bliver opsporet af en schweisshundefører.

Kilde: frederikssund.lokalavisen.dk

Harebestanden langt nede:

HJØRRING: Da harejagten gik ind den 1. oktober, betød det i Nordjylland meget lidt. Dels er harebestanden langt nede, og dels er jagtformerne ændret (trampejagt over markerne er sjældnere). Faktisk bekymrer hareproblemet de færreste, og hvad endnu værre er: Det bekymrer heller ikke Skov- og Naturstyrelsen så meget, at der er jagttegnsmidler til videre forskning før tidligst i 2013. For få uger siden kom en PhD-afhandling om hareliv, som ellers bekræfter, hvad man frygtede vedrørende haredød: Kun en ud af 10 killinger overlever sommeren, og skønt vi lokalt oplever hareår, er tilbagegangen jævn og støt, set over 40-50 år. Desværre gælder det også i de gode hareområder som eksempelvis på Lolland.

Nu viser afhandlingen fra DMU, udarbejdet af Trine-Lee Wincentz Jensen, at netop den årligt svindende andel af ungharer i en bestand er baggrund for jævn tilbagegang for arten. Mens harekillingerne i de gode år i 1950’erne gennemsnitligt udgjorde 54 pct. af bestanden, er dette tal nu nede på 39 pct., og effekten heraf er markant. Ungharernes antal mindskes vedvarende, selv om hunharen årligt i to-tre kuld føder 8-10 killinger, og tilbagegangen er målt til to-tre pct. pr. år, også i områder med det, vi endnu kalder for "mange harer".

Det er indlysende, at årsagen til killingedøden hermed bringes i fokus, men DMUs Projekt Markvildt har ingen midler til videreudvikling, og Trine Wincentz Jensens studievejleder, seniorforsker Peter Sunde, har derfor foreslået, at man med frivillig indsats af bl.a. jægere, supplerer DMU rapporten med haretællinger over større dele af landet. Jagthundesportens folk har haft held med at tælle agerhønsepar på forårsmarkprøverne, og i jagtforeninger eller udvalgte gruppe kunne man fortsætte Trine Wincentz Jensens haretællinger, som foregår i lygteskær om aftenen. Ved samme lejlighed opnås et indtryk af rævenes og andre mørkedyrs antal, og når vi behøver fortsat at tælle harer, er det fordi vi efterhånden står med et usikkert indtryk af den faldende bestands fordeling. I mange år har man vurderet vildtbestande ud fra bevægelser i afskydningstallet, altså vildtudbyttet. Men nu går få på harejagt over markerne, bl.a. fordi forventningerne om resultat er små. Hareudbyttet afspejler nok tilbagegangen, men ikke vildtartens fordeling eller forklaring på, hvorfor haren lokalt trives bedre. Betyder det noget, hvis ingen harer jages? Phd-afhandlingen giver bud på en praktisk anvendelig metode til overvågning af en harebestand, og den vil være nyttigt, også for at få overblik over terræntyperne, der frister haren eller udelukker dens forekomst. Problemerne er givetvis flere og skyldes ikke blot landbrugsdriften. Såkaldte punkttællinger, gennemført i forskellige landskabstyper, burde afsløre, hvad der tæller positivt eller negativt for harers tilstedeværelse. Trine-Lee Wincentz Jensens håb er, at vi ud fra den nu foreliggende viden vil opklare: Hvorfor dør de mange killinger, og hvornår sker det? Gennem gps-målinger kunne man nå langt, når ellers udstyret til mærkning bringes i størrelse, som små killinger kan bære. Efter dyrenes død kan gps nemlig spore dem, også hvis de ligger i en rævegrav eller en rovfuglerede, og for en forsker er det afgørende udgangspunkt:

I dag ved vi, at hunharerne (sætterne) har en normal reproduktion på de 8-10 killinger årligt (konstateret gennem fosterar på livmoderen). Vi ved også, at killinger ikke udryddes af sygdom. Måske er hareproblemet det mest spændende, der står tilbage inden for hele vildtforskningen.

Kilde: Nordjyske Ugeaviser

Pressemeddelelse:

Sagen vedr. Palle Overgaard Sørensens vådeskud tilbage i 2000, har været umenneskeligt længe under vejs. En sådan situation må aldrig gentage sig! Heller ikke at ens organisatoriske tilhørssted bærer to kasketter; det kan medlemmerne ikke være tjent med.

Fra Dansk Land- og Strandjagts side vil vi derfor gøre, hvad vi kan for, at forsikringen af danske jægere fremover foregår på et uvildigt og professionelt plan. Med andre ord at forsikringen fratages miljøministeriet og lægges ud i det offentlige rum.

Finn Madsen, landsformand.

Klar til biotopplaner:

Reglerne om biotopplaner gælder for en lang række landmænd og skovejere, der ønsker at udsætte mere end 1 fasan eller agerhøne pr. ha på deres ejendom. Reglerne betyder bl.a., at der skal laves en række pointgivende tiltag i landbrugsarealerne som tilgodeser flora og fauna i marklandskabet.

"Det er bekendtgørelsens bilag 2, hvor hele systemet for udarbejdelse af biotopplaner er beskrevet, der er ændret på visse punkter", forklarer fuldmægtig Elsebeth Braüner fra Skov- og Naturstyrelsen. "Det blev meget tydeligt i foråret, da vejledningen blev lavet, at der stadig var en del ting omkring biotopplanerne, der måtte justeres. Vi har derfor, i den arbejdsgruppe, som Vildtforvaltningsrådet har nedsat, i længere tid arbejdet med at få gjort tingene klarere og enklere."

Med den ændrede bekendtgørelse følger en ny vejledning og et nyt regneark, der skal bruges til at beregne om den påtænkte biotopplan giver de nødvendige 100 point.

"Nu er reglerne på plads, så landmændene kan komme i gang med at planlægge deres biotopplaner", siger Elsebeth Braüner, der dog lægger vægt på, "at det er meningen, at bekendtgørelsens bilag skal være et dynamisk værktøj, der kan justeres på baggrund af de erfaringer vi gør os efter de første par år med biotopplaner i praksis".

Kilde: SNS

Fly og fugle:

Antallet af kollisioner mellem fly og fugle stiger dramatisk i Københavns Lufthavn. På 15 år fra 1976 til 1990 var der tre kollisioner mellem fly og duer ved lufthavnen – men alene sidste år var der 11. Stigningen forklares med reduceret jagtsæson på duer – derfor har lufthavnen netop bedt Miljøministeriet om dispensation til en udvidet jagtsæson. Mere alvorligt er større fugle som gæs. En kollision med netop disse fugle fik i januar et startende fly fra U.S. Airways til at miste kraften på begge motorer, hvorefter kaptajnen svævede flyet til landing på Hudson-floden ved New York. På Saltholm få kilometer fra Københavns Lufthavn er der i perioder op til 42.000 gæs, nogle af disse flyver også ind over lufthavnen. Her har man bedt om tilladelse til at skyde flere, og på anden måde skræmme dem væk fra flyenes ind- og udflyvningsbaner. Men den lokale skovfoged under Skov- og Naturstyrelsen tillod kun at der blev skudt 20. Københavns Lufthavn har et særligt korps som prøver at forhindre sammenstød mellem fugle og fly. Døgnet rundt patruljerer medarbejdere det 12 kvadratkilometer store lufthavnsområde og skræmmer fuglene væk.

Kilde: Nyhedsbrevet Take Off

Kort nyt

På jagt i Afrika.

Første afsnit i TV2/Nords enestående reportageserie, hvor vi følger borgmester Knud Kristensen i hans bestræbelser på at gennemføre safariudfordringen "The Big Five". Vi er med i Danmark og Afrika, når politikeren jagter de enestående og sjældne dyr. TV2/Nord

Vinteren er hård ved rådyrene.

Efter 6 uger med uafbrudt snedække og streng frost, begynder vinteren nu at tære voldsomt på rådyrenes energidepoter og velbefindende.
Skov- og Naturstyrelsen Vendsyssel har modtaget de første meldinger om faldvildt (fund af døde rådyr vi naturen), og selvom der de seneste døgn har været tø i dagtimerne er forholdene for rådyrene langt fra gunstige. Vi har nu fået en hård skorpe på sneen, som gør det næsten umuligt for dyrene at komme ned til fodret.
Mange jægere og lodsejeren spørger efter, hvad de kan fodre rådyrene med, men her skal man være ualmindelig forsigtig. Er dyrene ikke vant til at gå på foderpladser kan et pludseligt foderskift være katastrofalt! Vildtkonsulent Peter Have siger: ”Snedækkede marker og frost har betydet, at rådyrene i længere tid har været på ”smalkost”, og hvis man nu pludselig lægger ren korn eller majs og roer ud til dyrene, går det rigtig galt! Dyrenes fordøjelse kan ikke klare et så voldsomt kostskifte med kraftig og proteinrigt foder i store mængder, og de vil bogstaveligt æde sig ihjel”.
Der er flere tiltag, som kan hjælpe dyrene – ikke kun rådyrene, men også de andre hjorte-arter og harerne. Peter Have fortsætter: ”Det vil være en stor hjælp til dyrene, hvis man med traktor og et egnet redskab skraber i marker med vintersæd, vinterraps, græs eller brak. Få skorpen brudt og sneen skubbet til side, så dyrene kan komme ned til jordoverfladen og afgrøderne. Skrab langs med skovbryn, læhegn, moser og omkring vildtremiser, så dyrene ikke skal bruge en masse energi på at gå langt fra dækning til føde. Inde i skovene kan man skrabe i lysningerne, på græsklædte spor og på åbne sletter”. Knopper fra træer og buske er også et yndet og godt foder i strenge vintre. I skov, læhegn og vildtremiser kan man med fordel tynde ud og fælde løvtræer og –buske, hvor dyrene vil æde knopper og kviste. Har man rundballer med græs fra et sent slet, vil dyrene også sige tak, men husk at fjerne plastik og snore, så dyrene ikke bliver viklet ind i efterladenskaber.

Skema vedr. regulering.

På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er det nye skema vedr. regulering lagt ud. Fremover er det obligatorisk, at udfylde og indsende skemaet, hvis man som bruger eller ejer ønsker, at regulere skadevoldende fuglearter. Læs mere om regulering og find skemaet her: http://www.skovognatur.dk/Jagt/Regulering/

Jægere stopper Atomvåben produktion.

Jægere fik et produktions anlæg for Atomvåben i Amarillo Texas lukket ned tidligt fredag den 15 januar af sikkerheds grunde.

Der var observeret 2 bevæbnede mænd klædt i camouflage tøj i nærheden af produktions anlægget for montering og demontering af Atomvåben, anlægget blev lukket ned, og den lokale sheriff kunne senere oplyse at det var 2 jægere på gåse jagt som var årsag til nedlukningen, de havde udsat lokkefugle i et nærliggende område og havde ikke foretaget sig noget ulovligt.

Fodersituationen hos fugle og andet vildt.

Situationen for vildtet er endnu ikke faretruende, mener vildtkonsulent Anton Linnet, Skov- og Naturstyrelsen, Thy. Men alligevel er der grund til at se på, hvad man kan gøre, især for det såkaldte standvildt som f.eks. agerhøns og harer.

- Jeg vil gerne opfordre til, at alle landmænd tager traktoren og kører en tur på de marker, hvor snelaget er tyndt - gerne med en harve eller måske bare med en planke i et par kæder. Så bliver der rodet op i sneen, man kommer ned til jorden eller græsmarken, og det vil give dyrene nogle muligheder for at finde føde. Især bliver dette vigtigt, hvis vi nu - som det ser ud til - får en tid med skiftevis tø og frost, for så dannes der en hård skorpe på sneen, som dyrene ikke selv kan komme igennem, siger Anton Linnet.

Flere og flere dådyr på Bornholm.

Der er så småt ved at komme en bestand af et nyt stort dyr på øen, nemlig dåvildt. Det fortæller skovfoged Tommy Hansen fra Skov- og Naturstyrelsen på Bornholm.

- Bestanden stammer fra nogle hjortefarme, hvor der for år tilbage har været udslip af dyr. De er nu begyndt at danne en bestand. Endnu er den dog blot på 60 til 70 dyr, siger Tommy Hansen. Han forventer, at dåvildtet i løbet af fem til seks år vil kunne opleves som dagaktive over det meste af øen.

Kilde: Bornholms Tidende

Tyske vildsvin rykker tættere på grænsen.

Forleden blev et vildsvin skudt ved Gelting, i sensommeren blev en so med grise set få kilometer syd for grænsen, og i efteråret drev et druknet vildsvin i land ved Kollund.

- Bestanden nord for Kiel-kanalen er på fem år vokset fra nogle få dyr til omkring 100, siger vildtkonsulent ved Skov- og Naturstyrelsen i Gråsten Klaus Sloth. - Det er politisk besluttet at vi ikke vil have vildsvin i Danmark, så de skal skydes efter jagtlovens bestemmelser. Formanden for Sønderjysk Landboforening og svineproducent Henrik Frandsen opfordrer også til at man skyder vildsvinene.

- Vi kan nok ikke dæmme op for dem, men de er en trussel mod især frilandsbesætninger, afgrøder, gartnerier og villahaver, siger han

Kilde: P4 Syd

Jagthund forsvundet under jagt.

En sort tysk jagtterrier forsvandt lørdag under jagt ved Lønnerup nær Aars. Tæven Lilly røg ned i en rævegrav, men kom ikke ud igen samme vej. Ejeren håber at den er kommet op et andet sted og kan hjælpes hjem igen.

Kilde: nordjyske.dk

Bendt Bendtsen slipper for fængselsstraf.

Fyns Politi har valgt at henlægge efterforskningen mod Bendt Bendtsen. De kan nemlig ikke afhøre Bendt Bendtsens to tidligere ministerchauffører, der påstår, at han op mod 80 gange har ladet dem køre rundt med sine jagtvåben i ministerbilen, selv om ingen af dem har jagttegn. -Vi har både ringet, skrevet og mailet til den tidligere ministerchaufførs advokat, uden at han er vendt tilbage. Så nu har vi valgt foreløbig at opgive sagen, siger politiadvokat Klaus Holten Jensen fra Fyns Politi.

Kilde: BT

Odderbestand truet.

Danmarks Naturfredningsforening har søgt om tilladelse til at sætte fem jyske oddere ud på Sjælland, og nu har myndighederne givet grønt lys for planerne.

- Vi fik tilladelsen lige før jul. Det er en virkelig god nyhed, og vi håber, at det kan puste nyt liv i odderbestanden på Sjælland, siger biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge ham har odderbestanden på Sjælland nået et kritisk lavt niveau.

- I dag er der så få oddere på Sjælland, at de i bogstaveligste forstand ikke kan finde hinanden, og vi synes jo, at det vil være brandærgerligt, hvis de skulle forsvinde helt, siger Bo Håkansson. Tre områder på Sjælland er allerede i dag udpeget som særlige naturområder af EU, og det er her - i Kalundborg, Holbæk og Odsherred kommuner - at de jyske oddere efter planen skal sættes ud i løbet af 2010.

Kilde: Politiken

Vilde mink fanges i havne.

Mink hører ikke hjemme i den danske natur. Den er et blodtørstigt og forslugent rovdyr, der dræber mere end den kan spise. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen forstærket indsatsen mod vilde mink. Som noget nyt har SNS sat fælder op på bornholmske havne, hvor mange vilde mink lever. Og det har i 2009 gjort kål på omkring 80 mink, fortæller skovfoged Tommy Hansen. Skov- og Naturstyrelsen fortsætter kampen mod vilde mink i 2010.

Kilde: DR Bornholm.

Nye regler om regulering af fugle.

Den 1. januar 2010 strammes vildtskadebekendtgørelsen. Det betyder, at der fra årsskiftet skal en tilladelse til forud for al regulering af naturligt forekommende fugle. Tilladelsen udstedes af Skov- og Naturstyrelsen. Også ejere af erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og ejere af marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, der hidtil har kunnet regulere stære, ringduer og råger uden en forudgående tilladelse, skal fra 1. januar søge om tilladelse hos Skov- og Naturstyrelsen. Pr første januar bliver det også muligt at få tilladelse til at regulere krager. Stramningen af vildtskadebekendtgørelsen nuancerer desuden kravene til indretning af de fælder, der bruges til at fange både pattedyr og fugle. Det betyder bl.a., at indgangshullet bliver mindre for at minimere bifangst. De nye regler giver endvidere øgede muligheder for at regulere invasive arter. Invasive arter er arter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt – f.eks. ved at rydde reder for æg og unger. For at sikre hjemmehørende dyr og planter er det vigtigt, at de invasive arter bekæmpes.

Krybskytter hærger Zimbabwe.

65 elefanter og 30 næsehorn skudt af krybskytter i Zimbabwe.

- Det er en international forbryderbande, som står bag en bølge af ulovlige nedskydninger af dyr, der er taget til i Zimbabwe i løbet af året, siger Vitalis Chadenga, operationschef hos parkmyndighederne, som bestyrer vildtparkerne i Zimbabwe.

- Fra januar til oktober i år har vi mistet 65 elefanter på grund af krybskytteri. I samme periode har vi mistet 24 sorte og seks hvide næsehorn. Vi har en gruppe af internationale gangstere, der finansierer krybskytter i denne del af verden og tager elfenben og horn, og det er et stort problem, tilføjer han. Ifølge operationschefens oplysninger har myndighederne i perioden januar-oktober anholdt 2500 krybskytter, mens 10 er blevet skudt.

Kilde: bt.dk

Skød krondyr ved fejltagelse.

En midalderne jæger fra Græsted-området kom galt afsted, da han under jagt kom til at skyde et kronvildt, istedet for et dåvildt som var meningen. Det er nemt at tage fejl, men det må helst ikke ske for en jæger, som det gjorde i weekenden for en jæger fra Græsted. Kl. 16.39 i fredags anmeldtes til politiet, at en jæger fejlagtig var kommet til at skyde en kronkalv. Jægeren troede, at han skød et dådyr. Det er en overtrædelse af jagtloven, og vil få følger for den pågældende jæger.

Kilde: nordkysten.nu

Tre arter har det skidt.

De fleste bestande af de dyrearter, som det er tilladt at jage i Danmark, har det rigtig godt. Men tre arter har behov for mere beskyttelse, fordi de er i rivende tilbagegang. Det er hare, agerhøne og edderfugl, fremgår det af en omfattende rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet. Både harer og agerhøne har det svært i forhold til 1950'erne. Dengang var jagtudbyttet af begge arter oppe i 4-500.000 nedlagte dyr om året. I jagtsæsonen 2007/08 var tallet for agerhøns nede på knap 21.000 styk, mens antallet af nedlagte harer lå på godt 50.000. For begge bestandes vedkommende er situationen værre i Jylland end på Sjælland og resten af øerne. Afskydningen af agerhøns svarer i dag stort set til det antal, der årligt udsættes. Udsætningen sker især i Jylland. Bestanden af agerhøns menes at ligge på omkring 50.000.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Ny bekendtgørelse om vildtskader i høring.

Skov- og Naturstyrelsen har sendt bekendtgørelse om vildtskader i høring. Bekendtgørelsen indeholder ændringer i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet. Bl.a. skal der fremover være udstedt en tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, forud for regulering af fugle.

Der vil kun blive udstedt tilladelser, såfremt der ikke findes en anden tilfredsstillende løsning end regulering og såfremt betingelserne i fuglebeskyttelsesdirektivet og jagt- og vildtforvaltningsloven er opfyldt.

Den nye bekendtgørelse indeholder endvidere en række tilpasninger og ændringer af de konkrete muligheder for at regulere skadevoldende vildt. Det er bl.a. nye regler om udformningen og anvendelsen af fælder, udvidede muligheder for at regulere invasive arter, som f.eks. mårhund, en udvidelse af mulighederne for at skyde og fange husskader og krager, samt en tilretning af reguleringsmulighederne for skarv, jf. den nye skarvforvaltningsplan.
Bekendtgørelsen er i høring til og med den 3. december 2009.

Hård kost for dådyr.

Smider du en plasticpose eller en plasticflaske fra dig, når du går en tur i skoven, er det ikke kun naturen, du ødelægger. Du risikerer også at aflive et dådyr. Et stort antal dådyr går nemlig afkræftede rundt, fordi de spiser den plastic, de finder i naturen, skriver Berlingske Tidende. Det oplever skovfoged Ole Andersen blandt andet i Skov- og Naturstyrelsen i Nordsjælland:
- Jeg kan næsten udpege de dyr i en flok, der har spist plastic. De er tynde og afkræftede og med hårdt udspilede maver, siger skovfogeden.

Mårhunde breder sig i naturen.

Det skadelige, invasive rovdyr mårhunden breder sig hurtigt i Jylland. Nu er den også konstateret nord for Limfjorden, og myndighederne beder om befolkningens hjælp til at stoppe rovdyrets fremmarch. Det sidste halvandet år har der nu været 41 sikre fund af mårhunde i Jylland; de fleste i Vestjylland fra grænsen og op til Limfjorden. I sidste uge blev dog der gjort det første sikre fund nord for Limfjorden, og og det er dårlig nyt for miljømyndighederne, der prøver at stoppe mårhundens fremmarch.

- Vi havde håbet, at Limfjorden ville begrænse spredningen, men nu bliver det endnu sværere, siger Ole Daugaard-Petersen, der er vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen. Han opfordrer alle, der ser mårhunde i naturen til, at indmelde det til det lokale skovdistrikt.

I samarbejde med jægerne og de grønne organisationer barsler Skov- og Natustyrelsen nu også med en egentlig indsatsplan mod mårhunden. Planen sendes i høring efter nytår, og målet er at forhindre yderligere spredning af mårhunde til Fyn og Sjælland og helst også udrydde bestanden i Jylland. Erfaringer med den invasive dyreart i Finland viser, at mårhunden kan optræde i tætte bestande og gøre stor skade på den naturlige fauna. En ekstra god grund til at bekæmpe mårhunden er, at den kan sprede sygdomme, som er farlige for os mennesker.

Kilde: dr.dk

Hare, agerhøne og ederfugl har behov for mere beskyttelse.

De fleste bestande af de jagtbare arter har det rigtigt godt, men tre af de klassiske vildtarter, hare, agerhøne og ederfugl, er i problemer. Det fremgår af en 284-siders udredning som Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet (DMU) har udarbejdet som fagligt grundlag for revisionen af jagttiderne i 2010.

Udredningen gennemgår bestandsudvikling og jagtlig udnyttelse for 42 jagtbare arter og vurderer for hver enkelt, om der er behov for ændringer i jagttiden. Udredningen vil være en væsentlig del af grundlaget når Vildtforvaltningsrådet skal anbefale de nye jagttider til miljøministeren.

Læs mere her: www.dmu.dk

Pas på vildtet - igen, igen!

Så er det igen den tid på året! Vi er gået fra sommertid til normaltid. Og det giver en øget risiko for at støde på dyrevildt på vejene - særligt omkring skovstrækninger og ved såvel daggry som ved skumringstid.
Skovridder Søren Friise fra Skov- og Naturstyrelsen opfordrer derfor bilister til at sætte farten ned og være ekstra opmærksomme:
- Og så skal vi huske, at når der kommer ét dyr, så kommer der meget ofte også flere. Omkring 800 dyr trafikdræbes hvert år på de bornholmske veje, og det skyldes ikke kun den store råvildtbestand på øen men også, at for mange kører for stærkt, siger Søren Friise. Rammer man et dyr, der stikker af, så skal man huske at afmærke stedet, hvor påkørslen er sket og tilkalde Falck eller politiet.

Kilde: dr.dk

Ædegilde i skovene.

Jægere overtrådte jagtloven Et par jægere skød d. 20.10. nogle gæs i Aggersborg. Jægerne, der er fra Brovst, var sejlet ud på Limfjorden, og fra en båd skød de gæssene i et fredet vildtreservat ved Aggersborg. Politiet fik halet jægerne i land, hvor de blev præsenteret for en bøde, ligesom de fik deres bytte konfiskeret.

Kilde: lokaltindblik.dk

Ædegilde i skovene.

Det vælter med mad til dyrene i landets skove. 2009 har været rekord år. Det kan både ses på løvtræerne, hvor ollen, bog og agern vælter ned.

- Der er en frygtelig mængde frø på træerne. Det er der mange dyr, der har glæde af, siger Ulrik Lorenzen, der er chef for Skov- og Naturstyrelsen i Blåvandshuk. - Grantræerne er også fyldt med ekstraordinært mange kogler. Dem er der mange dyr, der får gavn af. Men det er også til gavn for skovbruget. De store mængder frø betyder nemlig, at der kan sikres god frø til ny skov, fortsætter Ulrik Lorenzen. Han understreger, at frø er en meget energiholdig føde. Og den nyder både fugle, gnavere og andre dyr stor gavn af. Derudover giver de frø, som spirer, også anledning til mere dyreliv og insektliv.

Kilde: dr.dk

Flere agerhøns igen.

100.000 par ynglende agerhøns i foråret 2014 er ikke urealistisk, vurderer vildtkonsulent Niels Søndergaard fra HedeDanmark. Agerhønen har længe været i tilbagegang, og målet om de 100.000 agerhønsepar svarer til en tilbagevenden til forholdene i 1960erne. Det er et ambitiøst mål at sætte sig. Hvis man vil forbedre vilkårene for vildtet, skal man sætte ind på alle typer arealer - også i det dyrkede landskab - og dermed integreres i den eksisterende landbrugsproduktion, vurderer Karen Post, erhvervspolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer.

- Med tiltag som vildtdække, færre høje træer, der fungerer som udkigsposter for rovfugle, vildtstriber i markerne og barjord-striber i kanterne op til skovbryn kan man opnå en stor effekt på bestanden af agerhøns, siger hun. Karen Post understreger dog, at det ikke er så enkelt, som det lyder.

- Hvis natur- og vildtpleje skal kunne realiseres i så stort et omfang, skal der være fuld klarhed om reglerne, ingen bøvl med ansøgningerne og ingen risiko for, at fejl betyder træk i landbrugsstøtten. Ellers bliver det kun et anliggende for de få.

Kilde: nordjyskeugeaviser.dk

Fransk jagt tragedie.

En familie jagt på Hare vendte sig til tragedie søndag formiddag, i kommunen Theuville, Frankrig.
En dreng på 16 år blev dødelig såret af skud affyret af hans bedstefar, Den unge mand døde af sine kvæstelser søndag eftermiddag.
Eftersigende, skød bedstefaren til en hare som havde søgt tilflugt ved nogle paller, en byge af hagl ramte barnebarnet i maven, Drengen opholdt sig på den anden side af pallen.

I Frankrig, sker jagt ulykker igen og igen, men der er færre med dødelig udgang. I 2008/2009 sæsonen, var der 15 dødsfald pga. af skudsår ud af 163 jagt ulykker. I sæsonen 2006/2007 var der 24 personer. I 1999 var der 40 dødsfald ud af 259 jagt ulykker

Kilde: larep.com:

Mink sat fri.

På trods af en stor indsats i går fra lokale minkavlere og jægere, så er der stadig mellem 200 og 300 mink ude i naturen. De mange mink slap ud, da ukendte aktivister natten til d.8.10 sparkede hegnet ned og åbnede burene til godt 6.000 mink på en farm ved Holmsland Klitvej, syd for Søndervig. Der blev set mink i Houvig, så de når vidt omkring. Sommerhusejere har flittigt ringet, det samme måtte et pizzaria i Søndervig gøre, da en mink kom ind.

Kilde: dagbladetringskjern.dk

Dansk jagtforsikring i 21 Søndag.

Jagt-ph.d.

Vi kender udtrykket 'en mand med en sag'. Det er tit noget med en masse ringbind og en lang, lang forklaring.
Men bag sådan en sag er der jo en mand af kød og blod. Og i det tilfælde, vi her skal høre om med en uknækkelig viljefasthed.
Vi skal nu helt ud i skoven.
Se klippet her: DR.dk

Kilde: DR.dk/tv

Nationalpark har lang udsigt.

Planen om en nordsjællandsk nationalpark er sparket til hjørne, og det er lige nu usikkert, hvordan bolden igen kommer i spil. I sidste uge krævede Dansk Folkeparti yderligere oplysninger om indsigelserne mod nationalpark Kongernes Nordsjælland, før partiet ville tage stilling til kommunernes nyeste forslag til afgrænsning af parken, og nu maner også Venstre til, at man skal slå koldt vand i blodet. Miljøpolitiker Eyvind Vesselbo (V) mener ligefrem, at det kan blive nødvendigt at tage en ny dialog direkte med de implicerede lodsejere.

- Hvis ikke de politiske forhandlinger falder i hak i denne uge - og jeg ved faktisk ikke hvad der sker - så kan det blive nødvendigt at tage en ny snak med lodsejerne. Det har jeg talt med ministeren om, siger Eyvind Vesselbo. Han mener også, det er udmærket, at man ser meget nøjere på indsigelserne. Det var netop lodsejernes indsigelser, som i torsdag fik Dansk Folkeparti til at hive i bremsen og kræve et kort, der præcist viser fordelingen af protesterne mod parken. Det kort fik Jørn Dohrmann (DF) præsenteret mandag.

- Som jeg læser kortet nu, så er der massiv modstand mod nationalparken i de privatejede arealer. For selvom organisationer som DOF mener, at få landmænd ikke skal afgøre, om der kommer en park, så er det lodsejerne der kommer i klemme i nationalparken. Så for mig at se bliver det en meget vanskelig opgave at få gennemført parken, siger han.

Kilde: sn.dk(uddrag)

Hjortebrølsture i det midtjyske.

Fra midten af september og til midten af oktober er de midtjyske krondyr i brunst. De gamle hjorte forsøger hver især med deres lugt, brøl og fysik at holde et harem på så mange hun-dyr som muligt, som de kan parre sig med, så deres gener bliver videreført. Mange skovgæster vil gerne opleve dette fænomen, men kan i deres iver efter at komme så tæt på dyrene som muligt, forstyrre dyrene. Derfor laver Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland nu en række hjortebrølsture, hvor interesserede kan komme med lokalkendte skovfolk på tur ud at lytte og spejde efter krondyrene - uden at forstyrre dem. Den første tur er torsdag den 17. september i Søndre Feldborg Plantage. Det er gratis at være med, men man skal på forhånd tilmelde sig til Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland.

Kilde: dr.dk

Flåtangreb plager også kæledyr.

Tre varme somre i træk har skabt optimale betingelser for flåter. Dyrlæger tilråder nu forebyggende behandlinger til kæledyr, der færdes ude i områder med mange flåter. At bid fra skovflåter samlet op i skoven kan sprede sygdomme hos mennesker er efterhånden velkendt. Men også menneskets bedste venner, hunde og katte kan blive syge af de små bæsters bid, og langt fra alle hunde- og katteejere kender symptomerne eller forebygger flåtangreb. I hvert fald hvis man skal tro en internetundersøgelse foretaget af Netdyredoktor.dk

- Flåtproblemer hører ikke kun sommeren til, forklarer dyrlæge Finn Jørgensen, direktør for netdyredoktor.dk og Centrum Dyrehospital.

- Vi ser også i efteråret kæledyr, som er angrebet. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere fortsat tjekker sig selv og deres hund eller kat for flåter og fjerner dem. Hunde og katte viser anderledes symptomer, når de bliver syge af flåtbid. Det kan være feber, træthed, vægttab eller almindelig manglende trivsel. Men biddene giver ofte kæledyrene hudlidelser som hudbetændelse, og dem har vi på vores klinik haft et meget stort antal antal af i år, siger Finn Jørgensen, der peger på, at har man en hund eller kat, som færdes meget i områder, hvor der også er hjortevildt, så kan en løsning være at forebygge flåtangreb med et insektmiddel, som dryppes på nakken af katten eller hunden. Midlet optages gennem huden og spredes i fedtlaget under huden. Flåterne vil så enten ikke bide, eller dø efter biddet. Men der findes forskellige midler, så man bør søge rådgivning først, forklarer han.

Flere flåter i skovene

At der er kommet flere flåter i skovene de senere år er ganske tydeligt, forklarer biolog Jes Aagaard, Skov og Naturstyrelsen Hovedstaden.

- På de seneste års bukkejagter har der været ualmindelig mange flåter. Jeg lavede for nylig en lille uvidenskabelig prøve i noget højt græs i Jægersborg Hegn ved at trække et viskestykke ti meter henover græsset. Der satte sig 15 flåter, fortæller han. Jes Aagaard mener, at de mange flåter skyldes en kombination af, at råvildt-bestanden, som er værtsdyr for flåter, har det rigtig godt, og så en række somre med højere temperaturer end tidligere.

- Flåter kan godt lide varme. Når det er koldt og vådt gemmer de sig i skovbunden, så man ikke får dem på sig, forklarer han.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis.

Markant flere våben i danske hjem.

Et stærkt stigende antal våben er strømmet ud i danske hjem i løbet af de seneste ti år, skriver Berlingske Tidende. Det viser beregninger, som Berlingske Research har lavet på baggrund af tal fra Rigspolitiet.De dokumenterer, at antallet af nye våbentilladelser i perioden er tæt på tredoblet - fra 13.875 i 1999 til 38.519 i 2008. Våbentilladelserne fra politiet bliver i langt de fleste tilfælde givet til personer med jagttegn, der udstedes af Skov- og Naturstyrelsen. Her er man forbløffet over den store stigning.

Forslag til ændring af lovgivningen vedrørende dæmpning af skydevåben til jagt mv.

Forslaget er fremsat af en gruppe personer som bl.a. har jagt og jagtvåben som fritidsinteresse. Og deler deres viden og erfaring vedrørende jagt mv. med hinanden på internet forummet NVF - Nordisk Våbenforum (websted: nordisk-forum.dk), der har et forum for jagt og våben.
NVF har p.t. over 4.250 medlemmer og er en væsentlig civil kilde til viden om jagt, skydning, våben, våbendele, våbenteknik, ammunition og tilladelser m.m.

Forslaget indledes således: Da det er ønskværdigt at dæmpe skadelig støj (lydtryk) fra skydevåben, foreslår vi herved en lempelse af jagt- og våbenlovgivningen vedrørende brug af lyddæmpere til skydevåben.
Med forslaget ønsker vi, at jagt- og våbenlovgivningen ændres, så landets ca. 165.000 aktive jægere får yderligere god mulighed for at sikre sig mod risiko for at pådrage sig alvorlig eller varig høreskade i forbindelse med jagt og regulering med skydevåben. Således ønsker vi, at det skal være lovligt

- At anvende lyddæmper til skydevåben til jagt og regulering mv.,
- At øve og foretage indskydning på skydebane af skydevåben med lyddæmper,
- At aflægge riffelprøve med en riffel med lyddæmper,
for derved
- at dæmpe et skydevåbens skadelige støj (lydtryk) under jagt mv.
- at give jægere de bedste muligheder for at beskytte sig mod alvorlig eller varig høreskade og
- at forebygge, at jægere får alvorlig eller varig høreskade på grund af støj (lydtryk) fra skydevåben
- at opnå betydelige besparelser på udgifter til behandling mv., når der bliver færre høreskader på grund af dæmpet støj fra skydevåben
- at mindske generne for omgivelserne ved jagt, regulering og indskydning.

Læs hele forslaget her:

Farlig flåtsygdom har måske spredt sig fra Bornholm til Sjælland:

Den farlige, flåtbårne sygdom TBE har nu muligvis bredt sig fra Bornholm til Sjælland. Læger har mistanke om, at en skovarbejder i Gribskov er blevet smittet med sygdommen , som i værste fald er dødelig.

Første TBE-tilfælde uden for Bornholm
Er mistanken rigtig, er der tale om det første TBE-tilfælde i Danmark bortset fra Bornholm, skriver Berlingske Tidende. Der er fundet antistoffer mod virus i skovarbejderens blod, hvilket ifølge lægerne kan være tegn på TBE. Der skal dog yderlige undersøgelser til, før man får endeligt svar.

Skovarbejdere vaccineres
Skov- og Naturstyrelsens skovarbejdere i det nordsjællandske vil under alle omstændigheder blive tilbudt vaccination, ligesom skovarbejdere på Bornholm allerede bliver det. Bornholm har indtil videre været det eneste sted i Danmark med dokumenterede TBE-tilfælde, mens den i udlandet er kendt fra bl.a. Østeuropa, Tyskland og Østrig.

TBE kan være livstruende
Det er ikke muligt at behandle TBE. Det er kun muligt at forebygge den med vaccine. Sygdommen går i de fleste tilfælde over af sig selv, men der er en-to procents dødelighed ved TBE, ligesom enkelte patienter kan forvente at få varige mentale eller neurologiske skader. Symptomer på TBE er bl.a. voldsom hovedpine og lysfølsomhed.

TBE er værre end borrelia
Sygdommen TBE er anderledes end den mere udbredte, flåtbårne sygdom borrelia, der kan behandles med antibiotika, men ikke forebygges.

Kilde: DR

Ældre nyheder

Artikler, indlæg m. m. der bringes her på siden afspejler ikke nødvendigvis Dansk Land- og Strandjagts holdninger.

Webredaktionen finder det imidlertid vigtigt at bringe, hvad der måtte røre sig af tanker og andet omkring jagtlige emner i såvel ind- som udland.