Featured

Nyvalg til hovedbestyrelsen ↗

Bemærk: Er flyttet til 26. juni.

Så er tiden kommet, hvor medlemmer kan stille deres mandat til rådighed for Dansk Land- og Strandjagts hovedbestyrelse. Sidder du med organisationserfaring og/eller har hovedet fuld af gode ideer…
Læs mere…

Kan naturnationalparker dømmes ulovlige?

Dansk Land- og Strandjagt støtter foreningen Fri Natur, der om nødvendigt går rettens vej for få bremset naturnationalparkerne. Læs mere…

Jagttiden på råvildt ↗

Vi mener ikke, at jagttiden på råvildt skal ændres – andre faktorer gør sig gældende.
Læs mere…

Forslag sendt til ministeren ↗

Dansk Land- og Strandjagt mener ikke, at en ændring af jagttiderne for vores hjortevildt har været taget i brug i tilstrækkelig grad i almindelighed, eller for at opnå de ønskede forvaltningsmål for kronvildtet i særdeleshed. Dette kan de her foreslåede ændringer med stor sandsynlighed råde bod på.
Læs mere…

Arealkravet sendt til hjørne ↗

Ny jagt og vildtforvaltningslov er udsat til stor glæde for jægerne i Danmark – og dermed er arealkravet sendt i syltekrukken – læs pressemeddelsen fra landsformand Knud Marrebæk – stor sejr for Dansk Land- & Strandjagt
Læs mere…

Mere jagt på ringduen ↗

Hvordan står det til med Ringduen i Danmark..? – DLS mener at den sagtens kan tåle et noget større jagttryk – fakta er at DK får et ret stort træk af nordiske duer om efteråret som kommer ind til østkysten, disse nordiske bestande burde også have en jagtid
Læs mere…

Facebook side | Facebook gruppe

CO2 og biodiversitet

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) går ind for, at sorte energikilder udfases over tid til grønne energiformer i forbindelse med den grønne omstilling. Det handler om at mindske CO2-udledningen til atmosfæren og sikre grøn energi til fremtiden.

Grøn energi er en fællesbetegnelse for energiformer som bio-, vand-, sol-, og vindenergi. Placeringen af disse anlæg skal selvfølgelig være steder, hvor der bliver taget højde for naturen, biodiversiteten og vildtet.

Grøn energi

Biodiversitet
Det var på FN’s verdenstopmøde i Rio de Janeiro i 1992, at der blev aftalt en biodiversitetskonvention med det formål at bevare den biologiske mangfoldighed. 176 lande underskrev dengang aftalen.

Biodiversitet betyder “variationen i den levende natur”, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Biodiversiteten vil altid forekomme forskelligt når man snakker om skovarealer, landbrugsarealer og naturarealer.

Folketingsvalget i 2019 blev udråbt som Danmarks historiens første klimavalg. Valgløfterne var blandt andet planer om grønne tiltag såsom 75.000 ha urørt skov og naturnationalparker, der er aftalt til i første omgang at blive på tilsammen 25.000 ha.

Naturnationalparker

DLS bakker op om tiltag, der kan forøge den biodiversitet, vi har i naturen til glæde for vildtet og brugere af naturen. Det er imidlertid også vigtigt, at de tiltag, man ønsker for at fremme biodiversiteten, skal hvile på et fagligt grundlag.

Der skal være “license to operate” for vildtet og jægerne i naturen, som DLS er talerør for. Vildtet skal ikke være hegnet inde, men skal kunne bevæge sig frit i den natur, vi allerede har skabt, og Naturstyrelsens arealer er som udgangspunkt et åndehul for vildtet, hvor dyrene skal kunne finde fred og ro. Det er også naturligt, at jægerne skal være en del af reguleringen af vildt, der har en jagttid. Ligesom det er naturligt, at vildt i tilbagegang skal fredes for en periode, indtil der igen kan udøves bæredygtigt jagt. Jagt har altid været en del af mennesket historie.

Symbolpolitik
Det faglige grundlag for bedre biodiversitet i urørt skov, i den målestok, som der er lagt op til med 75.000 ha, halter. En tysk undersøgelse viser, at biodiversiteten for 15 artsgrupper er højere i dyrket skov end i urørt skov. For at sætte den urørte skov i perspektiv, svarer 75.000 ha til 12 % af skovarealet. Urørt skov vil også føre til mangel på træ til byggeri, møbler og energi, som ovenikøbet skal hentes i udlandet fremover. Træ, der forgår i urørte skove til sammenligning med træ der vokser i produktionsskove, vil tillige trække CO2-regnskabet den forkerte vej i urørte skove. Det vedkender klima- og energiminister Dan Jørgensen og Miljøminister Lea Wermelin da også, sidstnævnte udtalte at træerne vokser jo ikke ind i himlen.

Naturnationalparker (NNP) er blevet indført som en del af regeringens naturpakke, og rødlisten blev direkte brugt som argumentation. DLS mener det er en rødlistemanipulationen der blev italesat af Miljøminister Lea Wermelin: “42 procent er nu optaget på rødlisten, tallene sætter to streger under at vores natur er i krise”, og Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding: “Dobbelt så mange arter som for ti år siden er nu i fare for at forsvinde, viser den nye rødliste. 4.439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2.262 i den tidligere, udviklingen fra 28 procent rødlistede arter i 2010 til 41,6 procent i 2019 er bekymrende”.

Rødlisten laves af Nationalt center for Miljø og Energi på Århus Universitet og af Miljøstyrelsen. Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation (IUCN) har udtalt på deres anbefaling, at man kun anvender rødlisteindekset til at sammenligne to rødlister og ikke andre formål. At sammenligne arter vurderet på begge rødlister er den eneste meningsfulde måde at sammenligne to rødlister på og fagligt set den mest objektive. At bruge udvidelsen fra 2.262 til 4.439 på rødlisten til at advokere for, at naturen er i tilbagegang, er ren og skær manipulation. Forøgelsen af rødlisten i 2019 til 4.439 har man ingen sammenligningsgrundlag med da der kun var 2.262 arter med i 2010.

DLS mener, at den biodiversitet, der er opbygget over mange år i de områder, der skal udlægges til NNP, bliver trådt under fode, for at regeringen skal fremstå som nutidens største klimaparti. NNP giver ikke bedre natur end den eksisterende, det er bare noget andet natur med en anden biodiversitet. NNP er heller ikke fremkommet ved faglig dokumentation, men er et rewildingeksperiment udviklet af en håndfuld biologer, der er blevet betalt af Åge Jensens fond med et vederlag på 3 millioner.

Miljøministeriet har ikke fået konsekvensberegnet naturændringen for hvert NNP af de beskyttede arter og landskabstyper inden for Natura 2000 områderne ifølge EU’s habitats krav. Løs snak om biodiversitetens rivende tilbagegang er ikke tilstrækkeligt for EU. Det skal bevises eller sandsynliggøres ud fra videnskabelige kriterier, at forvaltningstiltagene ikke skader det naturbeskyttede. Regeringen har ignoreret EU’s habitatskrav.

Det undrer DLS, at Vildtforvaltningsrådet ikke har taget afstand fra tilblivelsen af NNP. Det burde ligge til højrebenet for Vildtforvaltningsrådet, at det ikke er acceptabelt, at man indhegner natur og vildt, der er i god gænge, med forringet dyrevelfærd til følge for både vildt og tamdyr, sidstnævnte som man vil udsætte i NNP og med ny lov L229. Handler passiviteten mon om, at Vildtforvaltningsrådet, der er nedsat af Miljøministeriet, føler sig presset til at bistå regeringen i sit ønske om at fremstå som nutidens grønneste parti i en klimatid?

Konklusion
Den grønne omstilling, hvor man vil gå fra sort energi til grøn energi giver god menig. Det handler om at mindske CO2 til atmosfæren og at forberede sig på i god tid på teknologier, der kan løfte den grønne energi.

Biodiversiteten og naturen er uomtvistelig i tilbagegang over hele kloden i takt med, at befolkningstilvæksten øges over hele verdenen. Store naturområder forsvinder i takt med skovning i Amazonas, udvidelse af landbrug til at mætte den stigende befolkning og inddragelse af landområder til byer og infrastruktur. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan udlægges mere ny natur, mere ny skovrejsning, etablering af vandhuller og mange andre forskellige tiltag, der kan forbedre variationen i den levende natur.

De 888 millioner, der blev afsat til NNP, burde i stedet havde været brugt til ny natur i stedet for at omdanne allerede eksisterende natur, der har en velfungerende biodiversitet.

Knud Marrebæk
Landsformand, Dansk Land- og Strandjagt.

Placering af 10 nye naturnationalparker offentliggøres torsdag

Bruttolisten på 21 naturnationalparker bliver torsdag skåret ned til de endelige 10.

Hvor på kortet skal Danmarks 10 nye naturnationalparker placeres?

Det løfter miljøminister Lea Wermelin sløret for sammen med ordførere fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet på et pressemøde i København torsdag klokken 8.30.

Udvælgelsen af de 10 nye naturnationalparker sker som led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken, hvor der er afsat 888 millioner kroner til at give dansk natur et historisk løft.

Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede besluttet. De skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

Det var egentlig meningen, at den endelige placering af de 10 nye naturnationalparker ud fra en bruttoliste på 21 skulle være fastlagt i december, men det blev her udskudt til i år grundet de mange henvendelser myndighederne sidste år fik. 

Kilde: Landbrugsavisen

Platform tilegnet europæiske falkejagt

Efter 50 års forbud blev falkejagten i 2018 endelig genindført i Danmark med hjælp fra Venstre og Dansk Folkeparti – forhandlingerne gik helt bag om ryggen af Vildtforvaltningsrådet og de særinteresser som rådet i dag mest består af.

I stedet gik man via formanden for Fødevare- og Miljøudvalget Pia Adelsteen (DF) direkte til Miljøminister Esben Lunde-Larsen (V) som så åbnede op for falkejagten igen i Danmark

Som noget nyt er der nu etableret en platform med det formål at forsøge at samle falkonerer fra Europa i et European society for Gamehawking – det vil alt i alt sige en platform for falkonerer der også reelt anvender deres rovfugle til jagt, og ikke f.eks bare har dem siddende fordi de bliver brugt til fremvisning, shows og lignende – her er der altså tale om at der forsøges kun at samle aktive jægere der går på jagt med deres fugle – der er fra dansk side planlagt 2 jagter i det kommende efterår.

Platformen kan tilgåes på denne URL gamehawker.dk – er du rovfuglemand og går du på jagt med din fugl(e) eller ønsker du at blive medlem er du velkommen til at læse mere via dette link..

Nyt fra Holmeådalens Jagtforening

Generalforsamling
Foreningen afholder første ordinære generalforsamling efter coronanedlukningen fredag den 22. april klokken 19 på Hovborg kro. Efter generalforsamlingen, ca. klokken 20, serveres der smørrebrød + ostemad og en øl eller vand.
På bestyrelsens vegne, John Jensen

Bukkepremierekaffe 2022
Mandag den 16. maj klokken 9 er foreningen vært med morgenkaffe og rundstykker. Vi holder det igen i år på Hovborg kro. Der er tilmelding til bestyrelsen senest dagen før og gerne lidt før.

Eventuel bukkeparade kan vi holde på plænen syd for kroen.
På foreningens vegne, John Jensen

Har vi din e-postadresse?
Vi har i Holmeådalens Jagtforening for flere år siden besluttet, at vi kommunikerer fra bestyrelsen til medlemmerne via E-mail eller sms-kæde. De store porto -forhøjelser var den primære grund, men også at postnord tilsyneladende skiftede fra køretøjer til dræbersnegle hvad angår udbringningshastighed.

Det smerter mig derfor at så mange såvel gamle som nye medlemmer ikke har opgivet en mailadresse eller ikke meddeler, når der sker ændringer – også af mobilnumre. Der kommer derfor en del mails retur, hvilket ingen af os kan være helt tilfredse med.

I må gerne sende jeres korrekte data til adressen joh-bri@bbsyd.dk .

På foreningens vegne, John Jensen

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde

Hovedbestyrelsen indkalder hermed til repræsentantskabsmøde på Hindsgaul Naturcenter, Galsklintvej 2, Middelfart den 26. juni klokken 13. Bemærk ny dato.

Husk at tilmelde repræsentanter til Knud Marrebæk

Hver lokalforening kan deltage med to delegerede plus en ekstra for hver påbegyndt 50 medlemmer.

Mød op og støt hovedbestyrelsen med forslag til arbejdet.

Dagsorden:

  1. Velkomst v. Formanden.
  2. Valg af dirigent.
  3. Godkendelse af dagsorden, valg af referent og valg af stemmetællere.
  4. Hovedbestyrelsens beretning ved formanden.
  5. Regnskab ved landskasserer Søren Damsted.
  6. Indkomne forsalg ved formanden.
  7. Fastsættelse af kontingent.
  8. Valg af 4 hovedbestyrelsesmedlemmer.

På valg er:
Jan Reinikka Jørgensen, Fyn – (Modtager ikke genvalg)
Steen Jørgensen, Sønderjylland – (Modtager ikke genvalg)
Orla Holmgård, Midtjylland – (Modtager ikke genvalg)
Brian Jørgensen, Sjælland – (Genopstiller)

Indtil videre er der indstillet 4 kandidater til nyvalg.
Steen Aagaard – Sydjylland
Jens Ole Andersen – Nordjylland
Henrik Kusk Kristensen – Nordjylland
Jesper Truelsen – Midtjylland

Hvis ikke der indstilles flere kandidater, bortfalder afstemningen.

Se mere om kandidaterne nedenfor på denne side.

  1. Valg af kasserer. Ikke aktuel.
  2. Valg af suppleanter for et år. Kandidaterne er:
    Halldor Sørensen.
    Finn G. Andersen.
    Morten Spanggaard Hansen.
  3. Valg af revisor
    Tina Lund.
  4. Valg af revisorsuppleant.
    Vakant.
  5. Eventuelt.

Jesper Truelsen – 46 år – (Midtjylland)
Jeg bor på en ejendom i et naturskønt område ved Brande/Ejstrupholm, sammen med min kæreste og sammenbragte børn. Til dagligt arbejder jeg i Ikast som Grafisk Trykker, og det har gjort det i snart 25 år. Jeg har også siddet i kommunalbestyrelsen i en periode, og været aktiv i andre organisationer. Jeg har gået på jagt siden jeg blev 16 år, og er kommet i naturen siden jeg var helt lille, om det var med min far og en fiskestang, eller senere hvor jagten blev en mulighed. Stilheden om morgenen med en riffel, eller en andejagt i regn og blæst, det er skønt på hver sin måde, det ønsker jeg inderst inde, at kunne lade sig gøre mange generationer frem over. Det er vigtigt at vi som naturbruger og formidler synliggør den store indsats der bliver gjort fra jæger med hensyn til vildt og naturpleje, faunapleje mm. Vi er udfordrer af mange selvudråbte specialister der ytre sig på mavefornemmelse og egen tilgang til politiske spørgsmål om natur og jagt, en del har også større medier som deres talerør. Derfor er vi nød til at holde myndigheder op på, at det er sagligt og dokumenteret viden der er til grund for evt. indskrænkninger af jagt på arter og arealer, vi skal også gerne være på forkant for dette. Vi er også selv hver især nød til at kæmpe for vores holdninger, og den gode tilgang til jagt og formidling, gerne med eksperters hjælp og viden. Hvis vi har en holdning, skal vi formidle den og stå ved den, men også stå på mål for den. Jeg ønsker ikke at jage vildtarter der har det svært, da jeg selvfølgelig mener den skal være bæredygtig den jagt vi driver, det er vel en selvfølgelighed. Jeg håber at vi på sigt kan få indflydelse i Vildtforvaltningsrådet, og mere foretræde på det politiske Christiansborg. Derfor vil jeg også gerne yde en indsats for jagten og Dansk Land og Strandjagt hovedbestyrelses repræsentant i Midtjylland.
Mvh.
Jesper Truelsen


Jens Ole Andersen64 år – (Nordjylland)
Jeg og bor ved Voerså. Har gået på jagt siden jeg var 16 år. De første år meget strandjagt, siden mere alsidigt – lige fra duer til elg.

Jeg er opvokset i Østvendsyssel. Gift med Joan i 43 år. Var erhvervsfisker i 15 år . Først fra østkysten ,de sidste 6 år boede vi i Hanstholm, men flyttede tilbage til Voerså , så var jeg smed og svejser i 30 år heraf 5 år på nordsøen.

De steder jeg har boet er der store muligheder for pramjagt med lokkere ,så mange timer er brugt ved hav og fjord, og på trods af at det er en del år siden fraflytning fra Thy, trækker det stadig når hvinænder og gæs trækker over Østerild fjord, det er en af de jagt muligheder der skal kæmpes for at bevare ,da den er billig at indskrænke.
Har jaget i Sverige i 35 år efter buk, dåvildt, elg og bæver, samt duer og ikke mindst gæs som med alderen nok står højst.

Der er ikke noget bedre end at se gæs falde over hjemmelavede lokkefugle.
Har i alle årene haft tysk ruhår og labrador, men nu har nu en springer.

Er også ivrig lystfisker..

Steen Aagaard52 år (Sydjylland)
Om mig selv kan jeg fortælle at jeg bor i Munkebo på Fyn i eget hus. Jeg er gift og har 3 voksne børn. Til daglig arbejder jeg hos Vestas A/S som montør og underviser. Jeg har gået på jagt siden 2001. jeg har altid haft interesse for jagt, men fik først jagttegn lidt sent. Jeg jager både på vand og på land. I starten da jeg fik jagttegn var det kun på vandet der blev jaget, det er jo som bekendt næsten gratis. Her hvor jeg bor er der mange fine muligheder for at dyrke både kravle jagt og jagt fra motorbåd. Ud over det er vi en lille gruppe på 4 mand, som har lidt jagt sammen her i nærheden af hvor jeg bor. Det er ikke så meget, men vi hygger os med det der er. Ellers tager jeg til Sverige 2 gange årligt. Først bukkejagt i august, og derefter på grisejagt i november. Det er efterhånden blevet en tradition som jeg sætter meget stor pris på. Jeg sætter stor pris på at kunne færdes i naturen, og at høste af naturens overskud. Vi skal kæmpe for den frie jagt, og retten til at gå på jagt. Vi danske jæger skal til og spørge os selv. Hvad kan jeg gøre? For at vi kan blive ved med at gå på jagt i fremtiden


Henrik Kusk Kristensen37 år– (Nordjylland)
Jeg er født i 85 og opvokset på et landbrug i Øst Himmerland hvor vi havde fjerkræ, og jeg har sidenhen sammen med min samlever Mona købt en mindre gård, hvor jeg håber jeg kan videregive min interesse for natur og jagt til min søn.  Det jeg elsker ved jagt og natur er følelsen af at komme tættere på mine naturlige rødder og mærke hvordan frosten kan bide, mens man venter på det helt rigtige chance til at slå til. Jeg har i mit virke som pædagog med speciale i natur og udeliv, videregivet mine erfaringer og natursyn til den næste generation. Det finder jeg utroligt vigtigt da der i vores moderne samfund er blevet en enorm kløft mellem menneskets natur og vores etiske natursyn, de unge generationer bliver konstant bombet med politisk korrekte holdninger i børneprogrammer og naturformidling på landets kulturinstitutioner, af selvbestaltede eksperter som har skabt momentum for jagten og landbrugets afvikling. Det vil jeg gøre hvad jeg kan for det ikke skal ske, så de kommende generationer også kan nyde Danmarks skønne og fri natur, med et fornuftigt forhold til naturen og vores egen eksistens. Det kræver inddragelse og oplysning af selv samme generation som er funderet i erfaringer og viden fra jægere og eksperter som selv har et fornuftigt forhold til naturen, og ikke forsøger at skabe denne fejlagtigt antagede politisk korrekte diskurs i naturformidlingen. Jeg støtter 100 % op om samtlige kerneværdier i DLS.  Dem der ligger mig mest på sinde er at sikre den menige mand kan gå på jagt i fremtiden, undgå love som er følelses og ikke evidens baserede, samt et stort nej tak til indhegnede ”natur” national med udsatte domesticerede dyrearter, som ikke er i stand til at leve i naturen uden menneskelig indblanding.


Jagttiden på råvildt bør ikke ændres

DLS mener ikke at jagttiden skal laves om på råvildt – der er andre faktorer der gør sig gældende.

Miljøstyrelsen har efter anmodning fra vildtforvaltningsrådet bestilt en analyse udført af DCE, der skal se på råvildtbestandens status og udvikling. Til sammenligning skal der også ses på råvildtets generelle udvikling i Sverige, Norge og Nordtyskland. Baggrunden for analysen er råvildtets tilbagegang i nogle dele af landet, og hvor man på Fyn har oplevet en reduceret afskydning på hele 85 %.

Mens jagtudbyttet er faldet for råvildt efter det toppede tilbage i 2009 fra 132.372 stykker råvildt til 88.844 i 2020. Er jagtudbyttet steget for dåvildt tilbage i 2009 fra 4.823 stykker til 10.490 i 2020 og for kronvildts vedkomne fra 6.928 stykker tilbage i 2009 til 9.679 i 2020.

DLS synes det er helt i orden at få analyseret og undersøgt en række forhold, der kan påvirke råvildtets tilbagegang i landet.

Selvom det er en lidt overfladisk sammenligning, at det samlede antal nedlagte klovvildt kun er faldet med 35.110 stykker fra 2009 i forhold til 2020. Så skal man tage i betragtning, at den levende bestand af de 3 arter af klovvildt måske er vokset samlet i antal kg. Det handler jo også om er der føde grundlag nok for arterne imellem. Måske er det bare tilpasninger vi ser blandt de 3 klovvildt arter råvildt, dåvildt og kronvildt. Og jægernes indflydelse på hvad der bliver nedlagt på en jagt, spiller da også en rolle. Skyder man på det første stykke vildt der kommer ud, som kan være et stykke råvildt, eller venter man på noget større. (Vildtudbyttet er taget på Århus Universitets hjemmeside).

Og har dåvildtet været med til at sende råvildtet på retur siden 2009. Dåvildtet er i stand til at spise råvildtet ud af skoven. Råvildtet er territorialt. Den forsøger at blive på sit territorium ved at gå ned i antal, startende med kun at sætte et lam for dernæst at uddø i området. Har man undervurderet jagttiden på dåvildt på bekostning af råvildt. Man kan jo bare sammenligne de 2 kurver der er for afskydning af råvildt og dåvildt fra 2009 til 2020.

Råvildtsygen der betegnes som kronisk diarre og afmagring skal selvfølgelig undersøges for om man nærmere kan komme til en konklusion på hvorfor bestanden på Fyn har oplevet en nedgang i afskydning på op til 85 %. Er det fodring der når bestanden først er inficeret i området, der forværrer eller fastholder råvildtsygen. Man ved at svælgbremser, sur vom og parasitter er hyppigt til stede ved intensiv fodring af råvildt. Kan bestanden af råvildt være blevet for stor tilbage i 2009-2010 og at det har været årsagen til starten af råvildtsyge.

Selvom Zink skal udfases i grisefoder senest juni 2022 og nye regler for hvor meget kobber, der må være i smågrisefoder allerede fra februar 2022. Det vil betyde at der udbringes 25 % mindre kobber på landbrugsarealet fremover. Så vil det stadig være ok at få undersøgt, om zink og kobber kan være skyld i en form for forgiftning af råvildtet.

Der burde også undersøges hvilken indflydelse naturnationalparker (NNP) vil få på råvildtet. 15 NNP er der lagt op til med minimum samlet areal på 15.000 ha. Rewilding er kodeordet for de foreslåede 15 NNP som i sin enkelthed går ud på at helårsgræsning skal foregå uden tilskudsfoder. Dyrene skal sultes for at skabe den kulturtilstand i NNP, som en håndfuld biologer tror på efter deres udsagn. Med andre ord er det bare et eksperiment på de indhegnede dyrs bekostning. De dyr der ikke kan klare sig, vil med den nye lov L229 blive aflivet og brugt på indrettede kadaverpladser i NNP. Råvildtet vil her over tid blive fortrængt fordi konceptet er lysåbne landskaber.

Dansk Land- og Strandjagt er imod at naturen skal hegnes inde, vildtet skal kunne bevæge sig frit omkring i naturen.

Hvilken indflydelse vil det også få for råvildtet, at op imod 100.000 ha. lavbundsjord måske skal inddrages og sættes under vand for at reducere CO2 tabet til luften markant. DLS er bestemt ikke imod at landbruget vil afgive 100.000 ha til vådområder. Det vil alt andet lige give muligheder for andet natur og fuglevildt. Vi pointerer bare her, at råvildtets muligheder bliver sat under pres, og at der skal tages højde for det under analysen.

Analysen forventes at blive rapporteret engang til september, det vil være helt utænkeligt for Dansk Land- og Strandjagt hvis rapporten skal danne grundlag for en ny klapjagt på jægernes ejendomsret. Der er mange forhold DLS har præsenteret her i artiklen, der har eller vil få indflydelse på råvildtet. Det kan jo ikke være rigtig, at man imellem linjerne allerede nu kan læse, at der bliver arbejdet på en ny form for arealkrav.

Til orientering så har den Svenske naturstyrelse indsendt forslag til nye jagttider. Følger den svenske regering indstillingen vil den svenske bukkejagt for store dele af Sverige starte fra 1. maj til 15. juni.

Dansk Land- og Strandjagt.
Knud Marrebæk
Landsformand