Dansk Land- og Strandjagt

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) går ind for, at sorte energikilder udfases over tid til grønne energiformer i forbindelse med den grønne omstilling. Det handler om at mindske CO2-udledningen til atmosfæren og sikre grøn energi til fremtiden.

Grøn energi er en fællesbetegnelse for energiformer som bio-, vand-, sol-, og vindenergi. Placeringen af disse anlæg skal selvfølgelig være steder, hvor der bliver taget højde for naturen, biodiversiteten og vildtet.

Biodiversitet
Det var på FN’s verdenstopmøde i Rio de Janeiro i 1992, at der blev aftalt en biodiversitetskonvention med det formål at bevare den biologiske mangfoldighed. 176 lande underskrev dengang aftalen.

Biodiversitet betyder “variationen i den levende natur”, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Biodiversiteten vil altid forekomme forskelligt når man snakker om skovarealer, landbrugsarealer og naturarealer.

Folketingsvalget i 2019 blev udråbt som Danmarks historiens første klimavalg. Valgløfterne var blandt andet planer om grønne tiltag såsom 75.000 ha urørt skov og naturnationalparker, der er aftalt til i første omgang at blive på tilsammen 25.000 ha.

DLS bakker op om tiltag, der kan forøge den biodiversitet, vi har i naturen til glæde for vildtet og brugere af naturen. Det er imidlertid også vigtigt, at de tiltag, man ønsker for at fremme biodiversiteten, skal hvile på et fagligt grundlag.

Der skal være “license to operate” for vildtet og jægerne i naturen, som DLS er talerør for. Vildtet skal ikke være hegnet inde, men skal kunne bevæge sig frit i den natur, vi allerede har skabt, og Naturstyrelsens arealer er som udgangspunkt et åndehul for vildtet, hvor dyrene skal kunne finde fred og ro. Det er også naturligt, at jægerne skal være en del af reguleringen af vildt, der har en jagttid. Ligesom det er naturligt, at vildt i tilbagegang skal fredes for en periode, indtil der igen kan udøves bæredygtigt jagt. Jagt har altid været en del af mennesket historie.

Symbolpolitik
Det faglige grundlag for bedre biodiversitet i urørt skov, i den målestok, som der er lagt op til med 75.000 ha, halter. En tysk undersøgelse viser, at biodiversiteten for 15 artsgrupper er højere i dyrket skov end i urørt skov. For at sætte den urørte skov i perspektiv, svarer 75.000 ha til 12 % af skovarealet. Urørt skov vil også føre til mangel på træ til byggeri, møbler og energi, som ovenikøbet skal hentes i udlandet fremover. Træ, der forgår i urørte skove til sammenligning med træ der vokser i produktionsskove, vil tillige trække CO2-regnskabet den forkerte vej i urørte skove. Det vedkender klima- og energiminister Dan Jørgensen og Miljøminister Lea Wermelin da også, sidstnævnte udtalte at træerne vokser jo ikke ind i himlen.

Naturnationalparker (NNP) er blevet indført som en del af regeringens naturpakke, og rødlisten blev direkte brugt som argumentation. DLS mener det er en rødlistemanipulationen der blev italesat af Miljøminister Lea Wermelin: “42 procent er nu optaget på rødlisten, tallene sætter to streger under at vores natur er i krise”, og Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding: “Dobbelt så mange arter som for ti år siden er nu i fare for at forsvinde, viser den nye rødliste. 4.439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2.262 i den tidligere, udviklingen fra 28 procent rødlistede arter i 2010 til 41,6 procent i 2019 er bekymrende”.

Rødlisten laves af Nationalt center for Miljø og Energi på Århus Universitet og af Miljøstyrelsen. Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation (IUCN) har udtalt på deres anbefaling, at man kun anvender rødlisteindekset til at sammenligne to rødlister og ikke andre formål. At sammenligne arter vurderet på begge rødlister er den eneste meningsfulde måde at sammenligne to rødlister på og fagligt set den mest objektive. At bruge udvidelsen fra 2.262 til 4.439 på rødlisten til at advokere for, at naturen er i tilbagegang, er ren og skær manipulation. Forøgelsen af rødlisten i 2019 til 4.439 har man ingen sammenligningsgrundlag med da der kun var 2.262 arter med i 2010.

DLS mener, at den biodiversitet, der er opbygget over mange år i de områder, der skal udlægges til NNP, bliver trådt under fode, for at regeringen skal fremstå som nutidens største klimaparti. NNP giver ikke bedre natur end den eksisterende, det er bare noget andet natur med en anden biodiversitet. NNP er heller ikke fremkommet ved faglig dokumentation, men er et rewildingeksperiment udviklet af en håndfuld biologer, der er blevet betalt af Åge Jensens fond med et vederlag på 3 millioner.

Miljøministeriet har ikke fået konsekvensberegnet naturændringen for hvert NNP af de beskyttede arter og landskabstyper inden for Natura 2000 områderne ifølge EU’s habitats krav. Løs snak om biodiversitetens rivende tilbagegang er ikke tilstrækkeligt for EU. Det skal bevises eller sandsynliggøres ud fra videnskabelige kriterier, at forvaltningstiltagene ikke skader det naturbeskyttede. Regeringen har ignoreret EU’s habitatskrav.

Det undrer DLS, at Vildtforvaltningsrådet ikke har taget afstand fra tilblivelsen af NNP. Det burde ligge til højrebenet for Vildtforvaltningsrådet, at det ikke er acceptabelt, at man indhegner natur og vildt, der er i god gænge, med forringet dyrevelfærd til følge for både vildt og tamdyr, sidstnævnte som man vil udsætte i NNP og med ny lov L229. Handler passiviteten mon om, at Vildtforvaltningsrådet, der er nedsat af Miljøministeriet, føler sig presset til at bistå regeringen i sit ønske om at fremstå som nutidens grønneste parti i en klimatid?

Konklusion
Den grønne omstilling, hvor man vil gå fra sort energi til grøn energi giver god menig. Det handler om at mindske CO2 til atmosfæren og at forberede sig på i god tid på teknologier, der kan løfte den grønne energi.

Biodiversiteten og naturen er uomtvistelig i tilbagegang over hele kloden i takt med, at befolkningstilvæksten øges over hele verdenen. Store naturområder forsvinder i takt med skovning i Amazonas, udvidelse af landbrug til at mætte den stigende befolkning og inddragelse af landområder til byer og infrastruktur. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan udlægges mere ny natur, mere ny skovrejsning, etablering af vandhuller og mange andre forskellige tiltag, der kan forbedre variationen i den levende natur.

De 888 millioner, der blev afsat til NNP, burde i stedet havde været brugt til ny natur i stedet for at omdanne allerede eksisterende natur, der har en velfungerende biodiversitet.

Knud Marrebæk
Landsformand, Dansk Land- og Strandjagt.