Dansk Land- og Strandjagt

Her kan du se, hvad jægerne blev spurgt om i forbindelse med at give input til fremtidig jagtforvaltning i Danmark på dette link.

https://mpt.link/jagtDK?utm_term=H1586

Til Miljøministeriet.

Att: Miljøminister Magnus Heunicke.

Fra: Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Land- og Strandjagt 1991.

3 foreninger er gået sammen om at skrive et åbent brev til Miljøminister Magnus Heunicke om skarven og sælen, der har presset de danske fiskebestande helt i bund. Skarven og sælen æder de små fisk ved kysterne, og dermed forsvinder store dele af grundlaget for det kystnære fiskeri. Uden nye tiltag for regulering på området, har fiskebestandene ikke mulighed for at rejse sig igen.

Skarven og sælen kan godt betegnes som et rovdyr i de danske farvande uden naturlige fjender, den eneste modstand skarven og sælen møder er utilstrækkelig regulering.

Skarven har været fredet siden 1980 og fredningen har været så vellykket at der i dag er der ca. 25-30.000 ynglende par i Danmark. Der må ikke drives jagt på skarven i Danmark, det forbyder EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, men der kan gives tilladelse til regulering af skarver, hvis de gør omfattende skade. Den seneste forvaltningsplan der er lavet på skarven er fra 2022, formålet med denne forvaltningsplan er således ikke at reducere bestanden, kun at anvise til redskaber og metoder der kan begrænse skarvens prædation på sårbare fiskebestande. Skarven fortærer dagligt 400 gram fisk. Det anslåes at de danske skarver æder 25-30.000 tons fisk om året.

I Danmark er der 2 arter af sæl, som er almindeligt forekommende: gråsæl (fredet i 1967) og spættet sæl (fredet i 1977) De er begge omfattet af EU’s habitatdirektiv bilag II og V. Det betyder, at Danmark skal udpege særlige beskyttelsesområder (Natura 2000) og sikre en gunstig bevaringsstatus for sælerne. Seneste forvaltningsplan giver dog mulighed for regulering af spættet- og grå sæl i nærheden af faststående fiskeredskaber i afstand op til 100 m. I 1988 og 2002 har sælerne været ramt af virussygdomme der begge gange, har mere end halveret bestanden af sæler. En bedre regulering af sælerne kunne medvirke til at sæler generelt undgik virussygdomme samt kød og skind kan bruges i stedet for at rådne op. Sæler æder omkring 3-5 kg fisk om dagen. Ved optælling i 2011 blev der anslået 24.000 gråsæler og 16.000 spættede sæler der fortærer 73.000 tons fisk om året. Og bestanden har siden været kraftigt sstigende.

Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Land- og Strandjagt mener at man skal kigge mod Sverige med hensyn til regulering af skarv og sæler. Svenskerne har fra 1. august 2022 vedtaget et skydepræmie på 20 sek. for hvert nedlagt skarv. Og inden for de samme regler som i Danmark har Sverige ingen problemer med at give tilladelser til regulering af sæler.

De 3 foreninger mener at balancen er helt skæv med det store antal af skarver og sæler i forhold til fiskebestanden i vores farvande, fjorde og åløb, som er i stærk tilbagegang. Derfor kan man godt konkludere, at det ikke længere er skarven og sælerne, der er truede. Det er fiskebestanden i Danmark, hvis der ikke bliver gjort noget.

Arne Rusbjerg

Formand Dansk Fritidsfiskerforbund

Jesper Simonsen

Landsformand Dansk Amatørfiskerforening

Knud Marrebæk

Landsformand Dansk Land- og Strandjagt 1991

Lovforslaget om arealkrav var ikke med til stor glæde endnu engang for jægerne i Danmark.

Det manglende lovgrundlag for indførelse af arealkrav for større hjortevildt bevirker at forpligtigede hjortevildtområder foreslået af Danmark Jægerforbund også falder til jorden.

DLS har påpeget ved flere lejligheder, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov. Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder IKKE en bemyndigelse til at ministeren kan udstede regler om, at der kun må skydes én hjort større end spidshjort per påbegyndt 100 ha for kronhjorte og 50 ha for dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring af jagt- og vildtforvaltningsloven. Hvis arealkravet forsøges gennemført indenfor rammerne af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, så er det i strid med kravet om hjemmel – og dermed også i strid med grundloven § 73. Indførelse af arealkrav vil være at betegne som et intens indgreb i ejendomsretten UDEN fuldstændig erstatning. Mange ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter.

Store årlige omkostninger for samfundet ved at administrere arealkrav foreslået af vildt forvaltningsrådet, er tilligemed også spild af skatteborgernes penge. Statens udgifter forventes ved arealkrav og hjorteforvaltningsområder, der skal kobles på at udgøre mellem 4,5 mio. og 6 mio. i opstarten og herefter varige omkostninger på 1,5 mio. og 2 mio. om året fremover. IT og digitalisering er skønnet til 0,12 mio.

Endvidere eksisterer der allerede gode muligheder i dag for lokalt samarbejde mellem jægerne, landmænd og Naturstyrelsen over skel, inden for de eksisterende rammer af de generelle jagttider. Det handler bare om at sætte sig sammen og få aftalt, hvad der må nedlægges. Dette sker allerede flere steder i landet – uden arealkrav med restriktioner på afskydning af hjorte – men med fokus på en fælles forvaltning.

Løsningerne findes allerede i dag, men Vildtforvaltningsrådet har siddet på hænderne siden 2016, første gang arealkravet blev kasseret af Miljøministeriet.

For Dansk Land- og Strandjagt er det et kardinalpunkt at jagtretten forsat er knyttet til ejerens ejendomsret, som det fremgår af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, og at regulering af vildt forsat foregår via jagttider ved forvaltning af kronvildt.

Formand for Landsforeningen

Dansk Land- og Strandjagt 1991

Knud Marrebæk