Vildtforvaltningsrådet

Rådets medlemmer

  • Formand Jan Eriksen, tlf: 40332122,  jejaneriksen@gmail.com
  • Landbrug & Fødevarer (næstformand), Henrik Bertelsen, tlf: 40374635, stavnsbjerg19@gmail.com
  • Landbrug & Fødevarer, Christina Ahlefedt-Laurvig
  • Danmarks Jægerforbund, formand Claus Lind Christensen
  • Danmarks Naturfredningsforening, tidligere præsident Ella Maria Bisschop-Larsen
  • Dansk Ornitologisk Forening, formand Egon Østergaard
  • Dansk Skovforening, formand Peter A. Busck
  • Dyrenes Beskyttelse, cand. scient. Birgitte Heje Larsen
  • Friluftsrådet, bestyrelsesmedlem Flemming O. Torp 

Sekretariat

Miljøministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K

Sekretær for Vildtforvaltningsrådet:
Lasse Zöga Diederichsen
E-mail: lazdi@mim.dk

Skatteborgerne skal til lommerne når der kommer arealkrav på hjorte.

Reaktion fra Dansk Land- og Strandjagt’s landsformand Knud Marrebæk af arealkrav på hjorte der er sendt i høring, med høringsfrist 27.september.

Landsformand Knud Marrebæk

DLS har som den eneste jagtforening i Danmark sat spørgsmålstegn ved indførsel af arealkrav på hjorte og aktivt har fået lavet en advokatundersøgelse af INTERLEX i Århus om der er hjemmel i den nuværende jagt og vildtforvaltningslov. Advokatundersøgelsen af arealkrav på hjorte kræver en lovændring, og selv ved en lovændring kommer man ”ikke” udenom fuldstændig erstatning da lovændringen har karakter af ekspropriation.

Advokatundersøgelsen blev sendt til Miljøministeriet torsdag den 19. august hvor man tydeligt gør opmærksom på at arealkrav vil medføre et betydeligt antal erstatningssager imod staten, hvis man laver en lovændring. Lovforslaget blev alligevel sendt i høring af Miljøministeriet mandag den 30. august.

Jagt og vildtforvaltningsloven er skruet sådan sammen, enten er der jagt på den enkelte dyreart eller også er der ikke jagt på den enkelte dyreart. Jagtretten er en ejendomsret der følger med, når man erhverver sig jord. Når man i det her tilfælde kræver et areal pr. påbegyndt 100 ha for hver gang man må nedlægge en hjort, er det en afståelse af ens jagtret på ejendommen og derfor har lovændringen karakter af ekspropriation.

Det er fuldkommen vanvittigt at skatteborgerne i Danmark skal til lommerne på noget man bliver gjort opmærksom på i god tid. Miljøministeriet har selv i udkastet til ny jagt og vildtforvaltningslov formuleret ”Det er Miljøministeriets opfattelse, at udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte arealkrav, i det omfang, der hermed måtte blive gjort indgreb i en beskyttet rettighed, ikke i almindelighed vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73.” Det er jo ren tilståelse, går den så går den.

Vildtforvaltningsrådet og DCE erkender selv at arealbegrænsning ikke vil opfylde formålet om en større andel af ældre hjorte. Man bruger også begrebet ”brodne kar” som et formål til at indføre arealbegrænsning, der vil forhindre almindelige jægeres ret i at udføre deres lovlige jagtret.

Den nuværende jagt og vildtforvaltningslov indeholder allerede i dag de muligheder der skal til for at ændre på alders- og kønssammensætningen og kan læses ”her”.

Landbrug & Fødevarer svigter deres medlemmer.

Højt hegn om markene.

Bestanden af kronvildt stiger forsat tillægget bliver ikke reguleret væk. Med andre ord så stortrives kronvildtet og mange steder er kronvildtet blevet et skadedyr for landbruget.
Jagt på kronvildt er den eneste mulighed man har hvis bestanden skal reduceres. Ifølge indberetning til vildtudbytte statistik på kronvildt kan man se der bliver nedlagt lige mange voksne hinder og hjorte.

Landbrug & Fødevare er sammen med Skovbruget og Naturfredningsforeningen forslagsstiller på ”arealbegrænsning på hjorte” i vildtforvaltningsrådet. Konsekvensen for kronvildtet vil betyde at hjortebestanden vil vokse uhæmmet i forhold til hinderne. Hvor er fornuften i dette tiltag.

Landmændene vil i stor stil blive presset til at indhegne deres marker fremover hvor hjorterudlerne holder til, 1 hjort for hver 100 ha er totalt håbløst set fra landmændene side. Utroligt at medlemmerne i Landbrug & Fødevarer finder sig i det.

DLS anbefaler lodsejere rundt i hele Danmark at reagerer på lovforslaget og skrive til lands- og lokalpolitikkerne om hvad det vil betyde for ens eget jagt, udlejning af jagten og dyrkning af markene.

Af de 170.000 jægere der indløser jagttegn hvert år, har mange den opfattelse at arealkravet strider mod grundloven og af den grund bliver lovforslaget ikke bliver til noget. Med høringsfrist den 27. september er alvoren rykket tæt på, høringsforslaget forsvinder ikke af sig selv.

Der må være ansvarlige politikere på Christiansborg der reagerer på det her, Dansk Land- og Strandjagt har bragt frem om statens erstatningsansvar ved ændring af jagt og vildtforvaltningsloven eller er grundloven bare noget vi efterhånden bare snakker om.

Løbene administrationsomkostninger på 5,6 million om året som er lavt sat af ministeriet på ny forvaltning af kronvildt, som man selv har erkendt ikke virker.

Er det politiet der skal være øverste myndighed, hvem skulle det ellers være, og har man lov til at kigge i bygninger og eventuelt fryser. Skal der være whistleblower ordninger og hvad med retssikkerheden for jægeren i twister der uvilkårligt vil komme.

Buejagten på de tre store hjortearter forlænget

Forsøgsordningen, som tillader buejagt på de tre store hjortearter, er i 2021 blevet forlænget med yderligere et år frem til 31. august 2022.

For at deltage i forsøget skal du have påtegning på jagttegnet om, at du må gå på buejagt. Du er desuden forpligtet til at indberette en række informationer om det nedlagte vildt til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har i forsøgets første tre jagtår modtaget indberetning om 140 nedlagte hjorte fra jægere, som har jaget med bue og pil. I løbet af 2021/22 gennemfører styrelsen en evaluering af forsøget og foretager supplerende undersøgelser i samarbejde med DCE, Aarhus Universitet.

Nyheder om forsøgsordningen kommer med Miljøstyrelsens nyhedsbrev “Nyheder for jægere”. Tilmeld dig nyhedsbrevet

  • Krav til bue og pil
  • Anslagsenergi (E0) mindst 80 joule
  • Pilevægt mindst 33 gram
  • Mindst 3-bladet fast spids med skærende diameter på mindst 25 mm

    Se lovteksten i Bekendtgørelse om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt

Indberetning
Indberetning er lovpligtig og central for evaluering af forsøgsordningen. Ikke mindst for buejægerne er den viden, som indsamles via indberetningerne derfor af stor betydning. Indberetning skal ske mindst én gang årligt ved afslutning af jagtsæsonen, senest 31. marts. Husk at nedlagt vildt også skal indberettes som vildtudbytte.

Du indberetter ved at hente indberetningsskema nedenfor. Skemaet (Excel regneark) udfyldes elektronisk og indsendes med e-mail til; buejagt@mst.dk – hvis du ikke har mulighed for at udfylde det elektroniske skema, findes der en pdf version, som du kan udskrive, udfylde, indscanne og indsende til samme e-mail adresse.

Hent excel-version

Hent pdf-version 

Kilde: MST

(MFVM Id nr.: 5960954)

Forslag til ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen for bestandene af kron- og dåvildt ved at indføre nye virkemidler, som dels vil kunne begrænse jagtudøvelsen på større kron- og dåhjorte (hanner), dels vil kunne fremme en bedre forvaltningen af kron- og dåvildt generelt.

Med lovforslaget foreslås, at miljøministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der sætter en antalsmæssig begrænsning for, hvor mange kron- og dåhjorte større end spidshjorte, der må nedlægges på en ejendom pr. jagtsæson (arealkrav).

Gå til høringsportalen via dette link..

Fristen for bemærkninger til høringen er den 27. september 2021 kl. 12.00.

Download DLS’s hørings svar her

DLS’s natursyn

Opdateres…

  • DLS arbejder for jagtretten.
  • DLS vil søge ind i vildtforvaltningsrådet.
  • Jagtbart vildt i Danmark der tåler jagt, skal reguleres efter jagttider.
  • DLS er imod arealbegrænsning af enhver art, der griber ind i jagtretten.

Natur:

  • DLS er imod Naturnationalparker hvor vildtet skal hegnes inde, dyreværnsloven skal gælde for alle.

Klovbærende vildt:

  • DLS er imod sprossefredning, der er negativt for avlen og som også medvirker til fokus kun på ældre hjorte.
  • DLS er imod brunstjagt, der er negativt for målsætningen om flere ældre hjorte. Det handler også om fred i parringstiden.

Fuglevildt:

  • DLS støtter udsætning af fugle under ordnede forhold.

Jagt i Danmark skal ikke være kompliceret.

Udsætning af Gråænder

Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet har sammen indstillet til miljøministeren (Lea Wermelin), at udsætning af gråænder forbydes efter 2022

I Dansk Land- og Strandjagt mener vi at det stadig skal være muligt at udsætte ænder til jagt.

Gråænder

Det burde være muligt at præcisere og stramme op på den lovpligtige indberetning, sådan at udsætning af ænder stadig er en mulighed for jægerne.

Hos Dansk Land- og Strandjagt finder vi det beklageligt at vore medlemmer nu står i denne situation.

Jagt med rovfugle i Danmark

– en elsket og forhadt livsstil

Harris Hawk’s på jagt efter måger

Falkejagten er tilbage i Danmark efter 50 års pause – nu skriver vi 2021 og det er desværre ikke meget vi ser til hvad der sker inden for falkejagten – Danmarks falkonerer ser med andre ord ud til at de ønsker at være fuldstændig anonyme, hvor mange jagter hører vi om, de kan tælles på en hånd.

Det vil vi gerne lave om på, så derfor har Dansk Land- og Strandjagt nu påtaget sig det organisatoriske foreningsarbejde for de jægere der gerne vil jage med rovfugle – lad os sige det med det samme, det er dårlig forenings politik at ville leve fuldstændig i anonymitet i forhold til offentligheden, og i sidste ende med den regering vi har siddende nu (A) kan det koste falkejagten i Danmark. Vi har jo hørt formanden for DOF Egon Østergaard offentilig udtale at de ville bruge alle kræfter på at få stoppet falkejagten igen ved de næste Vildtforvaltnings- og jagtlovsforhandlinger, og det skal såmænd nok lykkedes for dem med den siddende miljøminister (Lea Vermelin) som Danmarks Jægerforbund og de grønne organisationer (DOF, DN) åbenbart kan få med på hvad som helst..

Imens organisationerne i opposition til falkejagt typisk ligger på medlemstal fra 16.000-130.000, har Dansk Falkejagt Klub anno 2020 et medlemstal på 55.

Evnen til at forsvare sine synspunkter kræver ressourcer, der ud fra et meget ulige medlemstal, kan synes uretfærdigt, danske falkonerer vil derfor være væsentlig bedre stillet med et medlemskab hos DLS

Harris Hawk efter rådhus due

Organisationerne i opposition forsøger gerne at vinde hævd på deres store medlemstal, og at der i et demokratisk samfund må være opbakning til, at beslutninger tages til fordel for flertallet. Men er det ikke vigtigere at tale om årsagssammenhænge og evidens, frem for hvor mange medlemmer der ukritisk bakker en hypotese op?

Fra empirien ser vi, at falkejagt i Danmark har været fraværende siden 1803, med en kort gen-introducering af Frank Wenzel i 1962. Falkejagt i Danmark har siden 1967 været forbudt, men blev i 2018 lovliggjort igen, så lad os nu bevare den, og kæmpe for at UNESCO godkender den som en del af Danmark’s kultur arv.