Dette er DLS

Dansk Land- og Strandjagt er den lille jagtforening i Danmark. Vi har derfor kun få lønnede ansatte, men mange frivillige, der hver især sidder hjemme og udfører opgaver for Dansk Land- og Strandjagt.

 

Foreningen ledes af en hovedbestyrelse med et sekretariat, der udfører de daglige opgaver. Vi er desuden repræsenteret i Naturstyrelsens jægerfora samt i de vildtreservater, hvor der er tilknyttet brugergrupper.
 

Om DLS

Dansk Land- og Strandjagt af 1991 er en landsdækkende organisation med lokalforeninger i hele landet. Foreningen repræsenterer den såkaldt almindelige jæger, der oprindeligt skød sit vildt til gryden. Vores målsætning i et højteknologisk og moderne samfund med rigelige føderesurser er, at skabe en fortsat og bred forståelse i den danske befolkning for en ansvarlig jagt til glæde for kommende generationer af naturelskere. Vi vil bestandig arbejde for biologisk bæredygtige jagttider på alle arter af jagtmæssig interesse. Seriøs og forståelig lovgivning med færrest mulige geografiske restriktioner (reservater og lignende) samt mindst mulig bureaukrati i behandlingen af ansvarlige brugere af den danske natur, er kernesager for os.

 

Dansk Land- og Strandjagt blev stiftet som en reaktion på planerne om en sammenlægning af de tre eksisterende jagtforeninger. Disse planer blev - som bekendt - realiseret i 1992 under navnet Danmarks Jægerforbund. Vi frygtede dengang, at der ville blive for stor afstand fra den almindelige jæger til toppen, - at jægere, der ikke måler kvaliteten af deres jagtoplevelser i antallet af skudt vildt, ville blive tilsidesat, og at den menige jægers kritiske røst ville blive kvalt i en ensporet debat. Om datidens bange anelser var berettigede, må være op til den enkelte jæger at afgøre. Men, man kan dog konstatere, at danske jægere siden 1992 har mistet meget mere, end selv de mest pessimistiske blandt os havde frygtet. Vi har oplevet omfattende fredninger af arter og områder, samt en uforståelig ændring af jagtlovgivningen med omfattende indskrænkninger af vore udfoldelsesmuligheder. Dette er sket i en periode, hvor stort set alt jagtbart vildt har været i støt fremgang! Man har grebet ind på grundlag af irrationelle følelsesmæssige betragtninger, og man har fejlagtigt troet, at jægerne bakkede bredt op om indgrebene. Vi arbejder nu ihærdigt for at rette op på disse fejltagelser. Dansk Land- og Strandjagt er ikke kun en protestforening, men et reelt foreningsalternativ for danske jægere. Vi står for en visionær og konstruktiv politik, og vi arbejder for resultater, der er til at forstå! Vi er parate til konstruktive forhandlinger, men vore medlemmer er ikke til salg - og bliver det næppe nogensinde!

 

Rigtige jægere

DLS mener ikke, at nogle jagtformer er mere rigtige eller forkerte end andre. Vi føler os overbeviste om, at der blandt landets knap 170.000 løsere af jagttegn findes mindst lige så mange opfattelser af, hvad rigtig jagt er. Hovedsagen for os er, at jagten bliver drevet på en ansvarlig måde. Når det er sagt, må vi tilføje, at vi kæmper særligt indædt for den almindelige jægers jagt. Det vil sige, jagten på "vilde" fugle og dyr.

 

Jagtetik

Vi føler os overbeviste om, at vore medlemmer udmærket ved, hvad god jægerpraksis indebærer. Vi mener ikke, det har nogen mening at ophøje jagtetiske regler til lov. Danske jægere er opdraget med god jagtmoral i ballasten, og vi forventer af vore medlemmer, at de lever op til - og udbreder - den gode opførsel.

 

Jagttider og jagtbare arter

Vi mener, at jagttiderne først og fremmest må baseres på en saglig vurdering af vildtes status og på jagtetisk forsvarlig udnyttelse af det bestandsmæssige overskud. De seneste nedskæringer lever ikke op til videnskabelig saglighed, og det er vi naturligvis utilfredse med. Vi er ligeledes utilfredse med, at en lang række arter, som sagtens kunne bære et jagttryk, fortsat fredes - tilsyneladende af princip. Det er meget længe siden, at en ny art er kommet på listen over jagtbart vildt, selvom adskillige arter uden problemer kan bære det. Vi siger ikke, at vildtet skal gøres jagtbart, blot fordi arten kan bære det, men når fakta er, at arterne på positivlisten bliver stadig færre, kan vi kun tolke det som et udtryk for en fordækt politik, der sigter imod en gradvis aftrapning af jagten i Danmark.

Et meget anvendt argument er, at vi i Danmark har flere jagtbare arter end i nogle af de lande, vi sammenligner os med. Argumentet har efter vor opfattelse ingen relevans! Danske jægeres jagtmuligheder skal ikke dikteres af vores nabolande, hvor naturen er anderledes sammensat. Vi går ikke op i hvor mange arter, der er jagtbare, så længe antallet modsvarer de naturlige vildtressourcer - og det mål er vi milevidt fra i dag! Danske jægere fortjener seriøs behandling, og selv om vore modparter udadtil signalerer vilje til samarbejde, savner vi stadig beviser for deres gode vilje.

 

Arealbegrænsning

Pr. 1. april 1997 trådte loven i kraft om, at arealer på under 5 hektar ikke længere kan udlejes til jagt, medmindre tilstødende arealer samtidigt lejes, således at man samlet når op over de 5 hektar. Årsagen til dette urimelige indgreb i den private ejendomsret er uklar. DLS opfatter regelen som en ekspropriation uden erstatning, hvilket dybest set er et brud på den danske grundlov. Konsekvenserne af reglen er sørgelige. Arealbegrænsningerne vil nemlig først og fremmest ramme de dårligst stillede jordejere og jægere. Vi mener ikke, at der kan dokumenteres noget videnskabeligt baseret behov for den "sænkning" af jagttrykket, der på papiret angives, som årsagen til regelen. Arealbegrænsningen er en asocial regel, der ikke klæder dansk naturforvaltning, og den bør afskaffes omgående!

 

Natursyn

Til vort natursyn hører, at vi høster det overskud naturen giver, og hvor vi ved, vildtet har haft et godt og frit liv. Vi arbejder ikke kun med jagt og jagtbare arter. Vi er udmærket klar over, at naturen udgør et samlet hele, og vores interesse for naturen går derfor videre end til det, der befinder sig indenfor bøssens skudbillede. Denne holdning til naturen understøttes blandt andet af de tusinder af grønne områder i det danske landskab, som jægerne igennem årene har skabt. Vi bruger naturen på en ansvarlig og bæredygtig måde, og det agter vi at fortsætte med. Som en helt naturlig ting vil vi samarbejde i udstrakt grad med andre naturbrugergrupper - det være sig landmænd, skovejere, erhvervs- og fritidsfiskere, ja - alle der måtte have sammenfaldende interesser/problemer. Vi når som organisation længere i vore bestræbelser, hvis vi allierer os med de ansvarlige naturbrugere, der i øjeblikket er klemt i det etablerede system.

 

Ornitologer og naturfredere

Der er intet ondt eller fordækt i at interessere sig for naturen ud fra andre betragtninger end jægerens. Vi glæder os over, at andre naturinteresserede kan finde glæde i blot at færdes i eller betragte naturen. Disse aktiviteter indgår også i vores interesse som en del af den tilværelse, vi fører som jægere. På det organisatoriske plan stiller tingene sig dog en smule anderledes. De to foreninger DN og DOF har vist sig at være danske jægeres hovedfjender. På trods af officielle udmeldinger om vilje til samarbejde kan disse to foreninger regnes for hovedkræfterne bag de senere års forringelse af jagtmulighederne i Danmark. At jægernes eneste repræsentant ved forhandlingsbordene dertil har indgået bindende aftaler med disse to foreninger, kan vi som jægere kun begræde. Vi er parate til samarbejde med stort set hvilken som helst organisation, i den udstrækning, det er til gavn for vore medlemmer. Men vi er ikke parate til at sælge ud af arvesølvet eller til at binde os i al evighed. Vi mener ikke, at danske jægere har vundet noget ved "fornuftsægteskabet" med de såkaldt "grønne", og vi mener, tiden må være moden til at trække vejret i den til tider hysteriske naturdebat og lytte til de mennesker, der stadig har lidt jord under negle og fødder.

 

Udsætning af skydefugle

Udsætning af fasaner og gråænder til afskydning er et varmt emne. Der er ingen tvivl om, at denne form for ”jagt” som først og fremmest drives på de store revirer, er en torn i øjet på ikke-jægere, men der er også blandt jægerne en voksende modstand mod denne praksis. Hvorvidt nedskydningen af et stort antal opdrættede fugle på kort tid og til store summer har noget med jagt at gøre, er et individuelt spørgsmål. Men Dansk Land- og Strandjagt sætter bæredygtig jagt på naturlige, vilde bestande af fugle og dyr højere, og ser hellere vildtbestanden øget gennem biotopforbedringer og naturpleje. Nøgternt set er udsætning af fugle til afskydning ikke noget problem i forhold til naturen. Det er opdræt af fugle, der har det godt i den tid de lever. Det burde falde fint i tråd med den i øvrigt fremherskende økologiske tankegang. Men vi ser med beklagelse , hvordan denne praksis, og de almindelige danske jægeres bæredygtige jagt kædes sammen i den offentlige debat, til skade for netop vores medlemmer. Vores interesse ligger i jagten på vilde fugle og dyr, og vi ser gerne, at udsatte dyr ikke figurerer i vildtudbytte statistikken.

 

Jagt og hunde

Det er og har altid været en god jægerskik, at medbringe en apporterende hund på landjagt med haglgevær. Dansk Land- og Strandjagt mener dog, det var en smule formynderisk og unødvendigt at ophøje denne gode skik til lov. Af forskellige årsager har mange jægere ikke mulighed for at holde hund, og som loven er, må man løse problemet ved at låne sig frem eller jage sammen med andre. En fortsat modstand mod denne passus vil med sikkerhed blive misfortolket. Udmeldingen fra os er nu, som før: Det er god jægerskik at medbringe en apporterende hund på landjagt med haglgevær. Vi mener ligeledes, det er ønskeligt med "apporterende" motor på prammen der benyttes til fjord og havjagten. Enhver, der har prøvet at ro anskudt vildt op på havet, ved hvilke farlige situationer, det kan medføre.