Et spørgsmål om Etik

Rundt omkring i landet diskuteres der blandt jægerne problematikken vedr. fremtidens jagt på duerne. Aldrig før er der set så mange duer her i landet. Hvad er det egentligt, der sker? Hvilke forudsætninger er der til stede for, at udskyde jagten på duerne helt frem til årets næstsidste måned?
Vi hører, at det er fordi enkelte unger endnu ikke er kommet på vingerne. Javel! At afskyde dyr og fugle i yngletiden ønsker ingen jægere. Men alligevel ser vi en stigende regulering i yngletiden på såvel duer som ræv, med nøjagtig det samme resultat. Forældrefuglene eller de voksne ræve bliver bortskudt og ungerne - for begges vedkommende - går en kummerlig død i møde. Hvor er logikken her? Ingen steder, for der er ingen logik – i hvert fald ikke etisk set. Og det er jo det, det hele drejer sig om - etik.

I forrige nummer af JAGT & JÆGERE stod der i et læserbrev, at hvis man blot undlod, at skyde til enlige duer, var man nået langt, da enlige duer højst sandsynligt er ude for, at skaffe føde til ungerne. Se, her er der noget, der er værd at tænke over. Derfor bør der hurtigst muligt indføres en lovændring, der tillader jagt på duer i flok fra 1. september. Et sådan tiltag vil alle jægere kunne glæde sig over, og samtidig er etikken i orden! Sker der ikke noget vedr. duerne vil bestanden ekspandere til stor skade for diverse afgrøder og vi vil have det, der kaldes for ”engelske tilstande”, hvor duerne ligesom rotterne, er fredløse året rundt. Jægernes repræsentanter i Vildtforvaltningsrådet er nødt til, at tage tyren ved hornene, ligeledes må de andre repræsentanter se realiteterne i øjnene og erkende, at kun jægerne kan løse de problemer, duerne skaber.

Det var duerne! Vedr. de store flokke af bramgæs og deres fourageren, må Vildtforvaltningsrådet også her se virkeligheden i øjnene og lægge uhensigtsmæssige og tåbelige fredningsbestemmelser på hylden. Tiden er inde til, at der tænkes langsigtet og rationelt og ikke ud fra virkelighedsfjerne, følelsesmæssige tankesæt, der måske tækkes jagtmodstanderne og deres foreninger, men som nævnt er til skade for landbruget og dermed – samlet set - landets økonomi.

Finn Madsen, landsformand

---

Digitalisering m.m.

Hvad enten man bryder sig om det eller ej må vi se i øjnene, at digital kommunikation borgere og myndigheder imellem er fremtiden. Allerede nu kan man f.eks. indberette vildtudbytte digitalt, søge om tilladelse til biotopændringer, regulering af skadevoldene vildt m.m.
Den 1. juli i år sendte Naturstyrelsen et lovforslag vedr. ændringer af love på miljø- og naturområdet ud i høring. Lovforslaget bygger på en forenkling af myndighedernes annoncering således, at denne fremover kun bringes digitalt!
Det er vi i Dansk Land- og Strandjagt ikke tilfredse med. Myndighederne må se i øjnene, at der stadig er en stor gruppe jægere, der ikke er koblet på nettet og at mange af dem endnu ikke er digitale brugere. En undersøgelse viser, at kun ca. halvdelen af de jagttegnsberettigede fra 65år og opefter har adgang til internettet i eget hjem(en del bruger formentlig internettet på biblioteket). Endvidere vurderes det i lovforslaget, at det ikke har større ”administrative konsekvenser” for de berørte borgere. Vores forslag bygger derfor på, at man skal bevare den nuværende kommunikationsform, og naturligvis sideløbende opfordre alle til at følge med tiden.

Jeg har flere gange omtalt Danmarks Naturfredningsforening(DN) her i lederen! DN er en privat forening, der siden 1937 har haft retten til, at rejse fredningssager, med alt hvad det indebærer af udgifter til staten! Ydermere har DN ret til, at klage over de afgørelser offentlige myndigheder træffer; en ordning som igen er forbundet med store omkostninger! DN oplyser, at der ud af deres ca. 135.000 medlemmer er 1400 aktive. Man kan frygte, at denne lille gruppe, er det, der kunne kaldes ”Den hårde kerne”, og hvis mål det er, at klage og rejse så mange fredningssager som overhovedet muligt for derved, at bevise DN´ værd set i lyset af, at medlemstallet årligt falder!
Min frygt går på, at netop ”Udkants Danmark” rammes af meningsløse fredninger til stor skade for det liv og virke, der i generationer har været ført i disse områder og her tænker jeg på landbrug og industri af enhver art. Derfor er det min opfordring, at DN med øjeblikkelig virkning fratages denne for en privat forening helt uhørte udenomsparlamentariske ret og på demokratisk vis sidestilles med andre private foreninger, ifald der er offentlige beslutninger, man er uenige i.

Den 1. september begyndte gåsejagten her i landet; i Sydsverige allerede den 11. august. Her er der også noget, at rette op på. Som mange ved, er en del af de gæs, der nedlægges på den anden side af Øresund danske – og, paradoksalt nok nedlægges en stor del af tilrejsende danske jægere! Duejagten blev for få år siden af tvivlsomme årsager reduceret; forinden var gåsejagten allerede flyttet fra 1. august til 1.september! Begge eksempler er slående beviser på, at danske jægere gang på gang bliver forbigået!
Som det også er mange bekendt, er gæssenes antal eksploderet til stor plage for de landmænd, der er planteavlere. Ydermere ved vi, at gæssene er fløjet fra reden før den 1. august, så hvorfor ikke føre jagtiden tilbage, som den var tidligere. Her må jægernes forhandlere i Vildtforvaltningsrådet krybe til korset og erkende fortidens fejlslagne jagtpolitik og dernæst rejse sig og tage kampen op, til glæde for alle danske jægere og de mange landmænd. Gæs er der nemlig til overflod.

Finn Madsen, Landsformand

---

Tid til handling

Som jeg tidligere har nævnt, må vi jægere vise forståelse over for den ikke jagende del af befolkningen. I disse
moderne tider, hvor den brede del af førnævnte befolkning mere og mere fjerner sig fra tanken om at slå ihjel for at få kød på bordet, kan det desværre virke frastødende, at vi har jagt og dermed drab som hobby.

Her må vi vise forståelse for anderledes tænkende og det gøres bedst ved, at være venlig og imødekommende, når vi møder ikke jægere. Især på de store fællesjagter med meget ”vildt” på tasken, og dermed mange skud, gælder det om, at vise ekstra hensyn. Men hvordan er det så kommet så vidt? Jo, dels har samfundet ændret sig i retning af en menneskeliggørelse af dyr, men en stor del af skylden bæres også af godsernes tidligere så massive udsætninger til ”glæde og underholdning” for såkaldte søndagsjægere; og til uhyrlige summer pr. nedlagt fugl.

Her må man erkende, at kapitalismen har holdt sit indtog til stor skade for den almindelige, jævne jæger, der primært skyder til gryden. Så lad mig slå det fast med syvtommersøm: Økonomiske interesser må ikke være drivkraften i dansk jagt!

Vedr. Vildtforvaltningsrådet (om det overhovedet eksisterer længere) og dets indstillinger til miljøministeren venter vi i skrivende stund på klarhed! Kommer den ikke, er det naturligvis de nuværende jagttider der – fornuftmæssigt – gælder frem til, at alle jægere organiserede eller ej modtager næste Vildtinformation.

Men hvem er det, der vinder på denne manglende klarhed? Svaret er nærliggende: Det er de såkaldte, grønne
organisationer, der høster her! På diverse jagtfjendtlige hjemmesider kan man læse, at jagt ikke længere hører nutiden til. Der er dog en vis forståelse for, at vildtet skal reguleres! Og af hvem? Her foreslår nogle, at SNS skal forestå reguleringen ved hjælp af et stort korps af statsansatte medarbejdere. Det, vi som almindelige jægere kan og skal gøre for at imødegå en sådan udvikling, er, at synliggøre os – vel at mærke positivt! Og hvordan gøres dette bedst? Fortæl om jagt og det frie liv dyrene har kontra produktionsdyrenes kummerlige levevilkår! Gør opmærksom på det ypperlige økologiske kød, vi som jægere får på bordet. Ved sådanne tiltag er det igen muligt, at nå den brede del af befolkningen til gavn og glæde for os alle.

Finn Madsen, landsformand.

---

Ministeriel bekæmpelse

Invasive arter tilhører ikke bare faunaen; floraen har også deres! På lodsejernes beskyttede arealer er det ikke kun hybenrosen, der skal udryddes, men også bjørneklo. Førstnævnte er en duftmæssig fryd og en nytte/foderplante for mange fugle i det sene efterår og tidlige vintermåneder – ja, for vildtet i almindelighed. Sidstnævnte er det rene djævelskab! Det kan tage op til ti år, at bekæmpe bjørneklo, da frøene længe kan ligge spiredygtige i jorden. Staten har beordret lodsejerne at komme planten til livs – og det gør vi så. Her bruges der diverse former for kemi og mange har held med, at bekæmpe bjørneklo. Men hvad sker der, når naboen ikke deltager? Ja, så kommer der ”ugræs” over hegnet og man kan begynde forfra – ærgerligt! Mest ærgerligt er det, at frøene mange steder kommer fra statsskovene! Eller sagt mere enkelt: myndighederne dikterer sine borgere, hvad der er ret og vrang, men tilsidesætter selv loven på det groveste!

Men lad mig vende tilbage til hybenrosen! Man bliver, uden yderligere varsel, politianmeldt hvis roserne ikke er fjernet inden for beordret tid. At fjerne alle jordudløbere er et vanskeligt og tidskrævende arbejde. Der ligger mange mandetimer for de statsansatte biologer i, at undersøge hvor der er hybenroser og sluttelig i den efterfølgende sagsbehandling, at kontrollere om lodsejerne har lystret eller står til straf. Ydermere sælges hybenrosen frit på planteskolerne med et skudsmål, der lyder sådan: Hybenrose (Rynket Rose - Rosa Rugosa) kan med fordel anvendes i vildtplantninger, skovbryn og læhegn. Frugterne er næringsrige og kan bruges til saft, marmelade, te m.m.
Her er hvad Naturstyrelsen skriver om hybenrosen: Rynket Roses konsekvenser for den danske natur har medført, at der gennemføres praktiske forsøg med bekæmpelse på statsejede jorder – det gælder bl.a. jorder, der administreres af Miljøministeriet og Forsvarsministeriet. Der er endvidere igangsat forsknings- og forsøgsvirksomhed af både Danmarks Miljøundersøgelser og Københavns Universitet. Græsningsforsøg har vist, at kun geder er i stand til effektivt at holde hybenroserne nede.

Men der er jo mange andre almindeligt forekommende invasive floraer som bl.a. Rød Hestehov(tordenskræppe), Canadisk gyldenris, Bynke (kommer oprindelig fra Nordamerika og vokser langes veje, på byggepladser og marker), Bjerg- og Klit Fyr og Italiensk Gyvel m.m.
Så jævnfør ovenstående ministerielle beslutninger, vil det være logisk, at turen også en dag kommer til disse planter.

Og for at vende tilbage til faunaen! Hvad med fasanen? Som den såkaldte invasive art, den er, har man lov at frygte, om myndighederne fremover giver os lov til uden ”dårlig samvittighed”, at iagttage og jage den smukke og velsmagende fugl. Den blev jo også i sin tid, som bl.a. hybenrosen, indført til ”fryd og glæde”!

Lad mig runde af med nationalparkerne! Kan man have en fugl som fasanen på disse flora- og faunamæssige rene danske arealer? Bortskydning er her en mulighed, man ikke på sigt kan se bort fra, hvis altså den ministerielle bekæmpelse af invasive arter griber yderligere om sig.

Finn Madsen, Landsformand

---

Dansk Land- og Strandjagt i fremgang

DLS har her i foråret mærket en stigende interesse for foreningen! Landsformand, Finn Madsen, har følgende kommentar til denne positive udvikling:

 - Jeg mener det først og fremmest skyldes, at flere og flere jægere ser det vigtige i, at der ER et alternativ til Danmarks Jægerforbund. Ja, man kan roligt sige, at vi er den lille vagthund, der har fødderne  solidt plantet i jorden. Vi er eksempelvis modstandere af  nationalparker, som på sigt givetvis ender som jagtfrie zoner; til stor skade for den jævne jæger. Og netop den jævne jægers tarv, er en af  vores vigtigste mærkesager. Endvidere ved vi af bitter erfaring, at tidligere jagtbare arter, der som en forsøgsordning blev fredet i en årrække, ender med permanent fredning, uagtet flere undersøgelser viser, at disse sagtens kunne bære et jagttryk. Det er her vi råber vagt i gevær!

Miljøministre m.m.

Miljøministre har sagt og skrevet meget gennem tiderne! Her er en tekst fra en af de tidligere:

- Det er ikke kun de hvide svaner og de grønne træer, der hører til i den danske natur. Det er også de sorte skarver og de døde hvidkalkede træer med fuglenes reder. For naturen er også det rå og grimme, det voldsomme og det barske. Naturen er kamp og forandring. Naturen er skarver, der æder fisk, havørne, som æder skarver og træer som går ud for at blive afløst af nye, som spirer frem, hvor de gamle stod. Vil vi have ægte natur i Danmark – og det vil de fleste danskere heldigvis – skal vi også give plads til det. Det er der heldigvis stigende forståelse for.

Det er jo gode ord. Men hvordan er virkeligheden? Ganske anderledes! Selvsamme miljøminister beordrede vildsvinene udryddet, da de udgjorde en trussel mod svineproducenterne. Det skal her nævnes, at svineproduktionen herhjemme foregår i strengt beskyttede miljøer. En eventuel smitte fra vildsvin har ingen chance for, at trænge ind. At udrydde vildsvinene, harmonere derfor ikke med miljøministerens førnævnte naturforståelse! Men måske ligger der helt andre motiver bag! Politiske motiver måske? Kampen for at beholde ministerbilen kunne være et af dem!

Skarven er en trussel mod fjord- og kystfiskeri, der ingen betydning har for nationaløkonomien. For havde skarven udgjort en risiko i den henseende, havde sagen naturligvis stillet sig i et helt andet lys.

Miljøministeriets skarvforvaltningsplan gør det muligt, at skyde skarver i større vandområder, hvor skarvens fødesøgning vurderes at give problemer. Ligeledes må man inden for 1000 m fra lovligt anbragte fiskeredskaber, skyde skarven uden for yngletiden. Og hvis skarven etablerer sig på private ejendomme, kan man kontakte Skov- og Naturstyrelsen, der så vil indlede dialog med grundejeren om mulighederne for at reducere problemerne.

Sådan en udmelding lyder ikke rar. Reducerer problemerne! Hvem ønsker en skarvkoloni på sin ejendom? Ja, bestemt ikke grundejeren, men DOF´ vil utvivlsom klappe i hænderne af begejstring.

Her er hvad et medlem af Skjern Å Lystfiskerforening kunne berette om fra forrige vinter:

- Ved Skjern Å oplevede jeg, at der sad omkring 250-300 skarver i en lille gruppe træer. Vi ser, at skarvene jager i flokke, og at de holder til ved partier af åen eller ved dambrug, indtil der ikke er flere fisk i området. Skarven spiser omkring 500 gram fisk om dagen for at overleve, og med omkring 30.000 overvintrende skarv i Danmark, giver det et dagligt fiskeforbrug på 15.000 kg fisk fra åerne.

Burde der så ikke indføres en regulær jagttid på skarv? Mange jægere vil helt sikkert istemme med et rungende bifald. Men jægernes eneste repræsentant i vildtforvaltningsrådet er ikke gennemslagskraftig, når det kommer til forhandlingerne. Det er, hvad jeg hører på de mange jagter, jeg deltager i. Så der er desværre nok at tage fat på i det nye år. Vi i Dansk Land- og Strandjagt vil gøre vores til, at saglighed frem for diverse byttehandler, sætter dagsordenen.

Finn Madsen, Landsformand