Dette er DLS‎ > ‎

DLS har ordet

EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv og EU Habitatdirektiv bliver ikke ændret, har EU kommissionen besluttet.


I maj 2014 skriver Dansk Land og Strandjagt på mail til EU parlamentsmedlem Bendt Bendtsen i Brussel, om han vil arbejde for at Danmark bliver undtaget for: EF- fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 og EU-habitatdirektiv fra 1992. Det vil han ikke, men han skriver ”Jeg er enig i at det ville være en god idé at få habitatdirektivet til revision. Jeg tror dog ikke det er realistisk med en dansk undtagelse. Når jeg er tilbage i Brussel vil jeg undersøge, hvornår en revision kan lade sig gøre!” Dansk Land og Strandjagt har ikke hørt yderligere fra politikeren.


I januar 2015, efter en tv udsendelse om ulve, hvor folketingsmedlem Thomas Danielsen deltog som ulve modstander. Dansk Land og Strandjagt kontaktede politikeren efter udsendelsen, for at gøre opmærksom på at EU,s habitatdirektiv, var et værktøj for opbygning af en ulvebestand i Danmark. Politikeren erkender at det er direktivet, der gør at vi nu har ulve, men skriver at der på daværende tidspunkt ikke var muligt at forudse at der 23 år senere, kom ulve i Danmark, og mener i øvrigt af bestanden kan reguleres indenfor direktiv bestemmelserne.


I 2014 lavede EU kommissionen et "Fitness Check" af de to direktiver. Dansk Land og Strandjagt var aktiv i arbejdet for at få ændret direktiverne, så direktiverne tog mere hensyn til befolkningerne, i de tyndt befolkede områder, samt til produktion/samfundsindtægter og arbejdspladser, samtidig med at direktiverne sikrede naturen. Dansk Land og Strandjagt oprettede link til EU kommissionens spørgeskema, så borgerne kunne få mulighed for at besvare spørgeskemaet, desværre var spørgeskemaet udformet på en måde, der var mere end vanskeligt at forstå spørgsmålene, desuden kunne et svar let fortolkes til noget andet. Formuleringen af spørgsmålene var lavet, så det næsten krævede en universitetsuddannelse for at forstå dem, noget nok de færreste har i landdistrikterne, derfor må man konstatere at undersøgelsen ikke giver et retvisende billede, af befolkningens holdning til de to EU direktiver. 

Det må vel være måden hvor EU's magtelite forsvarer deres magt på. Flere EU lande har i en årrække, forsøgt at få ændret, især habitatdirektivet, på grund af ulve problemer i de tyndt befolkede områder.

I november 2016 lagde 14 frednings organisationer pres på Margrethe Vestager fra radikale venstre, (der normalt er konkurrencekommissær i EU), ved at sende et fælles brev, for ikke at få ændret de to direktiver, brevet er underskrevet af naturfredningsforeningens præsident.


De 14 frednings organisationer er:

Danmarks Naturfredningsforening -

Oceana -

Dansk Ornitologisk Forening -

Det Økologiske Råd -

Dyrenes Beskyttelse -

Danske Entomologers Fællesråd -

Danmarks Sportsfiskerforbund -

Svampeforeningen -

Dansk Botanisk Forening -

Dansk Geologisk Forening -

Greenpeace -

Natur og Ungdom -

Biologiforbundet -

Verdens Skove.


    EF- fuglebeskyttelsesdirektiv: Da Socialdemokratiet og Venstre, var i regering, blev der indført et EF- fuglebeskyttelsesdirektiv i 1979. Det var Henning Christoffersen fra Venstre, der ledede forhandlingerne fra Danmark. Ved årsskiftet til 1983, skriver Dansk Strandjagtforenings landsformand, at ved udgangen af 1982, må vi lægge jagtloven af 1967 på hylden, hvor nødigt vi end ville, fordi der er indført en forbasket jagtlov, der træder i kraft 1. januar 1983. Det skal retfærdigvis nævnes, at en del af lovændringerne skyldes EF fuglebeskyttelsesdirektiv, som eksempel har krager, husskader, skovskader og råger ingen jagttid, idet arterne, via direktivet er fredet, men der er åbnet en mulighed for beskydning i et angivet tidsrum.


    EU-habitatdirektiv: Og i 1992 blev der indført et EU-habitatdirektiv, da Konservative og Venstre var regering. Dette direktiv freder levestederne for skarver, spættet sæl, ulve, og andre skadedyr (mus)? Igen et direktiv der stærkt begrænser den private ejendomsret, og som gjorde det muligt at udpege mere end 100 vildtreservater. Det var Per Stig Møller fra de konservative der ledede forhandlingerne fra Danmark. Også dette EU direktiv gjorde det nødvendigt at ændre jagtloven, det sker ved lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning, loven træder i kraft 1. april 1994. Sidst i loven står: Loven indeholder bestemmelser, der delvis gennemfører Rådets direktiv nr. 79/409/EØF og direktiv nr. 92/43/EØF. (EF- fuglebeskyttelsesdirektiv og EU-habitatdirektiv). Danske jægere har betalt dyrt for dansk medlemskab af EU.


    I december 2016 kom EU kommissionen med en pressemeddelelse, hvori de har besluttet at de to direktiver skal fortsætte uændret. Igen har magteliten i EU vægtet fredningsinteresser højere end brugerinteresser, arbejdspladser/samfundsindtægter. Dansk land og Strandjagt må igen konstatere at, afstanden til millionbyen Brussel, hvor universitetsuddannede bureaukrater lønnet i millionklassen, der er under påvirkning af universitetsuddannede lobbyister fra store organisationer og multinationale firmaer, er alt for stor, til den lille mands jagt i udkantsdanmark. Måden hvor EU's magtelite forvalter deres magt på, giver øget EU modstand i medlemslandene, EU modstanden vokser i næsten alle EU lande, det det vil den fortsætte med.

FM.




Debatoplæg.


Bæredygtig vildtforvaltning. - et bæredygtigt alternativ.


1. Vildtforvaltningsrådet nedlægges erstattes af et nyoprettet Jagtråd. Vildtforvaltningsrådet har udviklet sig til et råd, der har lavet så mange politiske studehandler, at det for længst er ophørt med at give ministeren saglige råd.

Jagtrådet kunne bestå af 30 repræsentanter. 15 repræsentanter er erhvervspersoner fra erhvervene på land, som benytter landarealerne til produktion og 5 repræsentanter fra erhvervene på søterritoriet, som benytter søterritoriet til produktion, samt en repræsentant for SNS, DCE og 8 politisk repræsentanter fra kommuner, udpeget af KL. Der alle repræsenterer de samfundsborgere, der bærer byrderne ved for store vildtbestande.

Jagtrådets indstilling til ministeren skal danne grundlag for vildtbestandens størrelse og sammensætning, samt som følge deraf, en bæredygtig jagttid på den enkelte art.

Interesseorganisationer (Danmarks Jægerforbund, Dansk Land- og Strandjagt, Danmarks Naturfredningsforening, DOF mfl.) kan være rådgivende for jagtrådet.

Rådet bør være så stort at det forhindres i at blive en lille sammenspist klub.


2. Organisationsfrihed. Der bør i Jagtrådets arbejde tages hensyn til uorganiserede samfundsborgere. Jagtrådet skal derfor have et sekretariat, hvor informationer samles og koordineres. Der skal være en fast adresse, så ikke computerkyndige kan fremsende skriftligt idemateriale og telefon nr. hvor der er en ekspeditionstid. Der oprettes hjemmeside evt. med mulighed dialog og en facebook side, hvor (for jægernes vedkommende ca. halvdelen) uorganiserede kan fremføre deres synspunkter over for jagtrådet.

I dag ligger der et indirekte foreningstvang, i og med at DJ repræsenterer alle jægere i Vildtforvaltningsrådet. Resultatet siden 1992 er åbenlys for alle.

Bæredygtig vildtforvaltning, bør snarest indføres i Danmark.


3. En vildtbestand er en del af ejendomsretten.


4. Jagt indgår som en naturlig del af dansk vildt- og naturforvaltning.


5. Jagt er at høste af naturens overskud, på land og på vand.


6. Den generelle jagttid fra 1 september til 31 januar afskaffes og erstattes af en saglig begrundet jagttid. Reguleringer i den grad vi ser i dag bortfalder således og erstattes af regulær jagttid. Jagttider skal være gældende for hele landet, men som i dag give mulighed for særfredninger og lokale aftaler.

Jægerforbundet og naturfredningsforeningens adaptive vildtforvaltning er forvaltningsplaner og laug, der afskaffer ejendomsretten delvis, og

indfører delvis organisationstvang. DLS er kritisk og særdeles skeptisk over for udtalelsen ”en række aktører sætter sammen mål for forskellige arter”. Man ønsker hele landet opdelt i jagtlaug med deltagere af jagtfjendtlige organisationer. Disse aktører skal være lokale interesserede, friluftsråds medlemmer, dyrenes beskyttelse, DN, DOF m.fl. som evt. på usagligt grundlag, kan bestemme hvad der må skydes.

Det bliver umuligt at holde styr på regler i de forskellige laug i forskellige områder i landet, hvor man som jæger er på invitations jagt.

I Danmark er jagt reguleret af Jagtloven i medfør af div. bekendtgørelser og særfredninger, som netop tilgodeser trængt vildt. Hvis man fraviger dette vil det medføre en forvaltnings ændring.

Dette scenarie vil kun kunne ende et sted, og det er en udbytning af Jagtloven, som i Holland, hvor den er erstattet af en "Flora- og Fauna Lov". Her skyder man ikke gæs. Her indfanger dem, gasser man dem og destruerer dem.


Eksempler fra den nuværende vildtforvaltning:

Vedr. erhverv på land:


Måger i Landbrug.


Kronvildt giver markskader.


Ulve giver utryghed på land og i by.


Vedr. erhverv på havet


Skarv giver forurening, og stor skade for fiskeriet.


Sæl, ødelæggelser af konsumfisk.


Vedr. beboelser (byer).


Måger i Vejle.


Råger i byer.


Gæs i lufthavne.





Ulve i vores alles natur eller ulve i vores politikeres natur?

I fjernsyn kunne man se den konservative borgmester i Viborg Torsten Nielsen, som har betænkeligheder ved at der i Danmark, igen efter 200 år skal være ulve, meget af det Viborg borgmesteren sagde er jeg enig i, Dansk Land og Strandjagt har været modstander af, at ulve skal ødelægge den danske natur, og det har vi været fra dag et af. Borgmesteren sagde at han ville tage kontakt til den konservative landsformand, for at få hjælp til at sende en skrivelse til rette vedkommende. Grunden til at vi nu har ulve i Danmark er EU's habitatdirektiv.

Det er som om den konservative borgmester helt har glemt, at EU,s habitatdirektiv blev vedtaget på et rådsmøde den 18. maj 1992. Det var under den konservative statsminister Poul Schlüter (KV-regeringen), og daværende konservative miljøminister Per Stig Møller, der også deltog på Rådsmødet, godkendte aftalen. Det var det det daværende Markedsudvalg, som gav ministeren mandat til at stemme i rådet, på udvalgsmødet den 24. november 1989.

Fakta er at det er den konservative miljøminister Per Stig Møller, vi kan takke for at Danmark har underkastet sig EU,s habitatdirektiv, som tillader og freder ulv i Danmark. Hvis de konservative mener at de regler de selv har indført i Danmark, ikke er ok, ville det bedste være, at de ikke godkendte dem, da de var med til at lave dem. Jeg kan derfor kun opfatte den konservative borgmester i Viborg Torsten Nielsen,s udtalelser i TV, som billig konservativ valgpropaganda.

Finn Madsen

Landsformand.




EU,s habitatdirektiv og ulve i Danmark.

I det nuværende samfund, er der udviklet en indstilling, der går på at alt rovvildt skal plejes, uanset hvor stor skade de forvolder. Jeg har netop læst den svenske vildtskade statistik for 2014, hvor ulve har dræbt eller angrebet 422 tamdyr, heriblandt 2 heste, oveni dette er 42 hunde dræbt eller angrebet. Hvordan kan politikere og eksperter påstå at ulve ikke er farlige?

Der er i vores samfund stærke kræfter der arbejder for at give rovdyr og rovfugle en særstatus, der langt overgår sund fornuft. Rovdyr og rovfugles måde at dræbe bytte på, er lang mere barbarisk, end når en jæger ved et uheld, anskyder et stykke vildt, de stakkels byttedyr bliver pint ihjel. Jeg kan ofte undre mig over at mennesker kan føle glæde ved at rovvildt, piner dyr ihjel. Er det voldsfilm i TV og biograf, eller computerspil, hvor det handler om pinsler og død, der gør at mennesker kan finde det naturligt at pine et individ til døde.
I Danmark er der også ulve, der laver dødsvold på andre dyr, og vi har desuden en alt for stor en bestand af ræve, musvåge, duehøg og spurvehøg, som laver dødsvold på andre fredeligere vildtarter. Kongeørnen som er kommet til Danmark, bliver i perioder fodret af fanatikere, en fugl som let afliver en hund, på internettet kan man læse, at den kan nedlægge en dåhjort, ved at pine den til døde.

Jeg huske en videnskabelig rapport fra Sverige, der viser at i et område med en normal rævebestand, dræbes omkring 60% af rålammene få minutter efter at råen har født dem af ræv, jeg har mange gange set hvordan en ræv går efter råer, der er med lam, uanset hvad råen gør følger ræven med. Hvor er det uappetitligt at små lam skal pines i hjel, få minutter efter at de er født, på grund af frednings fanatikeres drømmeverden med vold som hovedingrediens.
Det er et mærkeligt samfund, hvor man indskrænker jagt, eller afvikler det, og i stedet udarbejder plejeplaner for rovdyr. Mennesker og tamdyr kommer i anden række, som jæger og menneske har jeg den holdning at tamdyr, har man et særligt ansvar overfor, fordi de er helt afhængige af mennesker, mens frednings fanatiker føler et særligt ansvar over for rovdyr.

Hvad er grunden til denne vanvittige naturforvaltning, i landdistrikterne? Det er EU,s habitatdirektiv som blev vedtaget på et rådsmøde den 18. maj 1992. Det var under Poul Schlüter IV (KV-regeringen), og daværende Miljøminister var Per Stig Møller, der også deltog på Rådsmødet. Det var det det daværende Markedsudvalg, som gav ministeren mandat til at stemme i Rådet, på udvalgsmødet den 24. november 1989.

Hvis vi skal overleve i landdistrikterne, er det nødvendigt med et serviceeftersyn at EU,s mange vanvids direktiver, EU,s habitatdirektiv, bør afskaffes, de politiske partier der besluttede at Danmark skal underkaste sig dette direktiv, bør stilles til regnskab for dette vanvid direktiv, ved næste valg.
Finn Madsen
Landsformand
Dansk Land og Strandjagt.




Vildtforvaltningsrådet foreslår miljøministeren at alle måger fredes,


efter forslag fra den magtfulde organisation ornitologisk forening i vildtforvaltningsrådet, fredes de sidste tre jagtbare mågearter måske i Danmark. For ganske få år tilbage var der jagttid på fem mågearter i Danmark: hættemåge, stormmåge, sildemåge, sølvmåge og svartbag, men så lykkedes det frednings fanatikere at få fredet to mågearter hættemåge og stormmåge, og nu har man så efter salamimetoden foreslået fjernelse af de sidste tre mågearter. Sølvmåger er på ingen måde en truet art, tværtimod er den øget i antal, så den er blevet et stort problem for bybefolkningen, og andre svagere vildtarter.

Dansk Land og Strandjagt må tage kraftig afstand fra organisationernes ”handel med jagttider” som foregår i vildtforvaltningsrådet, Dansk Land og Strandjagt foreslår bæredygtige jagttider på danske vildtarter, med jagttid på stormmåge, sildemåge, sølvmåge og svartbag fra den den 1. september til den 29. februar, mens hættemågen fredes..

Især sølvmåger er der blevet flere af, til stor gene for alle, i byerne larmer de, sviner forretningers udendørs udstillinger til, tilsviner parkerede biler, og kan sprede sygdomsfremkaldende bakterier, og vira i ventilatorer, på sygehuse, fødevarevirksomheder, og private boliger. Sølvmåge, svartbag er stærke arter, der truer, og udrydder svage vildtarter.

På grund af en tåbelig vildtforvaltning, er naturstyrelsen begyndt at overveje nye regler for regulering af mågearter i byerne, alle kan se at dette forslag er vanvittig, undtagen frednings fanatikerne, som må leve helt i deres egen verden.

Naturstyrelsen burde i stedet oplyse om opskrifter på vildtretter, hvor mågekød indgår, i udkantområder kunne det måske indgå i spændende egnsretter. Jeg husker som barn, (vi var fra et fattigt husmandshjem), hvor vores jæger skød to hættemåger, som min mor plukkede, stegte, lavede en pragtfuld sovs, det blev til en helt fantastisk middag for os fem personer.

At man ikke spiser mågekød er noget sludder, jeg har spist kød, fra hættemåge (da der var jagttid på den) og kød fra sølvmåge, som smager rigtig dejligt. Det er da klart at færre og færre spiser mågekød, efter som jagttiderne, gang på gang indskrænkes og arterne fredes.
(foto: Nyvasket parkeret bil ved Frederikshavn sygehus, tilsvinet af måger).

Finn Madsen


Bæredygtig jagt,

Dansk Land og Strandjagt har netop, gennemgået naturstyrelsens udkast, til en bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås, i Dragør og Tårnby kommuner. Denne permanente tilladelse til regulering, er nødvendig af hensyn til flysikkerheden. Grunden til nødvendighed af sådanne fix-faxerier, er jagtloven. Jagtloven i dag sikrer ikke bæredygtig jagt, men sikrer store magtfulde organisationer, magt over den danske natur. Vildtforvaltningsrådet som består af en lille håndfuld organisationer, der er enige inden møderne, aftaler/handler om hvad

hver organisation skal have, bla. fordi hvis vildtforvaltningsrådet er enige, ændrer ministeren ikke deres forslag. Saglig naturforvaltning er derfor erstattet af handler mellem nogle få store organisationer. Vi ser hvordan Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DMU) udarbejder anbefalinger til jagttider, som ikke bliver efterlevet af rådet, men som i stedet aftaler jagttider indbyrdes. Hvis jagttider i Danmark igen blev bæredygtige, ville der kunne tages højde for samfundsinteresser, så ville der kunnes tages højde for flysikkerhed, arbejdspladser, og samfunds indtægter. Det har de store organisationer desværre ikke ønsket, for dem står magt højere end bæredygtig naturforvaltning.

På grund af en naturforvaltning der ikke bygges på videnskabelig forskning, og videnskabelige anbefalinger, har naturen store problemer med vildtlevende mink. Der er store problemer med skarv, som påvirker erhvervs- og rekreative interesser negativt, og den spættet sæl oplever med mellemrum dødelige sygdomsudbrud, fordi der ingen bæredygtig naturforvaltning findes i vort land, det samme sker med bestanden af råvildt på fyn, sygdomme og død i rævebestanden, for blot at nævne nogle af de lidelser vi påfører vores natur kunstigt.

Naturforvaltningen i Danmark er syg, vildtforvaltningsrådet bør nedlægges, det varetager egne magtinteresser, og ikke naturens interesser, der må findes noget andet hvor samfundsinteresser og naturforvaltning går hånd i hånd, med lokalbefolkningen.

EU,s to direktiver, EF-fuglebeskyttelsesdirektiv, og EU'S-habitatdirektiv, bør ophæves, eller genforhandles, som også flere andre lande ønsker det. Afstanden til millionbyen Brussel, hvor universitetsuddannede bureaukrater lønnet i millionklassen, sidder under påvirkning af universitetsuddannede lobbyister fra store organisationer og multinationale firmaer, er alt for stor, til den lille mands jagt i udkantsdanmark.

Finn Madsen




Ulven kommer
Netop nu bruger naturstyrelsen store resurser på at finde ud af, om der er kommet ulve til Danmark. Normalt ville en invasiv art strakt blive bekæmpet, men ikke ulven, det har EU bestemt, den skal sikres og plejes, uanset hvor store ulykker den laver på vores samfund, her råder EU,s vanvittige direktiver, (ligesom så mange andre steder i vores samfund).
Oftest høres fra eksperter, at ulven ikke er farlig, på trods af at flere mennesker er blevet angrebet og bidt ihjel. I Sverige har flere hunde lidt en pinefuld død ved et møde med en ulv, ret enestående når eksperter fastslår at en ulv ikke er farlig, forældre har været nervøse for at sende deres børn i skole, på grund af ulv i området, en ulv har en meget stor aktionsradius, og vil kunne ændre landets vildtbestand drastisk. Grunden til at samfundet i starten af 1800 tallet valgte at udrydde ulvebestanden i Danmark, var at sikre mennesker og dyr, (både tamdyr og vilde dyr).
I dag er det EU-bureaukrater og byboende eksperter der bestemmer, hen over hovedet på lokalbefolkningen, dem der bor i tyndtbefolkede områder, er der ingen der hører på. (For politikerne er der her så få stemmer, at de er betydningsløse).
EU-bureaukrater der er påvirket af store foreningers (eller firmaers) lobbyister, måske møder, måske i form af gaver. Der findes nok ikke noget mere udemokratisk end EU,s direktiver og forordninger, som ligger til grund for ca. 80% af dansk lovgivning.
Dansk Land og Strandjagts holdning til ulve er at de "må betragtes en invasiv art", som ikke hører hjemme i den dansk natur, vores forfædre som opbyggede vores samfund, valgte at udrydde den af hensyn til samfundsinteresser, en klog beslutning der stadig er gældende.



Efterår, Herbst, höst.

Nu er sommeren næsten gået, september som er den første af tre efterårsmåneder står og venter, i Tyskland og Sverige hedder det høst, det er et godt navn. Det er i de tre måneder, man fra gammel tid af høster naturens overskud, af planter, bær og vildt. Jagt er en ældgammel kulturarv i vort land, og jægerne

begynder at høste af naturens overskud, efter at have fuldt vildtets opvækst på afstand, på jagtrevirene rundt om.
Jagt i dag er langt fra tidligere tiders jagt, i dag er jagt på, jagtbare vildtarter og jagttider, noget som store organisationer ”handler” med, på møder i vildtforvaltningsrådet. Dansk Land og Strandjagt har altid stået for bæredygtig jagt, og jagttider der var bæredygtige, noget som før i tiden var en selvfølge, for ellers kom der ikke en næste års høst.

Dansk Land og Strandjagt har overstået vores landsmøde i juni, et godt og hyggeligt møde, med mange spændende diskusioner. I Sverige har vi noteret os at Jægernes rigsforbund – Landsbyens Jægere, har indvalgt Preben Garner i deres hovedbestyrelse, Preben Garner var for år tilbage ham, der etablere kontakt imellem Dansk Land og Strandjagt og Jægernes rigsforbund – Landsbyens Jægere i Sverige, desværre blev Preben Garner ikke genvalgt sidste år, men blev slået med kun en stemme, det glæder Dansk Land og Strandjagt at Preben Garner atter er at finde i Jægernes Rigsforbunds hovedbestyrelse.
Midt i juni var der også årsmøde i jægerforbundet, til vores store overraskelse blev deres landsformand ikke genvalgt, og en ny landsformand blev valgt, Claus Lind Christensen, vi må se om der herefter vil ske en ændring, i forholdet til vores lille forening, eller om den store jagtforening stadig vil bekæmpe Dansk Land og Strandjagt som før. Jeg husker tilbage på vores forsøg på optagelse i Nordisk jægersamvirke (som DJ er sekretariat for), vores ansøgning om optagelse i vildtforvaltningsrådet, hvor medlemmerne inklusiv DJ anbefalede ministeren, at rådet fik en plads mindre, så undgik man Dansk Land og Strandjagt, at håbe på den store jagtforening vil samarbejde med os, er nok for meget at håbe på, men hvis lidt færre recurser, blev brugt på at bekæmpe os, vil meget være nået.
Jeg vil hermed ønske alle jægere god jagt, med mange gode naturoplevelser.
Finn Madsen
Landsformand.




Til minde om fhv. landsformand Frede Petersen.

Da jeg gik en tur med min hund langs stranden, en mandag formiddag, ringede telefonen i min lomme. En stemme sagde Ole Petersen, men du kender mig ikke, jo svarede jeg, du er Frede Petersens søn, herefter fortalte han mig at hans far var død mandag aften, han sov stille ind, 92 år gammel.

Jeg kom til at kende Frede Petersen personligt, umidelbart efter at jeg i 2000 tiltrådte som landsformand for Dansk Land og Strandjagt. Selv om Frede Petersen var en ældre herre fulgte han med i alt hvad der skete, noget tid efter at jeg var blevet valgt ringede Frede Petersen til mig og inviterede mig til at besøge ham og hans kone, nogen tid efter var jeg på rundtur i Sydsjælland, hvor jeg og min kone besøgte Frede Petersen og hans kone i deres hyggelige hjem. Vi spiste frokost sammen, hvorefter Frede Petersen kørte en tur med mig og min kone, vi så bl.a. Gavnø, hvor Fredes far var herskabschaufør, den flotte natur der var omkring slottet og omegnen. Frede Petersen og jeg havde mange gode samtaler, han vidste utrolig meget, samtaler med Frede var lærerige for mig.

Frede Petersen blev lokalformand i Landsjagtforeningen, senere kredsformand, og regionsformand, for til slut at blive landsformand for Landsjagtforeningen af 1923, i Fredes tid voksede Landsjagtforeningen til at blive den største af de tre daværende jagtforeninger i Danmark, vi har ikke siden Frede Petersen haft en organisationsmand med større indsigt i jagtforvaltning. En kendsgerning er da også at efter hans afgang, har jægerne mistet både vildtarter og jagttid i et hidtil uset omfang. Frede Petersen kan kun huskes som den største organisationsmand jægerne nogen sinde har haft. Ære være Frede Petersens minde.

Finn madsen

Landsformand




Demokrati – nej!

Ifølge Naturstyrelsen blev det i januar 2011 opgjort, at der her i landet er 228.712 jagttegnsberettigede. En tredjedel er organiseret i Danmarks Jægerforbund(DJ). Denne tredjedels ledelse repræsenterer alle de jagttegnsberettigede, hvilket naturligvis ikke er demokratisk, da der træffes vigtige afgørelser hen over hovedet på de resterende 143.721 jægere. Her kan bl.a. nævnes, at der vedr. spørgsmålet om, der skulle være ulve i Danmark meget bombastisk blev sagt: Nej tak! Vi i Dansk Land- og Strandjagt(DLS) er i den forbindelse også skeptiske over for ulve på den frie vildtbane. Og jeg har ladet mig fortælle, at en stor del af de uorganiserede jægere, har den samme holdning. Men igen: vi vil gerne høres frem for blot at blive dikteret. Vi har ligeledes set hvordan spørgsmålet vedr. dueproblematikken endte med en måneds udsættelse - igen vedtaget hen over hovedet på ca. 143.721 jægere.
Den 24. august 2011 afholdt Skov & Landskab temadag om forvaltningen af vildsvin på den frie vildtbane her i landet. Der var dygtige folk tilstede som talte for og imod, og i denne sammenhæng hen over hovedet på alle disse mange jægere, der ikke ønsker medlemskab af DJ; svaret giver sig selv og er som nævnt ikke demokratisk.


Og lad mig blive ved demokratiet! I forrige nummer bragte vi en artikel om det vådeskud, der i 2000 ramte Palle Overgaard Sørensen. Som det blev nævnt ejer DJ 49 % af Dansk Jagtforsikring A/S(DJF) resten ejes af Naturstyrelsen. Men det er repræsentanter fra DJ, der sidder i hovedbestyrelsen, og her må alle jægere - organiserede eller ej – igen rette ind efter de erstatningsafgørelser, der træffes. Igen yderst udemokratisk og som der stod i artiklen: ’Når man først bliver besat af magten, træder alt andet til side’. En sådan sætning giver stof til eftertanke af højest foruroligende karakter.
Som det også blev nævnt i artiklen ønsker DLS at jagttegnsforsikringen lægges ud i det frie marked, så man derigennem er forsvarligt forsikret. Her vil der naturligvis komme en stigning, måske fra de nuværende 30kr. op til 300kr. årligt. Og hvorfor? Jo, vi ved at tyskerne ikke accepterer den danske jagtforsikringsmodel. Grunden er den ganske enkle, at en jæger, der i Tyskland skyder en anden risikerer, at skulle udrede et større beløb, end de ca. 5mio. kr. DJF råder over. Lad os antage, at den samlede erstatning fra tysk side løber op i 8mio. kr. så skal den, der forårsagede vådeskuddet, selv udrede de resterende 3mio. kr. En sådan økonomisk usikkerhed ønsker tyskerne forståeligt nok ikke. Men set i lyset af den danske vådeskudssags alvor svarer en stigning på jagttegnsforsikring til 3 kasser øl og det kan vi alle leve med. Og hvad med ham der forårsagede vådeskuddet! Som ansvarlig jæger ønsker den, der forårsager et vådeskud, at sagen får en hurtig afslutning, så begge parter kan lægge det bag sig og se fremad. Så samlet set vil disse aspekter kun kunne løses, hvis forsikringen lægges ud i professionelle og upartiske hænder. Men en vådeskudssag som den Palle Overgaard Sørensen har gennemlevet og stadig gennemlever, må aldrig gentage sig; det er rent ud sagt uartigt og viser manglende respekt for den enkelte jæger. Læs mere om sagen her i bladet.

Finn Madsen, landsformand




Et spørgsmål om Etik

Rundt omkring i landet diskuteres der blandt jægerne problematikken vedr. fremtidens jagt på duerne. Aldrig før er der set så mange duer her i landet. Hvad er det egentligt, der sker? Hvilke forudsætninger er der til stede for, at udskyde jagten på duerne helt frem til årets næstsidste måned?
Vi hører, at det er fordi enkelte unger endnu ikke er kommet på vingerne. Javel! At afskyde dyr og fugle i yngletiden ønsker ingen jægere. Men alligevel ser vi en stigende regulering i yngletiden på såvel duer som ræv, med nøjagtig det samme resultat. Forældrefuglene eller de voksne ræve bliver bortskudt og ungerne - for begges vedkommende - går en kummerlig død i møde. Hvor er logikken her? Ingen steder, for der er ingen logik – i hvert fald ikke etisk set. Og det er jo det, det hele drejer sig om - etik.


I forrige nummer af JAGT & JÆGERE stod der i et læserbrev, at hvis man blot undlod, at skyde til enlige duer, var man nået langt, da enlige duer højst sandsynligt er ude for, at skaffe føde til ungerne. Se, her er der noget, der er værd at tænke over. Derfor bør der hurtigst muligt indføres en lovændring, der tillader jagt på duer i flok fra 1. september. Et sådan tiltag vil alle jægere kunne glæde sig over, og samtidig er etikken i orden! Sker der ikke noget vedr. duerne vil bestanden ekspandere til stor skade for diverse afgrøder og vi vil have det, der kaldes for ”engelske tilstande”, hvor duerne ligesom rotterne, er fredløse året rundt. Jægernes repræsentanter i Vildtforvaltningsrådet er nødt til, at tage tyren ved hornene, ligeledes må de andre repræsentanter se realiteterne i øjnene og erkende, at kun jægerne kan løse de problemer, duerne skaber.

Det var duerne! Vedr. de store flokke af bramgæs og deres fourageren, må Vildtforvaltningsrådet også her se virkeligheden i øjnene og lægge uhensigtsmæssige og tåbelige fredningsbestemmelser på hylden. Tiden er inde til, at der tænkes langsigtet og rationelt og ikke ud fra virkelighedsfjerne, følelsesmæssige tankesæt, der måske tækkes jagtmodstanderne og deres foreninger, men som nævnt er til skade for landbruget og dermed – samlet set - landets økonomi.

Finn Madsen, landsformand



Digitalisering m.m.

Hvad enten man bryder sig om det eller ej må vi se i øjnene, at digital kommunikation borgere og myndigheder imellem er fremtiden. Allerede nu kan man f.eks. indberette vildtudbytte digitalt, søge om tilladelse til biotopændringer, regulering af skadevoldene vildt m.m.
Den 1. juli i år sendte Naturstyrelsen et lovforslag vedr. ændringer af love på miljø- og naturområdet ud i høring. Lovforslaget bygger på en forenkling af myndighedernes annoncering således, at denne fremover kun bringes digitalt!
Det er vi i Dansk Land- og Strandjagt ikke tilfredse med. Myndighederne må se i øjnene, at der stadig er en stor gruppe jægere, der ikke er koblet på nettet og at mange af dem endnu ikke er digitale brugere. En undersøgelse viser, at kun ca. halvdelen af de jagttegnsberettigede fra 65år og opefter har adgang til internettet i eget hjem(en del bruger formentlig internettet på biblioteket). Endvidere vurderes det i lovforslaget, at det ikke har større ”administrative konsekvenser” for de berørte borgere. Vores forslag bygger derfor på, at man skal bevare den nuværende kommunikationsform, og naturligvis sideløbende opfordre alle til at følge med tiden.

Jeg har flere gange omtalt Danmarks Naturfredningsforening(DN) her i lederen! DN er en privat forening, der siden 1937 har haft retten til, at rejse fredningssager, med alt hvad det indebærer af udgifter til staten! Ydermere har DN ret til, at klage over de afgørelser offentlige myndigheder træffer; en ordning som igen er forbundet med store omkostninger! DN oplyser, at der ud af deres ca. 135.000 medlemmer er 1400 aktive. Man kan frygte, at denne lille gruppe, er det, der kunne kaldes ”Den hårde kerne”, og hvis mål det er, at klage og rejse så mange fredningssager som overhovedet muligt for derved, at bevise DN´ værd set i lyset af, at medlemstallet årligt falder!
Min frygt går på, at netop ”Udkants Danmark” rammes af meningsløse fredninger til stor skade for det liv og virke, der i generationer har været ført i disse områder og her tænker jeg på landbrug og industri af enhver art. Derfor er det min opfordring, at DN med øjeblikkelig virkning fratages denne for en privat forening helt uhørte udenomsparlamentariske ret og på demokratisk vis sidestilles med andre private foreninger, ifald der er offentlige beslutninger, man er uenige i.


Den 1. september begyndte gåsejagten her i landet; i Sydsverige allerede den 11. august. Her er der også noget, at rette op på. Som mange ved, er en del af de gæs, der nedlægges på den anden side af Øresund danske – og, paradoksalt nok nedlægges en stor del af tilrejsende danske jægere! Duejagten blev for få år siden af tvivlsomme årsager reduceret; forinden var gåsejagten allerede flyttet fra 1. august til 1.september! Begge eksempler er slående beviser på, at danske jægere gang på gang bliver forbigået!
Som det også er mange bekendt, er gæssenes antal eksploderet til stor plage for de landmænd, der er planteavlere. Ydermere ved vi, at gæssene er fløjet fra reden før den 1. august, så hvorfor ikke føre jagtiden tilbage, som den var tidligere. Her må jægernes forhandlere i Vildtforvaltningsrådet krybe til korset og erkende fortidens fejlslagne jagtpolitik og dernæst rejse sig og tage kampen op, til glæde for alle danske jægere og de mange landmænd. Gæs er der nemlig til overflod.

Finn Madsen, Landsformand


Tid til handling

Som jeg tidligere har nævnt, må vi jægere vise forståelse over for den ikke jagende del af befolkningen. I disse
moderne tider, hvor den brede del af førnævnte befolkning mere og mere fjerner sig fra tanken om at slå ihjel for at få kød på bordet, kan det desværre virke frastødende, at vi har jagt og dermed drab som hobby.

Her må vi vise forståelse for anderledes tænkende og det gøres bedst ved, at være venlig og imødekommende, når vi møder ikke jægere. Især på de store fællesjagter med meget ”vildt” på tasken, og dermed mange skud, gælder det om, at vise ekstra hensyn. Men hvordan er det så kommet så vidt? Jo, dels har samfundet ændret sig i retning af en menneskeliggørelse af dyr, men en stor del af skylden bæres også af godsernes tidligere så massive udsætninger til ”glæde og underholdning” for såkaldte søndagsjægere; og til uhyrlige summer pr. nedlagt fugl.

Her må man erkende, at kapitalismen har holdt sit indtog til stor skade for den almindelige, jævne jæger, der primært skyder til gryden. Så lad mig slå det fast med syvtommersøm: Økonomiske interesser må ikke være drivkraften i dansk jagt!


Vedr. Vildtforvaltningsrådet (om det overhovedet eksisterer længere) og dets indstillinger til miljøministeren venter vi i skrivende stund på klarhed! Kommer den ikke, er det naturligvis de nuværende jagttider der – fornuftmæssigt – gælder frem til, at alle jægere organiserede eller ej modtager næste Vildtinformation.

Men hvem er det, der vinder på denne manglende klarhed? Svaret er nærliggende: Det er de såkaldte, grønne
organisationer, der høster her! På diverse jagtfjendtlige hjemmesider kan man læse, at jagt ikke længere hører nutiden til. Der er dog en vis forståelse for, at vildtet skal reguleres! Og af hvem? Her foreslår nogle, at SNS skal forestå reguleringen ved hjælp af et stort korps af statsansatte medarbejdere. Det, vi som almindelige jægere kan og skal gøre for at imødegå en sådan udvikling, er, at synliggøre os – vel at mærke positivt! Og hvordan gøres dette bedst? Fortæl om jagt og det frie liv dyrene har kontra produktionsdyrenes kummerlige levevilkår! Gør opmærksom på det ypperlige økologiske kød, vi som jægere får på bordet. Ved sådanne tiltag er det igen muligt, at nå den brede del af befolkningen til gavn og glæde for os alle.

Finn Madsen, landsformand.




Ministeriel bekæmpelse


Invasive arter tilhører ikke bare faunaen; floraen har også deres! På lodsejernes beskyttede arealer er det ikke kun hybenrosen, der skal udryddes, men også bjørneklo. Førstnævnte er en duftmæssig fryd og en nytte/foderplante for mange fugle i det sene efterår og tidlige vintermåneder – ja, for vildtet i almindelighed. Sidstnævnte er det rene djævelskab! Det kan tage op til ti år, at bekæmpe bjørneklo, da frøene længe kan ligge spiredygtige i jorden. Staten har beordret lodsejerne at komme planten til livs – og det gør vi så. Her bruges der diverse former for kemi og mange har held med, at bekæmpe bjørneklo. Men hvad sker der, når naboen ikke deltager? Ja, så kommer der ”ugræs” over hegnet og man kan begynde forfra – ærgerligt! Mest ærgerligt er det, at frøene mange steder kommer fra statsskovene! Eller sagt mere enkelt: myndighederne dikterer sine borgere, hvad der er ret og vrang, men tilsidesætter selv loven på det groveste!

Men lad mig vende tilbage til hybenrosen! Man bliver, uden yderligere varsel, politianmeldt hvis roserne ikke er fjernet inden for beordret tid. At fjerne alle jordudløbere er et vanskeligt og tidskrævende arbejde. Der ligger mange mandetimer for de statsansatte biologer i, at undersøge hvor der er hybenroser og sluttelig i den efterfølgende sagsbehandling, at kontrollere om lodsejerne har lystret eller står til straf. Ydermere sælges hybenrosen frit på planteskolerne med et skudsmål, der lyder sådan: Hybenrose (Rynket Rose - Rosa Rugosa) kan med fordel anvendes i vildtplantninger, skovbryn og læhegn. Frugterne er næringsrige og kan bruges til saft, marmelade, te m.m.
Her er hvad Naturstyrelsen skriver om hybenrosen: Rynket Roses konsekvenser for den danske natur har medført, at der gennemføres praktiske forsøg med bekæmpelse på statsejede jorder – det gælder bl.a. jorder, der administreres af Miljøministeriet og Forsvarsministeriet. Der er endvidere igangsat forsknings- og forsøgsvirksomhed af både Danmarks Miljøundersøgelser og Københavns Universitet. Græsningsforsøg har vist, at kun geder er i stand til effektivt at holde hybenroserne nede.

Men der er jo mange andre almindeligt forekommende invasive floraer som bl.a. Rød Hestehov(tordenskræppe), Canadisk gyldenris, Bynke (kommer oprindelig fra Nordamerika og vokser langes veje, på byggepladser og marker), Bjerg- og Klit Fyr og Italiensk Gyvel m.m.
Så jævnfør ovenstående ministerielle beslutninger, vil det være logisk, at turen også en dag kommer til disse planter.

Og for at vende tilbage til faunaen! Hvad med fasanen? Som den såkaldte invasive art, den er, har man lov at frygte, om myndighederne fremover giver os lov til uden ”dårlig samvittighed”, at iagttage og jage den smukke og velsmagende fugl. Den blev jo også i sin tid, som bl.a. hybenrosen, indført til ”fryd og glæde”!

Lad mig runde af med nationalparkerne! Kan man have en fugl som fasanen på disse flora- og faunamæssige rene danske arealer? Bortskydning er her en mulighed, man ikke på sigt kan se bort fra, hvis altså den ministerielle bekæmpelse af invasive arter griber yderligere om sig.

Finn Madsen, Landsformand




Dansk Land- og Strandjagt i fremgang


DLS har her i foråret mærket en stigende interesse for foreningen! Landsformand, Finn Madsen, har følgende kommentar til denne positive udvikling:

 - Jeg mener det først og fremmest skyldes, at flere og flere jægere ser det vigtige i, at der ER et alternativ til Danmarks Jægerforbund. Ja, man kan roligt sige, at vi er den lille vagthund, der har fødderne  solidt plantet i jorden. Vi er eksempelvis modstandere af  nationalparker, som på sigt givetvis ender som jagtfrie zoner; til stor skade for den jævne jæger. Og netop den jævne jægers tarv, er en af  vores vigtigste mærkesager. Endvidere ved vi af bitter erfaring, at tidligere jagtbare arter, der som en forsøgsordning blev fredet i en årrække, ender med permanent fredning, uagtet flere undersøgelser viser, at disse sagtens kunne bære et jagttryk. Det er her vi råber vagt i gevær!
Så alt andet lige er det min overbevisning, at mange danske jægere har fået nok af Vildtforvaltningsrådet og dets ubegribelige indstillinger til miljøministeriet. Det mindre underskud DLS har haft, er nu ved at vende og det har - som nævnt - de jordnære jægere æren for og stor tak for det, slutter Finn Madsen.
Maj 2011


Miljøministre m.m.

 

Miljøministre har sagt og skrevet meget gennem tiderne! Her er en tekst fra en af de tidligere:

 

- Det er ikke kun de hvide svaner og de grønne træer, der hører til i den danske natur. Det er også de sorte skarver og de døde hvidkalkede træer med fuglenes reder. For naturen er også det rå og grimme, det voldsomme og det barske. Naturen er kamp og forandring. Naturen er skarver, der æder fisk, havørne, som æder skarver og træer som går ud for at blive afløst af nye, som spirer frem, hvor de gamle stod. Vil vi have ægte natur i Danmark – og det vil de fleste danskere heldigvis – skal vi også give plads til det. Det er der heldigvis stigende forståelse for.

 

Det er jo gode ord. Men hvordan er virkeligheden? Ganske anderledes! Selvsamme miljøminister beordrede vildsvinene udryddet, da de udgjorde en trussel mod svineproducenterne. Det skal her nævnes, at svineproduktionen herhjemme foregår i strengt beskyttede miljøer. En eventuel smitte fra vildsvin har ingen chance for, at trænge ind. At udrydde vildsvinene, harmonere derfor ikke med miljøministerens førnævnte naturforståelse! Men måske ligger der helt andre motiver bag! Politiske motiver måske? Kampen for at beholde ministerbilen kunne være et af dem!

Skarven er en trussel mod fjord- og kystfiskeri, der ingen betydning har for nationaløkonomien. For havde skarven udgjort en risiko i den henseende, havde sagen naturligvis stillet sig i et helt andet lys.

 

Miljøministeriets skarvforvaltningsplan gør det muligt, at skyde skarver i større vandområder, hvor skarvens fødesøgning vurderes at give problemer. Ligeledes må man inden for 1000 m fra lovligt anbragte fiskeredskaber, skyde skarven uden for yngletiden. Og hvis skarven etablerer sig på private ejendomme, kan man kontakte Skov- og Naturstyrelsen, der så vil indlede dialog med grundejeren om mulighederne for at reducere problemerne.

Sådan en udmelding lyder ikke rar. Reducerer problemerne! Hvem ønsker en skarvkoloni på sin ejendom? Ja, bestemt ikke grundejeren, men DOF´ vil utvivlsom klappe i hænderne af begejstring.

Her er hvad et medlem af Skjern Å Lystfiskerforening kunne berette om fra forrige vinter:

 

- Ved Skjern Å oplevede jeg, at der sad omkring 250-300 skarver i en lille gruppe træer. Vi ser, at skarvene jager i flokke, og at de holder til ved partier af åen eller ved dambrug, indtil der ikke er flere fisk i området. Skarven spiser omkring 500 gram fisk om dagen for at overleve, og med omkring 30.000 overvintrende skarv i Danmark, giver det et dagligt fiskeforbrug på 15.000 kg fisk fra åerne.

 

Burde der så ikke indføres en regulær jagttid på skarv? Mange jægere vil helt sikkert istemme med et rungende bifald. Men jægernes eneste repræsentant i vildtforvaltningsrådet er ikke gennemslagskraftig, når det kommer til forhandlingerne. Det er, hvad jeg hører på de mange jagter, jeg deltager i. Så der er desværre nok at tage fat på i det nye år. Vi i Dansk Land- og Strandjagt vil gøre vores til, at saglighed frem for diverse byttehandler, sætter dagsordenen.

 

Finn Madsen, Landsformand