Ved at melde sig ind i Dansk Land- og Strandjagt støtter man vores arbejde for den almindelige jæger. Vi er mange, men vi skal helst være endnu flere, hvis vi skal sikre jagten en plads i det moderne samfund. Engang var jagt lige så naturligt som lystfiskeri, men i dag har mange folk svært ved at forstå, hvorfor man skal have lov til at gå på jagt. Hvis ikke vi står sammen, bliver jagten i Danmark ramt af flere og flere begrænsninger - vi har mange modstandere, og de er gode til at bruge medierne. Dansk Land- og Strandjagt holder øje med lovforslag, arrangerer et utal af jagter i lokalforeningerne og sørger for adgang til skydebaner - for blot at nævne lidt af det, vi beskæftiger os med. Vi er med i statsskovenes jægerfora og de brugergrupper, der bestyrer vildtreservaterne.
Langt den største del af beløbet går til at trykke jagtbladet. Vi har ikke lønnede ansatte, for alle i foreningen arbejder frivilligt, og derfor kan vi holde et lavt kontingent: Kontingentsatser
Vi håber, at du vil prøve Dansk Land- og Strandjagt eller give et medlemsskab som gave. Velkommen! |

