|
1
|
At afskaffe 1 og 5 ha. reglen.
|
| |
Baggrund: På områder under 1 ha. må der ifølge loven ikke drives jagt. På arealer under 5 ha. må jagten ikke lejes ud.
Vi mener, at det er forkert at skære alle arealer over en kam. Det giver ikke mening at lovgive om alle Danmarks jordlodder alene inddelt efter størrelse. |
|
2
|
At arbejde for, at den generelle jagttid fra 1. september til 31. januar skal erstattes af fastsættelse af jagttid for hver enkelt vildtart, således at udvidet jagttid på krager, skader, ræve og andet rovtøj genindføres som regulær jagt.
|
| |
Baggrund: At fastsætte en fælles jagttid for en lang række meget forskellige vildtarter giver ikke biologisk mening. Der bør fastsættes jagttid på baggrund af den biologiske viden om den enkelte art. |
|
3
|
At forhindre indskrænkninger i den "frie" jagtret på søterritoriet.
|
| |
Baggrund: Jagten på søterritoriet har i mange hundrede år været fri. Mens jagtlejen til lands er steget til et trin, hvor almindelige jægere knapt kan være med, er jagten til søs stadig fri, selv om flere og flere begrænsninger ganske vist er opstået. Vi mener, at det er af største vigtighed, at der findes jagtmuligheder for alle uanset pengemæssig formåen. |
|
4
|
At modvirke fredninger af vildtarter - såfremt der ikke ikke er biologisk begrundelse herfor.
|
| |
Baggrund: Det er let at frede en vildtart, når den er truet, men det er svært at ophæve fredningen, når arten er blevet talrig igen. Som jægere vil vi gerne medvirke til at værne om en truet vildtart, men det er forstemmende at se, at bordet fanger, selv om arten senere bliver stærk nok til at holde til en vis jagt. Man tvivler på sagligheden i vildtforvaltningen. |
|
5
|
At varetage den almindelige jægers interesser, så vildtet ikke gøres til genstand for fredninger, der alene er følelsesbetonede eller "bytteobjekter" for at imødekomme ikke-jægeres ønske om jagtlige indskrænkninger - som ikke er sagligt eller videnskabeligt begrundet.
|
| |
Baggrund: Der er mange eksempler på, at jagttider afgøres som led i et politisk spil, hvor der skal fordeles ben til den ene eller anden part. Vi ønsker, at der i højere grad lyttes til vildtbiologernes og andre fagfolks overvejelser. |
|
6
|
At samarbejde for at højne og bevare jagtmoralen, så moralsk betonede lovgivninger undgås.
|
| |
Baggrund: Den bedste jagt udøves blandt jægere, der i fællesskab tager vare på et område og en vildtbestand. Jagtmoral opstår ude på reviret i et samspil mellem erfarne og uerfarne jægere; det er ikke et emne, der kan læres ved at studere paragraffer. Man bør ikke tage jægerens ansvar fra ham, med mindre man ønsker en uansvarlig jæger. |
|
7
|
At samarbejde med andre naturorganisationer til fælles gavn for fælles interesser.
|
| |
Baggrund: Vi er en lille forening, men vi har mange venner. Vi vil gerne trække på samme hammel som andre, der beskæftiger sig med brug af naturen og friluftsliv. |
|
8
|
Til stadighed at arbejde for det bedste haglmateriale i vore jagtpatroner.
|
| |
Baggrund: Bly er teknisk set et godt materiale til hagl, men på grund af skadelige virkninger i miljøet er bly i det hele taget uønsket, også til jagt. Stål er efter nogle års udvikling blevet et rimeligt materiale til hagl, men af hensyn til træindustriens maskiner må det ikke bruges i skove. Der er fremstillet miljøvenlige skovhagl, blandt andet af tungsten/wolfram og af bismut/wismut, men dels kan patronerne være dyre, og dels mangler der stadig forskning og udvikling, der kan måle sig med den erfaring, man har med blyhaglspatronerne. |
|
9
|
At kommerciel jagt ikke medregnes i den officielle vildtudbyttestatistik, men om nødvendigt i egen opgørelse.
|
| |
Baggrund: I dag findes der en og samme vildtudbyttestatistik, som gælder for alt vildt, uanset om det er naturligt eller udsat. Det giver ikke mening. Vil man have et billede af de naturlige bestandes størrelse, bør opgørelsen renses for mængden af udsat vildt. |
|
10
|
At arbejde for, at reservaterne som minimum skal revurderes hvert 3. år med henblik på forlængelse, nedlæggelse eller evt. frigivelse til afgrænsede jagtlige aktiviteter.
|
| |
Baggrund: Lige som med fredningstiderne er der en trist tendens til, at reservaterne nemt kan oprettes, men kun med største besvær åbnes for jagtlig brug. Det giver ikke mening, at en beslutning truffet i en bestemt tid under nogle bestemte vilkår på grundlag af en begrænset viden skal være gældende i al fremtid. Lige som al anden lovgivning bør også reservaterne tages op til fornyet overvejelse i takt med, at vi bliver klogere. |
|
11
|
At andre naturbrugende foreninger økonomisk skal bidrage til naturprojekter af den ene eller anden art.
|
| |
Baggrund: Der er en voldsom uligevægt i naturforvaltningen i dag, idet jægerne over jagttegnet betaler en betydelig afgift for deres brug af naturen, mens stort set alle andre nyder uden at yde. Der bør være lige vilkår for alle: Enten betaler man over skatten, eller også gør man i form af gebyrer og afgifter. |
|
12
|
At leje af jagt på arealer forvaltet af Skov-og Naturstyrelsen skal være økonomisk overkommelige for menigmand.
|
| |
Baggrund: Omkring en tredjedel af landets skovareal er ejet af staten, og dertil kommer store arealer, som ikke er skovbevoksede. Der er god mening i, at staten giver den almindelige dansker mulighed for naturoplevelser i form af gåture, svampeplukning og lignende, men vi mangler at sikre, at egnens folk også har adgang til jagt på rimelige vilkår. |
