Alle høringer

Nr. 6/2005: Miljøministeriet. Miljøstyrelsen Jura

Høring af

vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.



Miljøstyrelsen har udarbejdet en revideret vejledning, om hvordan myndighederne håndhæver miljøbeskyttelsesloven. I vejledningen uddybes en række praktiske forhold vedrørende loven.

Høringsmaterialet findes hos Miljøstyrelsen.

Dansk Land- og Strandjagts høringssvar:



18. juni 2005

Miljøministeriet.
Miljøstyrelsen.


Emne:
Høring af udkast til vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.



Dansk Land- og Strandjagt (DLS) ser med bekymring på den tiltagende forurening. I et moderne samfund er det næppe muligt at undgå forurening (industri/landbrug/trafik etc.) Det er derfor af allerstørste vigtighed, at enhver form for forurening begrænses såvel nationalt som internationalt. Her er et samarbejde på tværs af landegrænserne helt nødvendigt.

Vedr. havmiljøet er det af største betydning, at fjorde og bælter holdes så forureningsfrie som muligt. Her tænkes på udledning af fosfor og tungmetaller som cadmium og kviksølv med deraf følgende iltsvind og ophobning af sidstnævnte stoffer i eksempelvis fisk og skaldyr. I øvrigt bør nævnes, at mange danske svineproducenter flytter til østersølandene, og de kan derved udgøre en øget havmiljøtrussel.

Affaldsfraktioner er en udmærket måde at håndtere affald fra såvel den private sektor som den industrielle, så længe fraktionerne vel at mærke ikke er basis for yderligere forurening. Her kan nævnes fremstilling og indsamling af genbrugsflasker og beregninger, der viser at håndteringen - afhentning, rensning m. m. - procentvis giver større forurening end fremstilling og genanvendelse af aluminiumsdåser.

Det er endvidere af uhyre vigtighed, at de foreløbige, men også fremtidige, opdaterede miljømålsætningerne håndhæves rigoristisk over for miljøkriminalitet, således at den natur, der overdrages vores efterkommere, ligger på et bæredygtigt niveau. DLS ser med stor interesse frem til øget information/dokumentation ang. miljøforbedringer.

Med venlig hilsen
Dansk Land- og Strandjagt / Troels D. Egeskjold.




Senest rettet den 13. juli 2005







DLS-logo

Forside

Søg

Foreningsnyt
Kalender
Lokalafdelinger
Indmeldelse

Jagt

Henvisninger
Høringer

Annoncer
Skriv til Webmaster