| Alle høringer
Nr. 1/2005: Miljø & Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Systemanalyse.
Høringssvar vedrørende
Miljøtilstandsrapporten 2005
Miljøministeriet udgiver den næste miljøtilstandsrapport i 2005. Det er en faglig rapport, som beskriver tilstanden for miljø og natur i Danmark.
Inden rapporten færdiggøres, har DMU besluttet at sende den til høring blandt berørte organisationer. Udkast til den endelige rapport findes her.
Dansk Land- og Strandjagts høringssvar:
Emne:
Høringssvar vedr. Miljøtilstandsrapporten 2005
J.nr.051/1-0106
Ref. HBA/LO
Vi har i Høringsudvalget i Dansk Land- og Strandjagt af 1991 (DLS) med interesse læst den omfangsrige rapport om miljøtilstanden i Danmark.
I kap. 1. (kap. 4 om landbrug) savner vi en analyse af effekten af de større og større sammenhængende markarealer og markvildtets tarv. I forbindelse med de økologiske kvægbrug en analyse af i hvor høj grad markvildtets yngel overlever de hyppige græsslet til wrapensilage igennem sommeren.
Vi noterer os med tilfredshed planen om udvidelse af randzoner.
Det har ofte forlydt, at der har været store fangster af ederfugl i garn. Hvor stor er dette problem?
I forbindelse med vindmølleparker til havs foregår der pt. en undersøgelse af deres indvirkning på dyr og fugle. En delrapport desangående kunne være ønskelig i den endelige miljøtilstandsrapport.
I forbindelse med vej og transport kunne det være ønskeligt med en belysning af trafikkens tolden af vildt. Bl.a. en belysning af den effekt den nu brugte slåningsstrategi har på vildtet.
Vi savner et afsnit om fritidsaktiviteter og de virkninger, der udøves på naturen gennem disse. Eksempelvis er der lagt store restriktioner på jægernes gøren og laden, og der er lavet reservater og andre tiltag, men havkajaksejlads, lystsejlads, orienteringsløb o.m.m. er ikke med i rapporten.
I kap. 3 savner vi en belysning af de effekter den store saltvandsindstrømning/-pumpning har på miljøet i Ringkøbing Fjord og Margrethe Kog, og om det er vejen til bedre miljøer andre steder i landet. Endvidere hvor stor en indvirkning iltsvindet har på havdykkerne.
Kap. 4 omhandles de mange beskyttelsesområder. Har disse områder nogen indflydelse på epidemiske tilstande, som vi f.eks. har set med sæler og ederfugl? Vi savner en analyse af bæreevnen for individtæthed før der udbryder katastrofale sygdomsepidemier.
I forbindelse med problematikken om det åbne lands dyreliv, savner vi flere faktorer, som kan spille ind. Vi mener f.eks. at de indskrænkede jagtmuligheder på f.eks. råger, kan have indflydelse på nedgangen i antallet af lærker, men der er også andre eksempler, hvor vi mener fredninger har uheldige virkninger på andre følsomme dyr og fugle. (Skarven og smolt i Ringkøbing Fjord.)
DLS er imod Nationalparker, idet det altid har vist sig, at tiltag af denne art kun har medført yderligere stramninger i jagtlig henseende og ofte er presset ned over lokalbefolkningen af udefra kommende "eksperter". Vi afventer med stor spænding resultatet af Følgegruppens konklusioner.
I kap. 7 belyses økonomiske aspekter. Der er ofte henvist til den økonomiske formåen og hvad man får for de penge, man anvender. I DLS undrer det os, at man endnu ikke har vist politisk vilje til at afkræve naturens gratister (DN, DOF o.fl.) et beløb pr. medlem. Ofte er tiltag i naturen foretaget på deres foranledning, og et visionært afsnit om hvad man kunne få af miljøforbedringer for de penge savnes. Endvidere savnes en oversigt over private fondes opkøb af dansk natur. Ofte med lukninger eller store offentlige udgifter til efterfølgende fredningssager til følge. (Eks. Æbelø).
På vegne af DLS' udvalg for høringssvar
Halldor Sørensen / Finn Madsen
Senest rettet den 11. april 2005
|
