Alle høringer

Nr. 2/2005: Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Skovpolitisk kontor.

Høring af

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning



Dansk Land- og Strandjagt har modtaget udkast til en ny bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning, der skal afløse bekendtgørelsen fra 1997 om det samme.


Dansk Land- og Strandjagts høringssvar:




Emne:
Høring om udkast til bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
J.nr. SN 2001-0012/SKO-0014
Ref. TVN.



Dansk Land- og Strandjagt har gennemgået styrelsens udkast, og skal hermed anmode styrelsen om ændring af § 5 stk. 1, § 6, samt en tilføjelse til denne bekendtgørelse.

Vedr. § 5 stk. 1, bør mindstearealet være på 2 ha. som i bekendtgørelsen fra 30. januar 1997.

Vedr. § 6, bør der tilføjes stk. 1, efter forening eller lignende, hvor alle bestyrelsesmedlemmer er bosat i Danmark og betaler skat i Danmark.

Vedr. tilføjelse til denne bekendtgørelse, arealer der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, kan ikke modtage tilskud efterfølgende fra anden dansk lovgivning.

Bemærkninger:
Vedr. § 5: Det er vigtigt at tilskud/skatteyderkroner tilgår de små i samfundet, også på dette område.

Vedr. § 6: Det er vigtigt at tilskud gives til personer/fonde/foreninger der bidrager til det danske samfund, det skal sikres at tilskud ikke gives til personer/fonde/foreninger, der bor/lever i skattely i udlandet og bruger tilskud fra denne bekendtgørelse til at forøge sin formue. Der bør foretages en vurdering om tilskudsmodtager har mere økonomisk tilknytning til Danmark, end til et andet land. (I lighed med den vurdering som myndighederne foretager i sager om indvandres bosætning i Danmark).

Vedr. tilføjelse: det skal sikres at samme areal, ikke kan tilføres tilskud fra anden dansk lovgivning, der bør være en regel om, at når der er givet tilskud til skovrejsning, kan der ikke søges tilskud fra en eller flere andre love eller bekendtgørelser, og derved få dobbelt tilskud eller endnu mere. Ved denne tilføjelse opnår samfundet at tilskud gavner mange, i stedet for få.

Med venlig hilsen
Finn Madsen
Landsformand
Dansk Land- og Strandjagt.




Senest rettet den 6. marts 2005







DLS-logo

Forside

Søg

Foreningsnyt
Kalender
Lokalafdelinger
Indmeldelse

Jagt

Henvisninger
Høringer

Annoncer
Skriv til Webmaster