Alle høringer

Nr. 9/2005: Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Hav- og Habitatskontoret.

Høring af

udkast til ministererklæring for den 10. trilaterale regeringskonference om Vadehavets beskyttelse, den 3. november 2005 på Schiermonnikoog.



Inden mødet mellem Danmark, Tyskland og Holland om beskyttelse af Vadehavet, der finder sted den 3. november 2005, er et udkast til en ministererklæring sendt i høring.

Høringsmaterialet findes hos Skov- og Naturstyrelsen.

Dansk Land- og Strandjagts høringssvar:



3. juli 2005

Miljøministeriet.
Skov- og Naturstyrelsen.
Hav- og Habitatskontoret
Journalnummer 2001-85/VAD-0092
Ref. EBA


Emne:
Høring af Vadehavets beskyttelse og ministererklæringen angående Schiermonnikoog-deklarationen.



Dansk Land- og Strandjagt (DLS) har med stor interesse læst udkastet 'Redegørelser med forslag og anbefalinger - RFA (Policy Assessment Report - Par 2005)'.

DLS konstaterer med tilfredshed, at blåmuslingebankerne i vadehavsområdet har gennemgået en gunstig evolution til gavn for fouragerende dykænder som ederfugle og sortænder. Ligeledes at antallet af fugle, som vaskes op på strandende indsmurt i olie, er for nedadgående. Ydermere at der gøres et stort arbejde for at dæmme op for miljøbelastning fra flodmundingerne fra Ems, Weser og Elben.

DLS så dog gerne, at offshore-området, defineret trilateralt som området mellem basislinien og offshoregrænsen, blev skubbet fra de nuværende 3 hhv. 12 sømil til 6 hhv. 12(?) sømil. Dette for at være på forkant med de i fremtiden tænkte havvindmølleparker og bølgeenergiudvindingsanlæg, hvis placeringer bør være så langt fra fugles og havpattedyrs fourageringsområder som muligt.

DLS håber på en vedblivende bæredygtighedsstrategi inden for kystzoneforvaltningen til gavn for hele vadehavsregionens (Danmark/Tyskland/Holland) nutid og fremtid set i lyset af den tilbagegang, der generelt har været af trækkende andefugle (herunder også gæs og deres kompilerede trækruter) og strandfugle som blandt andet hvidbrystet præstekrave og strandskade.

Med venlig hilsen
Dansk Land- og Strandjagt / Troels D. Egeskjold.




Senest rettet den 13. juli 2005







DLS-logo

Forside

Søg

Foreningsnyt
Kalender
Lokalafdelinger
Indmeldelse

Jagt

Henvisninger
Høringer

Annoncer
Skriv til Webmaster