Alle høringer

Nummer 12/2006. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Juridisk kontor.

Høring af

udkast til lov om nationalparker

J.nr. 400-00046
Ref. Lim/sus

Dette er et udkast til lov om oprettelse af et ikke nærmere angivet antal nationalparker

 

Dansk Land- og Strandjagts høringssvar

Dansk Land- og Strandjagt har ingen forståelse for nødvendigheden af oprettelse af nationalparker. Lovteksten "om mest mulig frivillighed" betragter vi med stor mistro, idet vi husker oprettelse/opdatering af 100 vildtreservater, som blev tvangsoprettet/opdateret uden hensyn til lokalbefolkningen og den grundlovssikrede private ejendomsret.

Vi finder ikke Danmark egnet til store områder, hvor der er pålagt restriktioner, da vi er et lille land med en tæt befolkning.

Dansk Land- og Strandjagt finder det endvidere mærkeligt, at der bruges penge til nationalparker, når vi ikke har penge til at vedligeholde de alt for mange fredninger. Den daværende miljøminister lovede, at der skulle holdes et årligt møde i samtlige vildtreservaters brugergrupper, hvilket ikke er sket på grund af pengemangel.

Store nationalparker vil øge affolkningen fra lokalområderne, hvilket er helt urimeligt, idet mennesker ofte har boet der i generationer og levet i pagt med naturen. De udpegede områder vil i stedet blive "legeplads" for eksperter, dele af storbybefolkningen og udenlandske turister. Danmark bør først og fremmest være for befolkningen.

 

Med venlig hilsen

Finn Madsen
Dansk Land- og Strandjagt

 







DLS-logo

Forside

Søg

Foreningsnyt
Kalender
Lokalafdelinger
Indmeldelse

Jagt

Henvisninger
Høringer

Annoncer
Skriv til Webmaster