Den sidste ulv i Danmark blev skudt 1813 ved Estvadgård nær Skive. Ulven har tidligere været meget almindelig i Danmark og var en stor plage for datidens bønder, disse forsøgte derfor energisk at udrydde den. Ulven overlevede takket være sin gode tilpasningsevne meget længe efter andre store pattedyr blev udryddet: Det var især ulvene på de jyske heder og i moserne som var svære at få ram på. De fleste danskere kender udtrykket "Ugler i mosen" som egentlig stammer fra sætningen: "Ulve i mosen", der dengang som nævnt havde en bogstavelig betydning. På Sjælland blev ulven udryddet i 1500 tallet.

Den europæiske ulv breder sig fra Polen ind i Tyskland og det kan ikke udelukkes, at ulven – som vi har hørt og læst om i den sidste tid - finder vej tilbage til Sønderjylland. Danmarks natur ser imidlertid anderledes ud end den gjorde for 3 generationer siden og spørgsmålet er om den kan/vil leve her.

Ulven har som art vist sig utrolig tilpasningsdygtig, men den stiller dog visse krav til området:

Der skal være ro til at opfostre ungerne. Øde naturområder i Danmark er i forhold til andre nordiske lande få, men gennem de sidste år er der arbejdet på sikring af naturlige levesteder og større biologisk mangfoldighed. Et politisk mål om at skovarealet skal fordobles vil samtidig give plads til flere dyr og muligvis også ulven, men det vides ikke om den vil være her.

Der skal være rigeligt med hjortevildt. Rådyret er foruden den mest udbredte hjorteart i Danmark også talrig. Arten vil derfor sandsynligvis blive ulvens primær bytte, men ulven æder også mindre pattedyr, tamdyr og affald. Begrænsning af jagt på rådyr kan blive en nødvendighed og der vil gå tid før økosystemet stabiliserer sig og giver plads til en levedygtig ulvebestand.

Det vigtigste krav til, at ulven kan leve i Danmark er danskernes accept. Mennesket er i dag de fleste steder den direkte eller indirekte regulerende faktor af bestande og ulvens tilbagevenden i Danmark vil uden tvivl rejse en debat for/imod. De fleste i den danske befolkning mener at det er godt med et rigere dyreliv i dansk natur, men det gælder kun for ”søde” dyrearter som bæveren. På trods af, at ulve ikke angriber mennesker, er mange bange for risikoen! Det kan være svært for en fåreavler at accepterer, at ulven tager hans dyr. Hvis danskerne skal have ulven som et element i en mere spændende og varieret natur er omfattende oplysningsarbejde nødvendigt. Men generelt set må vi sige nej tak til dette spændende dyr, idet Danmarks naturområder som nævnt er for små.