Betyder barrierer i landskabet noget for de vilde dyr?

Dette er overskriften på temarapport 40/2002 fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Siden mennesket bosatte sig i Danmark, har landskabet ændret karakter. Skove er blevet fældet, landbruget er vokset, og landskabet er spættet med veje og store komplicerede motorvejsnet.

Naturområder udgør i dag kun pletter i landskabet. Flere og flere veje samt opdyrket agerland kan virke som barrierer for dyr og planter. Vejene skader dyrene direkte i form af trafikdrab, og desuden betragter visse dyrearter vejene som grænser i landskabet, der sjældent passeres. Det indebærer en risiko for indavl i de enkelte bestande.

Ikke kun veje kan være barrierer, men også åer, fjorde og hav. Disse naturlige grænser har altid været her, men nu er der kommet menneskeskabte grænser til. Temarapporten beskæftiger sig med disse barrierer og deres synlige såvel som usynlige følger.

Vejnettet udgør den største barriere i landskabet. Trafikken er steget med 32% på 10 år (1988-1998). Dette svarer til en årlig tilvækst på 3%. Vejdirektoratet skønner en stigning i trafikmængden på 27% i tidsrummet 1996 til 2010. Dertil kommer en øget grad af bebyggelse i forbindelse med f.eks. udbygningen af motorvejsnettet.

Vejnettet betyder et utroligt antal af dræbte padder, krybdyr, og små pattedyr som gnavere og pindsvin. Det skyldes, at de ikke kan opfatte trafikken som en fare.

Beskyttelse

Større arter kan beskyttes af vildthegn, men det begrænser dyrenes bevægelses- og spredningsmuligheder.

Sønderjyllands Amt indsamlede i perioden 1995-1997 følgende trafikdræbte dyr:

• 1.124 pindsvin
• 677 harer
• 300 ræve
• 86 grævlinge
• 59 rådyr

Hovedparten af de trafikdræbte dyr hører til de dyr, der har de højeste bestandtætheder omkring vejene.

Rapporten oplyser, at ræven har et firkantet territorium, mens grævlingens er mere rundt. Det betyder, at grævlinge i nogen grad kan undgå at krydse veje for at afmærke deres territorium.

Det viser sig, at dyrene holder sig tilbage fra at krydse vejene, når trafik intensiteten tiltager. Det kan lyde som en fordel, da de jo så ikke bliver trafikdræbt, men det har en negativ indflydelse på arvemassen og udbredelsen af arterne.

Spredningsveje (korridorer)

For at hjælpe på dette taler man nu om spredningsveje, spredningskorridorer, korridorer eller passager - kært barn har mange navne. Det kan være naturlige korridorer eller menneskeskabte såsom læhegn og faunapassager.

Korridorer benyttes desuden af visse arter som levested. Ifølge rapporten findes der ikke korridorer, der kan bruges af alle arter. Der skal være tørre og våde korridorer.

Anden del

Tekst: C. Juhl
Billeder: Ole Malling, www.naturnet.dk