|
Hvis man vil have en sund og stærk råvildtbestand, er det vigtigt at have en naturlig aldersspredning i bestanden. Problemet er, bortset fra lam og årsdyr, at vurdere alderen hos bukkene.
Tidligere vurderede vi bukkenes alder ud fra tandslidet, men et stort flertal af danske jærgere har ikke den fornødne erfaring til at foretage en sådan vurdering. Jeg har oplevet bud fra to til otte år på en fire år gammel buk.
I Tyskland har man udviklet en enkel metode, som alle kan anvende. Metoden kan direkte overføres til alle danske forhold og kan aldersbestemme 85-90% af alle danske bukke med et års nøjagtighed.
Man skal anvende gennemsnitsdiameteren på rosenstokken mål 1 (figur 1) og gennemsnitstandhøjden på kindtanden 2 (figur 1). Når man har disse mål, går man ind i tabellen (figur 2), og der hvor de to mål krydser hinanden, kan man i venstre side aflæse bukkens alder.
Eksempel:
diameter = 21 og 20mm , Gennemsnit = 20,5 mm
M2 = 10 mm.
Tabellen vist i figur 2 skønner alderen til 2 år.
Jægeren kan herigennem lære at vurdere den levende buks alder ved at sammenligne udseendet med de døde bukke, man har set.
Skulle der være nogen, der ønsker de nærmere enkeltheder ved udvikling af metoden, henvistes der til bogen:
"Alters- und Qualitätsbestimmung des erlegtes Rehwildes" af Prof. Dr. Chr. Stubbe/Lockow.
Tekst & grafik: Lasse Boel, foto: C. A. Juhl.
|
|


Figur 1 se forstørrelse

Figur 2 se forstørrelse |