Lav et riffelkursus

Tekst & foto: C. Juhl

Solen skinner, og forårsblomsterne er på vej op igennem det jordlag, der for ganske kort tid siden var frosset. Imponerende at de kan overvintre og præsentere så utroligt flotte farver og ikke mindst dufte.

Dette spirende liv er så samtidigt tegn på, at vi som jægere skal til at have gang i jagtrelaterede aktiviteter, inden "lille mor" begynder at henlede vores opmærksomhed på f.eks. havearbejde og andre mindre væsentlige ting...

Ja, så er det ved at være tid til

- anskaffelse af nyt isenkram
- træning og indskydning af vore rifler
- studieture til jagtterrænet for at udsøge bukken

I en af de jagtforeninger jeg er medlem af (DJ Varde), afholder vi hvert år et riffelkursus. Det er efterhånden femte år, jeg deltager. Jeg meldte mig i tidernes morgen til kurset, fordi jeg placerede en uheldig kugle der på en efterårsjagt. Jeg skød bagløbet af et stykke råvildt oppe ved køllen. Jeg ville skyde den frit stående.... Heldigvis var min jagtkammerat det rigtige sted og nedlagde dyret. Jeg betragtede mig som en habil skytte, men dette satte så kraftige spor i min samvittighed, at jeg besluttede mig for at blive meget bedre og mere fortrolig med min riffel.

Vi begynder altid kurset midt i marts. Det løber over syv lørdage eller søndage med forskudt tid. Alle er således klar inden bukkejagten og har da affyret mellem 200 og 280 skud plus det løse ved siden af.

Gruppen har været sammensat på samme måde de år, jeg har deltaget. Det er ved at være habile skytter, som kender udstyret og deres egne begrænsninger. Der åbnes hvert år et nyt hold; således er der i skrivende stund 3 hold med hver 8 - 10 skytter.

Alle skytter inviteres før kursusstart til introaften. Her gennemgås skydeteknikker, vejrtrækning, kursusindhold, sikkerhed samt pleje og vedligehold af riflen. Man har ligeledes mulighed for at tage riflen med for at få den efterset, så evt. fejl udbedres her og ikke på skydebanen. Det kan være en kæntret kikkert, kontakt mellem løb og skæfte, løse eller dårligt monterede baser, grundindstilling af ny kikkert osv.

På skydebanen indledes altid med at indskyde riflen. Det foregår på 100 meter på en skydeskive med en stor sort firkant. Der skydes så efter et eller flere af hjørnerne med 5 cm overslag. Korset på kikkerten placeres op af hjørnet. Hvis man sætter korset på ydersiden af nederste højre eller venstre hjørne og kuglen sidder til en af siderne skyder man næste gang til det modsatte hjørne. Man kan da se om det er fordi man sætter korset på ydersiden og ikke direkte på hjørnet. Kikkerten passer måske, men der er så en teknisk årsag til afvigelsen.

Der er ved indskydningen adgang til bukke eller rundstokke. Jeg anvender gerne rundstokken, da der er mulighed for at opnå en rimelig skydestilling. Højden kan let tilpasses og opstillingen bliver stabil. Stokken sættes ret fremad. Stokken og de to albuer danner da en stabil trekant, som fjerner næsten alle rystelser. Alle kan lave denne opstilling på terrænet eller på den lokale skydebane. Man kan endvidere støtte med geværremmen, som da gør at albuen ikke kan skride ud.

Under kursusforløbet er vi igennem følgende:

  • Indskydning
  • Løbende træning til bukkeprøven/mærkeskydning
    (to skud liggende, fire skud siddende) på bukkeskive.
  • Skydning efter "lerduer"/pointskiver, fugleomrids
  • Stående, liggende, knælende, siddende skydning med og uden anlæg.
  • Løb med efterfølgende skydning på tid. Det får pulsen op og ændrer skydning radikalt. Dette skal ligne et anfald af bukkefeber.
  • Skydning på 25, 50, 75, 100, 150 og 200 meter


Husk

En ting man skal være meget opmærksom på, når man træner, er kuglefanget. Der skal altid være kuglefang bag hver kugle man afgiver på terrænet.

Ved stående skydning vil kuglen forholdsvis tidlig gå i jorden (ved en afstand af f.eks. 50 meter). Kuglen har nedslag omkring 100 meter ude.

Ved siddende skydning (afstand 50 meter), vandret 0,5 m over jorden, vil kuglen have nedslag 400-500 meter ude

Ved liggende skud (afstand 50 meter), nedslag omkring 1000 meter ude.


Den sidste dag afsluttes med mærkeskydning og en lokal skydning efter diverse mål (sæl, krage, buk, vildsvin, muflon) på varierende afstande. Dette begyndte ved 200 meter liggende og ind på 25 meter stående efter bevægelig mål af ræv eller buk.

Det er min erfaring efter alle disse år, at man bliver en yderst habil skytte og kommer til at kende ens egne begrænsninger. Stående skydning frit eller med etbenet skydestok er for eksempel ikke min kop the. Det ved jeg nu, og jeg vil ikke udøve denne skydning. En tobenet stok, eller et træ vil hjælpe mig her og er den metode jeg anvender.

Jeg kan varmt anbefale andre at give sig i kast med sådan et arrangement. Hvis ikke man har medlemmer nok, så tag fat i andre foreninger på tværs af tilhørsforhold (DLS / DJ). Det giver et godt kammeratskab, god træning og en effektiv udnyttelse af skydebanerne.

En tak skal lyde til de personer, der år efter år bruger tiden på dette arrangement.

God fornøjelse!

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.
Klik for større billede
Holdet år 2003.



Kontrol af våben.



Skydning med rundstok.
Peger her ikke nok frem.



Bukkeskive.




100 meters skydeafstand.


Klik for større billede
100 meters serie.


200 meters skydeafstand.



En glad formand efter at have vundet øl af undertegnede...

 







DLS-logo

Forside

Søg

Foreningsnyt
Kalender
Lokalafdelinger
Indmeldelse

Jagt

Henvisninger
Høringer

Annoncer
Skriv til Webmaster