Insektvolde giver flere agerhøns

En insektvold er en lav jordvold med barjordsstriber omkring, hvor insekter trives. Det tiltrækker agerhøns, fasaner og en lang række andre fuglearter. Som regel anlægges insektvolden i en brakmark eller langs hegn og skel.

Man kan let lave en insektvold og dermed skabe et godt fødegrundlag for fuglevildtet, især agerhøne og fasan. Insektvolden anlægges midt i brakmarken som en øst-vestgående opdeling. I hver ende skal anlægget være lidt mere end en maskinbredde kortere end marken, således at det er nemt at komme til ved jordbearbejdning og slåning.

Insektvolden dannes ved at lægge et par plovfurer op mod hinanden, således at de skaber en mindre jordvold. På den måde opstår en lun sydside og en kølig nordside af insektvolden. Så tilsås volden med tuegræsser, for eksempel hundegræs, fløjlsgræs, timothe og lignende, hvorved der opstår en tueagtig struktur i hele voldens længde, der netop tiltrækker den slags insekter, der er fuglevildtets livret. Desuden er insektvolden overvintringssted for rovbiller og andre nyttedyr, der har en positiv effekt på skadevoldere i de omkringliggende afgrøder.

På begge sider af jordvolden eller i hvert fald på sydsiden samt i hele brakmarkens kant laves og vedligeholdes en barjordsstribe i omkring to meters bredde. Det tjener to formål: For det første har fuglevildt og særligt agerhøns/fasaner brug for en barjordsstribe, hvor de kan bale, og samtidig kan fuglene tørre sig på striben. For det andet hjælper en vedligeholdt barjordsstribe mod, at ukrudt spreder sig ud til det dyrkede areal. Barjordsstriben dannes og vedligeholdes med for eksempel en harve, en jordfræser, en rive eller lignende.

Christian Vesterager, Nature Consult.