Først var det lavpris flyselskabet der strammede op over for jægernes våben:
"I lyset af de sikkerhedsmæssige stramninger foranlediget af de tragiske begivenheder den 11. september 2001 har Ryanair med virkning fra 1. april 2003 besluttet, at der ikke må medtages våben om bord på deres fly.".
Dette får store konsekvenser for de jægere, der tidligere har benyttet dette selskab til f.eks. jagtrejser til Skotland.
Nu kommer så turen jægernes jagttrofæer fra Skotland som ikke må flyve med Sunair:
"Hjemtransport af jagttrofæer fra Edinburgh. Med sommerfart-planens ikrafttræden fra den 30. marts bliver det ikke muligt at medbringe jagttrofæer på flyvningerne fra Edinburgh til Billund. Der er mulighed for oplagring og hjemtransport af trofæerne gennem firmaet LEMAN.".
Der skal lyde et "Knæk & Bræk" til begge flyselskaber til den forestående sæson.