|
Det er nu ved at være tid til at gå på jagt i skoven eller på heden. Ikke efter vildt, men efter kastestænger fra vor største hjorteart, kronhjorten.
Når kalven er et halvt år gammel, begynder den at sætte op til sit første gevir. Året efter bliver den til en spidshjort. Året efter bliver vor ven til en stanghjort og næste gang en seksender (tre takker på hver stang).
Nu er naturen jo lunefuld, så der findes ingen regler uden undtagelser. Den kan også sætte op som en gaffelhjort (to takker på hver stang) eller sætte op endnu større.
Geviret tabes hvert år, og det nye gevir tiltager for hver gang i vægt. Geviret kan blive kolossalt stort og ende med 14-16 ender eller flere og en vægt på seks kg. Takkerne på de største hjortes gevirer ligner en krone, jævnfør billedet til højre, hvilket har givet dyret dets navn.
Det er så her vi skal på jagt. I februar - maj kastes geviret. Hjorten kaster en stang af gangen, så at finde begge kastestænger på en gang må siges at være held.
Men pas på, for vi har konkurrenter i marken. De tabte stænger er et yndet vitamintilskud for mus og smådyr.
Desværre er det ikke lovligt at tage kastestænger med hjem fra offentlige arealer. Det skal her afleveres til den stedlige skovfoged. Han/hun kan bruge kastestangen til at vurdere dyrenes alder og antallet af hjorte på området.
På private områder skal man naturligvis have tilladelse fra lodsejeren.
Indtil begyndelsen af 1970'erne fandtes fritstående krondyr kun i Øst-, Midt- og Vestjylland. Siden har arten bredt sig dels til Sønderjylland, dels til Thy og Vendsyssel. Den sønderjydske bestand er opstået ved naturlig spredning. Det gælder også for den nordjydske bestand, men den er siden suppleret med udsatte dyr.
Den samlede fritlevende forårsbestand skønnes at være omkring 5.000 dyr. Den største fritlevende bestand, skønsmæssigt omkring 1.000 dyr, findes i klitplantagerne omkring Oksbøl.
På Sjælland blev fritlevende kronvildt udryddet i 1854, men i 1971 grundlagde ni undslupne krondyr fra en dyrehave atter en fritlevende bestand. Denne bestand er siden suppleret med udsatte dyr fra Jægersborg Dyrehave. I dag findes en mindre bestand i de nordøstsjællandske skove samt spredte forekomster på Midtsjælland.
|
Se også:
Afkogning af rævehoved
Garvning af skind
Foto: Ole Malling |
