|
Hjortevildt breder sig fortsat i Nordjylland, også det
store kronvildt, som i vinterbestand skønnes at nærme sig 2500 dyr, nordenfjords
med godt 1700 og i Himmerland med over 700. Alligevel er der ”huller” i
landskabet, eksempelvis i Vesthimmerland, og nu kommer en treårig lokalfredning,
som skal støtte udbredelsen.
Området indrammes mod øst af motorvej E45 Aalborg- Haverslev og mod syd af vejen
fra Haverslev gennem Aars, Vesterhornum og Overlade frem mod Vitskøl kloster ved
Limfjorden. Fjorden afgrænser således zonen mod nord og vest.
En af landets vildtforvaltningsgrupper, hjortevildtgruppe Himmerland, har
indstillet fredningen og modtaget positiv tilkendegivelse fra
Vildtforvaltningsrådet, idet der er indgået forlig om forsøgsfredning. Det vil
sige, at kronvildt og dåvildt fredes i treårsperioden, som begynder 1. april
2010. Hensigten er at sikre fred for smågrupper af de to hjortearter, som
lejlighedsvis indfinder sig i området, men hidtil er blevet bortskudt eller er
forsvundet på grund af uro.
Hjortevildtgruppens formand, forstander Niels Quist-Jensen, Lundbæk
Landbrugsskole, anfører i indstillingen, at målet er at opnå en fast bestand af
kron- og dåvildt i det nordvestlige Himmerland, hvor indvandring af enkelte
individer ikke hidtil har medført fast tilhold, hverken af kronvildt eller af
det lejlighedsvis undslupne dåvildt fra hegn. Indstillingen peger på, at de
himmerlandske heder burde være et kerneområde med deres 1300 ha fredede areal. I
tilknytning til hederne ligger to større skovområder tilhørende henholdsvis Hede
Danmark og Lindenborg Gods. En lille krondyrbestand på under 10 stk. har her sat
kalve. Der forekommer også knap 10 dådyr, og i perioder ses strejfhjorte,
hinder, dåer og kalve. Det er gruppens opfattelse, at der ved en skånsom
forvaltning er gode muligheder for en bestandforøgelse. Man foreslår, at den
nævnte fredning skal gælde hinder, dåer og kalve, mens indstillingen indebærer
normal jagttid på fuldskufler af dåvildt og kronebærende kronhjorte (med mindst
tre sprosser i begge kroner).
10. december holdes åbent møde på Lundbæk om fredningsforslaget og ydermere om
de forventninger og tiltag, som knytter sig dertil. På forhånd vides, at
diskussionen bølger om det fornuftige i at lade de store hjorte være jagtbare,
og ydermere taler mange om at få hele Himmerland minus Rold Skov med. En
frivillig fredning har tidligere været emne for møder i Vegger, Aars og Hobro,
men områdets jagtforeninger har ikke været enige om hverken en fredning eller en
afgrænsning. Der har fra begyndelsen været modstand mod en lokalfredning omkring
Trend, hvor en fri stamme på 50-70 dådyr eksisterer uden om den hegnede,
kongelige jagtejendom, og hertil når forsøgsfredningen altså heller ikke
Når talen er om dåvildt, tager fredningsforslaget derfor særligt sigte på
udsætninger, som man har gode erfaringer med nord for Limfjorden og i
Vestjylland. For et par år siden var der planer om indkøb af dåvildt til hegning
og på sigt om udslip fra arealer i Kyø dale og Hovheden plantage, men nogle
ville ikke love frivillig fredning, og et af hegnene opnåede ikke tilladelse til
etablering. Disse tanker lever fortsat, og flere har mod på med en lokalfredning
at sætte dyr ud helt uden hegn. Initiativtagere, som har arbejdet for sagen i
flere år, håber på bred opbakning til indkøb af dåvildt, således at jægere
ligesom eksempelvis i Han Herred vil betale hver nogle hundrede kroner, og
således at en styring kan foregå gennem midlertidig hegning af det indkøbte
vildt.
Hjortevildtgruppe Himmerland agter i kommende måneder at samle lokalbefolkningen
til møder også i Østhimmerland og området Hobro-Skals, idet en fælles indsats og
fælles holdning også bør tilvejebringes, når det gælder forholdet til de
allerede indvandrede dyr, især kronvildt fra Rold Skov området.
Kilde: Nordjyske Ugeaviser
|
|
