|
I 1922 d. 21. december, indbød nogle jægere til et protestmøde mod Jagtloven af 30. juli 1922. Man fandt at den nye jagtlov var krænkende over for den jævne mands rettigheder, idet loven fortrinsvis varetog godsejerne og de mere velhavendes interesser. På mødet nedsattes et udvalg, der skulle arbejde for en ny stærk jagtorganisation til varetagelse af de jævne jægeres rettigheder.
Den 12. januar afholdes det første egentlige møde. Her blev foreningens program, formål og lovforslag, efter noget diskussion vedtaget. Som formand valgtes redaktør, C. C. Andersen. Landsjagtforeningen af 1923 var nu en realitet med et medlemstal på 34!
Foreningen var stærk utilfreds med 50m kystbæltet, med brugen af jagttegnsmidlerne og endelig diverse fredningsbestemmelser.
Derfor blev der snart udarbejdet en protestresolution mod Jagtloven af 1922 under mottoet: Lige pligt, lige ansvar og ligeberettigelse med andre samfundsborgere. Man var endvidere bekendt med, at skulle man opnå folkelig opbakning måtte kontingentet sættes så lavt som muligt: 2kr årligt.
Foreningen havde i begyndelsen ingen økonomiske midler og derfor heller intet medlemsblad! Men for at blive hørt indledtes et samarbejde med Dansk Fiskeriforening og bladet: Grenen. Her lejede man sig ind vedr. foreningsmeddelelser m.m. Dansk Jagtforening var forståeligt nok modstander af den nye forening og redaktør C. C. Andersen udtrykte det således: - Der opstod et lidenskabeligt rivaliseringsforhold.
I 1924 indsendtes til Landbrugsministeriet de ændringsforslag, man ønskede gennemført. Men man blev ikke hørt! Idet hele taget herskede der meget lidt interesse fra pressens side omkring den nye jagtforening. Grundet den manglende opmærksomhed dannede foreningen et nyt motto: Udholdenhed og sammenhold. Og det havde Landsjagtforeningen af 1923, skulle det vise sig – den var kommet for at blive.
En af foreningens opgaver bestod i at dygtiggøre jægerne og lære dem at varetage faunaen og floraen til gavn for vildtet. I 1924 påbegyndes derfor flugtskydning for at gøre jægeren mere fortrolig med bøssen, for derigennem at nedsætte anskydningerne. Men man skal dog helt frem til 1935 før de to foreninger oprettedes et fællesudvalg, med det formål at billiggøre flugtskydningen for derved større deltagelse.
 Tiden går og medlemstallet stiger støt og roligt og foreningen vinder respekt i Rigsdagen og dermed lydhørhed. Den 10. oktober 1929 udgives medlemsbladet: Jagt og Fiskeri med C. C. Andersen som redaktør. Sideantallet var på otte sider. Men allerede i 1936 var sideantallet oppe på 24. Vedr. antallet af medlemmer og fremgangen for foreningen generelt skriver C. C. Andersen:
- Dersom bladet af 25. juni 1936 blev lagt oven på hinanden, ville det måle 43½m i højden eller 7½m over Runde Tårn, der er 36m højt.
Samarbejdet mellem de to foreninger går i starten trægt, men efterhånden som Dansk Jagtforening kan se at Landsjagtforeningen af 1923 får mere og mere vind i sejlene, øges samarbejdet. På foranledning af sidstnævnte forening enes man om, at jagttegnsmidlerne skulle komme jagten og faunaen til gode. Derimod kunne man ikke opnå enighed om f.eks. følgende: Landsjagtforeningen holdt på, det skulle være tilladt under alle forhold, at jage 1½ time efter solnedgang og 1½ time før solopgang. Dansk Jagtforening gik imod dette og indstillede til Rigsdagen, at der kun måtte jages på træk 1½ time efter solnedgang og 1½ time før solopgang. Denne indstilling valgte Rigsdagen at følge!
Landsjagtforeningen blev trods en del modgang drevet af energiske jægere med ildsjælen C. C. Andersen som både formand og redaktør i spidsen ud fra devisen: Modgang er til for at overvindes. Han udtalte bl.a. dette om Jagtloven af 1931:
- Den nuværende jagtlov er en forståelseslov, og de resultater, der er udvundet af denne, er fremkommet på eventyrlig vis. Derfor har foreningen også påtaget sig at dygtiggøre jægere, som skal videreføre arbejdet. De unge, der kommer efter, kender ikke de svære kampe og det store arbejde, og hvad man ikke selv har kæmpet for, er man tilbøjelig til at gå let henover. (-) Der er opnået et stort resultat, og når jægerne stadig forstår pligt og ansvar, vil deres krav ikke være at overhøre. Lidenskaben bør tøjles på rette tid og sted, fordi der ved uforstand kan tabes meget. Om fremtiden kan anføres, at når jægerne selv kan arbejde med i det nødvendige tempo, og forstår at tage chancerne, når de er der, samt tager tilbørligt hensyn til andre samfundsinteresser, vil der til stadighed være jagt og en fyldig fauna.
Selv om Jagtloven af 1931- ud fra Landsjagtforeningens ønsker - ikke var fuldt ud tilfredsstillende, var den dog den bedste jagtlov til dato. 50m reglen fra 1922 var nu fjernet til stor glæde for de jævne jægere uden eget jordtilliggende. I det hele taget vandt foreningen stor tilslutning grundet det store arbejde for det førnævnte jævne lag af jægere. Landsjagtforeningen – der var stærkt modstander af udlægning af gift over for krager (fosformos) samt rovtøj - ønskede ydermere at indføre jagttid på krager efter solnedgang og før solopgang. Dette ønske begrundedes med det logiske i, at krager som hovedregel trækker før solopgang og efter solnedgang.
Bortset fra det tidligere nævnte samarbejde og ofte mangel på samme, var begge foreningerne ganske suveræne. Landsjagtforeningen deltog eksempelvis i 1935 første gang i en skandinavisk jægerkongres i Oslo. Endvidere samme år udgav Landsjagtforeningen lærebogen: Hvad enhver jæger bør vide. Bogen var til brug for de frivillige jagtprøver, foreningen ønskede indført. I 1936 mente man at tiden var inde til, at de der havde læst bogen kunne gå op til prøven, hvilket blev endnu en stor succes. Bogen omtalte bl.a. flugtskydning, vildtkendskab og kendskab til de forskellige jagtvåben og håndtering af disse.
Fra foreningens start og 26 år frem var C.C. Andersen som tidligere nævnt både formand og redaktør – en stor personlig indsats. Efter ti år på pension døde C.C. Andersen i 1965 78 år gammel.
Dansk Strandjagtsforening
 I 1940 følte en gruppe jægere, at der var behov for en forening målrettet strand- og havjagten, hvilket resulterede i stiftelse af endnu en jagtforening:
Den 3. marts 1940 stiftedes Dansk Strandjagtforening(DSF). Ikke i decideret protest mod de eksisterende foreninger, men fordi man ønskede en forening, der varetog netop hav- og strandjægernes interesser. Dette tiltag kom efter en særfredningen af dykænderne i vinteren 1940, der fandtes urimelig.
DSF gik aktivt ind for træning på flugtskydebanen og arrangerede instruktionsskydning og præmieskydning. Hvert år afholdtes en særlig præmieskydning kaldet: Årsskydningen. Foreningens blad, Strandjægeren, bragte oplysende artikler om våben, ministerielle bekendtgørelser og spændende jagtberetninger. Desuden stillede DSF beredvilligt op med lysbilleder, film og foredrag for derigennem at øge medlemmernes viden om de forskellige vildtarter, vildtpleje og opdræt m.m.
Man gjorde endvidere meget ud af at yde medlemmerne råd og vejledning i juridiske spørgsmål. Her oprettes en særlig, Bistandsfond, medlemmerne kunne trække på som for eksempel advokathjælp.
I 1956 oprettede DSF, Danske Strandjægeres Motorbådsunion(DSMU). Her kunne afdelingerne arrangere kurser i kompaslære, radiokommunikation, søvejsreglerne m.m. DSMU nåede at råde over 3000 både fordelt på 75 afdelinger.
Tekst og foto: redaktionen m.fl.
|
