En selskabsjagt

Kørelæreren havde indbudt os til selskabsjagt. Han er medlem af et hyggeligt, lille konsortium syd for Næstved. De har omtrent 50 ha skov, som en grusgrav langsomt æder sig ind i. De sætter fasaner ud, vel en 100 stykker.

Det er en gæv samling knarke. Jeg er fuldt tryg ved at komme der. Deres bøsseføring fejler ikke noget. Og skulle der være en gæst, der ikke er bekendt med reglerne, når han kommer, så er han det, når han går.

Og så har de sneppefald. Selvom det nok var lidt sent på året til det.

Der har været talt så meget om godsjagter og selskabsjagter, så mange sikkert tror, at sådanne er store jagter, hvor man står i spidsbukser med parbøsser og piller tusinder af nys udsatte fugle ned, hvorefter man går ind til hummer, østers og Veuve Clicquot champagne. Derfor har jeg lyst til at fortælle om en dag på en af de mere ydmyge - men sikkert også langt hyggelige selskabsjagter.

Der havde være omslag i vejret. Dagen før havde været grå, diset og rigtig kedelig. Om natten forsvandt skyerne og jeg vågnede til klart vejr og 4-5 minusgrader. Der var en sagte vind, lige nok til at få kulden til at trænge ind, når man stod stille.
Min egen hund var ikke mere, så jeg havde kun mig selv at tænke på. Der blev smurt et par klemmer og brygget en kande kaffe og så var jeg klar til at blive hentet.

Kørelæreren holdt udenfor præcis klokken 8, som aftalt. Der var 20 minutters kørsel, som vi tilbragte med at ordne den politiske situation og jagthundes berettigelse i dagligstuen. Det første emne ordnede vi i mindelighed. Det sidste har vi et lidt forskelligt synspunkt på. Jeg undlod at træde i, at hans kone insisterer på at have sin hund inde!

Rimtågen sivede langsomt gennem træerne som spredte, luftige totter af vat og dæmpede alle lyde. Frosten knitrede under støvlerne. Solen var lige synlig, men mat og havde ingen kraft.
Vi var i god tid. Der var faktisk kun kommet een før os. Der fik jeg forsmagen af, at jeg måske havde været lidt optimistisk med påklædningen.
I løbet af de næste 20 minutter mødte resten af dagens jægere op og jeg opbyggede et voksende behov for at trave mig varm. Jeg glædede mig til at skulle ud at gå.