Tysk jagtterrier

Hvad kendetegner den tyske jagtterrier, og hvor bruges den?

Kennel Klitgaards Amanda, der er en stærk brun tæve

Den tyske jagtterrier er en livsglad lille hund med en lidenskab og jagtiver fuldt på højde med enhver anden jagthunderace. Den er tilmed en alsidig jagthund på alle revirer, hvor den med sin medfødte skarphed og hårdførhed kan apportere fra både land og vand. Med sin store selvtillid kan den smide både ræv og grævling fra grav.

Som den eneste terrierrace har den medfødt halsgivning, og derfor er den velegnet til drivjagter, hvor den imponerer både driver og den, der står for. Det er ikke falsk alarm, når den tyske jagtterrier halser.

Den kan også bruges som schweisshund, især ved eftersøgning af råvildt og andet mindre vildt, som den sagtens kan holde fast, til man når frem.

Med en udpræget trang til bevægelse både kan og skal den bruges. Den kommer hurtigt i gang jagtmæssigt: Ofte er den klar til sin første jagt blot 8-9 måneder gammel. De jagtlige anlæg er stærkere end mange andre jagthunderacers. Den tyske jagtterrier er desuden sjældent syg.

Jagtterrieren har ikke stand. Om det er en alvorlig mangel eller ej skal den enkelte jæger selv bedømme, men i hvert fald går udviklingen i retning af, at der jages mindre og mindre med stående hund i Danmark.

Familiehund

Fem uger gamle hvalpe 'kæmper' med en død ræv

Den tyske jagtterrier er en omgængelig og kærlig familiehund.

Det er lidt uretfærdigt, at det gamle rygte fra 1960'erne, da den første tyske jagtterrier satte sine poter i Danmark, stadig hænger ved. Dengang var hundene anderledes aggressive, og i forening med den måde, man dengang holdt hund, gik det ofte galt.

Den er oftest lidt længere om at blive renlig end andre racer, men det er ikke noget problem at få den renlig indendørs. Udover jagt har den tyske jagtterrier behov for tryghed, og det finder den hos sin familie, som den har let ved at indordne sig under, hvis man formår at give den en kærlig men konsekvent opdragelse.

Ven for livet

Hvis man formår at opdrage den tyske jagtterrier og give den masser af oplevelser både fra begyndelsen og løbende, får man en god jagthund, som vil elske alle i familien. Først og fremmest vil den dog knytte sig til sin fører, som typisk er den, der tager den med på jagt. Jo mere man er sammen med den, jo stærkere knytter den sig til en.

Træning

Man kan ikke begynde for tidligt, blot man ikke presser hunden til noget, den ikke er moden til eller har lyst til.

Allerede når hvalpene er 17 - 18 dage gamle, kan man prøve at lægge et færtspor, da det er her, færtprægningen begynder. Hvalpene begynder at blive nysgerrige på verden udenfor fødekassen og gør sig deres første opdagelser.

Det er vigtigt, at man træner hunden på en måde, så den arbejder af lyst og ikke af pligt. Det er også meget nemmere at træne en tysk jagtterrier, hvis den har lyst til det. Man får som oftest ikke noget ud af at tvinge den til noget.

En god hundefører er rolig og besindig. Man skal have kontrol over sin stemme og for eksempel vide, hvornår man skal opmuntre hunden, og hvornår den skal roses. Man må ikke være bange for at bruge den! Den kan måske blive kørt over, når den krydser en vej på jagt, eller den kan gå til i en rævegrav, men så har hunden levet sit liv: En tysk jagtterrier lever sit liv fuldt ud, og kunne den tale, ville den nok sige, at den hellere ville leve stærkt og dø ung end ikke blive brugt. Jagt er hele dens liv, og havde den mulighed for det, ville den nok jage hver dag.

Træningsgrav

Rundt omkring i landet findes der træningsgrave, hvor man kan træne sin gravgående hund. Man træner for, at hverken hund eller ræv skal lide unødigt den dag, det virkelig gælder, og for at forberede hunden på, hvad der venter i den virkelige verden. Man lærer samtidig, hvordan ens hund opfører sig, og får et fingerpraj om, i hvilken grad den besidder racens oprindelige egenskaber i forbindelse med gravjagt. Man kan i træningsgraven se, hvordan hunden arbejder med ræven, og det er nyttig viden den dag, det for alvor går løs.

Øvrige oplysninger

Hvalpe

Den tyske jagtterrier kan være ruhåret eller glathåret. Pelsen kræver ikke meget arbejde.
Skulderhøjde for både hanner og tæver: 33 - 40 cm.
Vægt for hanner: 9 - 10 kg.
Vægt for tæver: 7,5 - 8,5 kg.
Farver: Sort, sort-gråmeleret eller mørkebrun med brun-røde aftegninger.

Tekst og billeder:
Dinne Elgaard Pedersen, Kennel Klitgaard, Vedersø.

Se også:
Golden Retriever

Polsk Støver