Jeg har netop været i Tyskland for en test jagt, idet jeg har opnået kontakt til nogle tyske jægere, som har jagtrevir ved Müritz i Mecklenburg-Vorpommern som er
Tysklands næst største sø - i samme område ligger 3 meget store nationalparker. Jagtreviret som vi er blevet lovet adgang til er beliggende 3 - 4 timers kørsel fra den dansk– tyske grænse og er på 1000 ha. Derudover var vi på jagt i et 400 ha. stort område, samt yderligere et revir - en majs mark med omfattende skader efter vildsvin hvor jagtindehaveren efter en frokost, så muligheden i, at vi ville udføre hans arbejde med bekæmpelse af vildsvinene, da han var truet af store udgifter på grund af vildtskaderne.

Jagten foregik på egen hånd med placering i hochsitz, hvor vi om morgenen sad fra kl. 5 - 7 og om aftenen fra kl. 18.30 – 23. Der var i august tilladelse til at nedlægge vildsvin,
kronvildt og dåvildt (smalhind og spidshjort), ræv, mårhund samt vaskebjørn, dette for euro 50. pr jagt dag og mod ekstra betaling for råbuk, kron- og dåhjort. Kron- og dåvildt opleves dog kun som
veksel vildt på disse revirer. Dertil kommer en kilo pris for det nedlagte vildt, som umiddelbart ligner den vi opnår hvis vi sælger til vildthandleren i Danmark, hvis vi ønsker det nedlagte vildt med hjem.
Indlogering foregik i feriehus. Müritz er et meget stort turistområde og der er uanede overnatnings muligheder. Vi betalte således euro 75.- pr dag for et feriehus med 4 sengeplader. Vi var helt afklaret med at en augustjagt skulle opfattes som en test jagt, idet vildsvinene på dette tidspunkt lever deres helt eget liv i majsmarkerne, og derfor er meget vanskeligt at opnå kontakt til. Råbukkene var faldet til ro efter brunsten så dem så vi desværre heller ikke, men vi havde tæt kontakt til mange råer med lam, mange ræve samt vaskebjørn, dertil gæs i tusindvis og traner. Vi forsøger os igen i oktober når majsen er høstet og fuldmånen er på plads.
Kontakt til disse jagtrevirer kan forholdsvis simpelt opnås ved at benytte søgeordene; jagd Mecklenburg-vorpommern i Google, eller..
Vi mødte derefter op på rådhuset i Flensborg på vej nedover, betalte de 65.- euro som et årligt jagttegn koster
(for 14 dage kr. 25.- euro) - indførte den nødvendige underskrift i det tyske jagttegn og var efter 5 minutter igen af sted mod Muritz.
Betingelsen for at jagt i Tyskland, er et tysk ”Jagdschein”. Behandlings
tiden er oplyst til ca. 2 uger ved at poste følgende dokumenter:
Dansk jagttegn, pasfoto (ved første ansøgning), kopi af pas,
samt dokumentation på Tysk jagtforsikring, til Stadt Flensburg, Rathausplatz 1.
D-24937 Flensburg
( åbningstider Mandag til Fredag 08.30-12.00 samt
Torsdag 14.00-17.30). (telefon +49 461 85 2386 - +49 461 85 1681)
Nyt for 2009, krav om Tysk jagt forsikring, idet Dansk jagtforsikring
ikke dækker i nødvendig omfang.
Der kan hos forsikringsselskabet
Gothaer Versicherungen
tegnes en Tysk jagtforsikring, hvor prisen for 2 uger er ca. 20 euro -
1 år / ca. 54.10 euro.
( Gothaer/Tobias Horz, kontaktes på telefon +49 461 24 806 eller Email; tobias_horz@gothaer.de)
Tobias Horz kan på anmodning videresende forsikringsbekræftelsen til jagtbehörde i Flensborg

Tekst og foto: Allan Vester -
www.allanvester.dk
|