Konklusion.

Dansk Jagtforsikring A/S

Det er ved lov fastsat, at alle jagttegnløsere skal være dækket af en ansvarsforsikring! Her kommer Dansk Jagtforsikring A/S så ind i billedet. Og vi lægger ud med hvem, der er de ansvarlige for denne virksomhed:

Direktøren:
Michael Steen Wiisbye. Direktørens specialer (udpluk) fremgår af publiceringslisten nedenfor:

Wiisbye, Michael S. (2005), Principiel højesteretsdom om ulykkesforsikring, Forsikring Nr. 21. s. 20 – 23.
Wiisbye, Michael S. og C.C. Munksgaard Nielsen, (2000), Forsikrings- og erstatningsretlig domssamling: med responsa fra Forsikring & Pension og kendelser fra Ankenævnet for Forsikring, Forsikringshøjskolens Forlag.
Wiisbye, Michael S. (2000), Krav på dom efter tilkendegivelse? Ugeskrift for retsvæsen. - Årg. 134, nr. 40 S. 477-481.

Stig Jørgensen. Professor og dr. jur. og bestyrelsesmedlem siden 1978*. Stig Jørgensen har udgivet følgende(udpluk): 

Erstatning for personskade og tab af forsørger (disp.) (1957), Svie og smerte (1960; samlet udg. 1963, 3. udg. 1972), Erstatningsret (1966; 2. udg. 1972, 3. udg. 1976( s.m. Jørgen Nørgaard). Kontraktsret I-II (1971-72), Lovmål og dom (1975), Values in Law (1978).

Jens Hangaard Nielsen har været medlem af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse for region 6, tidl. Sønderjyllands Amt og næstformand. Som medlem af hovedbestyrelsen var hans ansvarsområder: 1. Forretningsudvalg, 2. Udv. For vildtforvaltning og internationalt samarbejde. 3. Nordisk Jægersamvirke. 4. Vildtforvaltningsrådet, suppl. 5. Friluftsrådet – bestyrelsesmedlem.

Men hvorledes opnår en vådeskudt retfærdighed? Ja, havde ofret været ornitolog, der havde bevæget sig ind i et område under jagt og var blevet skudt, så ville DOF ganske givet have råbt op og støttet. Havde han været cyklist, så ville Dansk Cyklistforbund have støttet. Var han blevet skudt i sin bil af et riffelskud afgivet af en jæger, så ville FDM have støttet. Danmarks Jægerforbund er ikke blot jægernes repræsentant, men samtidig aktionær i Dansk Jagtforsikring A/S med hele 49 % af aktierne og sådan har det været siden fusionen mellem foreningerne i 1992.

Som medlem af Danmarks Jægerforbund erfarede Palle Overgaard Sørensen hurtigt, at han ikke kunne påregne nogen støtte fra forbundet. Formanden i Danmarks Jægerforbund og i Dansk Jagtforsikring A/S var nemlig én og samme person.

I 2003 klagede Palle Overgaard Sørensen sin nød først til miljøministeren, der er hovedaktionæren og siden til statsministeren, miljøministerens overordnede, der svarede, at der i praksis er en ledelse af to jægere.

Se, disse to er helt sikkert gode til tingsskader og hundeskader, men ejerkredsen frygter personskaderne og for at minimere dem, så har selskabet en halvtidsansat direktør, - i øvrigt den eneste ansatte og tilligemed en særdeles velkvalificeret advokat i personerstatningssager.

Selskabets frygt for storskader kommer helt klart til udtryk i en tekst, som går igen i årsregnskaberne:

forsikringstekniske resultat. Det skal dog bemærkes, at på grund af denne usikkerhed med hensyn til erstatningshensættelserne i de store personskader, som først kan endeligt opgøres efter flere år, vil det ofte ske, at nogle års regnskabsmæssige erstatningsudgifter er stærkt påvirket af gevinst eller tab på erstatningshensættelserne for tidligere år. Tallene er således ikke udtryk for størrelsen af selve regnskabsårets skader, jfr. ovenfor. Citat slut.

Dansk Jagtforsikring A/S´ årsregnskab fra 2007 fortæller klart, at selskabet ikke har råd til sager af Palle Overgaard Sørensens størrelse; at der måske er problemer med genforsikringen og måske også med soliditeten, som det nu er kendt i bankerne. Men hvad er så problemet ud over ejerskabet og økonomien?

Dansk Jagtforsikring A/S dækker ansvarsforsikringsmæssigt jagt i Europa, men tyskerne finder ikke den danske model acceptabel; skal man på jagt i Tyskland, kræves der en tysk jagtforsikring.

Ifølge Kai Schmidt, Flensborg Rådhus, er der væsentlige dækningsbegrænsninger i den danske jagttegnsforsikring. Derfor er det nu et krav under jagt i Tyskland at indløse tysk jagttegn og tegne tysk jagtforsikring (En mulighed for dette kan være hos forsikringsselskabet Gothaer (Tobias Horz, telefon +49 461 24 806) hvor prisen for 2 uger er ca. 17 euro - 1 år / ca. 43.50 euro).

Man siger at det svejtsiske luftvåben er verdensmestre i at flyve i cirkel, fordi landet ikke er større. Dansk Jagtforsikring A/S flyver også i cirkel, og der tænkes ikke i andre løsninger. Det at Danmarks Jægerforbund har ejerskabet til Dansk Jagtforsikring A/S gør at de skaber sig fjender.

Dansk Jagtforsikring A/S har stillet spørgsmål til offeret i 8½ år. Men nu stiller vi så spørgsmålene for, at kunne indfange den decivilisering og de defekter, der er indbygget i det enestående (konstruktionen findes kun i Danmark) fænomen: Dansk Jagtforsikring A/S, som på samme tid er et monopol, et kontor, en institution og en virksomhed – men uden for markedet!!

Til sidst vil vi blot pege på det økonomiske. Det nævnes, at hver jæger i gennemsnit bruger ca. 18.000 kr. om året på sin jagt. Heraf går 530 kr. til jagttegnet hvoraf de 30 kr. er til forsikringen. Om en dansk jæger skulle betale 300 kr. for at være sikret mod det værste (det værste er ikke at blive skudt ihjel) betyder dog ikke det store, når blot man er forsvarligt forsikret. Det kunne man blive, såfremt Danmarks Jægerforbund skiftede ansigt og tog ofrets parti i en vådeskudssag. Som det er i dag, er der således en dobbelt risiko ved vådeskud mod jægere: først risikoen i selve skuddet, dernæst risikoen for at skulle gennem en lang og opslidende kamp imod forsikringsselskabet. 

Problemerne er kort som følger:

• 1. Forsikringsområdets størrelse>.
• 2. De modstridende interesser i Danmarks Jægerforbund.
• 3. Dansk Jagtforsikrings A/S økonomiske robusthed.
• 4. At der i praksis er tale om et monopoliseret partnerskab mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund og ikke som der stod skrevet en udlicitering (denne er fiktiv). Ydermere viser diskvalificeringen i Tyskland, at andre også kan se et utilstrækkeligt system.
• 5. Hvor mange har mon skulle lide den tort at blive endevendt af systemet for så at blive afvist?.

Så vores samlede konklusion bliver, at Dansk Jagtforsikring A/S er et utilstrækkeligt system. Det var et historisk partnerskab mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der som nævnt sikkert har været udmærket til at løse forsikringssager som ting og hunde. Vores løsningsforslag vil være, at ansvarsforsikringen for personskaderne fjernes fra Dansk Jagtforsikring A/S som ansvarsforsikringsområde og lægges ud i det private forsikringsmarked. Sådan var det for mange år siden før staten, mod forsikringsselskabernes protester, påtog sig opgaven.

* I statens vejledning for statsligt ejerskab gives der udtryk for, at bestyrelsesmedlemmer i statsdominerede selskaber højst sidder i 5 år (derved sikres fornyelsen).

Status quo

I begyndelsen af maj 2009 interviewede redaktionen Palle Overgaard Sørensen:

Ja, jeg er ulykkesforsikret i Tryg! I 2003 kom Arbejdsskadestyrelsen med sin udtalelse om erhvervsevne tab, som er forudsætningen for, at der kan komme en erstatning til udbetaling. Tryg betalte mig ulykkeserstatning i 2003 baseret på Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Den kunne vi så leve af i 2003 og 2004.

Ansvarsforsikringen? Ja, det er jo den, vi tegner gennem Dansk Jagtforsikring A/S. De afviste, at min helbredstilstand hang sammen med vådeskuddet! Jeg måtte derfor indbringe sagen for Vestre Landsret i september 2003, hvor Dansk Jagtforsikring A/S påstod frifindelse. Ansvarsforsikringen dækker mit krav mod ham, der skød mig. Fra 2003 har jeg ingen indtægt haft. Da jeg arbejdede med viden og hukommelsen og koncentrationsevnen forsvandt - ja, så siger det jo sig selv. På den anden side var jeg heller ikke syg og heller ikke arbejdsløs. Så ingen af disse forsikringer dækkede. Kun ansvarsforsikringen som netop dækker tab af arbejdsfortjeneste.

Hvad jeg har levet af? ”Mursten” – og, fra sidste år, da jeg blev 65 - folkepension.

Nej, jeg kender kun ét fortilfælde blandt danske jægere! Men fra fyrværkerikatastrofen i Seest, er der et betydeligt erfaringsgrundlag, som forskerne har kastet sig over og analyseret. Her viste det sig, at for de familier, hvor sagerne trak i langdrag, der var selve sagen blevet helt dominerende og ulykken som sådan af mindre betydning! Det viste sig ydermere, at det var de helt små forsikringsselskaber, der ikke kunne håndtere sagerne hurtigt og effektivt. Dansk Jagtforsikring A/S har ½ jurist ansat. Og man siger jo, at mangfoldighed skaber viden. Det er bl.a. derfor store forsikringsselskaber - med et godt omdømme - klarer sig så fint.

Vedr. sagen? Den har været berammet i september 2007, men blev udsat til juni 2008 og er så igen udsat - uden dato!

Jo, jeg vidste godt, at Danmarks Jægerforbund og Dansk Jagtforsikring A/S har et magtmiddel, - at udsætte sagen. Det var jeg blevet skriftligt advaret om kunne ske, hvis jeg tog offentligt til genmæle. Men i december 2008 syntes jeg det kunne være nok og kontaktede jer (JAGT & JÆGERE, red.)! Som PH sagde i 1965: 'Den som vover det forkerte, handler rigtigt. Derved sker det'.

Om jeg stoppede med jagten? Ja, i de første år efter vådeskuddet brød jeg mig ikke om at gå på jagt, men op på hesten igen, som man siger. Hunden trak, og i dag glæder jeg mig – ja, endda næsten mere over jagten end tidligere.

I december 2007, da vores gamle, dygtige ruhår måtte aflives, var vi heller ikke tvivl. På den igen med en ny ruhårshan. Jagten skal ikke lide under, at systemet har fejlet. Og jeg bærer stadig min gamle slidte og skudte oilskindsjakke. Hver gang en jæger spørger, om det er hagl, er svaret: ja! Og når jeg fortæller om hændelsesforløbet ryster de alle på hovedet og tror det er løgn!

Lægerne? Ja, de kalder sagsbehandlingen 'skandaløst'! Og min familie og venner har opfattet det som psykisk tortur – simpelthen! Havde jeg i 2003 stået med en afgørelse på ansvarsforsikringen, så havde jeg været under genoptræning og i arbejde igen; muligvis med begrænset kapacitet – hvem ved?

Om jeg fortryder, at jeg rejste et krav over for Dansk Jagtforsikring A/S? Som det er nu, er svaret ja.

De to interviews (bragt i JAGT & JÆGERE 2-09) blev, kort efter de var skrevet, sendt til den nu afgåede hovedbestyrelse og tidligere formand. Palle Overgaard Sørensen modtog ikke noget svar - - -  

Tekst og foto: Redaktionen / diverse kildehenvisninger

[ Vådeskud på Kollerup Gods ] [ Jagten på et defekt system ] [ konklusion ] [ vidnesbyrd_fra_retsalen.html ]