Konklusion.
Dansk Jagtforsikring A/S
Det er ved lov fastsat, at alle
jagttegnløsere skal være dækket af en ansvarsforsikring! Her
kommer Dansk Jagtforsikring A/S så ind i billedet. Og vi lægger
ud med hvem, der er de ansvarlige for denne virksomhed:
Direktøren:
Michael Steen Wiisbye. Direktørens
specialer (udpluk) fremgår af publiceringslisten nedenfor:
Wiisbye, Michael S. (2005), Principiel
højesteretsdom om ulykkesforsikring, Forsikring Nr. 21.
s. 20 – 23.
Wiisbye, Michael S. og C.C. Munksgaard
Nielsen, (2000), Forsikrings- og erstatningsretlig
domssamling: med responsa fra Forsikring & Pension og kendelser
fra Ankenævnet for Forsikring, Forsikringshøjskolens Forlag.
Wiisbye, Michael S. (2000), Krav på dom
efter tilkendegivelse?
Ugeskrift for retsvæsen. - Årg. 134, nr. 40 S. 477-481.
Bestyrelsen:
Jens Hangaard Nielsen, Stig Jørgensen og
Torben Bagh.
Kommentar:
Torben Flemming Bagh Christensen har
været medlem af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse for
region 5, tidl. Vejle Amt, indtil antallet af regioner i 2008
blev reduceret fra 14 til 8. Som medlem af hovedbestyrelsen var
hans ansvarsområder: 1. Hundeudvalg (fmd.), 2. Jagtstiudvalg
(fmd.), 3. Dansk Jagtforsikring A/S, bestyrelsesmedlem,
Sponsoreringsudvalg.
Stig Jørgensen.
Professor og dr. jur. og bestyrelsesmedlem siden 1978*. Stig Jørgensen
har udgivet følgende(udpluk):
Erstatning for personskade og tab af forsørger (disp.) (1957),
Svie og smerte (1960; samlet udg. 1963, 3. udg. 1972),
Erstatningsret (1966; 2. udg. 1972, 3. udg. 1976( s.m. Jørgen
Nørgaard). Kontraktsret I-II (1971-72), Lovmål og dom (1975),
Values in Law (1978).
Jens Hangaard Nielsen har været
medlem af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse for region 6,
tidl. Sønderjyllands Amt og næstformand. Som medlem af
hovedbestyrelsen var hans ansvarsområder: 1. Forretningsudvalg,
2. Udv. For vildtforvaltning og internationalt samarbejde. 3.
Nordisk Jægersamvirke. 4. Vildtforvaltningsrådet, suppl. 5.
Friluftsrådet – bestyrelsesmedlem.
Men hvorledes opnår en vådeskudt
retfærdighed? Ja, havde ofret været ornitolog, der havde bevæget
sig ind i et område under jagt og var blevet skudt, så ville DOF
ganske givet have råbt op og støttet. Havde han været cyklist,
så ville Dansk Cyklistforbund have støttet. Var han blevet skudt
i sin bil af et riffelskud afgivet af en jæger, så ville FDM
have støttet. Danmarks Jægerforbund er ikke blot jægernes
repræsentant, men samtidig aktionær i Dansk Jagtforsikring A/S
med hele 49 % af aktierne og sådan har det været siden fusionen
mellem foreningerne i 1992.
Som medlem af Danmarks Jægerforbund
erfarede Palle Overgaard Sørensen hurtigt, at han ikke kunne
påregne nogen støtte fra forbundet. Formanden i Danmarks
Jægerforbund og i Dansk Jagtforsikring A/S var nemlig én og
samme person.
I 2003 klagede Palle Overgaard Sørensen sin
nød først til miljøministeren, der er hovedaktionæren og siden
til statsministeren, miljøministerens overordnede, der svarede,
at der i praksis er en ledelse af to jægere.
Se, disse to er helt sikkert gode til
tingsskader og hundeskader, men ejerkredsen frygter
personskaderne og for at minimere dem, så har selskabet en
halvtidsansat direktør, - i øvrigt den eneste ansatte og
tilligemed en særdeles velkvalificeret advokat i
personerstatningssager.
Selskabets frygt for storskader
kommer helt klart til udtryk i en tekst, som går igen i
årsregnskaberne:
Citat:
Som nævnt i tidligere årsberetninger vil
skadesforløbet altid svinge meget som følge af, at
Jagtforsikringens volumen er lille i forhold til de meget store
enkeltskader, der sædvanligvis vil indtræffe med års mellemrum.
På grund af genforsikring får sådanne katastrofeskader ikke i
sig selv den helt store indflydelse på selskabets
forsikringstekniske resultat. Det skal dog
bemærkes, at på grund af denne usikkerhed med hensyn til
erstatningshensættelserne i de store personskader, som først kan
endeligt opgøres efter flere år, vil det ofte ske, at nogle års
regnskabsmæssige erstatningsudgifter er stærkt påvirket af
gevinst eller tab på erstatningshensættelserne for tidligere år.
Tallene er således ikke udtryk for størrelsen af selve
regnskabsårets skader, jfr. ovenfor. Citat slut.
Kommentar
Selskabets størrelse - som årsberetningen
peger på - og så Danmarks Jægerforbunds modstridende interesser
mellem økonomien og ofrets krav på retfærdighed harmonerer ikke
sammen - og i dette tilfælde blev det så økonomien der vandt.
Dansk Jagtforsikring A/S´ årsregnskab fra
2007 fortæller klart, at selskabet ikke har råd til sager af
Palle Overgaard Sørensens størrelse; at der måske er problemer
med genforsikringen og måske også med soliditeten, som det nu er
kendt i bankerne. Men hvad er så problemet ud over ejerskabet og
økonomien?
Dansk Jagtforsikring A/S dækker
ansvarsforsikringsmæssigt jagt i Europa, men tyskerne finder
ikke den danske model acceptabel; skal man på jagt i Tyskland,
kræves der en tysk jagtforsikring.
Ifølge Kai Schmidt, Flensborg Rådhus, er
der væsentlige dækningsbegrænsninger i den danske
jagttegnsforsikring. Derfor er det nu et krav under jagt i
Tyskland at indløse tysk jagttegn og tegne tysk
jagtforsikring (En mulighed for dette kan være hos
forsikringsselskabet Gothaer (Tobias Horz, telefon +49 461 24
806) hvor prisen for 2 uger er ca. 17 euro - 1 år / ca. 43.50
euro).
Man siger at det svejtsiske luftvåben er
verdensmestre i at flyve i cirkel, fordi landet ikke er større.
Dansk Jagtforsikring A/S flyver også i cirkel, og der tænkes
ikke i andre løsninger. Det at Danmarks Jægerforbund har
ejerskabet til Dansk Jagtforsikring A/S gør at de skaber sig
fjender.
Dansk Jagtforsikring A/S har stillet
spørgsmål til offeret i 8½ år. Men nu stiller vi så spørgsmålene
for, at kunne indfange den decivilisering og de defekter, der er
indbygget i det enestående (konstruktionen findes kun i
Danmark) fænomen: Dansk Jagtforsikring A/S, som på samme tid
er et monopol, et kontor, en institution og en virksomhed – men
uden for markedet!!
Til sidst vil vi blot pege på det
økonomiske. Det nævnes, at hver jæger i gennemsnit bruger ca.
18.000 kr. om året på sin jagt. Heraf går 530 kr. til jagttegnet
hvoraf de 30 kr. er til forsikringen. Om en dansk jæger skulle
betale 300 kr. for at være sikret mod det værste (det værste er
ikke at blive skudt ihjel) betyder dog ikke det store, når blot
man er forsvarligt forsikret. Det kunne man blive, såfremt
Danmarks Jægerforbund skiftede ansigt og tog ofrets parti i en
vådeskudssag. Som det er i dag, er der således en dobbelt risiko
ved vådeskud mod jægere: først risikoen i selve skuddet, dernæst
risikoen for at skulle gennem en lang og opslidende kamp imod
forsikringsselskabet.
Problemerne er kort som følger:
- 1. Forsikringsområdets størrelse>.
- 2. De modstridende interesser i Danmarks Jægerforbund.
- 3. Dansk Jagtforsikrings A/S økonomiske robusthed.
- 4. At der i praksis er tale om et monopoliseret partnerskab
mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund og ikke
som der stod skrevet en udlicitering (denne er fiktiv). Ydermere
viser diskvalificeringen i Tyskland, at andre også kan se et
utilstrækkeligt system.
- 5. Hvor mange har mon skulle lide den tort at blive
endevendt af systemet for så at blive afvist?.
Så vores samlede konklusion bliver, at
Dansk Jagtforsikring A/S er et utilstrækkeligt system. Det var
et historisk partnerskab mellem Skov- og Naturstyrelsen og
Danmarks Jægerforbund, der som nævnt sikkert har været udmærket
til at løse forsikringssager som ting og hunde. Vores
løsningsforslag vil være, at ansvarsforsikringen for
personskaderne fjernes fra Dansk Jagtforsikring A/S som
ansvarsforsikringsområde og lægges ud i det private
forsikringsmarked. Sådan var det for mange år siden før staten,
mod forsikringsselskabernes protester, påtog sig opgaven.
* I statens vejledning for statsligt
ejerskab gives der udtryk for, at bestyrelsesmedlemmer i
statsdominerede selskaber højst sidder i 5 år (derved sikres
fornyelsen).
Status quo
I begyndelsen af maj 2009 interviewede
redaktionen Palle Overgaard Sørensen:
Ja, jeg er ulykkesforsikret i Tryg! I 2003
kom Arbejdsskadestyrelsen med sin udtalelse om erhvervsevne tab,
som er forudsætningen for, at der kan komme en erstatning til
udbetaling. Tryg betalte mig ulykkeserstatning i 2003 baseret på
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Den kunne vi så leve af i 2003
og 2004.
Ansvarsforsikringen? Ja, det er jo den, vi
tegner gennem Dansk Jagtforsikring A/S. De afviste, at min
helbredstilstand hang sammen med vådeskuddet! Jeg måtte derfor
indbringe sagen for Vestre Landsret i september 2003, hvor Dansk
Jagtforsikring A/S påstod frifindelse. Ansvarsforsikringen
dækker mit krav mod ham, der skød mig. Fra 2003 har jeg ingen
indtægt haft. Da jeg arbejdede med viden og hukommelsen og
koncentrationsevnen forsvandt - ja, så siger det jo sig selv. På
den anden side var jeg heller ikke syg og heller ikke
arbejdsløs. Så ingen af disse forsikringer dækkede. Kun
ansvarsforsikringen som netop dækker tab af arbejdsfortjeneste.
Hvad jeg har levet af? ”Mursten” – og, fra
sidste år, da jeg blev 65 - folkepension.
Nej, jeg kender kun ét fortilfælde blandt
danske jægere! Men fra fyrværkerikatastrofen i Seest, er der et
betydeligt erfaringsgrundlag, som forskerne har kastet sig over
og analyseret. Her viste det sig, at for de familier, hvor sagerne trak i langdrag, der
var selve sagen blevet helt dominerende og ulykken som sådan af
mindre betydning! Det viste sig ydermere, at det var de helt små
forsikringsselskaber, der ikke kunne håndtere sagerne hurtigt og
effektivt. Dansk Jagtforsikring A/S har ½ jurist ansat. Og man
siger jo, at mangfoldighed skaber viden. Det er bl.a. derfor
store forsikringsselskaber - med et godt omdømme - klarer sig så
fint.
Vedr. sagen? Den har været berammet i
september 2007, men blev udsat til juni 2008 og er så igen udsat
- uden dato!
Jo, jeg vidste godt, at Danmarks
Jægerforbund og Dansk Jagtforsikring A/S har et magtmiddel, - at
udsætte sagen. Det var jeg blevet skriftligt advaret om kunne
ske, hvis jeg tog offentligt til genmæle. Men i december 2008
syntes jeg det kunne være nok og kontaktede jer (JAGT & JÆGERE,
red.)! Som PH sagde i 1965: 'Den som vover det forkerte,
handler rigtigt. Derved sker det'.
Om jeg stoppede med jagten? Ja, i de første
år efter vådeskuddet brød jeg mig ikke om at gå på jagt, men op
på hesten igen, som man siger. Hunden trak, og i dag glæder jeg
mig – ja, endda næsten mere over jagten end tidligere.
I
december 2007, da vores gamle, dygtige ruhår måtte aflives, var
vi heller ikke tvivl. På den igen med en ny ruhårshan. Jagten
skal ikke lide under, at systemet har fejlet. Og jeg bærer
stadig min gamle slidte og skudte oilskindsjakke. Hver gang en
jæger spørger, om det er hagl, er svaret: ja! Og når jeg
fortæller om hændelsesforløbet ryster de alle på hovedet og tror
det er løgn!
Lægerne? Ja, de kalder sagsbehandlingen
'skandaløst'! Og min familie og venner har opfattet det som
psykisk tortur – simpelthen! Havde jeg i 2003 stået med en
afgørelse på ansvarsforsikringen, så havde jeg været under
genoptræning og i arbejde igen; muligvis med begrænset kapacitet
– hvem ved?
Om jeg fortryder, at jeg rejste et krav
over for Dansk Jagtforsikring A/S? Som det er nu, er svaret
ja.
I
august 2007 sendte Palle Overgaard Sørensen den første
artikel (bragt i JAGT 1-09) til Danmarks Jægerforbunds
formandskontor. Herfra blev artiklen sendt videre til forbundets
medlemsblad, JÆGER, hvor redaktionen fravalgte den!
De to interviews (bragt i JAGT & JÆGERE
2-09) blev, kort efter de var skrevet, sendt til den nu afgåede
hovedbestyrelse og tidligere formand. Palle Overgaard Sørensen
modtog ikke noget svar - - -
Tekst og foto: Redaktionen / diverse
kildehenvisninger
[ Vådeskud på Kollerup Gods ] [ Jagten på et defekt system ] [ konklusion ] [ vidnesbyrd_fra_retsalen.html ]
|