 |
Rapport: Vadehavet skal ikke være frilandsmuseum
Vadehavet skal ikke være et stort frilandsmuseum. Økonomisk vækst og naturbeskyttelse kan ifølge ny rapport sagtens forenes i det sårbare område.
Økonomisk vækst kan sagtens forenes med naturbeskyttelse og miljøhensyn i Vadehavsregionen. Det fastslår en rapport fra Vadehavsforum, der er et tværnationalt råd for omkring 40 foreninger, erhvervsliv samt lokale myndigheder fra Vadehavsområdet i Danmark, Tyskland og Holland.
Rådet, som netop har afleveret sin afsluttende rapport, blev nedsat i 2001 som et middel til at imødegå årelang og voldsom lokal kritik af de nationale myndigheders strikse forvaltning af det sårbare 14.000 kvadratkilometer store område.
Ifølge den ny rapport er der ingen grund til, at Vadehavet ikke skal kunne forene økonomi med økologi og erhvervsliv med ederfugle. Regeringerne i Danmark, Tyskland og Holland opfordres til at lade den fremtidige udvikling af Vadehavsregionen bygge på det regionale samarbejde.
Ritzau 12. februar 2005
Hos Dansk Land- og Strandjagt glæder vi os over, at det nu ser ud til, at man i højere grad vil lytte til de lokale interesser. Følg med i debatten om Vadehavets fremtid.

Stor kobbersneppe. Foto: Nils Lisborg, Naturgrafik.dk |
|




|