|
Lad bukkene have fred til efter brunsten.
En holdningsændring til vores afskydningspolitik af råvildt er på vej. Siden de første ytringer fra Råvildtforeningen er det tydeligt, at mange jægere har ændret holdning, og endnu flere har tænkt grundigt over problemerne, ikke bare råvildtets og råvildtjægernes, men også vores etiske image i resten af samfundet.
Dette er for tiden ret godt, og det er sandelig også af afgørende betydning for al fremtidig jagtudøvelse i Danmark. Imidlertid står det også klart, at rigtig mange vil modsætte sig en udskydelse af forårsjagten på råbuk til efter brunsten. Det er helt forståeligt. Foråret er en skøn tid at bevæge sig i naturen på, foruden den kendsgerning, at det er noget nemmere at nedlægge en buk på den tid.
Senest ser jeg en skematisk teori, der går ud på at forkorte forårsjagten på råbuk for så til gengæld at udvide efterårsjagten på samme. Det i sig selv kunne være et skridt i den rigtige retning, men der skal mere end almindelig optimisme til for at tro, at det vil ændre mærkbart på kønsfordelingen med en sundere råvildtbestand til følge. Jeg kommer til at tænke på en folkelig talemåde: Det er lige meget, hvor meget man vrider sig, så vender num… alligevel bagud!
Desværre tror jeg kun, der er en effektiv vej, nemlig at lade bukkene i fred til efter brunsten. Dette har desuden den fordel, at vi slipper for uhensigtsmæssig forstyrrelse af råer med nysatte lam. En anden vej er naturligvis, at gøre forårsjagten på råbuk til det, der var praksis i starten (cirka 70 år siden), nemlig kun at bortskyde et mindre antal bukke, som man anså for at være over den bedste alder eller uønsket af andre grunde. Dette ses i andre europæiske lande. Vi skal bare huske på, at i disse lande er al jagt benhårdt administreret af dygtige folk, som har kontrol over flere tusinde hektar. I disse lande ved man nøjagtig hvor mange, og hvilke bukke man vil af med om foråret. Jeg vil nødig se en lignende administration i Danmark, dertil er vi vist lidt for liberale! Det er selvfølgelig dejligt, at være gæst i disse lande, knap så spændende er det sikkert at være menig jægersmand.
En anden betragtning, der støder mig, er et forslag om at bortskyde lam i september. Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en del af jægerstanden, som har erfaring til kun at bortskyde de ”for dårlige” lam, og hvordan vil det mon påvirke vores image, at vi vil til at aflive lam, hvor modermælken stadig løber ud af mundvigene. Intentionerne er sikkert gode nok, men ikke gangbare her i landet. Én ting er jeg helt klart enig i. Der skal mere til, end bare at ændre bukkejagten. Vores afskydningspolitik på råer bør optimeres, måske til i nærheden af det dobbelte. En selektiv afskydning på et tidspunkt, hvor de store selskabsjagter er ophørt, ville være optimalt til ”stille” jagt. Til glæde og udfordring for os jægere, og til gavn for råvildtbestandens trivsel på længere sigt. Derfor kunne jagttid på rå og lam fra 1.-11. til 15.-2. (den sidste måned uden drivende hund) være en vej at gå.
En anden vej er at mindske riffeljagt til et minimum. Hvis man fx ser på Bornholm isoleret, er det nok den landsdel, der i øjeblikket huser den bedste og sundeste råvildtbestand. En meget væsentlig grund til dette må antages at hænge sammen med, at cirka. 90% af råvildtet der, nedlægges med hagl. På en almindelig drivjagt med haglvåben skydes, hvad der nu tilfældigt kommer for, dette giver som regel en jævn fordeling, alders- og kønsmæssigt, altså en neutral afskydning. Dette er bestanden sandsynligvis gearet til at klare uden negative udsving. De samme tendenser ses i øvrigt i nogle områder af Jylland. Derfor kan man ikke seriøst gå ind for at afskaffe råvildtjagt med haglvåben af biologiske og etiske grunde, såfremt udøverne lever op til en rimelig standart. Om man så personligt foretrækker jagt med riffel, er en helt anden sag.
Vi må dog nok i fremtiden indstille os på en mere jævn, eller allerhelst i hvert fald for en tid, positiv afskydningspolitik. Så længe vi stadig har bukkejagt før brunst, er det en misforståelse, når man med stolthed proklamerer: Hos os skyder vi så sandelig kun seksendere! Det er ingen god ide, at klippe hele toppen af det eksisterende avlsmateriale væk. En mere jævn afskydning er at foretrække, så længe man antalsmæssigt holder sig på et passende niveau. Allerbedst for vores råvildtbestands trivsel og dermed også for os jægere, i hvert fald på længere sigt, ville det være at få skruet en jagttid sammen, som medvirker til, at alders- og køns sammensætningen i brunstperioden er optimal, dvs. kamp- og konkurrencemæssigt bukkene imellem. Således har naturen altid frembragt de bedste resultater. Dette kræver naturligvis også, at vi som jægere på de givne tidspunkter forstår, at administrere vores afskydning nogenlunde rigtigt, og nogenlunde er godt nok! Naturen kan sagtens bære enkelte fejltagelser, bare det ikke sker så massivt, som det vi ser i øjeblikket. Fortsætter vi som nu, vil det sandsynligvis resultere i en endnu svagere råvildtbestand, muligvis ikke antalsmæssigt men kvalitetsmæssigt, og det kan vi vel ikke være særligt tilfredse med!
Det skal her understreges, at når jeg taler om en sund bestand menes voksne dyr med normal vægt (18-22 kg brækket). Kropsvægt og køns sammensætning er, hvad vi først og fremmest bør fokusere på, så skal det på hovedet af bukkene nok følge med senere til glæde for de, som nu har dette som interesse.
Tekst: Mogens Hartmann - råvildtforeningen.dk
|
|
