Jagt‎ > ‎

Fiskenyt


Skarven er hård ved stallingen i Kongeåen


Læs mere her.


(Kilde: Danmarks Tekniske Universitet - FISKEPLEJE.DK.)




Fangstjournalen fra DTU - holder styr på dine fisketure og hjælper fiskebestandene

DTU Aqua har udviklet en online fangstjournal til computer og smarttelefon med det formål at få mere viden om fiskebestande. 


Fangstjournalen fra DTU er et tilbud til lystfiskere, som vil gøre en forskel for fiskebestandene. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri. Fangstjournalen giver desuden mange andre fordele for lystfiskeren. 

Læs mere her.




Nye regler skal gøre det nemmere at fange sild, skrubber og aborrer i Nissum Fjord

Læs mere her.





Skarv og fiskehejre æder mange ørreder i Hald Sø 


En undersøgelse i Hald Sø har vist, at der er en sammenhæng mellem tilbagegangen i ørredbestanden og en nærliggende og støt voksende skarvkoloni, som er etableret gennem de senere år, samt til en fiskehejrekoloni et stykke derfra.

Læs mere her.

                                                                                                                                                                                                                     Kilde Danmarks Tekniske Universitet Aqva “www.Fiskepleje.dk




En redningsvest redder liv. Så sørg for at bruge vesten, når du er på vandet.

Det er budskabet i en kampagne, som TrygFonden, Søsportens Sikkerhedsråd og Beredskabsforbundet kører i øjeblikket.
 

Meningen med kampagnen er at få flere fritidsfiskere til at tage redningsvest på. I 2012 omkom 18 fritidsfiskere og lystsejlere nemlig, og 16 af dem bar ikke vest.
 
NaturErhvervstyrelsen har valgt at bakke op om kampagnen, og fritidsfiskere, der har købt et fritidsfiskertegn, har modtaget et brev fra styrelsen med materiale om, hvor vigtigt det er at bruge redningsvest.
 
”Vi vil meget gerne bakke op om det gode budskab og håber, at den lidt alternative kampagne vil kunne få flere fritidsfiskere til at tænke sig om en ekstra gang og tage redningsvest på, når de sejler ud. Uden vest kan det risikere at blive med livet som indsats,” siger Jakob Munkhøj Nielsen, enhedschef i Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen.
 
TrygFonden har finansieret kampagnen "Brug vesten", og der er ikke brugt fisketegnsmidler på kampagnen.
 
Læs mere om fritidsfiskeri her 

                                                                                                                                                                                    Kilde: Naturerhvervsstyrelsen



Lyst- og fritidsfiskere bidrager til fiskenes ve og vel

Lyst- og fritidsfiskeri er en af de mest udbredte fritidsaktiviteter i Danmark, og forårsvejret lokker flere fiskere ud med snøren.

Søndag er det Lystfiskeriets Dag, og tusindvis af lystfiskere køber hvert år et fisketegn for at kunne fiske ved de danske kyster, fjorde og vandløb.

Pengene fra salg af fisketegn bliver hvert år brugt til fiskepleje og er dermed til stor gavn for lyst- og fritidsfiskerne selv. I år er der tale om godt 42 mio. kr., som bruges til at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene herunder naturgenopretning.

”Det gør vi blandt andet ved at udsætte fisk, forbedre fiskenes leveforhold i vandet, men også ved at fremme forskning, der yderligere kan styrke indsatsen til gavn for fiskebestandene. Vores indsats for fiskeplejen er afgørende, for at vi kan have et godt lyst- og fritidsfiskeri, som mange danskere og turister nyder godt af,” siger Jakob Munkhøj Nielsen, enhedschef i Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen.

NaturErhvervstyrelsen har gjort det nemt at købe fisketegn ved at lave en mobilapp, hvor lystfiskere udover at købe fisketegn blandt andet kan få et hurtigt overblik over, om de befinder sig i et fredningsbælte, hvor man ikke må fiske.

Se mere om mobil app,en her

Kilde: NaturErhvervstyrelsen





Fang kun de lovlige fisk

Hvert forår stiger antallet af fiskere i Danmark. De kan nu få hjælp til at undgå at fiske fredede fisk og til at få bedre styr på reglerne.
Hvor må man fiske? Hvilke fisk er fredet hvornår? Og hvordan måler man selv maskerne i sit garn?

Som erhvervsfisker, bierhvervsfisker eller lyst- og fritidsfisker er det ikke altid lige let at finde rundt i den gældende fiskerilovgivning i det lokale område. Det skyldes ikke mindst, at lovgivningen om de indre, danske farvande er et resultat af mange forskellige bekendtgørelser.

Derfor har NaturErhvervstyrelsen i tæt samarbejde med en række lokale fritidsfiskerforeninger i Jylland lavet en folder, så det er hurtigt og nemt at få et overblik over reglerne i udvalgte områder.
- Vi ved, at det kan være svært for den enkelte at få det rette overblik over de mange forskellige regler. Derfor har vi lavet denne folder, så man nemt og hurtigt kan få styr på reglerne om eksempelvis de fredede områder og mindstemål for fisk og krebsdyr, siger fiskerikontrollør Michael Søballe Larsen fra NaturErhvervstyrelsen.

Gode erfaringer fra Nissum Fjord
Folderne indeholder blandt andet satellitfotos med fredningsbælter og skemaer for særlige regler og forhold. Fredningstider og periodevise redskabsbegrænsninger er desuden indtegnet i et ”årshjul”, hvor man hurtigt kan aflæse, om der er særlige forhold, man skal være opmærksom på.
Det er gode erfaringer fra et lignende projekt i Nissum Fjord, der har ført til, at NaturErhvervstyrelsen har lavet folderne. I alt er der lavet foldere for 14 lokalområder i tæt samarbejde med de lokale fritidsfiskeriforeninger.

Lokalområderne er: Hjarbæk Fjord – Hals - Kolding Fjord - Ferring Sø, veserne, Hygum Nor og tilhørende kanaler - Als og Sundeved – Frederikshavn - Limfjorden (kun hummere) - Limfjorden Nordvest - Kalø Vig og Ebeltoft - Randers Fjord - Nissum Fjord - Mariager Fjord - Kilen ved Struer - Ringkøbing og Stadil Fjorde

Folderne kan hentes her.

Maj/2013

Kilde: Naturerhvervsstyrelsen


Lystfiskeri


Det Dyreetiske Råd arbejder i øjeblikket på en udtalelse om lystfiskeri, der er flere problemstillinger, kan fisk føle smerte? I forbindelse med genudsætning. Fiskeri med levende agn, hvorvidt det er etisk korrekt, osv.

Det Dyreetiske Råd blev nedsat første gang den 7. januar 1992. Rådet udtaler sig typisk om overordnede emner og går ikke ind i enkeltsager, i 2010 kom rådet med en udtalelse om jagt.

I december 2012 var Danmarks sportsfiskerforening til møde med dyreetisk råd. I møderne deltager også repræsentanter fra Ferskvandsfiskeriforeningen, Dansk Havfisker Forbund, Federation of Fly Fishers Denmark og Fiskeringen.

Marts/2013



Fisk vandrer væk fra søer for at undslippe rovdyr

En undersøgelse har vist at jo længere tid fiskene var ude af søen om vinteren jo mindre var deres risiko for at blive spist af skarv.
2000 skaller udstyret med mini-brobizzer har vist, at fisk, ved at migrere, kan undgå at blive spist.
Den undseelige skalle, som alle børn, der har fisket med orm og krog har prøvet at fange, har fået endnu et krav på berømmelse: Mere end 2000 skaller i to jyske søer har hjulpet biologer fra DTU Aqua med at bevise, hvad man hidtil kun har antaget: At dyr som gevinst ved at migrere mellem levesteder kan undgå at blive ædt!  
Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.  
”Når vi skal bevæge os fra sted til sted, så skal der være et formål. Så hvorfor flytter dyr sig, som de gør? Det kan man have nogle teoretiske bud på, men de kan være svære at teste i virkeligheden. Derfor er det meget spændende, at vi nu har kunnet vise eksperimentelt, at der er en gevinst ved at flytte sig mellem forskellige levesteder, nemlig at man kan undgå at blive spist,” fortæller seniorforsker Christian Skov, DTU Aqua, som er hovedforfatter på artiklen i Biology Letters.  

Forskerne har i løbet af en fireårig periode mærket mere end to tusinde skaller med små elektroniske mærker, ala mini-brobizzer, og omdannet to jyske søer (Viborg Sø og Loldrup Sø) til forsøgsområder. På den måde har man, ved hjælp af lytte-antenner monteret i de vandløb, som løber til og fra søen, kunnet følge hver enkelt fisks rejse ind og ud ad søen året igennem.
Tusindvis af skaller og andre fredfisk kan vandre ud af søer for i en periode at opholde sig i vandløb.

Genfandt mærker i skarvkoloni
Resultatet viste, at overraskende mange skaller forlod søen om vinteren. De svømmede med andre ord fra et område med mad nok og ud i vandløbene, hvor man risikerer at sulte:
”I søen vil der være mad, i vandløb er der mindre, hvilket vi også kan se på, at fiskemaverne der er mere tomme,” fortæller Christian Skov, DTU Aqua.  
Svaret, på hvorfor mange skaller alligevel forlod søen, fandt Christian Skov og kolleger i en nærliggende skarvkoloni. Her genfandt biologerne ved hjælp af en minesøger pitmærker fra fisk spist af skarver.
”Ved at gå tilbage og se på data for hver enkelt af de spiste fisks færden indtil den blev spist, kunne vi bevise eksperimentelt, for første gang for nogen dyreart, at dyr kan have en konkret fordel ved at vandre i forhold til at undgå at blive ædt. Helt konkret kunne vi vise, at jo længere tid en fisk var ude af søen om vinteren jo mindre var dens risiko for at blive spist af skarv,” fortæller seniorforskeren. At der er helle i åerne skyldes formodentlig, at skarven ikke kan dykke effektivt på lavt vand i de forholdsvis små vandløb, der her er tale om.

Kun nogle vandrer
Det næste logiske spørgsmål er så selvfølgelig, hvorfor ikke alle skaller forlader søen. For forskernes overvågning af fiskenes bevægelser viste, at kun en del af fiskene migrerede.

For er man så stor, at man er udenfor fare for at blive spist, eller så udhungret, at man ikke kan klare turen ud i det strømmende, madfattige vand, så er det en bedre forretning at blive tilbage i søen, trods alt. Det baserer forskerne blandt andet på resultater fra mærkninger af brasen og gedder i søen, som gruppen tidligere har publiceret:
”Der er omkostning ved at migrere, da det koster energi at flytte sig og at opholde sig i strømmende vand. Har fisken ikke fået opbygget tilstrækkelig med fedtdepoter om sommeren, så kan fisken have for få ressourcer til vinterens ophold i vandløbet og så er det formodentlig bedre at tage chancen ved at blive tilbage i søen.”
Undersøgelsen blev lavet i samarbejde med kolleger fra Lunds Universitet, Sverige og Eawag i Schweiz og var finansieret af Fiskeplejen og Det svenske strategiske forskningsråd.
Kilde: DTU-aqua - Fiskepleje.dk

Kilde Danmarks Tekniske Universitet Aqva “www.Fiskepleje.dk”


Fritidsfiskere ved kysterne fanger især skrubbe, ål og ålekvabbe

100 fritidsfiskere registrerer hver måned deres fangster og sender dem til DTU Aqua. Ny rapport viser, at de især fanger skrubbe, ål og ålekvabbe, men også at for eksempel sort hummer og fjæsing er almindelige fangster i nogle farvande
Både fritidsfiskere og forskere er interesserede i at vide mere om fiskebestandene i kystområderne. I 2002 indledte de danske fritidsfiskerorganisationer og DTU Aqua derfor et samarbejde, hvor fritidsfiskerne skulle registrere, hvad de fangede, og forskerne skulle bearbejde fangstdata. Dette samarbejde har udviklet sig siden. Fangstmetoderne er blevet mere standardiserede, og en større del af de danske kyststrækninger er nu omfattet af registreringerne. I 2002 var der ca. 40 fiskere med i projektet, mens tallet i dag er ca. 100.
 
Sådan foregår registreringen
De fritidsfiskere, der deltager i projektet - de såkaldte nøglefiskere - fisker hver måned på faste positioner med ens redskaber (tre garn og/eller tre ruser). Det skaber et godt sammenligningsgrundlag for resultaterne og et værdifuldt billede af udviklingen i fiskebestandene i kystområderne.
 
Fiskerne får stillet redskaberne gratis til rådighed af fiskeplejen, og de vælger selv deres positioner i samarbejde med DTU Aqua. På de fleste positioner er der udlagt en temperaturlogger, der måler vandtemperaturen omkring fiskeredskabet hver tredje time året rundt, så vi får viden om temperaturens og klimaændringernes indvirkning på fangsterne.
 
Efter fangsten registrerer fritidsfiskerne art og antal og måler længden af hver fisk. Alle resultater sendes til DTU Aqua, som står for den videre bearbejdning af data. Fiskerne anvender også deres egne redskaber, men indberetter ikke disse fangster.
 
Hvad bliver der fanget?
Fangst Registreringen viser, at særligt tre arter – skrubbe, ål og ålekvabbe – bliver fanget på alle lokaliteter. Det afspejler, at disse arter er blandt de mest udbredte større fiskearter ved de danske kyster, og at de kan tilpasse sig det skiftende miljø i de kystnære områder, hvor for eksempel temperatur og saltholdighed varierer meget i løbet af et døgn.
 
Som noget nyt er den sorte hummer dog blevet en af de hyppigst fangede arter i den vestlige Limfjord, og i det nordlige Kattegat fanges fjæsing som en af de mest almindeligt fangede arter.
Læs rapporten her

Kilde Danmarks Tekniske Universitet Aqva “www.Fiskepleje.dk”




TILBAGEGANG I YNGLENDE SKARVER OPHØRT


Det går igen fremad for bestanden af ynglende skarver i Danmark. I 2012 var der 27.109 par ynglende skarver, og det er 1.567 flere par end i 2011.
Det fremgår af den årlige opgørelse over Danmarks ynglebestand af skarver fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
.

Se rapporten her.


Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.



Fiskeri i saltvand - lokale love og regler


For at skabe større kendskab til lokale fiskeriregler i de kystnære områder har Fiskerikontrollen, DTU Aqua og udøvere af fiskeriet i samarbejde lavet informationsfoldere og temasider for fiskeri i udvalgte kystområder.

Det er intentionen at udvide informationsniveaet om de lokale regler og de vil blive publiceret på denne side.

 Information om fiskeriregler er beskrevet i følgende foldere og temasider og du kan downloade folderne og se temasider nedenfor.

 Information om særlige regler for fiskeri:
 
    Regler for fiskeri i Kolding Fjord september 2012
    Regler for fiskeri i Hjarbæk Fjord - august 2012
    Regler for fiskeri i Ferring Sø - august 2012 
    Regler for fiskeri ved Als og Sundeved - august 2012
    Regler for fiskeri i Farvandet ved Hals - august 2012
    Regler for fiskeri ved Frederikshavn juni 2012
    Regler for fiskeri i Kalø Vig & Ebeltoft Vig juni 2012
    Regler for fiskeri i Randers Fjord - juni 2012
    Regler for fiskeri i Ringkøbing og Stadil fjorde - juni 2012
    Regler for fiskeri i Limfjorden nordvestlige område - juni 2012
    Regler for fiskeri i Kilen ved Struer - juni 2012
    Regler for fiskeri i Nissum Fjord og Felsted Kog - maj 2012
    Regler for fiskeri i Lønnerup Fjord - maj 2012
    Regler for fiskeri i Mariager Fjord - juni 2012
    Lokalfredning og mindstemål for hummere i Limfjorden
    Regler for fiskeri efter ål i vandløb, søer og kyst


Kilde: www.fiskepleje.dk


Fredningstider for fisk

Fredningstider i ferskvand

Art                      Start    Slut    Note
Bækørred            16/11   15/1
Ferskvandskrebs  1/10   31/7  Hunkrebs 
                           1/10   31/3  Hankrebs
Gedde                   1/4   30/4
Havørred             16/11  15/1
Helt & Heltling       1/11  31/1
Laks                   16/11  15/1
Sandart                  1/5  31/5
Skrubbe                15/2  14/5 Hunskrubber m rogn
Snæbel Totalfredet
Stalling Totalfredet
Sø-ørred               16/11  15/1

Fredningstider i saltvand
Art             Start       Slut            Note
Gedde           1/4     15/5
Havørred    16/11     15/1    Havørred i gydedragt (farvede fisk)
Helt             1/11     31/1   I Ringkøbing og Stadil fjorde er helt dog fredet i perioden 1. november - 28.(29.) februar
Laks           16/11     15/1    Laks i gydedragt (farvede fisk)
Rødspætte (Hun)15/1  30/4 Skagerak, Kattegat, Vestlige Østersø, Øresund, Isefjorden, Roskilde Fjord, Limfjorden.
Skrubbe (Hun) 1/2  30/4      Vestlige Østersø og Lillebæltsområdet (område 22).
Snæbel         15/9     31/1   Drægtige hunner

Bemærk: I salte vande gælder fredning af laks og ørred kun farvede fisk, dvs. fisk i yngledragt. I fredningsperioden må kun helt blanke fisk med løse skæl hjembringes. Farvede fisk skal straks og så nænsomt som muligt genudsættes.
Havørred i gydedragt (farvede fisk)