Jagt‎ > ‎

Hundenyt


Kromix er sponsor for Dansk Land og Strandjagt


Generalforsamling i Dansk Schweisshundeforening.
Dansk Land og Strandjagt har netop deltaget i Dansk Schweisshundeforenings ordinære generalforsamling på Fyn. Formanden Michael Ramlau aflagde beretning, som blev godkendt, derefter fremlagde kassereren Finn Møller regnskabet, som også blev godkendt. Under indkomne forslag var der forslag om at støtte foreninger og klubber ikke har stemmeret, men kun taleret ved generalforsamlingen, det blev vedtaget.
Dansk Land- og Strandjagts delegerede Erik Clausen opfordrede foreningen til at sikre, at der ikke ville blive gjort forskel på medlemsforeningerne, hvilket der var bred enighed om.

http://www.schweisshunden.dk/Dansk Schweisshundeforening blev stiftet i 1990. Foreningen har i dag omkring 500 medlemmer. Sidste år besluttede Dansk Land- og Strandjagts hovedbestyrelse at være støttemedlem i Dansk Schweisshundeforening.

Dansk Schweisshundeforening/schweisshunderegisteret kan i år fejre 40 års jubilæum i august. Vores kontaktperson til Dansk Schweisshundeforening har i mange år været schweisshundefører i Sønderjylland og var i 1990 med til at stifte Dansk Schweisshundeforening.

Starten på det hele var schweissregisteret, der blev lavet i 1975 af Torben Bakholt. I 1987 var der registreret 90 schweisshundeførere i Danmark, i dag er der omkring 190.

Dansk Schweisshundeforening/schweisshunderegisteret har nu i 40 år været til gavn for danske jægere og bilister der påkører dyr.





Dansk Schweisshundeforening

afholder ordinær generalforsamling den 28 februar på Fjelsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby.


Dansk Land og Strandjagt er støttemedlem i Dansk Schweisshundeforening, og bidrager derved med videreudvikling af schweisshunde arbejdet i Danmark, ved eftersøgning af nødstedt/påkørt vildt.


Godt tilbud til medlemmer af Dansk Schweisshundeforening.











Fødevarestyrelsen udvider anbefalinger om ormebehandling af hunde
Nyt fund af rævens dværgbændelorm, cirka 100 kilometer fra tidligere fund, får Fødevarestyrelsen til at udvide anbefaling om ormebehandling til hunde, fra kun at gælde Tønder Kommune til at gælde hele landet.
Læs anbefalingen her



Nye regler på vej for hunde.

Netop nu har Dansk Land og Strandjagt et nyt udkast til nye regler for hunde til udtalelse fra Fødevarestyrelsen. De nye regler skal erstatte de tidligere, samtidig skal regler om hunde samles i en lov, hvilket vi tidligere har anbefalet.
I forbindelse med Dansk Land og Strandjagts arbejde med at gennemgå udkastet har det været nødvendigt at stille styrelsen nogle opklarende spørgsmål, som vi PT ikke har fået svar på.
Den forhadte paragraf om aflivning af hunde ændres, Dansk Land og Strandjagt har tidligere protesteret over aflivning i januar 2013 til politidirektøren i forbindelse med aflivning af en hund, der var i snor, efter angreb af en løsgående hund. Vi har også tidligere indsendt vores bemærkninger til Naturerhvervsstyrelsen om reglerne for hunde, samt tidligere skrevet til ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med forslag til hundelov.
Vi forventer at være færdige med at gennemgå udkastet om ca. en uges tid, og vores tidligere bemærkninger vil stadig være vores holdninger.
I de nye regler er besiddelse og avl af 13 hunderacer stadig forbudt, hvilket Dansk Land og Strandjagt ikke er uenig i, men det virker mærkeligt, at der laves plejeplan for ulve, der er mere farlige end de 13 hunderacer. I Sverige var der i 2008 41 hunde, der blev angrebet af en ulv, hvoraf 27 døde.
Nuværende regler for hunde kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside:
Hundes færden med eller uden snor er reguleret i hundeloven og naturbeskyttelsesloven.
Forudsætningen for at lufte en hund uden snor er, at man har fuld kontrol over den og den ikke forvolder andre skade. Fuld kontrol vil sige, at man til hver en tid kan standse hunden fra at foretage sig noget den ikke må, fx jage/angribe et dyr, og at den kommer, når der kaldes.
I byer og bymæssig bebyggelse må hunde, under fuld kontrol, luftes uden snor, med mindre Kommunalbestyrelsen bestemmer andet.
Uden for bymæssig bebyggelse må hunde luftes uden snor, men de må ikke strejfe om.
I skove skal hunde luftes i snor, med mindre der er tale om en hundeskov.
På strande skal hunde luftes i snor i perioden 1. april – 31. september.
Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr.
På udyrkede arealer skal hunde luftes i snor.
På klitfredede arealer skal hunde luftes i snor.

På private arealer må hundeluftning uden snor kun ske med ejerens tilladelse.
Der gælder særlige regler for de ulovlige racer, de skal altid bære mundkurv og føres i en max 2 meter lang og fast snor. Dog kan de gå løse i hundeskove, men skal være iført mundkurv.
 Med indførelse af den nye hundelov pr. 1. juli 2010 blev bødetaksterne skærpede – således koster det 1000 kr. hvis hunden ikke bærer hundetegn,
2000 kr. hvis den ikke er id mærket og registreret,
3000 kr. hvis den ikke er ansvarsforsikret og
2000 kr. hvis den løber hjemmefra.




Dansk Land og Strandjagt skriver til politidirektøren for Nordsjællands politi,

i forbindelse med sagen om schæferhunden Thor, der blev krævet aflivet efter, den blev angrebet af en løsgående hund, og forsvarede sig. Det er svært for Dansk Land og Strandjagt at se det rimelige i, at en hund der går i snor, skal aflives, efter at en fritgående hund angriber den, det er ikke unormalt at en hund der angribes forsvarer sig.
For jægere, hunde sportsfolk og civile hundeførere, vil kendelsen i denne sag kunne give store problemer, hvis en hund bliver angrebet, og herefter skal aflives for at forsvare sig.

Den trufne afgørelse er baseret på hundelovens § 6, stk. 5. Efter det oplyste blev schäferhunden ført koblet, og den angribende hund var ikke bundet i snor, kæde eller blev ført koblet. Det er derfor svært for foreningen at se det lovmedholdelige i sagens afgørelse.
Konklusionen heraf må derfor være, at en jæger risikerer at miste sin dyrebare jagthund, hvis naboens hund begiver sig ind på jagtområdet, og angriber jægerens hund, som muligvis forsvarer sig. Dette forudsætter naturligvis, at naboen anmelder jægerens hund som aggressor.

Iflg. "bekendtgørelse om udtagelse af visse hunde fra båndpligt", må de nævnte hunde, uanset
kommunalbestyrelsens bestemmelser om båndpligt, føres uden bånd i byer og områder med
bymæssig bebyggelse, hvis de er i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem. § 1, stk. 5 omfatter "hunde, der deltager i organiseret hundetræning, på sportspladser eller lignende".
Det betyder også, at hvis en jæger med koblet hund færdes på en kommunalt ejet landevej eller markvej, og en løsgående hund derpå angriber jægerens hund, efterfølgende vil kunne risikere at få sin jagthund aflivet, hvis jagthunden forsvarer sig med bidskader til følge. Sådan plejer det at foregå i hundens verden.
Hundeloven bør snarest tages op til revision, hvis loven skal administreres som omtalt. Der bør være mellemveje, f.eks. mundkurv, båndtvang for begge hunde, naturligvis skal hunde ikke være til fare for andre, den omtalte situation burde kunne klares uden aflivning.




Rævens dværgbændelorm fundet i fire sønderjyske ræve

DTU Veterinærinstituttet har fundet rævens dværgbændelorm - Echinococcus multilocularis i fire ræve fra området omkring Højer i Sønderjylland. Parasitten kan smitte til kæledyr og mennesker.
Efter aftale med Fødevarestyrelsen begyndte DTU Veterinærinstituttet i september 2011 en overvågning for parasitten Echinococcus multilocularis kendt som rævens dværgbændelorm. Siden er 679 vilde rovdyr fra den danske natur blevet undersøgt for parasitten - 546 ræve, 129 mårhunde, 3 grævlinge samt ulven fra Thy.
I april 2012 blev parasitten fundet i en ræv fra området omkring Højer i Sønderjylland, og nu er parasitten fundet i yderligere tre ræve, der alle er nedlagt omkring Højer. I alt er der undersøgt 13 ræve fra dette område. Fundene ved Højer er første gang rævens dværgbændelorm er konstateret i Jylland.
"Sådanne områder med høj lokal forekomst er også kendt fra udlandet og udgør en særlig smitterisiko for kæledyr og mennesker. Risikoen er lille, men dyrlæger og læger bør være opmærksomme på muligheden for smitte med rævens dværgbændelorm," siger seniorforsker i parasitologi Heidi L. Enemark fra DTU Veterinærinstituttet.
Rævens dværgbændelorm er ikke blevet fundet i andre dyr i den aktuelle undersøgelse. I 2000 blev rævens dværgbændelorm fundet i tre ud af 340 undersøgte ræve fra området omkring København - der indgik i alt 1040 danske ræve i den undersøgelse, og i 2005 blev ormene fundet i en dansk kat.

Husk hygiejnen
Rævens dværgbændelorm er udbredt i store dele af Europa og kan smitte til mennesker gennem kontakt med afføring fra smittede dyr som for eksempel ræve og hunde, hvilket kan have alvorlige følger. God hygiejne er derfor vigtig i forbindelse med håndtering af dyr og fødevarer fra naturen.
Rovdyr som ræve og hunde bliver smittet ved at spise mus eller andre gnavere. Kæledyrene bliver ikke syge af ormene, og da dværgbændelormene kun er få millimeter kan hverken æg eller orm umiddelbart ses i afføringen. Dyrene kan også bære parasit-æg i pelsen, hvis de eksempelvis har rullet sig i afføring fra smittede dyr. Efter fundene ved Højer anbefaler Fødevarestyrelsen, at hunde fra Tønder Kommune behandles regelmæssigt mod orm.
DTU Veterinærinstituttets overvågning for rævens dværgbændelorm i de vilde danske rovdyr fortsætter foreløbigt indtil udgangen af 2013.
Dyrlæger kan indsende afføringsprøver fra kæledyr til DTU Veterinærinstituttet for påvisning af bændelorm som Echinococcus multilocularis ved diagnostisk undersøgelse. Find mere information hos Dianova.
Læs mere om fundet i april 2012


Jagt og kæledyr
 
Jagt
Bør min jagthund behandles mod orm?
Kommer din jagthund regelmæssigt i kontakt med smågnavere, færdes løs eller kommer i kontakt med ræve, bør du få undersøgt hos dyrlægen, om hunden er smittet. Fødevarestyrelsen anbefaler, at hunde fra Tønder Kommune behandles mod orm regelmæssigt hver 4. uge.
Hvordan beskytter jeg mig mod smitte?
Smitten sker gennem munden, så det gælder om at holde en god håndhygiejne gennem vask af hænderne eller brug af handsker ved håndtering af ræve. Ræven kan lægges i en sæk ved at krænge posen ned over ræven – som man samler hundeefterladenskaber op – så kommer man ikke i kontakt med ræven. Ved strefning af en ræv bør man anvende mundbind, således at man undgår at få æg fra pelsen i munden.
Hvordan spredes smitten i naturen?
Rævens dværgbændelorm spredes gennem mikroskopiske æg, der findes i ræveafføring. Mellemværten – små gnavere – æder æggene og udvikler små blærer i de indre organer med parasitten i. Når ræven – eller et andet rovdyr – æder mellemværten, vil nye voksne bændelorm udvikles i tarmen på dyret, og udskillelsen af æg i afføringen kan begynde.
Kan mennesker smittes af ræven?
Ja. Dværgbændelormen kan også smitte til mennesker. Mennesker smittes ved indtagelse af bændelormens æg.
Kan andre rovdyr være hovedvært for dværgbændelormen?
Ja, en lang række andre rovdyr – såsom mårhund og grævling – kan være smittet. Der har endnu ikke været fundet smitte i danske mårhunde eller grævling. Alle mårhunde, der obduceres, bliver undersøgt for parasitten.
Kan rådyr eller andre hjorte være mellemvært lige som mennesket?
Nej, de er ikke mellemvært for dværgbændelormen.
Overlever æg fra dværgbændelormen i et rævekadaver?
Smittefarlige æg kan findes i såvel tarmen som på pelsen. Æggenes overlevelse afhænger af temperatur og fugtighed. I kølige og fugtige miljøer kan æggene overleve i flere måneder, og de kan tåle frost. I varme og tørre perioder vil æggene kun overleve i kort tid (få dage).

 Hund og kat
Fødevarestyrelsen anbefaler ormebehandling af hunde fra Tønder Kommune. Gælder det alle danske hunde?
Nej, anbefalingen af regelmæssig ormebehandling gælder kun for Tønder Kommune, samt for hunde der har været med på ferie i Centraleuropa.
Hvis man ormebehandler sin hund regelmæssigt, er der så risiko for udvikling af resistens mod ormemidlet?
Resistensudvikling kan ikke afvises, men i dele af Tyskland er det blevet anvendt i mere end 15 år uden at resistens er blevet registeret.
Hvordan smittes hund og kat?
De smittes ved at æde en smittet smågnaver (f.eks. mus). De kan ikke smittes ved at æde, snuse eller slikke på andre hundes, kattes eller ræves afføring og urin.
Bliver hunde og katte syge efter smitte med dværgbændelormen?
Nej, der er ingen symptomer på, at hunden eller katten er smittet.
Skal vi opsamle hundeafføringen?
I byerne er det mest hygiejnisk at opsamle hundens efterladenskaber og bortskaffe det gennem dagrenovationen, hvor det så går til forbrænding.
Bør katte behandles mod dværgbændelormen?
En kat, der ikke æder smågnavere, kan ikke smitte. Ydermere har forskning vist, at katten er en dårlig vært for parasitten, og derfor udskilles kun få æg. Katten vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig smitterisiko for mennesker, og regelmæssig ormebehandling mod rævens dværgbændelorm anbefales derfor ikke.

Mette Buck Jensen, DTU Veterinærinstituttet.
Kilde: DTU Veterinærinstituttet.




Ny app til hundeejere, udviklet af magasinet "Vi med hund".

Landets hundeejere nyder som de første godt af, at Miljøministeriet nu stiller sine data frit til rådighed for borgere og virksomheder.

Gode råd er gratis, når Fido skal luftes. Til smartphones kan man nu få en gratis app, der viser vej til nærmeste hundeskov. App´en er udviklet af magasinet "Vi med Hund", men med gratis data leveret af Naturstyrelsen.

Hundeskovs-finderen er det første konkrete resultat af, at miljøminister Ida Auken sidste år besluttede at frigive Naturstyrelsens data om friluftsliv. Siden er endnu flere data fra Miljøministeriet gjort frit og gratis tilgængeligt som led i regeringens strategi om, at offentlige data skal bidrage til vækst - herunder mange af de store samlinger af kort fra Geodatastyrelsen.


- Det er et lille skridt på vej til noget meget stort. Jeg er helt sikker på, at mange virksomheder og iværksættere vil se potentialer i Miljøministeriets kort og data. De frie data skal ud og skabe arbejdspladser og nye initiativer som Hundeskovs-app´en. Den er et godt eksempel på, at en virksomhed skaber værdi, samtidig med at borgerne får mere gavn af vores informationer, siger miljøminister Ida Auken.

Kilde: Naturstyrelsen
Vi med Hunds app kan gratis downloades her



Lad hundens efterladenskaber ligge, de rigtig steder.

Naturstyrelsen har ingen generel politik for hundens efterladenskaber,som Politiken skriver.
Bedste ven. Når hunden skal af med sine efterladenskaber i naturen, er der forskel på, om det sker i bynær skov, hvor der færdes mange gæster eller i mere øde områder. Derfor har Naturstyrelsen heller ingen generel hundelortepolitik.

Af Politiken fremgår det i dag, at Naturstyrelsen har indført en ny hundelortepolitik, der skulle gælde i alle statsskovene. Styrelsen skulle have opfordret alle hundeejere til at lade hundelortene ligge – i stedet for at samle dem op i plastikposer og smide dem i naturen. Plastikposer sviner nemlig mere end hundelort.

Men Naturstyrelsen har aldrig meldt en generel politik ud på området og har heller ikke udsendt en generel opfordring til at lade hundelorten ligge i statsskovene.

En generel politik på området er ikke mulig, fordi der er meget stor forskel på styrelsens naturområder og skove. I de bynære skove med høje besøgstal vil det være til meget stor gene for skovgæsterne, hvis hundeejere pludselig holdt op med at samle hundens efterladenskaber op efter sig. Mens det i de mere øde skove giver god mening at lade hundelortet ligge.

Derfor er det skovriderne i de enkelte områder af Danmark, der beslutter, om man vil opfordre til den ene eller anden praksis, hvis det da ikke giver sig selv.

Det fremgår, at Politiken har fundet oplysningerne på Dansk Skovforenings hjemmeside, og her er historien selvfølgelig heller ikke korrekt.
Kilde: Naturstyrelsen
                                                                                                                    november 2012



Hvornår og hvor skal hunden være i snor?

Så har vi passeret første oktober, og din hund kan i visse tilfælde slippe for hundesnoren, hvis du har fuld kontrol over den. 
Fra 1. april til 30. september skal du have din hund i snor. Læs mere på naturstyrelsens hjemmeside. I skove skal hunden som udgangspunkt altid holdes i snor, ellers koster det 2000 kr. i bøde. 

De senere år har Naturstyrelsen oprettet hundeskove, hvor hunde kan løbe frit, hvis ejeren har fuld kontrol over hunden.

Dansk Land- og Strandjagt har de sidste 10 år konsekvent foreslået Naturstyrelsen, at der skal oprettes et passende antal hundeskove i nærheden af byer og sommerhusområder, hver gang der har været mulighed for det, og det er især, når et statsskovdistrikts driftsplan er til høring i blant organisationerne.

Hunden er jægerens trofaste medhjælper, der har sin helt egen lov.









Pas på din hund ikke får ræveskab.
Naturstyrelsen advarer hundeejere om nye indberetninger om ræveskab i Ålborg kommune.


Hvordan ser man om sin hund har skab?

Når hunden begynder at kløe, kan det være tegn på mider, skabsmiderne begynder med områderne, hvor der kun er lidt, eller ingen pels, dvs. ører, haser og andre steder med lidt pels.


Sygdommen kan behandles af dyrlægen.








Hvordan en registerhund bliver til:



Foderslæb eller ros
Der er to former for træning; foderslæb eller den hvor man roser hvalpen meget, når den har fundet et lille stykke skind for enden af sporet. Foderslæbet går ud på, at man slæber noget indmad eller man bruger noget kallun, som man har købt hos dyrehandleren. Det slæbes hen over græsplænen, og for enden af sporet står så madskålen med dens føde, man bruger med andre ord hvalpens sult til at forfølge sporet. Den anden metode, som jeg selv bruger, er, at jeg stadigvæk slæber kallun, men med iblandet okseblod, når den så komme frem til enden af sporet, ligger der et lille stykke skind, som den roses i høje toner for af finde, samtidig med at man får hvalpen til at bide sig fast i skindet. Derefter får den lov til at vinde/beholde skindet et kort øjeblik, hvorefter det så bliver fjernet fra den.

Spor
Det er vigtigt, at hunden lærer at gå i snor så hurtigt som muligt, men man skal passe på, at den ikke føler ubehag ved dette, da det kan gå videre til den lange rem/snor. Så har man et lille læderhalsbånd, skal den have det på i det daglige, for at den kan føle, det er en naturlig ting at have noget omkring halsen. De første to måned af træningen ligger jeg et spor for min hvalp hver dag, sporene er ca. 15-30 min. gamle og færtforholdene skal være optimale. Længden af sporene er forskellige fra hund til hund, det er utrolig vigtig at komme ud til enden af sporet uden problemer. Sporet skal gå lige ud med bløde buer og knæk kommer ikke på tale, før den kan gå et 200 m. spor, der går lige ud med forskellige forhindringer, så som vejspor, grøfter, diger og hvad der ellers kan forekomme ude i naturen. Når jeg begynder at ligge knæk ind, starter det med bløde knæk og derefter bliver de skarpere jo dygtigere hvalpen bliver. I denne periode træner jeg også hvalpen i lydighed så som sit, dæk, hjemkald med fløjte og at gå pænt i snor, herunder kommer også præsentationen for vand ind.

Apporten
Apporteringen foregår ved, at jeg har en tennisbold eller en lille skind-dummie, som den henter. Når den har apporten i munden, fløjter jeg hjemkald, så den lærer at forbinde de to ting. Når den kommer og afleverer apporten, er det ikke nødvendigt, at den laver en siddende aflevering, det kommer først senere hen, da hunden skal føle sig tryk ved at komme hjem og aflevere en ting, som den betragter som dens ejendom. I det her tidsrum bliver den også præsenteret for forskelligt vildt, små duer, ænder, fasankyllinger, små kaniner, vildt den kan magte. Er muligheden der så også alle former for varm klovbærende vildt. Sporarbejdet trænes før spisetid - typisk aften. Den anden træning sker om morgenen, og har en varighed på 5-10 min. Det er vigtigt med små korte lektioner og megen ros, og HUSK man må aldrig blande apportering, lydighed og sporarbejde sammen, det skal skilles af. Hvalpen magter det ikke.


5-6 mdr. gammel
Omkring 5-6 mdr. alderen skulle hvalpen gerne kunne gå et ca. 600 m. langt spor, der er 3 timer gammelt med 2-3 indlagte knæk. Jeg træner den stadig på kallun og blod blandet sammen, men nu er det ved at være tiden til at gå over på rent blod, når dette gøres, er det utrolig vigtig, at sporet ikke er længere end ca. 200 m.
langt, og der er sprøjtet ¼ liter blod ud. Det er meget blod på så kort en strækning, men da den stærke fært fra kallunet er væk, skal den have de første 2-3 spor på denne måde, derefter begynder man igen at få noget længde på sporet, og lynhurtigt er man oppe på den samme længde, som da man brugte kallun. Nu begynder jeg så at forlænge ståtiden af sporet, og omkring 6-7 mdr. alderen kan den gå spor på 6-700 m. med en ståtid fra 3-10 timer. Ligeledes træner jeg kun 2-3 gange om ugen, men PAS PÅ det er ikke alle hunde, der kan være på dette niveau i så ung en alder. Jeg har haft hunde, der først har haft niveauet omkring 1 års alderen, men det er også flot. Jeg har stadigvæk trænet de andre ting sideløbende, men de korte lektioner er blevet forlænget i takt med, at hvalpen har udviklet sig, men HUSK altid megen ros, undgå konflikter, det er helt sikkert, at det hvalpen kun har haft positive oplevelser med, vil den aldrig nægte at udføre som voksen.

Positiv træning
Nu er der nogen, der læser det her, som vil sige, at det ikke kan lade sig gøre alt det her positiv træning, f.eks. stående hundefolk har jeg tit hørt sige disse bevingede ord. Men nogen venter først med at dressere deres nyanskaffelse, når den er en 8-12 mdr., men det er der, at kønsmodningen typisk begynder, og i den tid er det utrolig svært at lære en hund nye kunster. Der foregår simpelt hen så mange andre ting i hovedet på hunden, i denne overgangsfase bruger jeg tiden til kun at træne lydighed. Jeg plejer at sige, er lydigheden ikke på plads, er de andre ting det heller ikke, så her er muligheden for at få pudset nogle ting af. Nu har jeg også haft hunde, der tilsyneladende er kommet uden for pædagogisk kontakt, og i det tilfælde kan jeg godt gå over til kontant afregning, i form af at jeg bider hunden i øret. Det har en utrolig virkning, men det med at give den en på skrinet skal man være varsom med, da man kan gøre den håndsky. HUSKEREGLEN ER, går der noget galt, går man tilbage i træningen, da man som regel har valgt at hoppe over, hvor stakittet er lavest.

Overnatningsspor
Hvis sporrutinen er i orden på de daggamle spor, så er tiden kommet til at overnatningssporet skal på banen, igen her tilbage til de 200 m. og så gradvist frem, men man skal huske, at de daggamle spor stadig skal trænes, da overnatningssporet i starten er utrolig krævende for hunden. I overgangsfasen er hvert tredje spor, jeg ligger, et overnatningsspor. De daggamle spor bruger jeg som successpor, da for mange overnatningsspor i træk, let kan give den problemer. Nu er træningen nede på en til to gange om ugen, men igen, det er forskelligt fra hund til hund. HUSK i det her tidsrum trænes der kun sporarbejde, ingen apportering eller markarbejde.

At læse en hund
Afledningsfært er nok den store skurk i det her spil, og i takt med at hunden bliver ældre, interesserer den sig mere og mere for den varme fært. JEG accepterer på ingen måde, at den går på afledningsfært, når jeg kan se, den gør det, ligger jeg den straks af. Den skal vide, at det simpelthen ikke betaler sig, når den så bliver sat på sporet igen, roses den kraftigt, derfor er det nødvendigt, at man ligger alle sine spor selv, så man kan studere hundens adfærd på sporet. Det er det, der redder en for problemer senere hen, når man er på prøve eller på praktisk eftersøgning. Jeg kan som dommer let se, om folk kan læse deres hund, og dem der har problemer med dette, er typisk dem, som har haft andre til at ligge sporene, fordi de ikke selv har gidet at gøre det. Venstrehåndsarbejde inden for schwiesshundearbejde betaler sig ikke, der er kontant afregning ved kasse et. Jeg ligger alle mine spor selv, med undtagelse af et spor, og det er typisk 2 mdr. før en prøve, for at konstatere, om der er noget, jeg skulle have overset, så jeg kan nå at få det rettet. Når jeg har fået hunden registreret, træner jeg stadig en gang om ugen. Det er vigtigt at træne det dybe næsearbejde, da en del eftersøgninger foregår fra 2-5 timer efter anskydningen, for da vil færten fra dyret stadig være der, selvfølgelig alt efter fært forholdene. En sidste vigtig ting er opstarten af sporet, her er det vigtigt at hunden er i fuldkommen ro inden man starter den i anskudstedet, en rolig og afdæmpet hund inden opstart er 50% af sporet, jeg har set mange hunde få en elendig opstart med det resultat, at den hurtig går af sporet. Den når simpel hen ikke at fatte, hvad dens opgave er.

Det var i grove træk, hvad der skal lægges af arbejde i sådan en hund. Der er nok nogle ubesvarede spørgsmål, men man er velkommen til at ringe til mig eller man kontakte sin lokale registrerede hundeføre for at få en snak, det kan være han ligger inde med nogle staldtips. Hvorom alt er, held og lykke med træningen for dem, der har fået lyst til at prøve dette her i praksis, der ligger utrolige oplevelser forude.

Tekst: Steen P. Johansen