|
Dagen gik på sidste vers
birken den var gylden
mosevinden gik på tværs
sorte bær bar hylden.
Duer kom på må og få
jægren´ så mod solen
han det sagtens kunne nå
rejste sig fra stolen.
Lyden fra en gren der knak
duerne ej hørte
gudskelov og mange tak
jægren´ vid´re førte.
Nu han næsten var dem nær
vinklen var iorden
flokken var ham tem´lig kær
der var mer´ end fjorten.
Skyggerne de ledte ham
nærmere mod byttet
ned i knæ og ligefrem
munden den var knyttet.
Jægren´ stivned´ hvor han stod
hjertet han ku´ høre
snart han atter viste mod
jagten den at føre.
Så han riflen førte op
viljen gav ham kraften
duen faldt fra birketop
sikke´ dog en aften.
Tekst: redaktionen
|
