|
En elgtyr med skovlgevir!!! Der er ved gud en elg på vej mod mig - - -.
Klokken er 05.30, da det banker på døren til B-stugan i Härjedalen, Sverige. Det er Kenneth, der har taget tjansen med at vække os alle. Kenneth og René har sovet i A-stugan, mens Bo og Mikkel samt spanielen Whisky har sovet i C-stugan. Det er sidste dag, vi skal jage på disse marker. Vi har været her i over fem dage, og jagten har primært været efter fugl og elg. Elgene har holdt lav profil, meget lav profil i denne uge.
Enkelte friske spor har vi set på grusvejene, der går gennem området. Der er helt sikkert elg på reviret her i dalen. Mange steder ligger fald, og elgenes klovaftryk ses flere steder i skovbunden.
I går aftes sad jeg med Bo ude i tårn nummer 6. På vejen derud var der også helt friske spor efter elg og to steder fangede næseborene elgens brunstduft. Der måtte derfor være elg lige i nærheden!
Der var fuldstændig stille derude i intetheden. Det er utroligt, at der kan være så ”dødt” i et område. Ikke en eneste lille fugl eller mus viser sig, eller lader sig høre. Det var der nu heller ingen elge, der gjorde. Da der kun var få minutter til at lyset fuldstændig ville forsvinde, blev vi begge enige om at gå tilbage til hytterne. Vi kom op til hytterne efter små 20 minutters gang og så til vores overraskelse, at vi havde fået besøg. Det var Kirsten og Bent-Ole, der var kommet forbi. De havde en plan - - en elgplan!!!
Planen var, at vi våbenføre mænd skulle sætte os i nogle tårne fra en time før solopgang og vente på elg. For at sætte lidt gang i elgene ville Conny, som er svensk jæger, sammen med en kammerat slippe en elghund. Hvis denne leika så fik fært af elg, ville den kunne stille elgen og Conny kunne hente en af os jægere, der herefter skulle få muligheden for at nedlægge elgen. En god plan i teorien, skulle det vise sig.
Hvor er tårnet?
Vi får pakket bilerne med al vores bagage og fejet hytterne. Bilerne er godt læssede, da de langsomt triller ned af skovvejene lidt over 06.00. Det regner og dråberne rammer forruden med små dryp. Regnen er vi vant til. Det har regnet næsten uafbrudt hele denne uge. Det har desværre reduceret mulighederne for at skyde skovfugle som tjur og urfugl betydeligt. Vi har også kun fået nedlagt en enkelt rype og tre urfugle. Bo har valgt at sidde efter fugl sammen med sønnen Mikkel. De sidder begge ude i en stor lysning lidt øst for hytterne. Her kommer en del urfugle for at fouragere, og med lidt held kan man nedlægge en enkelt uforsigtig urkok. Lysningen har indtil denne morgen givet to flotte urkokke. Jeg synes regnen tager til, da bilen stopper ved t-krydset. Jeg stiger ud, og tager min riffel frem og lader den med fire Norma Vulkan….det må være nok, tænker jeg. Kenneth er den eneste af os tre mand, der er kørt herned, der kender tårnene. René og Ove sidder allerede ude i tårne, som vi har passeret. Jeg spørger Kenneth om han kender til et tårn, der ligger tæt på vejen. Han siger, at der ligger et tårn ca. 100 meter op ad vejen. ”Det tager jeg” siger jeg i al beskedenhed.
Jeg går op ad den grusede vej med tankerne på den forstående lange rejse mod syd. Hjem til Danmark, hjem til Sjælland. Puha - - - allerede på fredag starter jagten hjemme i Danmark. Skal jeg tage ud og se efter lidt råvildt på denne dag, eller skal jeg forsøge at skyde en hare eller kok? Jeg har snart fået gået de 100 meter og intet tårn har vist sig. Har Kenneth nu sagt forkert eller har jeg selv hørt forkert? Jeg overvejer om jeg bare skal sætte mig i vejkanten eller fortsætte indtil jeg møder et tårn. Jeg vælger det sidste. Endelig finder jeg tårnet, som nok står nærmere 200 meter væk end 100 meter. Jeg sætter mig forsigtigt op i tårnet. Der skal lige knækkes et par fyrregrene af, så er udsynet perfekt. Jeg har en myr til højre og en lysning med små fyrretræer foran mig. Til min venstre side står en bevoksning med mellemaldrene fyrretræer. Her kan jeg med lidt god vilje sagtens skyde elgen, hvis den skulle vise sig.
Regnen tager til
Vinden kommer bag fra og fra siden. Jeg er helt overbevist om, at elgen vil få fært af mig, hvis den ikke kommer bag fra.
Regnen tager til.
Jeg skutter mig under hætten og jakken for at beskytte mig mod de kolde dråber, der ubarmhjerteligt forsøger at trænge gennem mit tøj. Vi skulle mødes klokken 09.00 ved bilerne og klokken er kun 07.30.
Jeg synes nu pludselig, at jeg kan høre en hund galpe i det fjerne. Er det mon elghunden, der endelig har fået stillet en elg, tænker jeg. Jeg lytter spændt, men må desværre nok konstatere, at det er fantasi og ønsketænkning. Lyden er vist bare fra den lille bæk, der løber 80 meter bag mig. Tankerne får frit løb. Jeg forestiller mig snart en kæmpe elgtyr komme gående med siden til ude på 100 meter - - -snart en ko med to kalve. Igen kigger jeg på klokken. Den er næsten 08.00 - - - kun 1 time til, så skal vi hjem.
Jeg spejder ud i det åbne, da mine øjne fanger en bevægelse mellem en gruppe fyrretræer. Var det ikke en stor skovl fra et elggevir jeg så? Jeg tager riflen op og må konstatere, at det igen var fantasien - - - øv. Riflen lægges ned på kanten af tårnet, da det endelige og mest utrolige syn åbenbare sig på myren til min højre side. En elg. En elgtyr med skovlgevir!!! Der er ved gud en elg på vej mod mig.
Mit før så rolige åndedræt bliver pludseligt meget voldsomt. En begyndende uro løber i min krop, da jeg tager riflen op i anslag - - - hvor fanden er den elg, tænker jeg? Kikkerten fanger elgen, men da forstørrelsen kun er på 2½ synes elgen minimal. Jeg tager riflen ned, mens mine øjne følger elgen. Den er ude på ca. 200 meter nu. Jeg skruer op på maksimal forstørrelse. De 10 x hjælper mig, da jeg igen fanger elgen i kikkerten.
Jeg ser nu elgen er på vej væk fra mig og skud er udelukket. Elgen går dækket mellem en række træer og endelig, endelig vender den siden til. Elgen er stadig i bevægelse og dækket. Jeg holder riflen i anslag og har sigtet på et punkt, som elgen må passere, hvis den fortsætter kursen.
Her er den helt fri og i sideskud. Jeg ser hovedet på elgen og kroppen - - - lader skuddet gå. Elgen står bare stille. Jeg er helt sikker på, at elgen er ramt. Elgen går frem og vender rundt. Et nyt skud sættes i elgen. Nu må den snart falde? Elgen går igen frem, og da jeg ser den står stille mellem træerne, skyder jeg en gang til. Kugleslaget høres tydeligt! Elgen sætter sig i bevægelse og jeg skyder en gang til, lige før den forsvinder bag bakken.
Forendt
Jeg sidder her i regnvejr, ikke flere patroner, og har lige skudt til en elgtyr. Min første elg overhovedet.
Tankerne flyver gennem hovedet. Har jeg skudt helt forbi? For satan da - - - der må jo være omkring 300 meter ned til elgen. Kuglen falder ca. 60 cm. på den afstand. Har jeg skudt forbi? Nej, jeg kan ikke tro det.
Jeg kravler ned fra tårnet og går ud mod skudstedet. Elgen stod mellem nogle birketræer, og jeg kigger efter sporene, som må findes. Jeg ser ham endelig. Han ligger jo lige foran mig. Jeg småløber derhen - - - nej, det er en sten!!! Jeg står og kigger rundt, da jeg endelig ser en skovl. Skovlen på min tyr. Der ligger han. Mellem fyrretræer, tyttebær og fluesvampe. Jeg løfter hans skovle og tæller takker. Jeg når til 11-takker i alt.
Jeg skynder mig tilbage til mødestedet og venter på, at der skal dukke nogle af de andre jægere op. Jeg synes jeg venter i en uendelighed, før der endelig kommer en gående ned af grusvejen. Det er Jan, der har hørt skuddene. Jeg går ham i møde, og på vejen ser jeg fod af elgen, som netop har passeret vejen. Den er gået mellem Jan og Kenneth uden at nogle af dem har set den, skulle det vise sig.
Med høj puls fortæller jeg Jan om elgtyren. Jeg tager mit kamera frem, da vi lidt efter sammen er på vej til elgen. Kenneth er også kommet ned til os. Han ringer til Bent-Ole, som må sørge for transport af elgen.
Rygtet løber hurtigt i den svenske skov og i løbet af kort tid, er alle os jægere samlet ved elgtyren. Bo kommer os i møde, han har selv haft held med sig og skudt en flot urkok. Mikkel har desværre skudt forbi en.
Jeg får skåret det store elghoved af og René hjælper med at bære det ud til vejen. Hovedet vejer lige så meget som et stykke råvildt, bliver vi begge enige om. Jeg skærer skindet af og fjerner underkæben og får pakket hovedet ind.
Da jeg er færdig, ser jeg de andre er ved at klæde om til hjemrejsen. Jeg er helt svedig, både af oplevelsen men også af arbejdet med at bære og skinde. Jeg tager et bad i bækken bag os. Vandets temperatur har en virkning på mig og i løbet af få minutter er jeg blevet kongeblå over det meste af kroppen. Kenneth har fået bundet hovedet fast til sin bil og vi er klar til køreturen hjem, da jeg endelig er ren og påklædt. Vi får sagt farvel til Kirsten og Bent-Ole og kører ud ad vejen og ud af de svenske skove.
Det viser sig senere, at jeg har truffet elgen med tre kugler. Hvilken kugle der ikke ramte, bliver aldrig besvaret. Elghunden havde heller aldrig været sluppet. Vejret var for dårligt, mente svenskerne, og var blevet hjemme. Elggeviret er nu afkogt og bleget. Jeg har fået gjort plads til det her i stuen. Det skal hænge ved siden af en kapital dåhjort og minde mig om en fantastisk oplevelse på et dejligt revir med gode og hjælpsomme jagtkammerater.
Tekst og foto: Hans-Jørgen Kirstein
|
