|
Det hele startede i august, da jeg fik af vide, at jeg kunne komme med morfar på jagt i uge 42 i oktober. Mens jeg ventede, havde jeg sommerfugle i maven, fordi jeg glædede mig meget til at komme af sted!
Lørdag den 13. oktober fik jeg tidligt fri fra arbejde, så jeg kunne komme før af sted med færgen til Bøjden. På færgen gik tiden rigtig hurtig, idet jeg havde min bærbar med; så kunne jeg nemlig sidde og spille.
Tidligt næste morgen tog vi på duejagt lidt uden for Vester Aaby, akkurat som vi tidligere havde gjort. Jeg skød til et par stykker, men ramte desværre ikke. Grunden til det var, at jeg ikke havde skudt længe og så oven i købet fået en ny bøsse. Senere på dagen gik det lidt bedre, idet morfar fik skudt en enkelt due.
Da jeg kom over til morfar, var han der ikke, men pludselig hørte jeg en bekendt stemme! Det var Inge Marie, en som min morfar slår græs ved. Hun havde fået besked på at hente mig, så jeg kunne hjælpe morfar med at slå græs. Da vi var færdige, brugte vi resten af dagen på at snakke om de kommende dages jagt.
- Morfar havde været inde på nettet nogle uger før, hvor han havde fundet en lejejagt. Den meldte han os begge til tirsdag d. 16. oktober. Jeg var den yngste, så jeg følte de så ned på mig, eftersom jeg var nybegynder angående jagt. Men det viste sig de tog fejl, for den dag skød jeg rigtig godt. Ikke så godt at jeg fik kongeposterne, men alligevel.
På den første såt stod vi rigtig længe og ventede. Jeg så nogle fasaner lette i skoven - dog ikke på skudhold. Pludselig kunne jeg høre en ambulance, som jeg troede skulle ind i skoven. Jeg havde lidt tidligere set, at der længere oppe var nogle, der gik fra deres post. Jeg troede der var en, der var blevet skudt. Heldigvis var der ikke det; men jeg besluttede at gå ned til de andre for at spørge, hvad der var sket. Morfar råbte straks til mig, at jeg skulle blive på min post og vente, hvilket jeg så selvfølgelig gjorde.
Mens jeg stod der og ventede, kom et lam løbene forbi mig, men vi måtte desværre ikke skyde råvildt. Lidt efter da jeg står og ser ud i den blå luft, ser jeg i min øjenkrog, at der er en ræv, der kommer farende hen mod mig fra en afstand af kun 6 meter. Jeg løfter hurtigt geværet, og skyder den med et skud. Det var virkelig helt fantastisk - min første ræv. Jeg besluttede med det samme, at den skulle udstoppes.
Men dagen blev endnu bedre, faktisk meget, meget bedre, idet jeg til sidst fik hele 9 stykker vildt på 18 skud. Så et lille skulderklap til mig selv: 1 ræv, 2 ænder og 6 fasaner.
Den dag var jeg usædvanlig heldig, for da vi skulle ”gætte ben”, sagde jeg 126 stk. Jeg kunne høre at de andre hviskede, at det var for lidt osv. Men rigtig nok, det blev til 126 ben, så jeg vandt en kasse med 3 flasker rødvin plus en 1 flaske ekstra for at skyde ræven. Dog gik det ikke så godt for en anden af jægerne, idet han skød forbi en ræv, og derfor fik 100 kroner i bøde.
Fredag skulle vi på jagt igen nede hos morfars kammerat, Willy; vi skulle på jagt hele dagen. Dagen gik godt selvom fasanerne ikke rigtig ville lette, men jeg fik i alt nedlagt 3 ænder og 2 fasaner.
Om lørdagen tog vi over middag igen på jagt på en af morfars mindre jagtarealer. Det blev dog ikke til noget i starten, men lidt senere fik jeg at vide, at jeg skulle gå ned for enden af skoven, og se om der kom noget for. Pludselig kunne jeg se et lam komme løbende ud af skoven, men alt for langt væk for mig - i stedet skød morfar det for øjnene af mig. Så et lille skulderklap til morfar. Det var også første gang jeg så et rådyr blive skudt, og det var en god følelse, at se det tumle om forend lige i knaldet. Men jeg skal skam nok skyde et dyr senere, det lovede morfar mig lige på stedet, og det glæder jeg mig til.
Det var lidt om den dejlige ferie, jeg havde hos min mormor og morfar. Det skal dog lige siges, at mormors gode mad gjorde, at jeg tog et helt kilo på, men det gør jo så, at jeg må ud på lidt haretramp for at tabe det igen.
Tekst: Stig Jensen
|
