|
Jagtglæde er en meget forskellig størrelse jægere imellem. For nogen er glæden ved jagt forbundet med samarbejdet: jæger og hund! Her tænkes for eksempel på hønse- og sneppejagt. Spændingen i det øjeblik hunden stivner i standen, og jægeren klar til skud hvisker – avance. Men før et sådant gyldent øjeblik ligger der dressur og atter dressur og igen glæden og spændingen ved at føre hunden på markprøverne!
Det kan i øvrigt nævnes, at der findes så passionerede sneppejægere, at de end ikke kunne drømme om, at skyde til andet jagtbart vildt, der nu måtte komme for.
For andre kan det være pürschjagt på skovduer en dag med sol og lidt let brise. Dette at færdes i det sene efterår og fornemme duftene fra skovbunden, der fortæller om vinterens snarlige komme. Eller sagt på en anden måde: øjeblikkets ro kombineret med spændingen ved den stille listen frem i terrænet. En forkert bevægelse eller en gren der knækker, og man kan skyde en hvid pind efter håbet om vildt på tasken.
Og så er der riffeljægerne og dem der er det med stort R. Her tænkes der dels på den hjemlige bukke- og hjortejagt og dels blandet jagt i udlandet. Det være sig i de skandinaviske broderlande - i Polen og England, eller i Canada og Afrika. Bevares der forefindes da en haglbøsse hjemme i våbenskabet, men den bruges sjældent, og tit vil det i givet fald være på selskabsjagter efter udsatte fugle.
For andre igen er det jagten i kystnære områder, langs stranden og ude på havet det gælder; det at vente på et godt ande- eller gåsetræk. Her er der den passionerede kravlejæger, der nyder den kunnen det er, at ”narre” andefuglenes veludviklede sanser. Andre igen sværger til motorbådsjagten og agtenvindens vigtighed for succes, mens andre igen nyder alle former af strand- og havjagtens lyksaligheder.
Så er der dem, der ønsker at gå alene i vildtfattige områder. Her kan oplevelsen af jagt være langt, langt mere intens end massive afskydninger af udsatte fugle. Når der endelig kommer noget for, og skuddet er vellykket, glemmes det aldrig. Det er som bekendt ikke kvantitet men kvalitet, der gør størst indtryk.
Og så er der vinterens gravjægere. Hvordan er vejret - er Mikkel hjemme i dag, eller er han ude at fouragere? Her drejer det sig i høj grad om samarbejdet med hunden og højst et par andre jægere! En gammel jagtform især mange ældre jægere sværger til.
Andre tænker mest på selskabeligheden – samværet med ligesindede. Snakken mellem såterne og under de traditionelle gule ærter. - Husker du dengang hvor - - - - -? Eller: - Hvad synes du om de nye udsætningsregler? Eller: - Hvad mener du om grundlaget for udskydelsen af duejagten? Der er som udgangspunkt nok at tage fat på, og samtale fremmer jo alt andet lige forståelsen.
Tilslut har vi så også jægeren, der favner alt jagt bredt! Bare det at få en invitation og komme af sted med bøssen er ”guld.” Så jagtglæde er en mangfoldig størrelse og lige så forskellig som menneskesind - og gudskelov for det - - - - - -.
Tekst: redaktionen
|
