|
Dirigenten slog takten an og med uformindsket styrke fortsatte koret.
Sikke dog en fantastisk morgen – ”reguleringsjagt”, når det er bedst. Morgenen var som sædvanlig smuk. Jeg elsker tidspunktet, hvor nat langsomt bliver til dag.
Morgenen var velsignet med eventyrlige mange lydindtryk. Regnspoveners vemodige fløjten, mågernes mjavende og aggressive skrig over den kunstige ugle.
Skovduernes kurren og klappen med vingerne, fiskehejrens skrig og allikerne, der blandede sig i koret sammen med rågerne.
Enkelte gråænder rappede, mens de trak rundt i søgen efter redeplads og en mage.
Gravænderne blandede sig i fuglekoret og senere hørtes hvinændernes karakteristiske ”hvinende” lyd.
Flere gange blev vandoverfladen brudt og under stort pjaskeri sloges skarverne om fisken.
Fasankokkene markerede flere gange med højlydt skogren og efterfølgende slag med vingerne iblandet svanernes imponerende vingesus og grågæssenes ”gakken”.
 Dirigenten kunne jeg ikke se: men han/hun havde styr på underlægningsmusikken.
Sagte bølgeskvulp mod strandens sten, sivenes dans i vinden og et utal af småfugle, der pippede og sang overalt.
Termokanden fyldte langsomt kaffekopperne op – man nænnede næsten ikke at bryde roen og stilheden. Hvor smager kaffen dog herlig på sådan en underskøn morgen!
Kraaaa - -. Endelig nåede den velkendte melodi vores ører.
”Gæstesolisten” var på vej.
Han valgte, som den ”primadonna” han er, at komme sent. 
Alligevel blev vi overrasket. Kaffekopperne røg til alle sider og Mirukoen blev holdt i et fast greb.
Øjnene scannede luftrummet – men hvor var den!
Der! Lige over skjulet – og allerede på vej væk.
Men jeg nænnede at bryde stilheden – haglene indhentede kragen og med et bump ramte den jorden. Som i et sanseløst sekund stod alt stille.
Lyden var væk – dog kun meget kort. Dirigenten slog takten an og med uformindsket styrke fortsatte koret. 
Lidt senere, var det kammeratens tur til at bryde ørenlyden og endnu en krage forendte. Det var den sidste, der ville være med til at ødelægge ”naturens stemmer”.
Tid for opbrud! Fik jeg i øvrigt nævnt lærkens sang, stærens trille, droslernes kamp om reviret, musvittens småpippen, solsortens sang, bogfinkerne og enkelte stemmer som jeg ikke var kender af.
I hånden bar vi ”det lille udbytte” Sikke dog en fantastisk morgen - trækjagt, når det er bedst. Godt man blev ”reguleringsjæger”.
Tekst og foto: John Ravn
|
