|
Det sidste stykke vej må man ”mave” sig frem, med bøssen mellem armene og næsen dybt i græsset.
Forfatteren Bent Hansen skrev i midten af halvtredserne nogle både pragtfulde og praktiske beretninger om andejagt! Redaktionen har valgt at bringe et lille uddrag i dette og de kommende numre. Vi lægger ud med krikandejagt.
Først når efterårstrækket fra nordøst begynder, kan man tale om egentlig krikandejagt! På de gode krikandeterræner, det være sig lavvandede kyststrækninger, vandfyldte strandenge, brakvands- og ferskvandssøer med rig strand- og vandplantevegetation, kan krikænderne raste til langt ud på året.
Selvfølgelig kan der være ”tomme” dage, men som regel vare det ikke længe, inden nye træk ankommer. Krikænderne bliver på terrænet hele døgnet, bortset fra lystflyveture i omegnen. Kun ved stærk beskydning trækker de ud og kommer kun ind om natten. I så fald er der tale om jagt på aften- og morgentræk! På det rolige terræn kan man skyde den på opfløj. Iklædt ikke iøjefaldende tøj lister man sig ind til stedet, hvor man véd krikænderne har slået sig ned. Det sidste stykke vej må man ”mave” sig frem, med bøssen mellem armene og næsen dybt i græsset. Aner ænderne uråd, flyver de måske op, men ligger man roligt og venter, vender de tilbage – det samme er tilfældet efter beskydning.
I roligt vejr trækker krikænderne meget, og jagten kan da drives fra skydepram eller fra dækning på land, helst med udlagte lokkeænder som hjælpemiddel. Kendskab til krikændernes yndlingspladser i uroligt vejr og vurdering af indflyvning til disse er naturligvis en fordel. Krikænderne flyver – særligt på aftentræk – i meget stærk fart og lander bogstavelig talt lydløst.
Krikandens og atlingandens ensartede størrelse og udseende gør, at de meget ofte forveksles med hverandre. De to arter kan dog ret let skelnes fra hinanden, i særdeleshed når man har én af dem i hånden! Krikandens spejl er – såvel hos unge som hos gamle fugle – metalskinnende græsgrønt, medens atlinganden har lyst grågrønlig spejl. Det er langt vanskeligere at skelne dem i flugten, men med lidt træning kan det dog lade sig gøre. Krikanden flyver med hurtige ensartede vingeslag, medens atlinganden af og til styrter sig gennem luften på stive, bøjede vinger.
Tekst: Bent Hansen og redaktionen
|
