Langt ude

- Det må jeg nok sige, sagde jægeren interesseret til jagtkammeraten efter formiddagens første såt. Jagtkammeraten havde lige fortalt om en jagt hos en fjern slægtning ovre i det mørke Jylland.

- Jamen, jeg siger dig - det var helt utroligt, forsatte jagtkammeraten ivrigt og begyndte med støvlesnuden at lave en lille fordybning i jorden, mens han dampede på det sidste af en cerut. - De hang overalt i huset!
- Kronvildt, sagde du?, spurgte jægeren og lød igen særdeles nysgerrig.
- Ja, ja. Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg måtte sgu kante mig igennem entreen for ikke at blive spiddet! Det var blandt andet, derfor konen kom på anstalt.
- Anstalt?
Jagtkammeraten pirkede lidt mere jord op af hullet, inden han tøvende forsatte. - Prøv og forestil dig et fladt rektangel på 30 tønder land. De tre sider med læbælter, den fjerde – langsiden - lige op til et stort skovdistrikt. Hver aften året rundt kommer dyrene ud for at græsse og strække ben, som han kaldte det. Jægeren nikkede. - Det lyder ellers rigtig godt!
- Og så efter femoghalvtreds års jagt skal du tænke på. Jøsses siger jeg bare! Det hedder sig den dag i dag, at han ikke spiser andet end krondyr, med mindre han bliver inviteret ud. Og det bliver han aldrig! Du ved jyder - og så langt, langt ude.
Jægeren smilede og så på fasanerne, der lå på parade. Lidt kronvildt i nabolaget ville nu ikke være af vejen! - Og så blev konen tosset, siger du?
- Nej, nej, det kom først senere. Men i protest flyttede hun ind i en campingvogn midt ude på gårdspladsen og nægtede at komme ind i huset før entreen og soveværelset var ryddet. Du skal sgu se det en dag!
- Jamen, det vil jeg da meget gerne, svarede jægeren og så drømmende en kapitalhjort for sig i kikkertsigtet. - Blandt andet, sagde du også?
- Ja, ja, han havde nemlig også skudt mange ræve. Rigtig mange endda! Bælgene hang overalt. Jagtkammeraten tog et sug af cerutten og pirkede igen lidt mere jord op af hullet. - Selv ude på lokumet hang der bælge sammen med opsatserne. Dér trak han alligevel grænsen med gevirerne!!
Jægeren smilede og nikkede. Rådyr havde han mange af på sit revir. Ræve også. - Men så blev hun altså tosset til sidst?
Jagtkammeraten nikkede og så ind mod jagthytten, hvor de andre jægere havde sat sig. - Prøv at forestille dig sytten år i en campingvogn. Sytten år du! Med gasflaske, das og petroleumslampe. Lige som inde i hytten der.
- Kunne de ikke bare være blevet skilt, foreslog jægeren naivt.
- Skilt!! Nej, fandme nej. Det her er langt ude, må du huske. Indre mission og alt det der. Der bliver man sgu ikke sådan skilt. Nej, du, man slås til den bitre ende.
- Og hun tabte så kampen?
- Tabte og tabte er så meget sagt, svarede jagtkammeraten og begyndte at forme den opgravede jord til en lille høj. - Da hun kom på tossen, fik hun fjernsyn og varmt og koldt vand og nogen at snakke med. Så det ved jeg snart ikke. Jagtkammeraten tog et sug mere af cerutstumpen og så nøje på den, inden han forsatte. - Prøv at forestille dig gårdspladsen. Der har han i alle årene stået og brækket dyr og strejfet ræve, mens hunde, høns og geder har set på. Blod - sav og knive! Et helt slagteri! Stakkels kone når det nu skal være!
- Ja, lidt hensyn skader ikke, sagde jægeren eftertænksomt, mens jagtkammeraten smed cerutskoddet ned i hullet og dækkede det med jord.
- Hensyn!! Ham? Om du så gav ham en million eller mere, kunne han ikke drømme om at lave om på tilværelsen. Men ellers en flinker, flinker mand!
- Hvad med dig selv - fik du så skudt kronvildt?, spurgte jægeren lettere opportunistisk og så igen et skovbryn og en flok dyr for sig.
- Nej, for satan, dem holder han sgu for sig selv. Men jeg fik da et par duer og en enkelt krage. Og lidt har jo også ret - som bekendt. Jægeren nikkede igen og så med ét, hvordan kikkertsigtet blev helt, helt tomt.