|
Hjorte jagten.
På den tid, da Kong Modus underviste i alle slags jagt, sagde han til sine elever:
Vi ser her over navnene på de dyr [Kronhjort. Dåhjort, Rådyr, Ræv & Hare], som man nedlægger under jagt.
Jagten er for alle en mådeholdende beskæftigelse, en særdeles underholdende og samtidig nyttig beskæftigelse.
Og Herremanden undgår ved jagt al lediggang, en særlig fordærvelig last årsag til alt ondt og den fattige kan have fortjeneste. Dog bør man først og fremmest tjene Gud, Som ingen må glemme for jagtens skyld. Ej at forglemme uden Ham intet kan hænde. Derfor skylder man først og fremmest at tænke på Ham.
Sig mig nu, hvilken jagt i vil høre om, sagde Kong Modus. En af eleverne spurgte ham:
”Ædle herre, hvilken er den skønneste jagt af alle som de har nævnt?”
Kong Modus svarede:
Alle mennesker har hverken samme ønsker eller samme smag, eftersom de har forskellige evner, og derfor har vor Gud gjort det således at der er flere jagtmetoder af forskellig beskaffenhed., så hver især kan finde den som bedst passer hans smag og stand, thi en del er gode for de rige og andre for de fattige. Og nu skal jeg fortælle om Hjorte jagten. og hvordan man arrangerer hetzjagt på Hjorte, hvilket er en af de mest tiltalende jagtmåder i verden. Eleven spurgte:
Hvilken årstid er bedst for hetzjagt på Hjort.
Kong Modus svarede:
Bedste årstid for Hjorte jagt er mellem Det hellig Korsets genfindelses dag [
3 maj ] og Det hellige Korsets ophøjelses dag [ 14 september ]. Og selve høj sæsonen, da Hjortene er bedst, falder omkring Den hellige Magdalenas dag [
22 juli ]. ved den tid, da Hjortene fejer sit gevir. Eleven spurgte:
Hvorfor fejer Hjortene sit gevir.
Kong Modus svarede:
Alt som har liv reguleres af solens varme, Thi denne varme er gavnlig for naturen, og intet kan fødes uden hende, gennem hvilket vi lever. Det kan vi se om vinteren, hvor solen betragter os fra siden og ikke med fuld styrke, da fryser det og er koldt, og da drager træernes og urternes livskraft tilbage til rødderne, hvilket har til følge, at deres blade tørrer og falder af. På samme hvis forholder det sig med den naturlige livskraft hos dyrene, den drager tilbage til deres rødder, det vil sige det kraft og livgivende blod drager tilbage til hjertet og leveren. Af denne grund kaster Hjortene hvert år sit gevir om vinteren, thi livskraften, som boede i dem, forsvinder.
|
Nu skal jeg også fortælle, Hvorfor Hjortene fejer sit gevir, I februar og marts, da solen på ny begynder at betragte os, stiger saften i træerne og urterne, og begynder at knoppes, På samme hvis og samme måde stiger også saften hos Hjortene, det vil sige blodet og livskraften stiger op i hoved og lemmer og får geviret til at vokse. Først får hovedet små buler fyldt af blod, og disse vokser og forgrener sig til gevir, og omtrent ved tiden for Den hellige Magdalenas dag [
22 juli ] bliver de hårde og spidse med en mosagtig bast.
Og under denne bast er det hårde gevir, naturens instinkt lærer Hjortene at feje geviret mod træerne for at fjerne basten, som nu bliver overflødig og falder af. Og således fremtræder Hjortens gevir, af Gud og naturen bevæbnet for at kunne forsvare sig,
derom jeg nærmere skal lære jer senere, når jeg kommer til at tale om deres natur. Og hvad ovennævnte tid har gjort for Hjortenes fineste huld. Nu har jeg altså fremlagt for jer hvorfor Hjortene fejer sit gevir.
Eleven spurgte:
Hvor mange hunde behøves for at arrangerer hetz jagt på Hjort.
Kong Modus svarede:
To eller tre hunde, om de er sikre og pålidelige, formår meget vel at tage en Hjort, men den jagt er ikke halv så god, som hvis man har et helt koppel hunde.
Eleven spurgte: Hvad er et koppel hunde.
Kong Modus svarede: Et koppel består af tolv drivhunde og en sporhund. Er der mindre kaldes det ikke for et koppel, og er der flere, så meget bedre! Thi jo flere hunde man har, desto skønnere er jagten og den larm, som hundene laver. Og jo bedre hundene er, desto hurtigere nedlægges Hjorten.
Eleven spurgte:
Hvad må man lære for at beherske Hjorte jagtens kunst.
Kong Modus svarede:
Den som vil beherske Hjorte jagtens kunst, han bør lære sig Hjorte jagtens tolv kapitler:
- Det første. Hvilke udtryk bruges på Hjorte jagt.
- Det andet. På hvilke tegn man kender en stor Hjort.
- Det tredje. Hvordan man observerer.
- Det fjerde. Hvordan man sporer en stor Hjort.
- Det femte. Hvordan man påviser Hjorten med sporhund.
- Det sjette. Hvordan man skal lade hundene hetze.
- Det syvende. Hvordan man jager Hjorten.
- Det ottende. Hvordan man opmuntrer og blæser i jagt horn.
- Det niende. Hvordan man flår Hjorten.
- Det tiende. Hvordan man skal forlægge Hjorten.
- Det ellevte. Hvordan man deler indvoldene mellem hundene.
- Det tolvte. Hvordan man belønner sporhunden.
Tekst: Henri de Ferrières
Oversættelse - fortolkning: Allan Vester
kilder:
- Les Livres Du Roy Modus.
Gunnar Tilander, oversættelse til ny Fransk 1932.
- Kung Praktiks och Drottning Teoris jaktbok.
Carl Nordenfalk, Svensk fortolkning, 1955.
- Das Jagdbuch des Roy Modus
Max Haehn, Tysk Oversættelse - fortolkning, 1975.
|
Fra jagtlitteraturen
