Gåsejagt

I det sydlige Sverige starter gåsejagten – efter grågæs – den 11. august, mens den længere mod nord først går ind den 21. august. I Danmark er premieren som bekendt først den 1. september.
I takt med at den danske jagt er blevet indskrænket i forhold til sensommerjagten på eksempelvis duer, så har der fra tid til anden været spage forsøg på, at genveninde noget af det tabte, ved at indlede jagten på grågæs tidligere, eventuelt som det gøres i Sverige.
Hidtil har det ikke været nogen succes, og hvis ikke der sættes hårdere ind i det politiske arbejde i kulisserne, så kommer der næppe heller nogen udvikling i denne retning. Og det er synd og skam, for de svenske jægere jager i et vist omfang danske fugle.
Ringmærket
Sidste år tog Jagtmagasinet fra dk4 på gåsejagt på et skønt revir i Kalmar i det østlige Sverige. Her så vi i tusindvis af gæs højt over lokkerne, og havde held til at fælde fem af dem. Den ene af grågæssene var ringmærket i Danmark. Efterfølgende tog vi til Ringmærkningscentralen i København, og kunne her slå op i de store bøger og se, at gåsen var ringmærket på reden i Utterslev Mose. En dansk fugl med andre ord, men nedlagt i Sverige, hvor bestanden godt kan tåle jagt fra den 11. august. Set i det lys er det vanskeligt at forstå, hvorfor vi så ikke kan have tilsvarende jagttider i Danmark. Mens vi venter på udvikling i den sag, så kan vi nøjes med at konstatere, at gåsejagten i Sverige nu er gået ind, at de sikkert har det skønt derovre med at skyde store smukke fugle som delvist kommer fra Danmark, og at danske jægere heldigvis er velkomne på de svenske revirer.
Kilde: huntersmagazine.com

Jagten på mågerne virkede - men ikke så længe

Hver eneste morgen klokken lidt i fire bliver Ulla Stausholm vækket af høje mågeskrig, så bymågerne i Struer er blevet en plage.
- Det er især galt i midtbyen og i østbyen, fortæller skov- og landskabsingeniøren ved Struer Kommune, Flemming Jørgensen.
Struer Kommune allierede sig derfor i foråret med den lokale jægerforening, og i løbet af en måneds tid blev der skudt cirka 50 måger.
- 50 måger er ikke i sig selv ret mange, men det havde en effekt, forklarer Flemming Jørgensen, og op til sommerferien var han optimist, idet mågerne flygtede. Men i løbet af juni og juli er de tilbage med fornyet styrke.
- I dag gør det ingen forskel. Der er lige så mange måger, og de larmer og sviner lige så meget, som de plejer, mener både Ulla Stausholm, som bor i Søndergade og Flemming Jørgensen fra Struer Kommune.
- Det er dybt frustrerende. Det optimale ville være, at politikerne på Christiansborg satte en mere drastisk indsats i gang på landsplan, mener Flemming Jørgensen.
Kilde: folkebladetlemvig.dk

Nu må der skydes krondyr i kommunens skove

Politikerne følger ønske fra jagtforeningerne. Kronvildtet er ikke længere sikret mod at blive eftertragtet af jægerne i Silkeborg kommunes skove. Hidtil har de kommunale skove, hvor der udlejes jagt, ellers været udlejet med en bestemmelse om, at der ikke må skydes »kron-, då- og sikavildt«.
Men de fire jagtforeninger, der har lejet jagten i kommuneskovene, har ønsket at få ændret den bestemmelse i lejeaftalerne, så det fremover bliver tilladt at skyde kronvildt, men stadig hverken då- eller sikavildt.
I denne uge gav politikerne i plan-, miljø- og klimaudvalget grønt lys til jægernes ønske, der er baseret på en stadig stigende bestand af kronvildt.
- Der er efterhånden så meget kronvildt, at det er et stigende problem, siger Hans Okholm (SF), der er formand for udvalget.
Problemet handler om, at dyrene æder og ødelægger afgrøder både i skovene og på markerne. Jagten på kronvildt i de kommunale skove skal foregå efter den vejledning, som Kronvildtgruppen Midtjylland anbefaler.
Ifølge netsiden »Danmarks Fugle og Natur« er kronvildtbestanden nået op på ca. 14.000 dyr landet over mod blot 5.000 for 10 år siden. De seneste to år er der blevet skudt 3500 stykker kronvildt om året.
Kilde: mja.dk

Giv vildtet flugtveje når du høster

Vildt skal kunne flygte ud af afgrøden uden at passere et åbent areal. Ellers bliver de ofte fanget i afgrøden og er dermed i stor fare for at blive skadet. Med enkle midler kan mange vildtskader undgås. Vildt og høstmaskiner er en dårlig kombination, og hvert år forekommer skader på vildt i forbindelse med høst af grønafgrøder, korn m.v.
Det er ikke alene synd for de dyr, der dræbes eller skades. Det er også traumatisk for maskinføreren at påkøre dyr, og i de tilfælde, hvor et dødt dyr ender i ensilagen, er der desuden risiko for botulisme-forgiftning af den besætning, som skal æde foderet. I mange tilfælde ved man ikke, at der er tale om et dræbt dyr.

Høst ikke rundt om marken
Men med omtanke og små forholdsregler kan mange vildtskader undgås, påpeger landskonsulent Erik Magaard, Videncentret Planteproduktion, der er jæger.
- Det vigtigste er at give vildtet skjulte flugtveje. Ingen former for vildt bryder sig om at krydse åbne arealer, når de føler, at der er fare på færde. Det gælder stort set alle former for vildt, siger Erik Magaard.
- Det betyder, at man altid bør høste fra den åbne mark og indad mod skovkanter, skel og hegn. På den måde vil vildtet blive drevet udad mod skoven, hegnet eller naturarealer, hvor de ikke er i fare. Man bør altså ikke automatisk starte med at høste marken hele vejen rundt. På den måde afskærer man vildtet, som bliver fanget i afgrøden.

Skræm vildtet ud
Det bedste er, at alt vildt så vidt muligt har forladt marken, før høsten begynder. Erik Magaard anbefaler, at man i kanten op mod naturarealer eller skov, hvor man ved, at vildt færdes, opsætter skræmmemidler, som holder vildtet væk fra afgrøden, når der høstes. Man kan med mellemrum opsætte stolpe med blafrende sække, stanniolbånd eller lignende, som vil holde vildtet på afstand for en tid. Men vildt vænner sig hurtigt til skræmmemidlerne, så de skal helst opsættes dagen eller aftenen før høst. Som kombination kan man med en ATV eller til fods i det yderste sprøjtespor drive rådyr, fuglevildt, harer og andre former for vildt ud af afgrøden.
Kilde: landbrugsavisen.dk

Vildsvinene har kurs mod Danmark.

Det var et overraskende syn der forleden mødte en morgenduelig badegæst på stranden tæt ved Dybbøl i Sønderjylland. For der i brændingen lå et dødt vildsvin.
I det sydligste Jylland er det blandt især jægerne en kendt sag, at der dukker flere og flere vildsvin op på de danske revirer. Ingen tør med sikkerhed sige præcist hvordan de løber under grænsebommen, men det er i alt fald et faktum, at vildsvin kan svømme.
Det er formodentligt også grunden til, at man fra tid til anden oplever druknede svin, som har forsøgt sig med for lange distancer.
Dybbølsvinet er antageligt et yngre dyr og det blev fundet i går morges – onsdag. Det druknede vildsvin er endnu et bevis på, at disse dyr tager alle de chancer de kan får, og at nogle af dem ikke overlever eventyret. Spørgsmålet er imidlertid, hvor mange der slipper levende fra sådan et vådt invasionsforsøg.
Kilde: huntersmagazine.com