Jagt‎ > ‎

Jagtnyheder

29.10.16: Alle nyjægere får tilbud om at komme på en gratis jagt i statsskovene for at komme godt i gang med den nye hobby.



8.10.16: Det faglige grundlag for nye jagttider.
Ny rapporten fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Det faglige grundlag for nye jagttider viser, at man under særlige hensyn kan udvide antallet af arter, der skal være jagttid på fra 2018, oplyser Styrelsen for vand og naturforvaltning.
Det skal oplyses at vildtforvaltningsrådet, siden 1994 ikke har fulgt “Det faglige grundlag for nye jagttider”, som udarbejdes hvert 4. år en eneste gang, kun når der har været anbefalet indskrænkninger, er anbefalingerne fulgt til punkt og prikke.


29.09.16: Kortnæbbet gås
Kortnæbbet gås forventes igen at måtte jages i januar måned. Sidste år fjernede styrelsen jagten i januar måned, fordi daværende tællinger viser at bestanden var meget lav, tællinger der efterfølgende er rejst tvivl om. Læs nyheden her.


Forbud mod tag på skydetårne er fortid

21.9.16: Minister vil tillade, at man lægger tag på skydetårne. Det øger sikkerheden, holdbarheden – og komforten i dårligt vejr. Læs mere her:


19.9.16: Skyd kun ringduer i flok.
I september og oktober kan man regulere ringduer på en etisk korrekt måde, hvis man kun skyder fugle, der flyver i flok.

15. 9. 16: Med den nye forvaltningsplan for skarv er der kommet nye regler for, hvordan skarv kan reguleres i Danmark. Planen kan nu læses på styrelsens hjemmeside.


Regulering af skadevoldende kronvildt. Læs mere her.


På øen Vigelsø i Odense Fjord er Naturstyrelsen ved at genskabe nye strandenge





Se harejagt på Færøerne


En nytårshilsen fra Færøerne, med et link, til en kort film, som en harejæger har lagt på facebook-side

“Facebook Haruskjôting i Føroyum” (Harejagt på Færøerne)..



Lidt video og fotos fra nogle gode dage i fjeldet på Færøerne.



Geværerne der bliver brugt er en Akkar 12/76 og en Remington Model 11/87 Cal. 12/76 Patroner.

Dansk Land og Strandjagt ønsker de Færøske jægere tillykke med årets harejagt.



(Billed Wikipedia)



 


                                                                                   Harejagt på Færøerne i 2014.



Færøernes universitet har netop udgivet en videnskabelig rapport, ”Haruveiðan í Føroyum 2014”, igen er facebook for tredje år er blevet brugt til at indsamle data til rapporten. Deltagelse på facebook er baseret på frivillig deltagelse. Facebook gruppen for harejagt er på ca. 2000 medlemmer. De indsamlede oplysninger overføres til en database, der anvendes til analyse af dataene.


Harejagten begynder den 2. november og slutter den 31. december, i 2014 blev der nedlagt omkring 9400 harer, udfra det antal har professor Magnussen, Færøernes Universitet, beregnet at harebestanden på Færøerne er på ca. 20000 i 2014.


De fleste harer blev nedlagt på Streymoy 42%, og de mest succesfulde harejægere, var fra vestmanna på Streymoy, der i alt skød 214 harer på 11 jagter.
Samlet blev der skud 3,1 hare pr. dag i harejagten i 2014.
Det mest almindelige udbytte pr. harejagt var fra 1 til 4 harer.
Det anslås at ca. 1200 jægere i 2014 har været på harejagt.


Rapporten er på Færøsk, men har et engelsk resume, læs rapporten her.





Ny svensk undersøgelse om bly i vildtkød.

To svenske forskere undersøgt meneskers blyindtag, ved at spise vildtkød, der er nedlagt med blyannunisation. Undersøgelsen viser at 1% til 2% af

blyfragtmenterne fra metalisk bly, optages i kroppen, ved omdannelse til vandopløseligt bly. Kød fra vildtsvin anses for at indeholde meget bly, især der hvor dyret er ramt. En tysk undersøgelse af vildsvin, viser at blyindholdet er 4,7g. i gennemsnit i Europa pr. kg. kød.

Hvis et menneske årligt spiser ca. 18 kg. vildtsvinekød, som indeholder den nævnte mængde metalisk bly, vil det være 85 mg. som passerer igennem vores fordøjelsessystem. For at kroppen skal kunne optage metalisk bly, skal det forvandles til vandopløsligt bly.

Ifølge de svenske undersøgelser, viser det sig som før omtalt, at 1% til 2% metalisk bly omdannes til vandopløsligt bly, som kan optages i kroppen. Det vil svare til at et menneske skal spise 78 kg. vildsvinekød om året, for at få samme mængde bly i sig, som når der drikkes 2 liter vand om dagen.





Mundingshastigheden på jagtpatroner

Dansk Land- og Strandjagts medlem af jægerfora NST Fyn har oplevet et problem, som han troede var løst for år tilbage, men både hans og andres erfaringer viser, at det stadig er et problem: Der sælges stadig patroner, der ifølge deklarationen er særlig egnede til gæs og ederfugle, men faktisk er patronerne det rene dyrplageri, og de er også ulovlige at bruge.

Jeg har talt med vores vildtkonsulent, og han fortæller, at i praksis har den enkelte jæger det fulde ansvar for at de patroner, hun / han bruger, har mindst 400 m/s i udgangshastighed, som loven kræver.

I forbindelse med jagtloven har hverken importører eller forhandlere noget ansvar for at patronerne overholder kravet om 400 m/s. Kun i forhold til markedsføringsloven vil man kunne klage og måske få pengene tilbage, men det hjælper jo ikke de anskudte fugle.

Særligt for nogle mærker kan der være stor forskel fra det ene parti (de såkaldte lot-numre) til det andet, men selv om der findes nogle fabrikater, vi altid kan stole på, så bør vi alligevel jævnligt afprøve vores patroner, herunder om de kan tåle kulde. I hvert fald bør vi ikke afprøve en ny patron på vildt, selv om den sætter et fint skudbillede.


En kronograf er i dag så billig, at vi alle har råd til at have en, måske sammen med andre, så der er ingen undskyldning for at skyde med ineffektive patroner, og det er ingen undskyldning at deklarationerne lover stor effekt, for vi kan og må ikke stole på dem.

Alle forhandlere burde have en nærliggende mulighed for at bruge en kronograf, men jeg har endnu ikke truffet nogen der har det, så måske burde det være et lovkrav?

Dansk Land- og Strandjagt har derfor rettet henvendelse til Naturstyrelsens vildtkonsulent, der svarer:

"Reglerne for patroner, der anvendes ved jagt, fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1010 af 9. august 2012 om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.

Nedenfor fremgår det, at der er krav om en udgangshastighed på mindst 400 m/sek. for patroner med hagl, der har en vægtfylde på 9g/cm3 eller derunder - samt 375 m/sek. for patroner større end 9g/cm3.

Det lyder umiddelbart som om, at Jørgen Falk Jensens test tyder på, at de anvendte patroner ikke opfylder de nævnte krav - med forbehold for at der kan være nogen usikkerhed forbundet med sådanne test.

Naturstyrelsen godkender ikke haglpatroner før salget i detailbutikkerne, idet patroner kan anvendes til andre formål end jagt og regulering.


Det er således den enkelte jægers ansvar, at reglerne om udgangshastigheden overholdes, når patroner anvendes ved jagt og regulering.

I 2013 udgiver Naturstyrelsen i forbindelse med den nuværende informationskampagne om anskydninger endnu en folder om strandjagt. Vi vil i den forbindelse overveje at informere om effekten af haglenes mundingshastighed samt reglerne herom.

Naturstyrelsen opfatter problemet med udgangshastighed som et forbrugeranliggende, hvorfor I som forbrugere og organisation kan rette henvendelse til importøren af haglpatronerne, hvis der konstateres problemer med mundingshastigheden. I kan desuden rette henvendelse til Forbrugerklagenævnet."


Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1010 af 9. august 2012 om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.
Kapitel 2
Ammunition
§ 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er
1) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 7g/cm3 eller derover.
2) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 9g/cm3 eller derunder, skal have en udgangshastighed (V1,5 ) på mindst 400 m/sek.
3) Patroner med hagl, der har en vægtfylde større end 9g/cm3, skal have en udgangshastighed (V1,5 ) på mindst 375 m/sek.
Stk. 2. Hagl i haglpatroner må maksimalt have en diameter på 4 mm.
Stk. 3. Kuglepatroner (Brenneke-kugler og lignende) i glatløbede haglgeværer må ikke anvendes til jagt eller regulering.
Stk. 4. Haglpatroner med hagl af bly, må ikke:
1) forhandles, medtages eller anvendes til jagt eller regulering, eller
2) medtages eller anvendes til flugtskydning, herunder på skydebaner.


Dansk Land og Strandjagt skal med baggrund i ovenstående advare jægerne, mod at benytte haglpatroner man ikke kender, fordi det er jægerens ansvar at patronen er lovlig, uanset hvad der står på pakken.


Jan./2013



Handel med regulerede duer.

901 af 11/07 2007.  Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter med videre, indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt

§ 15. Vildt, der er nedlagt eller på anden måde ombragt, og dele heraf må ikke handles, forsendes eller transporteres.
   Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for handel med og forsendelse af dyr af følgende arter, under forudsætning af at dyret er lovligt nedlagt eller ombragt: 
Pattedyr: Kronhjort, dådyr, sikahjort, rådyr, muflon, vildsvin, mink, ræv, husmår, ilder, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte, bæverrotte, hare og vildkanin.
Fugle: Grågås, canadagås, nilgås, amerikansk skarveand, gråand, krikand, agerhøne, fasan, ringdue og skovsneppe.

Ifølge ovenstående må reguleret vildt ikke handles, idet det er skaderne dyrene forvolder, der skal fokuseres på og ikke en evt. indtægt fra reguleringen.
Af referatet fra Vildtforvaltningsrådets møde i september, fremgår det, at rådet har haft emnet på dagsordenen, og nogle af rådets medlemmer har hævdet, at §15stk 2. skulle bringes i anvendelse i forbindelse med regulerede ringduer. Grundet Naturstyrelsen har givet en reguleringstilladelse, er duerne lovligt ombragt, og som følge deraf kan de gøres til genstand for handel. 
Rådets anbefaling blev, at reguleringstilladelser på ringduer i september og oktober ikke længere indeholder et forbud mod handel med regulerede duer. Dette understøttes af jurist i Naturstyrelsen Elsebeth Braüner.
Denne bestemmelse er for så vidt udmærket, men den afslører i høj grad, at Vildtforvaltningsrådet, under pres fra organisationer, som ikke hører hjemme i et ”Vildtforvaltningsråd”, har sagt ja til en fredning af ringduer, hvor almindelig jagt og rigtige jægere, som aldrig skyder til enligt flyvende duer, da det oftest er forældrefugle, er mere bæredygtig end reguleringsjagt på skovduer, hvor der ukritisk skydes til alle duer. 
Ifølge Vilreg er der i år behandlet 1795 reguleringsansøgninger på skovduer, hvoraf 1674 er imødekommet. Afskydningen som følge af tilladelserne er 58636 duer.                                                                                   

oktober 2012 HS




Via sit jagttegn er Palle Overgaard Sørensen forsikret som alle jægere i Dansk Jagtforsikring A/S. Tror han. For forsikringen dækker ikke Palles skader. Og en sej kamp begynder - - -.

Dansk Jagtforsikrings(DJF) direktør hedder Michael Steen Wiisbye. Bestyrelsen består af: formanden, Jens Hangaard Nielsen(i 2006 fungerende formand i Danmarks Jægerforbund og ansøger til posten som forbundets formand. Nuværende kredsformand i Kreds 4, jagtsti- og hundekoordinator og suppleant til hovedbestyrelsen) og endvidere to medlemmer, Torben Flemming Bagh Christensen* og Stig Waldemar Jørgensen.
Ejerskabet består af staten, der via Skov og Naturstyrelsen har 51% af aktiverne – Danmarks Jægerforbund resten! DJF drives på kommerciel vis således at overskuddet som i en hver anden forretning deles mellem ejerne. Eller sagt med andre ord: DJF har interesse i at udbetale så lidt som muligt til de skadelidte.
Og det fik Palle Overgaard Sørensen at føle! Her følger hans beretning, fra da han tilbage i år 2000 var udsat for et alvorligt vådeskud:

Den 1. oktober 2000 skal sæsonens første store jagt foregå på Kollerup Gods. Det er en fin dag til jagt. Palle Overgaard Sørensen er del af et konsortium, der har lejet jagten, og Palle har købt plads til sig selv og sønnen Steen. De har to gæster med. Palle har glædet sig rigtig meget. Han har aldrig været på så stor en jagt før. Der er meget råvildt på godset, og solen skinner fra en skyfri himmel. Palle ville være taget af sted i skjorteærmer, men hans kone Kirsten mente, at det var en dårlig ide. Modstræbende har Palle taget sin grønne oilskin jakke på og den oilskinhat, han altid bruger til jagt. Hatten gør ham i godt humør, fordi den minder Palle om Monsieur Hulot fra Jaque Tatis film Festlige feriedage.
Biler kører ind på Kollerup Gods og de omkring 30 personer samles omkring jagtlederen Anders G. Christensen og følger hans jagtparole. Første såt ligger ved lergraven og op imod skoven. De bevæger sig alle derop, driver gennem såten og alt forløber planmæssigt, dog uden de store jagttrofæer. Derefter bevæger gruppen sig i hastig fart ud over markerne til anden såt, utålmodige efter at nedlægge et rigtigt stykke råvildt.

Jagten bliver skudt igang...
Terrænet er bakket, så der er behov for ekstra stor forsigtighed og opmærksomhed på, hvem der står hvor, siger jagtlederen. Palle og hans hund Akka er i driverkæden og med Erik Vinther Andersen og hund på den ene side og Hans Peter Krogh og hund på den anden side.
Der bliver sat bagposter af, hvor drevet skal begynde. Bagskytterne får besked på, at stå med ryggen mod såten og blive stående, klar til at skyde råvildt på flugt. Driverne bliver sat af på linie med bagposterne, og de får besked på, hvad retning, de skal gå. Alt er helt efter bogen.
Der bliver blæst til jagt på anden såt. Driverne begynder drevet, og der lyder hurtigt enkelte skud. Et øjeblik efter lyder råbet: Dyr bagud, og der falder et skud mere, dog uden effekt. Jagten fortsætter. Ca. 100 meter inde i den tætte bevoksning møder driverne fugtig jord. Hans Peter Krogh fortæller ”det bliver mere og mere fugtigt, ja det bliver faktisk til et vandhul. Jeg kan se, at jeg ikke kan komme videre den vej. Jeg kender ikke terrænet og vælger at dreje til højre for at gå uden om vandhullet og lidt opad igen. Jorden er mere tør her, og jeg bliver ved med at dreje til højre, og så møder jeg Palle. Vi taler kort om, hvordan vi kan komme forbi det vandhul. Jeg ser bagud, og vel en 15 – 20 meter bag os står der en ung mand med lyst hår og en mørk vindjakke på. Jeg kender ham ikke, men det er åbenbart en af bagskytterne, der er fulgt efter os. Han er ikke del af driverkæden, og nu står han så der. Men det er jo ikke min opgave at sætte folk på plads, så jeg tænker ikke mere over det”, siger Hans Peter Krogh.
Palle O. Sørensen og Hans Peter Krogh går i hver sin retning, og drevet fortsætter. Der er et lille træ imellem dem. Råvildt bagud! Lyder råbet fra de forreste på såten. Og pludselig lyder der et brag. Hans Peter Krogh føler, at det lille træ kommer susende ind over ham og grannåle pisker mod hans jakke. Han når lige at dukke sig. Så hører han Palle råbe og ser Palle komme væltende på tværs ind forbi træet og gyvelbusken omkring det. ”Palle har sit jagtgevær i favnen ind til sig, og det første jeg tænker er - hold kæft, Palle har skudt sig i hovedet, og han har måske skudt en hel fod af. Jeg er bange for det andet skud”, fortæller Hans Peter Krogh.
”Jeg skynder mig at knække min egen bøsse og ned på jorden med den, og fat på Palles bøsse, som jeg vrister ud af Palles arm, som han ligger der på jorden. Men så ser jeg, at Palles bøsse ikke er skudt af. Hvad fanden er der så sket?”

Nakkeskudt
Palle O. Sørensen ligger på jorden, og det bløder kraftigt ud af nakken. Hvad satan er der foregået, tænker Hans Peter Krogh og ser på Palles hat, der sidder underligt skævt. Der er gået skud igennem den, og hatten og det udækkede stykke nakke mellem hatten og jakken er rødt af blod.
Hans Peter Kroghs blik fortsætter ser ned ad Palles jakke, der på ryggen er helt overplettet af haglskud. ”Jeg griber fat i Palles nakke og i selve nakkehullet, mellem det her blod, får jeg fat i noget hårdt. Jeg bukker Palles hoved fremad, der virker som om det gør ondt, jeg trækker til og får trukket haglskålen ud, - den sidder rigtig godt fast!” siger Hans Peter Krogh.

Mennesker stimler sammen omkring Palle og Akka, som sidder lige ved siden af ham. Ingen kan forstå, hvordan det er gået til, men ved at se på vinklen og tjekke bøsser, finder de ud af, at det er den unge lyshårede mand i vindjakken, der har skudt. Han er gæst.  Han er ude af den og kan ikke forklare, hvorfor han har skudt. ”De råbte råvildt og så skød jeg”, siger han. Han kan heller ikke forklare, hvorfor han fulgte efter driverne i stedet for at blive stående på baglinjen på række med de andre bagskytter.
Der kommer flere til nede fra såten. De råber og kan ikke forstå, jægerne ikke har fulgt med drevet, indtil de ser, at Palle er blevet ramt. Jagten bliver blæst af.

På skadestuen
Konsortielederen Ib Behr kører Palle på skadestuen i Randers, og den unge jæger, der uforvarende er kommet til at skyde Palle tager med. Palle bliver vel modtaget og straks lagt på en briks og undersøgt.
Mette Løndal, der er gift med Anker Løndahl, er i mellemtiden blevet adviseret om det skete. Hun kører straks til Randers Central Sygehus, hvor hun finder Palle i gode hænder. Personalet fjerner henved 75 hagl i Palles nakke og ryg, og tager røntgenbilleder.
Mens Mette Løndal venter på Palle, får hun en kort snak med den unge jæger. Han har det det rigtig dårligt. Mette Løndal oplever, at Palle pludselig kommer løbende ud og siger, ”Nu skal vi på apoteket og så tilbage til Kollerup!” Hun spørger, om der ikke er noget, der skal meldes. Palle svarer ikke og hun tænker, at det virker som om, han er i en helt anden verden, idet han farer ud i bilen. Hun følger efter ham og sætter sig bag rattet.
 Palle ankommer for anden gang den dag til Kollerup Gods, hvor Akka som den første springer glædestrålende op ad ham. De der er tilbage, hilser alle hjerteligt på Palle. De får en Gl. Dansk og en øl og spørger til hans helbred. Palle siger, at man er en tøsedreng, hvis man piver over en smule hagl og griner. De andre kan dog tydeligt mærke, at han er rystet.

Hjemme igen
Palle insisterer på, at Anker og Mette Løndal samt Erik Vinther Andersen og kone skal med ham hjem til middag som aftalt og spise gule ærter. Efter nogen overtalelse indvilliger de. Kirsten er blevet adviseret om det skete og tager imod Palle derhjemme. Hun noterer sig, at Palle virker rimeligt fattet efter omstændighederne. Men måske skyldtes det mest, at virkeligheden ikke helt er  gået op for ham endnu, tænker hun. Og måske heller ikke helt for jagtkammeraterne.
De spiser gule ærter, får en snaps og taler om jagten og ulykken. Palle siger, at det vel nok var godt, han tog oilskin-jakke og hat på og smiler til Kirsten. Efter et par timers hyggeligt samvær bryder gæsterne op, og Palle og Kirsten går straks til ro. Palle siger godnat til Akka og ønsker brændende, den kunne fortælle ham, hvad der egentlig skete.

De følgende måneder
Dagen efter bliver Palle indkaldt til kontrol på sygehuset. De fortæller ham, at røntgenbillederne viser, at han har hagl siddende flere steder i halsen, nogle er gået helt igennem halsen. Kun dem, der sidder helt yderligt bliver fjernet. Palle var ramt af 90% af hele haglsværmen. De øvrige lader man sidde indtil de evt. giver problemer.  Palle får også at vide, at der sidder et hagl ganske tæt ved halshvirvlen, og at han har været meget heldig – blot en enkelt millimeter nærmere og skuddet ville have været dræbende eller gjort ham lam.
Palle begynder efter et par dage at arbejde igen, og det fortsætter han med, som om ingen ting var hændt. Han mærker godt nok, at han ikke er den samme, som han plejer, og det mærker Kirsten også. De regner med tiden vil læge og slår det hen. De anmelder skaden til Dansk Jagtforsikring, hvor Palle ligesom alle de andre 170.000 danske jægere er forsikret.
En morgen først i december 2000 sidder Palle på kontoret ved sin computer og arbejder. Pludselig bliver han svimmel, han rejser sig og falder om. Han kommer kort efter til sig selv igen og beslutter sig til at gå hen til sin læge. Lægen konstaterer, at Palles puls er helt oppe på 250/160, og giver ham blodtryksdæmpende medicin.
Det viser sig, at dette er det første af en række anfald. For et par dage efter sidder Palle og Kirsten i bilen på vej til et arrangement. Pludselig begynder Palles hjerte at banke helt vildt, han føler det som om han ikke kan få vejret og sveden begynder at hagle. De er nødt til at vende bilen og køre hjem igen. Og en dag kort før jul er de til julekoncert i Århus Musikhus. Palle får et angstanfald, hvor hans hjerte galoperer og han føler det, som om hovedet er ved at eksplodere. Han er overbevist om, at han skal dø.
Palle forsøger at tage den med ro i julen, for at blive klar til at han i januar skal forelæse fire timer om ugen på Handelshøjskolen i Århus. Han begynder på det, selv om det er svært og forsøger så godt som muligt at fortsætte, men angstanfaldene bliver voldsommere. Han er nødt til at stoppe. Og han må holde op med at køre bil. Palle bliver sygemeldt. Lægerne stillede diagnosen ’granatchok’ i dag benævnt PTSD, Post Traumatisk Stress Disorder (se faktaboks). I løbet af den følgende tid modtager han forskellige former for behandling.
Han prøver langsomt at genoptage sit gamle liv, men oplever at det er umuligt. Han kæmper med at afslutte den Phd om generationsskifte i virksomheder, som han var ved at færdiggøre, da vådeskudsulykken skete. Men han kan ikke koncentrere sig, og korttidshukommelsen er meget begrænset, så det er umuligt for ham at læse lærebøgerne og huske, hvad der står. Det faldt ham ellers let før ulykken. Efter mere end et års kamp er han nødt til at opgive at afslutte sin Phd afhandling. Det er meget provokerende for Palle at opleve, at han sådan er blevet handicappet.

Status august 2007
Via sit jagttegn er Palle Overgaard Sørensen forsikret som alle jægere i Dansk Jagtforsikring A/S. Tror han. For forsikringen dækker ikke Palles skader. Og en sej kamp begynder. Det viser sig, at der ikke er lavet ”søforhør” efter jagten, det er ikke blevet anmeldt til politiet, og i det hele taget er der ingen fast procedure for, hvad man gør i tilfælde af vådeskud.
Han finder også ud af, at Dansk Jagtforsikring A/S ikke bruger lægefaglig vejledning, når de skal vurdere en skade men anlægger en moralsk holdning til skader og erstatninger. Dette viser sig på den måde, at de skriver til Palle, at han anvender vådeskuddet som påskud for, at han ikke kan gøre sin PhD afhandling færdig. Og derfor vil de ikke give ham nogen erstatning. Palle må selv tage initiativ til at få foretaget en lægelig vurdering af sig selv og sin helbredssituation. Men heller ikke det hjælper, idet Dansk Jagtforsikring angriber lægerne for ikke være dygtige nok. Lægerne udtaler, at Palles PTSD forhåbentlig vil ændres efter sagen er afsluttet, men jo længere tid der går, desto mindre er sandsynligheden for en bedring.
Næsten syv år efter ulykken Palle har modtaget 3.500 kr. til en ny oilskinjakke og hat, og 200.000 kr. aconto, som Dansk Jagtforsikring A/S mener, de skal have tilbage. Palle O. Sørensen beslutter at anlægge en retssag mod Dansk Jagtforsikring A/S for at få en erstatning for vådeskudsulykken. Han har været sygemeldt i flere år, har været nødt til at optage ekstra lån i huset og den kafka-lignende sagsbehandling har været en stor belastning for Palle og familien.

Næsten syv år efter ulykken skete, siger Anker Løndal: ”Som sagen står i dag må det konstateres, at vi svigtede alle sammen – såvel erfarne som uerfarne jægere!  Jeg føler mig nu - både som menneske og jæger - med den behandling Palle efterfølgende har været igennem medskyldig i, at der ikke blev foretaget det fornødne ved en så alvorlig ulykke, eksempelvis at der ikke straks blev fortaget politianmeldelse. Det ville være sket i et hvert andet tilfælde så hvorfor ikke, når ulykken sker på en jagt! På den måde havde man sikret sig, at vådeskudsulykken havde fået den rigtige indfaldsvinkel til efterfølgende behandling af ansvar og erstatning.”
Sammen med Kirsten og Akkas afløser Sheik venter Palle O. Sørensen stadig på en retslig afgørelse. Den forventes i foråret 2009.
I januar 2010 afsiger landsretten dom, som Palle Sørensen vælger at anke til højesteret, og torsdag den 8. marts afsiger højesteret dom i vådeskudssagen.

Om PTSD – Post Traumatisk Stress Disorder
PTSD er en belastningsreaktion, som kan komme efter en voldsom traumatiserende  oplevelse. En situation der har været ekstremt overvældende og af en sådan karakter, at personen oplevede ikke at have nogen indflydelse på begivenhedernes udvikling, eller følte sig truet på livet og måske handlingslammet. Nogle vil reelt have været i livsfare, hos andre har det været en oplevelse heraf. Symptomerne kan også opstå ved at se andre lide overlast. Eksempler på begivenheder, der kan udvikle PTSD efterfølgende:
Krigsoplevelser · naturkatastrofer · voldtægt · hustruvold · overfald · røveri · brandulykker ·  trafikulykker · skudepisoder · vådeskud · livsfare · trusler på livet · fysiske og psykiske grusomheder · arbejdsulykker og i nogle tilfælde langvarig og grov mobning på arbejdspladsen
Nogle af symptomerne ved PTSD er følgende:
"Hukommelses glimt" flashbacks, dvs. tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske oplevelse. Det er påtrængende erindringsglimt, som man ikke kan fjerne ved "at lade være med at tænke på det", de traumatiske oplevelser kommer tilbage og gør opmærksom på begivenhederne på den mest kvalfulde og pinsomme måde-
Mareridt & søvnbesvær  Der forekommer ofte voldsomme mareridt eller søvnbesvær, ofte er det partneren, der registrerer den urolige søvn.
Stressreaktioner Voldsom følelsesmæssig og fysiologisk stressreaktion ved konfrontation med indre eller ydre stimuli, der symboliserer eller har fælles træk med traumet.
Støjoverfølsomhed  Der vil ofte være en lav tærskel overfor støj og larm, og man bliver lettere irritabel end før, dette kan give sig udtryk i voldsomme vredesudbrud, (kort lunte)
Overreaktion ved forskrækkelse, tendens til at fare sammen
Hukommelses og koncentrationsbesvær.
Mistro Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse, kan miste tilliden til andre.
Nedsat følelsesliv Begrænset følelsesspektrum, manglende evne til empati, ømhed og kærlighed.
Selvmordstanker og selvmord.
Ubehandlet PTSD kan føre til social deroute. Der er grænser for hvor længe familien og arbejdspladsen kan holde til den forandrede person.
Symptomerne optræder typisk indenfor 6 mdr. efter den traumatiske oplevelse.
Kilde: www.centerforptsd.dk




Gåsejagt


I det sydlige Sverige starter gåsejagten – efter grågæs – den 11. august, mens den længere mod nord først går ind den 21. august. I Danmark er premieren som bekendt først den 1. september.
I takt med at den danske jagt er blevet indskrænket i forhold til sensommerjagten på eksempelvis duer, så har der fra tid til anden været spage forsøg på, at genveninde noget af det tabte, ved at indlede jagten på grågæs tidligere, eventuelt som det gøres i Sverige.
Hidtil har det ikke været nogen succes, og hvis ikke der sættes hårdere ind i det politiske arbejde i kulisserne, så kommer der næppe heller nogen udvikling i denne retning. Og det er synd og skam, for de svenske jægere jager i et vist omfang danske fugle.
Ringmærket
Sidste år tog Jagtmagasinet fra dk4 på gåsejagt på et skønt revir i Kalmar i det østlige Sverige. Her så vi i tusindvis af gæs højt over lokkerne, og havde held til at fælde fem af dem. Den ene af grågæssene var ringmærket i Danmark. Efterfølgende tog vi til Ringmærkningscentralen i København, og kunne her slå op i de store bøger og se, at gåsen var ringmærket på reden i Utterslev Mose. En dansk fugl med andre ord, men nedlagt i Sverige, hvor bestanden godt kan tåle jagt fra den 11. august. Set i det lys er det vanskeligt at forstå, hvorfor vi så ikke kan have tilsvarende jagttider i Danmark. Mens vi venter på udvikling i den sag, så kan vi nøjes med at konstatere, at gåsejagten i Sverige nu er gået ind, at de sikkert har det skønt derovre med at skyde store smukke fugle som delvist kommer fra Danmark, og at danske jægere heldigvis er velkomne på de svenske revirer.
Kilde: huntersmagazine.com

Jagten på mågerne virkede - men ikke så længe


Hver eneste morgen klokken lidt i fire bliver Ulla Stausholm vækket af høje mågeskrig, så bymågerne i Struer er blevet en plage.
- Det er især galt i midtbyen og i østbyen, fortæller skov- og landskabsingeniøren ved Struer Kommune, Flemming Jørgensen.
Struer Kommune allierede sig derfor i foråret med den lokale jægerforening, og i løbet af en måneds tid blev der skudt cirka 50 måger.
- 50 måger er ikke i sig selv ret mange, men det havde en effekt, forklarer Flemming Jørgensen, og op til sommerferien var han optimist, idet mågerne flygtede. Men i løbet af juni og juli er de tilbage med fornyet styrke.
- I dag gør det ingen forskel. Der er lige så mange måger, og de larmer og sviner lige så meget, som de plejer, mener både Ulla Stausholm, som bor i Søndergade og Flemming Jørgensen fra Struer Kommune.
- Det er dybt frustrerende. Det optimale ville være, at politikerne på Christiansborg satte en mere drastisk indsats i gang på landsplan, mener Flemming Jørgensen.
Kilde: folkebladetlemvig.dk

Nu må der skydes krondyr i kommunens skove

Politikerne følger ønske fra jagtforeningerne. Kronvildtet er ikke længere sikret mod at blive eftertragtet af jægerne i Silkeborg kommunes skove. Hidtil har de kommunale skove, hvor der udlejes jagt, ellers været udlejet med en bestemmelse om, at der ikke må skydes »kron-, då- og sikavildt«.
Men de fire jagtforeninger, der har lejet jagten i kommuneskovene, har ønsket at få ændret den bestemmelse i lejeaftalerne, så det fremover bliver tilladt at skyde kronvildt, men stadig hverken då- eller sikavildt.
I denne uge gav politikerne i plan-, miljø- og klimaudvalget grønt lys til jægernes ønske, der er baseret på en stadig stigende bestand af kronvildt.
- Der er efterhånden så meget kronvildt, at det er et stigende problem, siger Hans Okholm (SF), der er formand for udvalget.
Problemet handler om, at dyrene æder og ødelægger afgrøder både i skovene og på markerne. Jagten på kronvildt i de kommunale skove skal foregå efter den vejledning, som Kronvildtgruppen Midtjylland anbefaler.
Ifølge netsiden »Danmarks Fugle og Natur« er kronvildtbestanden nået op på ca. 14.000 dyr landet over mod blot 5.000 for 10 år siden. De seneste to år er der blevet skudt 3500 stykker kronvildt om året.
Kilde: mja.dk

Giv vildtet flugtveje når du høster

Vildt skal kunne flygte ud af afgrøden uden at passere et åbent areal. Ellers bliver de ofte fanget i afgrøden og er dermed i stor fare for at blive skadet. Med enkle midler kan mange vildtskader undgås. Vildt og høstmaskiner er en dårlig kombination, og hvert år forekommer skader på vildt i forbindelse med høst af grønafgrøder, korn m.v.
Det er ikke alene synd for de dyr, der dræbes eller skades. Det er også traumatisk for maskinføreren at påkøre dyr, og i de tilfælde, hvor et dødt dyr ender i ensilagen, er der desuden risiko for botulisme-forgiftning af den besætning, som skal æde foderet. I mange tilfælde ved man ikke, at der er tale om et dræbt dyr.

Høst ikke rundt om marken
Men med omtanke og små forholdsregler kan mange vildtskader undgås, påpeger landskonsulent Erik Magaard, Videncentret Planteproduktion, der er jæger.
- Det vigtigste er at give vildtet skjulte flugtveje. Ingen former for vildt bryder sig om at krydse åbne arealer, når de føler, at der er fare på færde. Det gælder stort set alle former for vildt, siger Erik Magaard.
- Det betyder, at man altid bør høste fra den åbne mark og indad mod skovkanter, skel og hegn. På den måde vil vildtet blive drevet udad mod skoven, hegnet eller naturarealer, hvor de ikke er i fare. Man bør altså ikke automatisk starte med at høste marken hele vejen rundt. På den måde afskærer man vildtet, som bliver fanget i afgrøden.

Skræm vildtet ud
Det bedste er, at alt vildt så vidt muligt har forladt marken, før høsten begynder. Erik Magaard anbefaler, at man i kanten op mod naturarealer eller skov, hvor man ved, at vildt færdes, opsætter skræmmemidler, som holder vildtet væk fra afgrøden, når der høstes. Man kan med mellemrum opsætte stolpe med blafrende sække, stanniolbånd eller lignende, som vil holde vildtet på afstand for en tid. Men vildt vænner sig hurtigt til skræmmemidlerne, så de skal helst opsættes dagen eller aftenen før høst. Som kombination kan man med en ATV eller til fods i det yderste sprøjtespor drive rådyr, fuglevildt, harer og andre former for vildt ud af afgrøden.
Kilde: landbrugsavisen.dk

Vildsvinene har kurs mod Danmark.


Det var et overraskende syn der forleden mødte en morgenduelig badegæst på stranden tæt ved Dybbøl i Sønderjylland. For der i brændingen lå et dødt vildsvin.
I det sydligste Jylland er det blandt især jægerne en kendt sag, at der dukker flere og flere vildsvin op på de danske revirer. Ingen tør med sikkerhed sige præcist hvordan de løber under grænsebommen, men det er i alt fald et faktum, at vildsvin kan svømme.
Det er formodentligt også grunden til, at man fra tid til anden oplever druknede svin, som har forsøgt sig med for lange distancer.
Dybbølsvinet er antageligt et yngre dyr og det blev fundet i går morges – onsdag. Det druknede vildsvin er endnu et bevis på, at disse dyr tager alle de chancer de kan får, og at nogle af dem ikke overlever eventyret. Spørgsmålet er imidlertid, hvor mange der slipper levende fra sådan et vådt invasionsforsøg.
Kilde: huntersmagazine.com





Undersider (1): Ulv i Danmark