 Til toppen |
| A : |
|
| Affange: |
Aflivning af vildt der ikke er dødsskudt.
|
Afslået:
|
Når en fugl fælder sine svingfjer og ikke er i stand til at flyve, siger man at den er afslået.
|
| Andefald: |
Udtrykket dækker dels over ekskrementer, dels over at trækket af nordiske ænder er kommet, jævnfør sneppefald.
|
Anskudssted:
|
Det sted, hvor vildtet blev anskudt.
|
| Anskydning: |
Vildt der er ramt af pil, hagl eller kugle, men som ikke er dødsskudt (såret).
Anskydninger er uløseligt forbundet med udøvelsen af jagt i dag. Det vil kunne lade sig gøre i større eller mindre grad, at reducere mængden af anskydninger, men det vil være umuligt at undgå disse helt.
|
| Anstandsjagt: |
Man anbringer sig et sted, hvor man mener byttet vil komme eller passere forbi. Ofte sidder man i skjul eller f.eks. i en hochsitz.
|
| |
|
| Til toppen |
| B : |
|
| Bagløb: |
Vildtets bagben
|
| Bajonetbuk: |
(morder) Betegnelse for en gammel buk, hvis opsats er blottet for sprosser, i realiteten en gammel spidsbuk, hvor opsatsen er på retur.
|
| Bakand |
kaldes også for: Gravand, brandgås, fagergås eller gravgås
|
| Bast: |
Blodrig hud som geviret/opsatsen er dækket med mens det vokser frem. Når det er helt udvokset, svinder blodkarene og huden tørre og løsner sig.
Hjorten/bukken skraber med opsatsen/geviret på træer/buske for at slippe af med dette (fejning).
|
| Blødnæset: |
Riffelkugle hvor en del af spidsen er bly eller andet blødt materiale (plast).
|
| Brandgås |
kaldes også for: Gravand, Bakand, fagergås eller gravgås
|
| Brunnakke |
Pibeand.
|
| |
| |
| Til toppen |
| C : |
|
| |
| Cigar: |
Når man er på sin først bukkejagt skal man altid huske en cigar så man har nået at tænde når man fejrer sin første buk
|
| |
| Til toppen |
| D : |
|
| DJ: |
Danmarks Jægerforbund, www.jaegerforbund.dk
|
| DLS |
Dansk Land & Strandjagtforening
|
| DMU: |
Danmarks Miljøundersøgelser, www.dmu.dk
|
| DOF |
Dansk Ornitologisk Forening,www.dof.dk
|
| DN: |
Danmarks Naturfredningsforening, www.dn.dk
|
| Drivjagt: |
En slags mild udgave af en klapjagt. Jægerne er delt op i to hold: Det ene hold driver vildtet frem mod det andet hold, som venter i en skyttekæde.
|
Drægtighed, forlænget:
|
Udtryk for en graviditet der går i dvale, for at starte på et senere tidspunkt.
Efter at råens æg er befrugtet i august måned standser udviklingen af fosteret for at fortsætte igen i januar. Råen sætter sine lam ca. sidst i maj. Grævlingen og husmåren kan også sættes på listen af dyr med forlænget drægtighed. |
| |
|
| Til toppen |
| E : |
|
| Ekspandere: |
En riffelkugle udvider sig (ekspanderer), når den rammer et stykke vildt eller en anden forhindring. Kuglen laver da et udvidet sår, som forøger chokvirkningen og laver en større sårkanal. Til hjortevildt og vildsvin skal der bruges ekspanderende kugler.
For at opnå ekspansion, skal man bruge en blødnæset kugle eller hulspidskugle.
|
| Esse: |
Hjortevildtets og harens fødeoptagelse. |
| |
|
| Til toppen |
| F : |
|
| Fagergås |
kaldes også for: Gravand, Bakand, Brandgås eller gravgås
|
| Fejning: |
Det sted på et træ/busk hvor hjorten/bukken har skrabet med opsatsen for at slippe af med den dækkende bast (under udviklingen af opsatsen).
|
| Fiskeand |
Ældre betegnelse for toppet skallesluger
|
| Flynderfugle |
Ældre betegnelse for fløjlsand og sortand
|
| Fod: |
Vildtets aftryk i jordbunden.
Hvis det er nyt og med fært, kaldes det "Frisk fod".
|
| Forende: |
Når et dyr får et dræbende skud, og i det øjeblik dyret dør, siger man at det forender.
|
| Forløb: |
Vildtets forben.
|
| Fouragering: |
Indtagelse af føde.
|
| Fært: |
Duft der karakteriserer et dyr og de spor, det efterlader.
|
| Færtsko: |
Specielle sko på spændt klove fra f.eks. kronvildt. Skoene anvendes til træning af hunde for at gå på schweiss.
Skoene kan påføres blod/schweiss, og man udlægger / går et spor, som hunden så skal udrede. Til et 400 meter langt og tre timer gammelt spor bruges omkring 1/8 liter schweiss. |
| |
|
| Til toppen |
| G : |
|
| Gamsbart |
Buket af Gemsens ryghår fra vinterpelsen, bliver gerne benyttet som hatte prydelse. (tilsvarende Vildsvinebart)
|
| Gevir |
Sikahjort, dåhjort og kronhjort har gevir. Kastestang er et afkastet gevir.
|
| Grandel |
Den øvre hjørne tand hos kronvildt, bevares ofte som trofæ.
Findes som en mere eller mindre sjældenhed hos
Ren, Elg, Dåvildt og Råvildt.
|
| Gravand |
Gravanden kaldes også for: bakand, brandgås, fagergås eller gravgås
|
| Gravgås |
kaldes også for: Gravand, Bakand, Brandgås eller Fagergås
|
Gravjagt
|
Denne jagt foregår hovedsagelig efter ræv. Jægere posteres ved rævegravens udgange, hvorefter en hund sendes ned i graven for at jage ræven op.
Der kan godt gå 15-20 minutter fra hunden er sendt i graven til ræven er sat på "porten". Når ræven så kommer, er det som skudt ud af en kanon, hvorfor den ofte allerede er et stykke væk, før skuddet falder. |
| |
|
| Til toppen |
| H : |
|
| Havjagt: |
Egentlig en slags "trampejagt" med motorbåd til havs. Med motorbåden sejler jægerne hen til fuglene, som beskydes, når de letter fra vandet.
Jægerne opsøger de gode fourageringsområder.
Afstandsbedømmelsen er overordentlig vanskelig på havet, samt det er svært at ramme fra en gyngende båd. Man skal således være særdeles opmærksom for ikke at anskyde.
|
| Himmelhund, hvidvinget |
Ældre betegnelse for fløjlsand
|
| Himmelhund, sort |
Ældre betegnelse for sortand
|
| |
|
| Til toppen |
| J : |
|
| Jagtjournal: |
Journal hvor jægeren noterer sig nedlagt bytte/vildt og oplevelser igennem sæsonen. Evt. suppleret med fotos og en historie.
|
| |
|
| Til toppen |
| K : |
|
| Klapjagt |
En klapperkæde bestående af ikke-jægere (eller ubevæbnede jægere) driver vildtet mod en kæde af ventende jægere.
|
| Knopand: |
Mange strandjægere i Ringkøbing fjord kalder en gravand for en knopand.
|
| Kravlejagt: |
Sker fra skydepram på et relativt roligt vandområde (ofte en fjord eller anden beskyttet kyst).
Jægeren driver kravlejagt ("kravler" - dvs. stager - sig langsomt ind på byttet).
|
| |
|
| Til toppen |
| L : |
|
| Lunte |
Rævens hale
|
| Lysand |
Ældre betegnelse for bjergand
|
| |
|
| Til toppen |
| M : |
|
| Modskud: |
Gammelt ord for spidsskud |
| |
|
| Til toppen |
| O : |
|
| Opsats: |
Råbukkens hovedprydelse.
Spidsbuk:
Opsats med en stang uden forgreninger (spidser).
Gaffelbuk:
Opsats der går ud i to spidser / ender / Sprosser
Seksender:
Opsats der går ud i tre spidser (Sprosser)
Ulige:
Hvis der ikke er lige mange forgreninger på hver stang, kaldes det ulige. F.eks. 2 på den ene (gaffel) 3 på den anden er en ulige seksender. |
| Ort |
Ældre betegnelse for krikand.
|
| |
|
| Til toppen |
| P : |
|
| Pensel: |
Er det udtryk man bruger om Då hjortens kønsorgan, som kendetegner sig ved at være omgivet af lange hår, deraf navnet penslen.
|
| Pramjagt: |
Pramjagt sker fra skydepram på et relativt roligt vandområde (ofte en fjord eller anden beskyttet kyst).
Jægeren driver kravlejagt ("kravler" - dvs. stager - sig langsomt ind på byttet) eller trækjagt (jægerne venter et egnet sted evt. med lokkefugle udlagt).
|
| Pürschjagt: |
Målgruppen er ofte rådyr, hjort, dådyr eller ræv. Jægeren sniger sig ind på byttet, som oftest nedlægges med riffel.
|
| |
|
| Til toppen |
| R : |
|
| Ramler: |
Hanhare
|
| Returbuk: |
En returbuk er en råbuk som er kommet over sin bedste alder, og er begyndt at blive gammel.
I en råbuks levetid danner bukken hvert år en ny opsats (gevir), der hos etårige dyr ofte er to mindre spidser eller to gafler. Som toårig har de ofte to spidser (gaffelbuk) eller tre spidser (seksender) på hver stang. Efterhånden som bukken vokser til vil opsatsen hvert år tage til i længde og tykkelse, men vil kun sjældent blive mere end en seksender.
Som regel er en råbuk fuldt udvokset som fireårig, og herefter vil den kunne holde sig på toppen og i god foderstand indtil den er seks til otte år gammel. Hvis den når denne alder vil dens tænder efterhånden være slidte, og den vil have sværere ved at finde og tygge føden.
Da det er bukkens kondition der bestemmer hvor meget overskud den har til at danne opsats af, vil man ofte kunne se, at opsatens form og størrelse ændre sig. Den får ofte tyndere og kortere stænger, ligesom antallet af spidser (sprosser) ofte bliver færre. En rigtig gammel returbuk har derfor ofte bare to spidse stænger der er kraftige for neden og tynde men spidse mod toppen.
|
| Revir: |
Det jagtterræn, en jæger eller en gruppe jægere råder over.
På områder mellem 0 og 0,9 ha. må der ikke drives jagt.
På områder mellem 1 og 4,9 ha. må kun ejeren og dennes husstand drive jagt.
På områder på 5 ha. og derover må flere jægere (gæster, lejere) drive jagt.
|
Rolletid:
|
Rævens parringstid, januar - februar |
| |
|
| Til toppen |
| S : |
|
| Smaldyr |
Betegnelse for den unge rå, då eller hind.
|
| Schweiss: |
Blodspor / duftspor. (af Tysk, blod-sved) - Bladskud: Schweiss er klart rød og rigelig tilstede.
Dyret tegner stærkt, går fra anskudstedet i stærk fart og findes forendt, hvor den falder.
- Lunge skud: Schweiss er lyst rød og tyndtflydende, rigeligt tilstede og ofte iblandet hvidt skum
(fråde).
Bukken findes forendt.
- Lever skud: Ret tyktflydende, (brunlig levret) Schweiss, der er rigelig tilstede ofte i klumper.
Dyret falder ofte på stedet, men gør den ikke det, eller rejser den sig igen, går den sjældent langt og forender hurtigt.
- Waidskud: Schweiss kan være mørk, tyktflydende eller klumpet, iblandet brunt, sort eller endog grønt maveindhold.
Dyret tegner og går oftest fra anskudstedet med stærkt krummet ryg. Man må lade dyret sidde en passende tid (en halv time eller mere) og gå forsigtig
frem til dyret, klar til at give fangstskud,
(benyt Schweisshund).
|
| Schweisshund: |
Hund der er trænet til at følge et blodspor. Anvendes til eftersøgning af hårvildt efter f.eks. anskudning eller påkørsel af bil.
Der findes et specielt register, "Schweissregister" over hunde med bestået prøve. www.schweiss.dk
|
| Skrække |
Ældre betegnelse for toppet skallesluger
|
| Skumringsjagt: |
Trækjagt i skumringen. Jægeren venter et sted på ændernes rute mellem dagens rastområde og nattens foruragerings-område. Typisk 1,5 time før solopgang og nedgang.
|
Smæle:
|
Råvildtets lyd/ytring ved forstyrrelser ("bøh" eller "bau" lyde der udstødes
i hurtig række følge) / når det skræmmes.
|
| Sneppefald: |
Ved dårligt vejr vil snepperne foretrække at ligge over, dvs. afbryde det normale træk. Man taler om sneppefald når det er i større omfang.
|
| Sofajæger: |
Betegnelse for en lad, uenergisk skytte, der ikke passer sit revir ordentligt.
|
| Spejlvinge |
Ældre betegnelse for fløjlsand
|
| Spidshjort |
En spidshjort defineres som et dyr med to sprosser i geviret. Der vil typisk være tale om dyr på
ca. 1½ år
|
| Spring: |
Bruges om rådyr i flok, om vinteren samles råvildtet i spring.
|
| Sprosse: |
Definitionen på en sprosse kunne følge CIC´s internationale regler for opmåling af
kronhjortegevirer, hvor en sprosse skal måle mindst 2 cm.
|
Stangskudt:
|
En fugl anskudt i benene. Kan ses ved at benet tabes eller hænger løst. Fuglen kan flyve langt. Landingssted registreres for apportering.
|
| Stauninggæs: |
Alle svaner bliver i Vestjylland kaldt Stauninggæs.
(Mig bekendt findes der ikke jagttid på denne vildtart).
|
Stokand
|
Ældre betegnelse for gråand
|
Suppejæger:
|
Den, der blot deltager i jagtens måltider.
|
| Sætter: |
Hunhare
|
| |
|
| Til toppen |
| T : |
|
| Tiro: |
Skyd højt, Varsko om flyvende vildts opdukken.
Bruges navnlig på driv/klapjagter for information til jægerne.
|
| Trampejagt : |
En eller flere jægere med hund går gennem terrænet og skyder, hvad de skræmmer op.
|
| Trykjagt: |
Den mildeste form for "klapjagt". En eller to jægere går langsomt gennem terrænet for at få vildtet til at flytte sig (ikke flygte) hen mod ventende jæger(e).
Formålet er at få vildtet til at flytte sig til et andet område ad vante veksler. Vildtets hastighed er lavere når det kommer end ved f.eks. klapjagt/drivjagt.
|
| Trækjagt: |
Sker fra skydepram på et relativt roligt vandområde (ofte en fjord eller anden beskyttet kyst).
Jægeren venter - ofte i skjul - på en trækrute for fugle. Fuglene skydes, mens de passerer forbi.
|
| |
|
| Til toppen |
| V : |
|
| Varto: |
Tilråb til en skytte om at passe på, da der er, eller kommer løbende vildt.
Anvendes under driv/klapjagter for information til jægerne. |
| Veksel: |
Dyresti, der regelmæssig bruges af dyrene under deres daglige bevægelser i terrænet, fremtræder som en 10-20 cm. bred mere eller mindre tydelig sti. |
| |
|
| |
|
| Til toppen |
| W : |
|
| Waid: |
Mave.
|
| Waid, skud: |
Et skud i maveregionen. Vanskelig at se, men der er ofte en stærk lugt af maveindhold.
Anskudsstedet afmærkes, da man ikke straks må iværksætte eftersøgning. Dyret sætter sig, og sårfeberen kommer efter 1/2 - 2 1/2 time.
Eftersøgning bør ske med schweisshund.
|
