|
Der nøles ikke med beskyttelsen af Danmarks fugle
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har i deres nyhedsbrev bragt en række kritikpunkter til Miljøministeriets håndtering af fuglebeskyttelsesdirektivet. Kritikken går blandt andet på, at der ikke er udpeget nok fuglebeskyttelsesområder og at jagten i områderne er ulovlig.
Både Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen, som er myndighed for fuglebeskyttelsesdirektivet og forvaltningen af arter, er uenige i kritikken. Her følger en kort redegørelse hvorfor:
1) For få fuglebeskyttelsesområder
I DK er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca. 15.000 km2. Vi er forpligtet til at udpegede de bedst egnede områder og ikke alle steder i Danmark hvor der findes nogle af de fugle, som DOF mener, vi mangler områder for. Vi vurderer løbende om der er behov for nyudpegninger og justeringer, og mener vi i øjeblikket har udpeget nok.
Det giver ikke altid god mening at udpege fuglebeskyttelsesområder for en fugleart. Flere af fuglearterne flytter rundt eller er under indvandring, så selv om vi udpeger områder i dag, vil de måske ikke være i områderne, når vi forsøger at finde dem næste gang.
2) For dårlig beskyttelse
DOF peger på, at der ikke gennemføres beskyttelse af f.eks. sjældne rovfugle, der yngler i Danmark udenfor fuglebeskyttelsesområderne. Vi er lidt forundrede over kritikken. Ser vi på den praktiske beskyttelse, viser flere eksempler, at vi netop tager beskyttelsen alvorligt - også uden for fuglebeskyttlesesområderne. For et par år siden blev der indført regler, der beskytter de store rovfugles redetræer. Der er regler i naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven, som bliver brugt til konkret at modvirke forstyrrelser, f.eks. omkring havørnereder. I forhold til risiko for at f.eks. flyvning påvirker fugle har Miljøministeriet indledt en dialog med Statens Luftfartsvæsen om at begrænse lavtgående fly over vigtige fugleområder.
3) Jagt på "beskyttede" arter
Der er ikke tale om jagt i stor stil i fuglebeskyttelsesområderne, men kun få tilfælde, og der er ikke tale om et brud med direktivet. Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder ikke et forbud mod jagt i fuglebeskyttelsesområder - men jagt og andre aktiviteter skal ske i overensstemmelse med direktivets regler om at beskytte områderne. Det er netop baggrunden for udlægningen af jagt- og forstyrelsesfri områder.
Skov- og Naturstyrelsen er den største forvalter af statslige landarealer, hvor jagt er relevant. Styrelsen tager en række særlige hensyn i tilladelsen til at udøve jagt på de arealer, styrelsen administrerer. Særligt for fuglebeskyttelsesområderne gælder, at der som udgangspunkt ikke udøves jagt på jagtbare fuglearter, der tilsigtes beskyttet med udpegningen, men at der foretages en vurdering ud fra forvaltningen af hele området. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde i hvilket omfang jagt er foreneligt med udpegningen. Jagt vil på linje med andre aktiviteter i fuglebeskyttelsesområderne løbende i forbindelse med Natura 2000-planlægningen blive vurderet for evt. påvirkning af udpegningsgrundlaget, også på de statsejede arealer.
4) Forstyrrelser forbydes ikke
Der findes 65 jagt- og forstyrrelsesfrie områder i Danmark, som netop har til erklæret formål at beskytte mod forstyrrelser. En stor del heraf er netop i de udpegede fuglebeskyttelsesområder. For hvert område er der bekendtgørelse som regulerer forstyrrelserne. Bekendtgørelser revideres løbende efter behov, hvor forstyrrelser negativt kan påvirke en bestand af fugle. Gælder f.eks. også kitesurfing, hvor bekendtgørelse er ændret i område syd for Amager.
Når større forstyrrende aktiviteter kan komme på tale, er det ofte i forbindelse med aktiviteter, der kræver en form for tilladelse eller dispensation fra lovgivningen. Her skal skadevirkning i forhold til fuglene i fuglebeskyttelsesområderne vurderes, og skader aktiviteten, kan der ikke gives tilladelse.
I alle fuglebeskyttelsesområder er der planlægning i gang, så der for hvert område laves en plan for hvordan man bedst beskytter fugle, dyr og planter mv. i de udpegede områder. Det vil sige vi sender ca. 250 planer ud i høring næste år, og her er DOF selvfølgelig meget velkommen til at spille ind. Det er de sådan set allerede nu, fordi vi frem til jul har bedt om bidrag til hver enkelt plan inden vi begynder at skrive dem, så vi kan få alle de gode ideer med fra start. Styrelsen kan kun opfordre DOF til at være aktive.
5) Handel med udstoppede dyr
Skov- og Naturstyrelsen deler ikke DOFs opfattelse, at der ikke er regler på dette område. Enkelte bestemmelser i fuglebeskyttelsesdirektivet kan dog give anledning til fortolkningstvivl. Skov- og Naturstyrelsen har derfor i marts måned i år henvendt sig til EU-Kommissionen med en række spørgsmål med hensyn til fortolkning af bestemmelsen. Der er endnu ikke modtaget et svar på disse fra EU-Kommissionen.
6) Fældefangst er et problem
På baggrund af undersøgelser fra DMU i slutning af 90' erne omkring predation fra krager og husskader på den øvrige fauna indgik DOF selv sammen med Jægerforbundet i 2003 et forlig, hvori de bl.a. indstillede til Vildtforvaltningsrådet og miljøministeren at det skulle være tilladt at regulere krager og husskader med fælder.
Diskussionen om fangsttidspunktet blev ligeledes drøftet med DMU, hvor det ikke blev fundet problematisk at fange krager og skader i marts og april. Den generelle regulering, som vildtskadebekendtgørelsen opererer med, blev dog i forhold til de to fuglearters vedkommen skærpet således at reguleringen kun måtte foretages af personer med jagttegn.
7) Arter bekæmpes ureguleret
I sommeren 2007 udsendte Skov- og Naturstyrelsen blandt andet en ny bekendtgørelse om regulering. Et enigt Vildtforvaltningsråd, hvor DOF også er repræsenteret, havde forinden accepteret de foreslåede og drøftede ændringer og indstillet bekendtgørelsen til ministerens underskrift. Blandt de ændringer der blev foretaget var en præcisering af, at regulering skal ske under iagttagelse af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet. Styrelsen er villig til at drøfte et eventuelt behov for yderligere præciseringer. Dette synes vi bør ske i Vildtforvaltningsrådet.
|