Skov- og Naturstyrelsen er gået i aktion på Hirsholmene, der er en gruppe af otte små øer, derligger cirka en halv times sejlads øst for Frederikshavn. Medarbejderne er gået i gang med at hjælpe hættemåger og splitterner. Gennem årene har de store måger – svartbag og sølvmåger – fortrængt en stor del af hættemågerne og splitternerne, som nu kun yngler på én af øerne.
”Det er den gamle historie om de store, der æder de små. Tag nu bare svartbagen, som kan blive fire-fem gange så stor som en hættemåge. Svartbagen kan rent faktisk sluge en hættemåge- eller en splitterneunge på størrelse med en knytnæve i én mundfuld. Også en sølvmåge er alene pga. dens størrelse en trussel mod både splitterner og hættemåger ”, forklarer vildtkonsulent Peter Have fra Skov- og Naturstyrelsen.

 Hirsholmene er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde. Derfor skal myndighederne gribe ind, hvis enkelte af de særligt sårbare fuglearter kommer under pres. Og i foråret greb Skov- og Naturstyrelsen så ind. Skovarbejdere bevæbnet med motorsave og maskiner er gået til angreb på uønsket vegetation som f.eks. tagrør, rynket rose og selvsåede buske. Ved at holde disse planter nede får både splitterner og hættemåger nemlig mere plads og bedre muligheder for at yngle. Samtidig har Skov- og Naturstyrelsen, sammen med Danmarks Miljøundersøgelser og Zoologisk Museum, fastlagt en strategi for at regulere de store måger på Hirsholmene. Her i foråret har Skov- og Naturstyrelsen i Nordjylland også anvendt fælder for at tynde ud i bestanden af de store måger, svartbag og sølvmåger. Og indsatsen har virket, fastslår Peter Have:
”Allerede få dage efter de første store måger var fjernet, blev den ledige plads indtaget af hættemågerne, og meget tyder på, at der yngler næsten dobbelt så mange hættemåger og splitterner som i fjor. Vi er nu oppe på cirka 9.000 voksne hættemåger og knap 4.000 voksne splitterner. Det er vi meget glade for, men jeg vil dog gerne understrege, at tallet varierer meget fra år til år, så stigningen kan naturligvis også skyldes andre faktorer. Vi kan ikke bare tage æren for det hele ”.

 Skov- og Naturstyrelsens indsats på Hirsholmene fortsætter i mindst fire år endnu. Når styrelsen ikke har grebet ind før i år har det en naturlig forklaring. Siden 1930´erne har øerne nemlig været et fredet, videnskabeligt naturområde. Her skulle naturen med andre ord have lov at udvikle sig selv uden menneskelig indgriben. Men da øerne siden er blevet udpeget som fuglebeskyttelsesområde og hættemåger og splitterner kom under voldsomt pres, forelagde Skov- og Naturstyrelsen sagen for Vildtforvaltningsrådet – og senere for den lokale brugergruppe. Begge steder fik styrelsen opbakning til at gribe ind i fuglekrigen.