|
Det er ikke våbenet, der som sådan dræber, men mennesket bag. Et våben er blot menneskets forlængede arm!
Med lidt fantasi er det ikke svært at forestille sig, hvordan det tidlige menneske har jaget i flok. Først ubevæbnet og senere – måske efter mange tusinde år – bevæbnet med kastesten. Og hvorfor denne udvikling? Jo, det der adskiller os fra dyrenes ”blinde” instinkt, er vores hjernes ”skabende” intelligens. Dette faktum har på godt og ondt gjort os til såvel dyrenes som naturens Herrer.
For endnu at blive lidt i fantasiens verden, er det heller ikke svært at forestille sig, hvordan jægeren har finpudset sine kaste evner og efter endt jagt samlet netop sin den bedste sten op; den sten der lå godt i hånden og skabte gode jagtresultater!
Århundrede går og efterløses atter af årtusinder! En dag har en jæger – måske i en presset jagtsituation og af mangel på bedre - taget en lang lige gren i hånden og kastet den efter byttet og studset over resultatet. Grenens evne til at gennembryde dyrets pels og ødelægge de indre organer var langt mere effektivt end stenens kropsslag. Spydet var nu en realitet!
Igen går årene, og en skønne dag udvikles buen! Nogle historikere mener at buen blev udviklet ud fra et simpelt strengeinstrument med form som – netop en bue.
Sideløbende med bue, pil og spyd/harpuner opfindes der diverse slynger, pusterør og boomerang. Dette sidstnævnte våben var ganske godt fundet på! Ramte jægeren ikke vildtet vendte våbnet tilbage til ejermanden - vel og mærke uden dets lammende kraft.
 Herefter går udviklingen af jagtvåben om ikke i stå, men opfindelsen af nye jagtskydevåben gør! Først i årene lige før vor tidsregning kommer der et nyt jagtskydevåben på banen – armbrøsten (de første findes i kinesiske grave). Men man skal dog helt frem til middelalderens start, før våbenet bliver specialiseret med sigtemidler aftrækkerstang og spændemekanismer. Våbenet var epokegørende, idet det var det første langtrækkende våben, hvor jægeren kunne sigte direkte på vildtet. Armbrøsten krævede heller ingen særlig træning eller fysisk styrke, som eksempelvis den buejægeren havde brug for, idet spændingen af armbrøstfjederen (buen) kunne foretages mekanisk.
Armbrøstens ammunition varierede ud fra hvilken vildt, der skulle jages. Til større dyr brugtes bolte (korte kraftige pile) til fuglevildt i flugt brugtes bolte med en såkaldt slagpude i stedet for od. Slagpudens formål var bl.a. at slå luften ud af lungerne på vildtet. Eller som noget tredje anvendes småsten eller hagl anbragt i en lille pose, der ved affyring slyngede indholdet ud. Til småvildt brugtes støbte rundkugler eller mindre bolte (militært set sagdes det om armbrøsten, at med så frygtindgydende et våben, ville al krig snart ophøre, da der kun ville være én vinder tilbage).
Igen går årene om end ikke så mange som tidligere nævnt, for en skønne dag i det fjortende århundrede opfinder kineserne krudtet. Og så sker der ret hurtigt noget; de første meget primitive forladegeværer opfindes. Herfra går det set med historiske øjne stærkt, hvad ang. såvel hagl som kuglevåben.
Da riffelgangen kommer til bliver jagtskydevåbnets præcision, som den der kendes den dag i dag, når der skydes over korn og kærv.
Det siges at riffelgangen - under støbningen af en kanon - blev udviklet ved et tilfælde! Gangene var oprindeligt beregnet til at oplagre det aflejrede krudtslam, så kanonerne ikke skulle renses efter hvert skud hvilket selvsagt øgede skudhastigheden. Men ved en fejl blev der støbt en kanon, hvor gangene drejede en anelse. Man fandt hurtigt ud af, at denne kanon var langt mere præcis end de andre - og snart også hvorfor. Projektilet roterede omkring sit eget centrum og holdt derved retningen. Den tekniske snilde og kendskab til ballistik banede nu vejen for mange typer velskydende jagtrifler.
Her til slut kan nævnes at de tyske brødre Wilhelm og Paul Mauser først i 1800 tallets sidste halvdel opfandt det låsesystem, der den dag i dag er det mest anvendte inden for jagtrifler. De gjorde – om man så må sige – arbejdet færdigt med den kendte tyske grundighed (indført i tysk hær i 1872)!
Tekst: redaktionen
|
