Ruster op i kampen mod mink

Smækfælder og flydende platforme er vejen frem


Kampen mod mink går nu ind i en ny fase. Det betyder bl.a., at medarbejderne i fem af Skov- og Naturstyrelsens statsskovdistrikter nu midlertidigt får lov at bruge dræbende fælder, de såkaldte smækfælder. Det vil ske i udvalgte områder i Nord- og Vestjylland, Nordvestsjælland og på Falster. Ifølge lovgivningen er det ellers ikke tilladt at bruge de dræbende fælder – med mindre der gives en dispensation. Og den dispensation har skovdistrikterne nu fået af Skov- og Naturstyrelsens centrale enhed:

Vi har valgt at give dispensation, fordi fælderne har vist sig som et meget effektivt instrument. Det viser tidligere forsøg fra Thy og Bornholm. Samtidig mener vi også, at smækfælderne af flere årsager er mere dyrevenlige at bruge sammenlignet med de traditionelle fælder, hvor dyret bliver fanget levende”, forklarer forstfuldmægtig Dorte Flindt-Egebak fra Skov- og Naturstyrelsen. Smækfælderne er allerede tilladt i flere af vore nabolande, bl.a. Sverige, Tyskland og Storbritannien.

”Sagen er, at smækfælderne afliver minken lige med det samme. Når man bruger de traditionelle fælder, risikerer dyret til gengæld at være indespærret i lang tid. Fælderne bliver nemlig oftest kun tilset to gange i døgnet. Dermed kan der i værste fald gå op til 12 timer fra minken går i fælden, til den bliver opdaget og aflivet”, pointerer Dorte Flindt-Egebak. Smækfælderne må kun bruges af medarbejderne, hvis de sættes op på særlige flydeplatforme, der placeres i et vandløb eller en sø.

 
”Den slags kan mink godt kan lide at kravle op på. Og vi ved samtidig, at det er sjældent, at andre dyr kan finde på at kravle op på sådan en flydende platform. Samtidig er indgangen til fælden lavet i en størrelse, der passer til mink. Derfor indebærer smækfælder på platform kun en meget lille risiko for, at der går andre dyr i fælderne”
, forklarer Dorte Flindt-Egebak. Denne betingelse gælder dog ikke på Bornholm og Læsø, fordi der på disse to øer ikke lever andre mårdyr – og dermed er der ingen risiko for bifangst af f.eks. de fredede ildere. Betingelsen gælder heller ikke i Thy, fordi erfaringerne med smækfælder her skal bruges i videnskabelig sammenhæng.





 

 







DLS-logo

Forside

Søg

Foreningsnyt
Kalender
Lokalafdelinger
Indmeldelse

Jagt

Henvisninger
Høringer

Annoncer
Skriv til Webmaster