Rævene flytter til byen:

Naturhistorisk Museum vil kortlægge byrævene i Danmark

 
Rævene flytter til byen Naturhistorisk Museum vil kortlægge byrævene i Danmark. Museet opfodrer alle, som har set ræve indenfor bebyggede områder, hvad enten det drejer sig om større eller mindre byer eller sommerhusområder, til at henvende sig.
- Vi er interesserede i at få adresser, hvor rævene er set, og oplysninger om, hvornår og hvor længe ræven har vist sig på adressen. Desuden vil vi gerne have historier om rævenes færden og eventuelle fødekilder i byen, siger Sussie Pagh fra Naturhistorisk Museum.

 De senere år har museet fået et stigende antal henvendelser om byræve. En undersøgelse af byrævens færden i Århus i 2005, gav mere end 30 henvendelser i løbet af 14 dage. I forbindelse med denne undersøgelse var der talrige beretninger om ræve, som havde vænnet sig så meget til mennesker, at de færdedes i folks haver ved højlys dag. Byræve har været et almindeligt syn i forstæderne til København siden 1950'erne, og siden midten af 1990érne er byrævene blevet mere almindelige i Århus. Som det fremgår af eksemplet med København og Århus, så er det forskelligt, hvornår rævene er indvandret til byerne. Også i Zürich i Schweiz er rævene først for alvor flyttet ind i løbet af 1990érne.

 Der har ikke tidligere været foretaget en landsdækkende undersøgelse af byræve i Danmark. Det er derfor uvist, hvor mange danske byer som huser ræve, og hvor længe de har været der. Museet ønsker at undersøge, hvor og hvornår rævene er indvandret til bebyggede områder rundt om i landet, og i hvilke byområder rævene er mest talrige. Sammen med registreringer af andre bydyr kan det være med til at udpege områder af byen med et særligt varieret dyreliv og dermed bruges i byplanlægningen. Livet for en landræv og en byræv er forskelligt. Hvis byræve ikke vænner sig til mennesker, vil de leve en stresset tilværelse og have svært ved at etablere sig. Byræve har ofte deres grav i baneskråninger, i tilgroede haver eller under kolonihavehuse, og de vænner sig så meget til mennesker, at de færdes i haverne ved højlys dag. Byrævenes føde består af madaffald og mad, som er stillet ud til katte, hunde og pindsvin, men byræve tager også mus, rotter, regnorme, insekter og spurvefugle, som er nemme at fange i villahaverne.

 - Desuden ønsker vi at sætte fokus på byrævenes adfærd, dels for selv at blive klogere, dels for at berolige dem som føler sig utrygge ved rævenes tilstedeværelse, siger Sussie Pagh, der kan kontaktes på sussie@nathist.dk eller tlf. 86 12 97 77.