Foderslæb eller ros
Der er to former for træning; foderslæb eller den hvor man roser hvalpen meget, når den har fundet et lille stykke skind for enden af sporet. Foderslæbet går ud på, at man slæber noget indmad eller man bruger noget kallun, som man har købt hos dyrehandleren. Det slæbes hen over græsplænen, og for enden af sporet står så madskålen med dens føde, man bruger med andre ord hvalpens sult til at forfølge sporet. Den anden metode, som jeg selv bruger, er, at jeg stadigvæk slæber kallun, men med iblandet okseblod, når den så komme frem til enden af sporet, ligger der et lille stykke skind, som den roses i høje toner for af finde, samtidig med at man får hvalpen til at bide sig fast i skindet. Derefter får den lov til at vinde/beholde skindet et kort øjeblik, hvorefter det så bliver fjernet fra den.

Spor
Det er vigtigt, at hunden lærer at gå i snor så hurtigt som muligt, men man skal passe på, at den ikke føler ubehag ved dette, da det kan gå videre til den lange rem/snor. Så har man et lille læderhalsbånd, skal den have det på i det daglige, for at den kan føle, det er en naturlig ting at have noget omkring halsen. De første to måned af træningen ligger jeg et spor for min hvalp hver dag, sporene er ca. 15-30 min. gamle og færtforholdene skal være optimale. Længden af sporene er forskellige fra hund til hund, det er utrolig vigtig at komme ud til enden af sporet uden problemer. Sporet skal gå lige ud med bløde buer og knæk kommer ikke på tale, før den kan gå et 200 m. spor, der går lige ud med forskellige forhindringer, så som vejspor, grøfter, diger og hvad der ellers kan forekomme ude i naturen. Når jeg begynder at ligge knæk ind, starter det med bløde knæk og derefter bliver de skarpere jo dygtigere hvalpen bliver. I denne periode træner jeg også hvalpen i lydighed så som sit, dæk, hjemkald med fløjte og at gå pænt i snor, herunder kommer også præsentationen for vand ind.

Apporten
Apporteringen foregår ved, at jeg har en tennisbold eller en lille skind-dummie, som den henter. Når den har apporten i munden, fløjter jeg hjemkald, så den lærer at forbinde de to ting. Når den kommer og afleverer apporten, er det ikke nødvendigt, at den laver en siddende aflevering, det kommer først senere hen, da hunden skal føle sig tryk ved at komme hjem og aflevere en ting, som den betragter som dens ejendom. I det her tidsrum bliver den også præsenteret for forskelligt vildt, små duer, ænder, fasankyllinger, små kaniner, vildt den kan magte. Er muligheden der så også alle former for varm klovbærende vildt. Sporarbejdet trænes før spisetid - typisk aften. Den anden træning sker om morgenen, og har en varighed på 5-10 min. Det er vigtigt med små korte lektioner og megen ros, og HUSK man må aldrig blande apportering, lydighed og sporarbejde sammen, det skal skilles af. Hvalpen magter det ikke.

5-6 mdr. gammel
Omkring 5-6 mdr. alderen skulle hvalpen gerne kunne gå et ca. 600 m. langt spor, der er 3 timer gammelt med 2-3 indlagte knæk. Jeg træner den stadig på kallun og blod blandet sammen, men nu er det ved at være tiden til at gå over på rent blod, når dette gøres, er det utrolig vigtig, at sporet ikke er længere end ca. 200 m.
langt, og der er sprøjtet ¼ liter blod ud. Det er meget blod på så kort en strækning, men da den stærke fært fra kallunet er væk, skal den have de første 2-3 spor på denne måde, derefter begynder man igen at få noget længde på sporet, og lynhurtigt er man oppe på den samme længde, som da man brugte kallun. Nu begynder jeg så at forlænge ståtiden af sporet, og omkring 6-7 mdr. alderen kan den gå spor på 6-700 m. med en ståtid fra 3-10 timer. Ligeledes træner jeg kun 2-3 gange om ugen, men PAS PÅ det er ikke alle hunde, der kan være på dette niveau i så ung en alder. Jeg har haft hunde, der først har haft niveauet omkring 1 års alderen, men det er også flot. Jeg har stadigvæk trænet de andre ting sideløbende, men de korte lektioner er blevet forlænget i takt med, at hvalpen har udviklet sig, men HUSK altid megen ros, undgå konflikter, det er helt sikkert, at det hvalpen kun har haft positive oplevelser med, vil den aldrig nægte at udføre som voksen.

Positiv træning
Nu er der nogen, der læser det her, som vil sige, at det ikke kan lade sig gøre alt det her positiv træning, f.eks. stående hundefolk har jeg tit hørt sige disse bevingede ord. Men nogen venter først med at dressere deres nyanskaffelse, når den er en 8-12 mdr., men det er der, at kønsmodningen typisk begynder, og i den tid er det utrolig svært at lære en hund nye kunster. Der foregår simpelt hen så mange andre ting i hovedet på hunden, i denne overgangsfase bruger jeg tiden til kun at træne lydighed. Jeg plejer at sige, er lydigheden ikke på plads, er de andre ting det heller ikke, så her er muligheden for at få pudset nogle ting af. Nu har jeg også haft hunde, der tilsyneladende er kommet uden for pædagogisk kontakt, og i det tilfælde kan jeg godt gå over til kontant afregning, i form af at jeg bider hunden i øret. Det har en utrolig virkning, men det med at give den en på skrinet skal man være varsom med, da man kan gøre den håndsky. HUSKEREGLEN ER, går der noget galt, går man tilbage i træningen, da man som regel har valgt at hoppe over, hvor stakittet er lavest.

Overnatningsspor
Hvis sporrutinen er i orden på de daggamle spor, så er tiden kommet til at overnatningssporet skal på banen, igen her tilbage til de 200 m. og så gradvist frem, men man skal huske, at de daggamle spor stadig skal trænes, da overnatningssporet i starten er utrolig krævende for hunden. I overgangsfasen er hvert tredje spor, jeg ligger, et overnatningsspor. De daggamle spor bruger jeg som successpor, da for mange overnatningsspor i træk, let kan give den problemer. Nu er træningen nede på en til to gange om ugen, men igen, det er forskelligt fra hund til hund. HUSK i det her tidsrum trænes der kun sporarbejde, ingen apportering eller markarbejde.

 At læse en hund
Afledningsfært er nok den store skurk i det her spil, og i takt med at hunden bliver ældre, interesserer den sig mere og mere for den varme fært. JEG accepterer på ingen måde, at den går på afledningsfært, når jeg kan se, den gør det, ligger jeg den straks af. Den skal vide, at det simpelthen ikke betaler sig, når den så bliver sat på sporet igen, roses den kraftigt, derfor er det nødvendigt, at man ligger alle sine spor selv, så man kan studere hundens adfærd på sporet. Det er det, der redder en for problemer senere hen, når man er på prøve eller på praktisk eftersøgning. Jeg kan som dommer let se, om folk kan læse deres hund, og dem der har problemer med dette, er typisk dem, som har haft andre til at ligge sporene, fordi de ikke selv har gidet at gøre det. Venstrehåndsarbejde inden for schwiesshundearbejde betaler sig ikke, der er kontant afregning ved kasse et. Jeg ligger alle mine spor selv, med undtagelse af et spor, og det er typisk 2 mdr. før en prøve, for at konstatere, om der er noget, jeg skulle have overset, så jeg kan nå at få det rettet. Når jeg har fået hunden registreret, træner jeg stadig en gang om ugen. Det er vigtigt at træne det dybe næsearbejde, da en del eftersøgninger foregår fra 2-5 timer efter anskydningen, for da vil færten fra dyret stadig være der, selvfølgelig alt efter fært forholdene. En sidste vigtig ting er opstarten af sporet, her er det vigtigt at hunden er i fuldkommen ro inden man starter den i anskudstedet, en rolig og afdæmpet hund inden opstart er 50% af sporet, jeg har set mange hunde få en elendig opstart med det resultat, at den hurtig går af sporet. Den når simpel hen ikke at fatte, hvad dens opgave er.

Det var i grove træk, hvad der skal lægges af arbejde i sådan en hund. Der er nok nogle ubesvarede spørgsmål, men man er velkommen til at ringe til mig eller man kontakte sin lokale registrerede hundeføre for at få en snak, det kan være han ligger inde med nogle staldtips. Hvorom alt er, held og lykke med træningen for dem, der har fået lyst til at prøve dette her i praksis, der ligger utrolige oplevelser forude.

  Tekst: Steen P. Johansen