| Haren bliver hele livet i samme område og færdes ofte alene.
Haren stammer oprindelig fra de mellemeuropæiske sletter. Men som dyrkningen af jorden tog til, og skovene blev fældet, flyttede haren med. Den findes i både Sydnorge og Sydsverige, og afløses mod nord af sneharen. I England blev haren indført i år 1900. På verdensplan findes der 63 arter.
Vægten på harer er forskellig alt afhængig af hvor i Europa de lever. Som en tommelfingerregel er de lettest i de sydlige lande ca. 2,5kg og tungest mod øst (op til 7kg). En udvokset dansk hare vejer ca. 4kg. og måler fra snude- til halespids 55-70cm. Hunnen (sætteren) er under normale forhold lidt tungere end hannen (ramleren). At kønsbestemme hare kan ikke gøres umiddelbart, idet man her er nød til at ”fin kigge” kønsorganerne.
Erfarende jægere hævder dog, at de kan kønsbestemme haren i sædet ud fra løflernes (ørernes) placering. Sætteren har sine adskilt i en trekant, mens ramlerens ligger parallelt ned over ryggen. En anden måde at kønsbestemme på er, at sætteren i opspring holder løflerne og blomsten (halen) nede – og derved viser: sort, mens ramleren har begge dele rejst og derved viser: hvidt – og her tænkes på den hvide inderside af blomsten. En tredje måde og vel nok den mest sikre - blandt ældre harer – er, at ramleren har en væsentlig slankere kropsform.
Drægtigheden varer 42- 44 døgn og antallet af killinger pr. kuld varierer mellem 2-5 med en gennemsnitvægt på 130g pr. killing. Antallet af kuld ligger på 3- 4 årligt. Killingerne kan se og hoppe lidt omkring straks efter fødslen, men bliver på den plet sætteren har sat dem – typisk på en græsmark, og der er ikke tale om redebygning. Mange killinger går til pga. ræve, rov- og kragefugle samt ilder og lækatte. Efter 3 uger er killingerne i stand til at klare sig selv.
Haren er et typisk flugtdyr! På korte strækninger kan den nå op på ca. 8okm i timen, og på længere strækninger (1 km) kan den holde en fart på 50 km. i timen. Ydermere er den i et spring i stand til at lave en kursændring på 90 grader uden at ændre hastighed, hvilket for mange jægere har betydet overrumplende ”bagskud”!
I snelag på store åbne arealer kan haren være et let bytte for krager! I timevis kan en sådan flok forfølge haren – og afskærer den fra kratskjul - indtil det lykkes kragerne at hakke dens øjne ud.
Haren er nataktiv undtaget i ramlertiden. Her kan sætteren ses jaget i timevis både dag som nat af op til et dusin ramlere. I milde vintre starter ramlertiden allerede i december/januar, men under normale forhold vil killingerne først vise sig fra marts til september. En hård vinter er i øvrigt altid godt for harebestanden – og i det hele taget - idet de svage dyr hurtigt bukker under.
Tidligere antog man haren for at høre til gnaverne, men den korrekte betegnelse er, at haren hører til de ”støttetandede”, idet der bag de knivskarpe fortænder sidder yderligere et sæt og ”støtter”. Ud over fortænderne har haren kindtænder, hvis funktion er at male de overskårne plantedele. Haren benytter en form for drøvtygning idet særlige ekskrementer indeholder vigtige vitaminer og bliver ædt!
Haren bliver hele livet i samme område og færdes ofte alene. En hares areal dækker fra 2 ha og opefter alt afhængig af biotoptype. Fourageringen foregår mest i morgen og aftentimerne, og haren er udpræget nataktiv. Som en følge deraf bliver helt op til 55.000 årligt trafikdræbt. Som landbruget er blevet mere intensivt har haren også her fået klart dårligere levevilkår.
Af sygdomme kan nævnes Pseudotuberkulosen, der er en dødelig bakterieinfektion, og
Harepest der også er en bakterieinfektion overført via insekter og mider. Og endelig
Akut Haredød der er en virus, som angriber nervesystemet og leveren.
 Sagt om haren
Det er ikke så lidt, der er sagt om haren i tiden løb. Faktisk er det et af de dyr, der har været mest overtro omkring. Når en heks anså det for formålstjenligt at forvandle sig til et dyr, valgte hun typisk haren. En sådan heksehare – ofte trebenet – kunne ikke nedlægges med almindelige hagl! Her duede kun arvesølv omsmeltet til hagl, eller i nødstilfælde en sølvknap vendt tre gang i munden, inden den blev anbragt i patronhylstret. Andre hekseharer valgte at blive ottebenede, idet de så under forfølgelse af hunde altid havde et friskt sæt ben at skifte med. Men, men, det er ikke kun kvinder der forvandler sig til harer – også mænd og især de mere drukfældige!
Efter et gevaldigt drukgilde på en kro i Øster Tørlev Sogn, så flere krogæster en svimlende beruset mand forvandle sig til en hare og i høj fart spurte over markerne, for ikke at komme for sent hjem til konen.
Nu er det ikke kun mænd og kvinder, der forvandler sig til harer og skaber uhygge. Haren selv kunne også skræmme folk fra vid og sans. Var man på vej til familiebesøg, og så en hare løbe over vejen, kunne man ligeså godt vende om – det besøg ville der ikke komme noget godt ud af! Og tilbage i de rigtig gamle dage, når en forbryder blev henrettet og en hare viste sig i nærheden, så var det Fanden selv der hentede den skyldige - -.
Haren som medicinsk nyttedyr
Lider man af søvnløshed er det bedste middel haregalde blandet med brændevin, eller hvis man vil undgå ubudne gæster, bør man hænge hareben over entredøren. Det kan for god ordens skyld også lige nævnes, at man mod epilepsi blot skal knuse et brændt harefoster, blande pulveret med stærkt forgæret øl og give det til den syge – så skulle den ”sag” være ude af verden - -.
Mundheld
Ligger haren dybt i sneen bliver det lang, streng vinter.
Skrædderen og haren er lige modige.
Letter haren tidligt skifter vejret.
Den der flygter besidder harens gevær.
Letter to harer samtidig dubleeres der sjældent.
Tidligere blev der årligt nedlagt godt 350.000 harer - i dag er tallet nærmere de 75.000. Jagttiden strækker sig fra 01.10-15.12.
Tekst: redaktionen
|
