| Rovfuglene er jægernes kolleger. Af nogle meget ugleset – af andre ikke. Men alt andet lige er disse fugle fantastiske at skue. ”Fri som fuglen”, lyder et gammelt mundheld, og her har man sikkert tænkt på musvågen, der på solrige sensommerdage hengiver sig i
dovencirklen højt på himlen. Modsat eksempelvis spurvefuglene behøver rovfuglene ikke konstant at være fødesøgende. Et enkelt bytte om dagen rækker som regel.
Musvågen
er Danmarks almindeligste rovfugl og er en typisk standjæger, der
kun slår sit bytte på jorden! Man kan se den siddende på en gren langs med motorvejen, ventende på dyr bliver kørt over, eller siddende på en hegnspæl, hvor den med sine skarpe øjne holder øje med sit fortrukne bytte: smågnavere af enhver art, men også fugle, krybdyr, padder og regnorme står på menuen. Musvågen ses endvidere ”musene” på standjagt, hvor den afsøger området under sig for den mindste bevægelse. Enkelte musvåger kan udvikle sig til kyllingerøvere, men menuen er som nævnt massevis af mus.
Lige så fredelig som musvågen synes i sin dovenskab, lige så ilter, kan den være! I yngletiden hænder det at den angriber mennesker, det være sig løbende eller vandrende, hvis de kommer for tæt på reden. Musvågen angriber bagfra og helt lydløst, hvilket har givet mange et chok, som – og her må man nok sige - en oplevelse for livet.
Sagt om musvågen, citat af hofjægermester, Gregers Ahlefeldt- Laurvig-Bille:
Det er de bevidst skadelige enkelt Individer blandt Ynglefuglene, der nu og da kan berettige Beskydning enten med Kugle eller Hagl nr. 5-3.(-) En Del Fugle faldt især tidligere paa gift (mere eller mindre lovligt) eller blev taget på Pælesakse. Citat slut.
Duehøgen(hønsehøg) er den største af høgene! En fugl der modsat musvågen sjældent ses – og det skyldes bl.a. dens foretrukne jagtterræn - skoven. Duehøgens føde er som navnet siger overvejende duer – ca. 50% og ellers krager, skovskader, egern og sågar harer. Duehøgen støder alt byttet på jorden, og er trods sin elegante flugt ikke i stand til – som falkene - at forfølge fuglebytte.
I yngletiden høres duehøgehunnens skingrende skrig efter magen. Parringen er i øvrigt et kapitel for sig selv, idet duehøge parrer sig op til 600 gange pr. sæson, eller med andre ord et lille dusin gange om dagen. Mens duehøgen ruger, er den yderst påvirkelig over for forstyrrelser. Det ses ofte at fuglene af den grund opgiver udrugningen, og søger længere ind mod, ”skovens dybe stille ro”.
Sagt om duehøgen, citat af dr. Phil. Finn Salomonsen:
Tidligere Tiders hensynsløse Forfølgelse af denne Rovfugl er nu i vide kredse af Jægere veget for en Forståelse af, at Tilstedeværelsen af en saa smuk og elegant Skabning som Duehøgen betyder en Berigelse af den danske Natur(-). Citat slut.
Spurvehøgen ses ligeså ofte som duehøgen sjældent ses! Med en fart på helt op til 100km. i timen støder spurvehøgen byttet ved foderbrættet. Som duehøgen tages alt byttet på jorden (spurvehøgen ses ofte forfulgt af småfugle endda højt til vejrs). Spurvehøgens fortrukne bytte er fugle fra solsortestørrelse og nedefter. Den jager på samme måde som duehøgen med hurtige vingeslag efterfulgt af glideflugt. Spurvehøgen har nogle særligt udvalgte ædepladser, det være sig en udvalgt gren, på jorden i dækning eller i en gammel rede.
På samme vis som duehøgen dræber den byttet ved at støde det med sine sylespidse og lange fangere. Reden bygges som regel i en granskov tæt på en brændestabel eller en lille lysning og afsløres ofte af en stor mængde ekskrementer – såkaldte kalksprøjt.
Sagt om spurvehøgen, citat af dr. Phil. Finn Salomonsen:
Kun i ringe Grad gør Spurvehøgen skade ved at tage kyllinger, idet dette synes at høre til Undtagelserne; i England synes dog Skaden paa det jagtbare Fuglevildt at være noget større(-). Citat slut.
|