EU vedtager en liste på 37 invasive arter, der skal bekæmpes
Pattedyr: muntjak hjort, vaskebjørn, sumpbæver. Dansk Land- og Strandjagt kan kun bifalde strenge regler og totalt importforbud mod arterne og ser gerne drastiske metoder taget i brug for at imødegå en spredning af ikke hjemmehørende og invasive arter i naturen generelt. Det er imidlertid svært at forstå for befolkningen, når Naturstyrelsen og store miljøorganisationer selv udsætter bævere og elge, og mange mennesker sætter spørgsmålstegn ved, hvor ulven og guldsjakalen kommer fra. Undgå at påkøre vildtet under høstarbejdet
Sæsonen for de første slæt i marken er netop gået i gang, og dermed bliver livet for markens vilde dyr farligt. Naturstyrelsen har netop udgivet en pjece om, hvordan du undgår at påkøre vildtet under høstarbejdet.
Vinterfodring af vildt  Jeg finder personligt ikke, at vi jægere blot skal tænke på at få noget på tasken. Jagt er ikke kun instinktet til at dræbe, men et helhedsbillede af nærværet med dyrene, omgivelserne og strabadserne i forbindelse med selve jagten og optakten til den. Jagtsæsonen begynder længe inden den jagttid, der gælder for den aktuelle vildtart. Jagtsæsonen indebærer også vildtpleje og fodring. Spor i sneen Fodring HUSK Hvis man vælger at vinterfodre, skal man fortsætte med dette hele vinteren, eller til foderet ikke længere tages. Dyrene har vænnet sig til dette "unaturlige / ekstra" lager af lettilgængeligt føde. Har du ikke tiden eller ressourcerne, så lad hellere være - andet er synd for dyrene. Fodring af vildt kan ske direkte ved udlægning på foderpladser eller ved at hjælpe dyrene til at finde den naturlige føde. Dyrene finder bl.a. føden ved at skrabe sneen væk fra græs og plantedække og søger ofte føde over større områder end normalt. Hvis der dannes en hård skorpe (tø og frost) på sneen, hindrer dette dyrene adgang. Hjælp dyrene ved at skrabe et spor i sneen og give dem adgang til planterne. Fodermarker Fodermarker er en mulighed for at hjælpe vildtet. Særligt i områder, hvor der kun findes ringe naturligt føde i vintertid, kan fordermarker være en hjælp til at opretholde en bestand. Det burde være en naturlig ting, men fodermarker bør ikke anvendes til at lokke vildtet til for en efterfølgende nedlæggelse. Jeg finder dette forkasteligt og absolut ikke jægerværdigt. Hvilken afgrøde man ønsker at anvende afhænger af hvilke vildtarter, man ønsker at hjælpe. Husk blot, at fodermarkerne skal anlægges i god tid før vinteren. Gode vinterafgrøder er: - Fodermarvkål (kan tåle frost) - Foderraps - Rajgræs. Disse nydes af hjortevildt, harer, agerhøns, fasaner og duer. Udlægning af foder til hjortevildt Foderautomater/-skærme: Man kan lave specielle foderautomater/-trug til hjortevildt. Man kan købe færdigblandet foder til disse automater/trug. Jeg finder ikke, at de er særligt kønne at se på, men automater/skærme er en fordel, hvis man ikke har mulighed for at fodre eller komme ofte på reviret. Foderautomater skal anbringes et roligt og uforstyrret sted, hvor dyrene almindeligvis færdes. Det kan være svært at vænne dyrene til automaterne, så der bør fodres i god tid. Begynd med en stribe foder rundt om automaten og lidt i den. Der kan anvendes almidelig kalvefoder eller en blanding af valset havre og knækket majs. Rådyr fortærer ca. 400 g / dag og sika 500 g. Frede Ulrich fra Vejen E-post har gode erfaringer med hele bygkærner blandet op med 10 % soya, dertil masser af hø. HUSK: Der bør ikke anvendes ren hvede eller byg til hjortevildt, da dyrene har svært ved at fordøje dette. Hvis dyrene får for meget kraftfoder, kan de få forgiftning. Dette medfører, at de dør i løbet af 1 - 2 døgn. Undgå dette ved at fodre med små mængder, så deres drøvtyggermaver vænner sig til fodret. Brug ikke foder med mere end 15 - 16% protein. Udlægning: Hø: Kronvildt, dåvildt og sika spiser udlagt hø. Det bør overdækkes i for eksempel en høhæk eller under halvtag. Roer/kartofler: Bør placeres på en platform, 30 - 40 cm over jorden eller tildækkes med hø. Dette modvirker, at foderet fryser og rådner, når frosten forsvinder. Udlægning af foder til fuglevildt: Agerhøns: Hvede, byg, ukrudstfrø (ukrudstfrø kun i god afstand fra f.eks. afgrødemarker). Foderpladsen kan anlægges i kanten af remiser, moser eller hegn. Fodret strøes ud eller ind under foderskærm Periode: 1/11 - 1/3 (eller efter behov).  Foderskærm til fuglevildt Fasaner: Hvede, majs, byg eller ukrudstfrø (ukrudstfrø kun i god afstand fra f.eks. afgrødemarker). Foderpladsen kan anlægges i grantykninger, skove, plantager, remiser, moser eller hegn. Fodret strøes ud, lægges i automat eller ind under foderskærm. Periode: 1/9 - 15/3 (eller efter behov).  Foderautomat til fuglevildt Vedligeholdelse Lige meget hvilken metode man vælger, er det vigtigt, at foderpladsen holdes ren og mugfri. Beskadiget, muggent eller råddent foder skal fjernes, ellers kan det være den visse død for mange dyr. Lav en foderskærm Tekst & grafik: C. Juhl HUSK: Hvis man vælger at vinterfodre, da skal man fortsætte med dette hele vinteren eller til foderet ikke længere tages. Dyrene har vænnet sig til dette "unaturlige / ekstra" lager af lettilgængeligt føde. A: To lægter / pæle a' 100 cm. B: To lægter / pæle a' 120 cm. C: Ramme: To lægter/granrafter a' 150 cm To lægter/granrafter a' 250 - 300 cm til tag Tag: Seks eternitplader eller 200 cm x 300 cm vandfast douglasplade. Pælene (A) bankes i jordbunden, så 50 cm rager op. Pælene (B) bankes i jordbunden, så 70 cm rager op. Der laves en ramme af rafter/lægter som fastgøres på pælene. Tagplader fastgøres på ramme. Taget skal hælde så vandet kan løbe af. Foderpladsen orienteres så vind/regn ikke står ind på foderet. Disse skal hæve foderautomaten således, at den kan holdes fri for mus.  Udlægning af foder til fuglevildt: Agerhøns: Hvede, byg, ukrudstfrø (ukrudstfrø kun i god afstand fra f.eks. afgrødemarker). Foderplads kan anlægges i kanten af remiser, moser eller hegn. Fodret strøes ud eller ind under foderskærm Periode: 1/11 - 1/3 (eller efter behov). Fasaner: Hvede, majs, byg eller ukrudstfrø (ukrudstfrø kun i god afstand fra f.eks. afgrødemarker). Foderplads kan anlægges i garntykninger, skove, plantager, remiser, moser eller hegn. Fodret strøes ud, i automat eller ind under foderskærm. Periode: 1/9 - 15/3 (eller efter behov). Hvor gammel er bukken? Hvis man vil have en sund og stærk råvildtbestand, er det vigtigt at have en naturlig aldersspredning i bestanden. Problemet er, bortset fra lam og årsdyr, at vurdere alderen hos bukkene.  Tidligere vurderede vi bukkenes alder ud fra tandslidet, men et stort flertal af danske jærgere har ikke den fornødne erfaring til at foretage en sådan vurdering. Jeg har oplevet bud fra to til otte år på en fire år gammel buk. I Tyskland har man udviklet en enkel metode, som alle kan anvende. Metoden kan direkte overføres til alle danske forhold og kan aldersbestemme 85-90% af alle danske bukke med et års nøjagtighed. Man skal anvende gennemsnitsdiameteren på rosenstokken mål 1 (figur 1) og gennemsnitstandhøjden på kindtanden 2 (figur 1). Når man har disse mål, går man ind i tabellen (figur 2), og der hvor de to mål krydser hinanden, kan man i venstre side aflæse bukkens alder.  Eksempel: diameter = 21 og 20mm , Gennemsnit = 20,5 mm M2 = 10 mm. Tabellen vist i figur 2 skønner alderen til 2 år. Jægeren kan herigennem lære at vurdere den levende buks alder ved at sammenligne udseendet med de døde bukke, man har set. Skulle der være nogen, der ønsker de nærmere enkeltheder ved udvikling af metoden, henvistes der til bogen: "Alters- und Qualitätsbestimmung des erlegtes Rehwildes" af Prof. Dr. Chr. Stubbe/Lockow.  Tekst & grafik: Lasse Boel, foto: C. A. Juhl. |
Jagt >