|
Er du med os? Fremtidens jagt kan afhænge af din opbakning.
Dansk Land - og Strandjagt af 1991 er en landsdækkende organisation med
lokalforeninger i hele landet. Foreningen repræsenterer den såkaldt almindelige
jæger, der oprindeligt skød sit vildt til gryden. Vores målsætning i et
højteknologisk og moderne samfund med rigelige føderesurser er, at skabe en
fortsat og bred forståelse i den danske befolkning for en ansvarlig jagt til
glæde for kommende generationer af naturelskere. Vi vil bestandig arbejde for
biologisk bæredygtige jagttider på alle arter af jagtmæssig interesse. Seriøs og
forståelig lovgivning med færrest mulige geografiske restriktioner (reservater
og lignende) samt mindst mulig bureaukrati i behandlingen af ansvarlige brugere
af den danske natur, er kernesager for os.
Dansk Land- og Strandjagt blev stiftet som en reaktion på planerne om en
sammenlægning af de tre eksisterende jagtforeninger. Disse planer blev - som
bekendt - realiseret i 1992 under navnet Danmarks Jægerforbund. Vi frygtede
dengang, at der ville blive for stor afstand fra den almindelige jæger til
toppen, - at jægere, der ikke måler kvaliteten af deres jagtoplevelser i
antallet af skudt vildt, ville blive tilsidesat, og at den menige jægers
kritiske røst ville blive kvalt i en ensporet debat. Om datidens bange anelser
var berettigede, må være op til den enkelte jæger at afgøre. Men, man kan dog
konstatere, at danske jægere siden 1992 har mistet meget mere, end selv de mest
pessimistiske blandt os havde frygtet. Vi har oplevet omfattende fredninger af
arter og områder, samt en uforståelig ændring af jagtlovgivningen med omfattende
indskrænkninger af vore udfoldelsesmuligheder. Dette er sket i en periode, hvor
stort set alt jagtbart vildt har været i støt fremgang! Man har grebet ind på
grundlag af irrationelle følelsesmæssige betragtninger, og man har fejlagtigt
troet, at jægerne bakkede bredt op om indgrebene. Vi arbejder nu ihærdigt for at
rette op på disse fejltagelser. Dansk Land- og Strandjagt er ikke kun en
protestforening, men et reelt foreningsalternativ for danske jægere. Vi står for
en visionær og konstruktiv politik, og vi arbejder for resultater, der er til at
forstå! Vi er parate til konstruktive forhandlinger, men vore medlemmer er ikke
til salg - og bliver det næppe nogensinde!
Rigtige jægere
DLS mener ikke, at nogle jagtformer er mere rigtige eller forkerte end andre.
Vi føler os overbeviste om, at der blandt landets knap 170.000 løsere af
jagttegn findes mindst lige så mange opfattelser af, hvad rigtig jagt er.
Hovedsagen for os er, at jagten bliver drevet på en ansvarlig måde. Når det er
sagt, må vi tilføje, at vi kæmper særligt indædt for den almindelige jægers
jagt. Det vil sige, jagten på "vilde" fugle og dyr.
Jagtetik
Vi føler os overbeviste om, at vore medlemmer udmærket ved, hvad god
jægerpraksis indebærer. Vi mener ikke, det har nogen mening at ophøje jagtetiske
regler til lov. Danske jægere er opdraget med god jagtmoral i ballasten, og vi
forventer af vore medlemmer, at de lever op til - og udbreder - den gode
opførsel.
Jagttider og jagtbare arter
Vi mener, at jagttiderne først og fremmest må baseres på en saglig vurdering
af vildtes status og på jagtetisk forsvarlig udnyttelse af det bestandsmæssige
overskud. De seneste nedskæringer lever ikke op til videnskabelig saglighed, og
det er vi naturligvis utilfredse med. Vi er ligeledes utilfredse med, at en lang
række arter, som sagtens kunne bære et jagttryk, fortsat fredes - tilsyneladende
af princip. Det er meget længe siden, at en ny art er kommet på listen over
jagtbart vildt, selvom adskillige arter uden problemer kan bære det. Vi siger
ikke, at vildtet skal gøres jagtbart, blot fordi arten kan bære det, men når
fakta er, at arterne på positivlisten bliver stadig færre, kan vi kun tolke det
som et udtryk for en fordækt politik, der sigter imod en gradvis aftrapning af
jagten i Danmark.
Et meget anvendt argument er, at vi i Danmark har flere jagtbare arter end i
nogle af de lande, vi sammenligner os med. Argumentet har efter vor opfattelse
ingen relevans! Danske jægeres jagtmuligheder skal ikke dikteres af vores
nabolande, hvor naturen er anderledes sammensat. Vi går ikke op i hvor mange
arter, der er jagtbare, så længe antallet modsvarer de naturlige vildtressourcer
- og det mål er vi milevidt fra i dag! Danske jægere fortjener seriøs
behandling, og selv om vore modparter udadtil signalerer vilje til samarbejde,
savner vi stadig beviser for deres gode vilje.
Arealbegrænsning
Pr. 1. april 1997 trådte loven i kraft om, at arealer på under 5 hektar ikke
længere kan udlejes til jagt, medmindre tilstødende arealer samtidigt lejes,
således at man samlet når op over de 5 hektar. Årsagen til dette urimelige
indgreb i den private ejendomsret er uklar. DLS opfatter regelen som en
ekspropriation uden erstatning, hvilket dybest set er et brud på den danske
grundlov. Konsekvenserne af reglen er sørgelige. Arealbegrænsningerne vil nemlig
først og fremmest ramme de dårligst stillede jordejere og jægere. Vi mener ikke,
at der kan dokumenteres noget videnskabeligt baseret behov for den "sænkning" af
jagttrykket, der på papiret angives, som årsagen til regelen. Arealbegrænsningen
er en asocial regel, der ikke klæder dansk naturforvaltning, og den bør
afskaffes omgående!
Natursyn
Til vort natursyn hører, at vi høster det overskud naturen giver, og hvor vi
ved, vildtet har haft et godt og frit liv. Vi arbejder ikke kun med jagt og
jagtbare arter. Vi er udmærket klar over, at naturen udgør et samlet hele, og
vores interesse for naturen går derfor videre end til det, der befinder sig
indenfor bøssens skudbillede. Denne holdning til naturen understøttes blandt
andet af de tusinder af grønne områder i det danske landskab, som jægerne
igennem årene har skabt. Vi bruger naturen på en ansvarlig og bæredygtig måde,
og det agter vi at fortsætte med. Som en helt naturlig ting vil vi samarbejde i
udstrakt grad med andre naturbrugergrupper - det være sig landmænd, skovejere,
erhvervs- og fritidsfiskere, ja - alle der måtte have sammenfaldende
interesser/problemer. Vi når som organisation længere i vore bestræbelser, hvis
vi allierer os med de ansvarlige naturbrugere, der i øjeblikket er klemt i det
etablerede system.
Ornitologer og naturfredere
Der er intet ondt eller fordækt i at interessere sig for naturen ud fra andre
betragtninger end jægerens. Vi glæder os over, at andre naturinteresserede kan
finde glæde i blot at færdes i eller betragte naturen. Disse aktiviteter indgår
også i vores interesse som en del af den tilværelse, vi fører som jægere. På det
organisatoriske plan stiller tingene sig dog en smule anderledes. De to
foreninger DN og DOF har vist sig at være danske jægeres hovedfjender. På trods
af officielle udmeldinger om vilje til samarbejde kan disse to foreninger regnes
for hovedkræfterne bag de senere års forringelse af jagtmulighederne i Danmark.
At jægernes eneste repræsentant ved forhandlingsbordene dertil har indgået
bindende aftaler med disse to foreninger, kan vi som jægere kun begræde. Vi er
parate til samarbejde med stort set hvilken som helst organisation, i den
udstrækning, det er til gavn for vore medlemmer. Men vi er ikke parate til at
sælge ud af arvesølvet eller til at binde os i al evighed. Vi mener ikke, at
danske jægere har vundet noget ved "fornuftsægteskabet" med de såkaldt "grønne",
og vi mener, tiden må være moden til at trække vejret i den til tider hysteriske
naturdebat og lytte til de mennesker, der stadig har lidt jord under negle og
fødder.
Udsætning af skydefugle
Udsætning af fasaner og gråænder til afskydning er et varmt emne. Der er
ingen tvivl om, at denne form for ”jagt” som først og fremmest drives på de
store revirer, er en torn i øjet på ikke-jægere, men der er også blandt jægerne
en voksende modstand mod denne praksis. Hvorvidt nedskydningen af et stort antal
opdrættede fugle på kort tid og til store summer har noget med jagt at gøre, er
et individuelt spørgsmål. Men Dansk Land- og Strandjagt sætter bæredygtig jagt
på naturlige, vilde bestande af fugle og dyr højere, og ser hellere
vildtbestanden øget gennem biotopforbedringer og naturpleje. Nøgternt set er
udsætning af fugle til afskydning ikke noget problem i forhold til naturen. Det
er opdræt af fugle, der har det godt i den tid de lever. Det burde falde fint i
tråd med den i øvrigt fremherskende økologiske tankegang. Men vi ser med
beklagelse på, hvordan denne praksis, og de almindelige danske jægeres
bæredygtige jagt kædes sammen i den offentlige debat, til skade for netop vores
medlemmer. Vores interesse ligger i jagten på vilde fugle og dyr, og vi ser
gerne, at udsatte dyr ikke figurerer i vildtudbytte statistikken.
Jagt og hunde
Det er og har altid været en god jægerskik, at medbringe en apporterende hund
på landjagt med haglgevær. Dansk Land- og Strandjagt mener dog, det var en smule
formynderisk og unødvendigt at ophøje denne gode skik til lov. Af forskellige
årsager har mange jægere ikke mulighed for at holde hund, og som loven er, må
man løse problemet ved at låne sig frem eller jage sammen med andre. En fortsat
modstand mod denne passus vil med sikkerhed blive misfortolket. Udmeldingen fra
os er nu, som før: Det er god jægerskik at medbringe en apporterende hund på
landjagt med haglgevær. Vi mener ligeledes, det er ønskeligt med "apporterende"
motor på prammen der benyttes til fjord og havjagten. Enhver, der har prøvet at
ro anskudt vildt op på havet, ved hvilke farlige situationer, det kan medføre.
Dansk Land- og Strandjagt af 1991
|