|
Døm selv!
På Vildtforvaltningsrådets(VR) møde til september
fremlægges de forhandlinger, rådet er kommet frem til vedr. revisionen af
jagttiderne. Derefter sendes de ud i høring og ender så i Skov- og
Naturstyrelsen, der indstiller dem til miljøministeren. Godkendes de, hvilket er
almindelig praksis, træder de reviderede jagttider i kraft d. 1-4-2010. Hvis
Vildtforvaltningsrådet ikke kan blive enige, er det ministeren, der træffer
beslutningerne.
For os jægere er det alfa og omega, at det er de rigtige
beslutninger, der træffes. Det vil med andre ord sige, at det kræver stor
indsigt, at træffe de rigtige beslutninger!
Men lad mig gå lidt tilbage i tiden! Den 6. marts 1979
holdt Vildtforvaltningsrådet sit første møde på Kalø. Tidligere var det de tre
daværende jagtorganisationer, der igennem Jagtrådet rådgav landbrugsministeren
om jagt og vildtforvaltning. Med det nye råds dannelse blev det fastlagt, at
andre interesseorganisationer skulle deltage i udformningen af jagt og
vildtforvaltning.
Her havde især Danmarks Naturfredningsforening (DN) og
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) synspunkter, der umiddelbart var vanskeligt
forenelige med de tre jagtorganisationers interesser.
Efter sammenlægningen af de tre gamle jagtforeninger i 1992
blev drøftelserne i Vildtforvaltningsrådet præget af en såkaldt ”øget
saglighed”. Øget saglighed! Ja, vel ja! Det tror da pokker, når de, der skulle
varetage os jægeres interesser ikke helhjertet stod bag os. Man skal her hele
tiden have for øje, at jægernes repræsentant i VR, kun repræsenterede halvdelen
af jægerne. Nej, vinderne var bl.a. DN og DOF.
På det første møde efter sammenlægningen blev 1ha og 5ha
reglen besluttet og indstillet til ministeriet, der sendte den samlede pakke til
behandling i folketinget. Her fandt et mindretal, at det i demokratiets navn var
diskriminerende over for den lille jordbesidder, idet de større jordbesiddere
derved ville kunne drage fordel af, at jagt på de små parceller udeblev.
Det blev ligeledes på det første møde vedtaget at
indskrænke jagttiden, således at den begyndte 31. august og ophørte 1. februar,
dog med undtagelsen af bukkejagten, og, at der skulle være mulighed for jagt på
enkelte fuglearter i august. På mødet – som en lille morsomhed - nåede man i
øvrigt også frem til, at det ikke længere måtte hedde, sivbevoksninger, men
derimod rør- og sivbevoksninger, osv. osv.
Senest har det vist sig, at Vildtforvaltningsrådets
beslutning om fredningen af ringduerne i september kan få meget store økonomiske
konsekvenser for landbruget (jævnfør JAGT nr. 1-09)!
På samme møde – tilbage i 1993 - blev det fundet
hensigtsmæssigt at præcisere, at jagttegnsmidlerne som hidtil bl.a. anvendes til
nødvendige bygningsmæssige rammer for den vildtbiologiske forskning og
overvågning, heriblandt DMU og Kalø m.m. Og i skrivende stund ved vi nu, at
bl.a. DOF har fået adgang til jagttegnsmidlerne. Er det retfærdigt? Døm selv!
Landsformand, Finn Madsen
Bytte, bytte købmand
Så står en ny jagtsæson inden længe for døren! Det er en af Dansk Land- og
Strandjagts mange målsætninger, at der ikke sker yderligere indskrænkninger,
hverken på den fauna vi jager eller på land, fjord- og havområderne. Og hvad kan
man så, som helt almindelig jæger gøre for, at dette undgås. Først og fremmest
kan man udvise behørige hensyn over for de ikke jægere, der uvægerligt vil ånde
én i nakken, lige meget, hvor man støder på dem! Er man i en eller anden form
for selskabelighed kan man tale jægernes sag, og eksempelvis forklare om den
jævne jægers modstand mod massive udsætninger og ligeledes gøre klart, at der
her i landet kæmpes for, at højne det jagten går ud på – at skyde lidt kød til
gryden – oven i købet af højeste økologiske kvalitet. Det at gå på jagt bliver
først til en sund, accepteret livsstil, når der er sammenhængskraft i vores
virke.
Vi ”beskydes” næsten dagligt fra landbrugets organisationer med historier om
de omfattende skader duer og i særdeleshed gæs forårsager på markerne. Her må
jægernes forhandlere se i øjnene, at tiden er inde til et kursskifte. Dette
”Bytte, bytte købmandsprincip” som foregår i Vildtforvaltningsrådet er at skyde
helt forbi på en – ja, man kan vel nærmest kalde det en barnlig: ”I får det men
så vil vi have det” leg. Her finder vi i Dansk Land- og Strandjagt, at
situationen er alt, alt for alvorlig til sådanne sammenspiste
foreningsnarrestreger.
Vi hører ofte om hvordan DMU og andre kompetente forskere fortvivlet griber
sig til håret, når vildtarter, der sagtens kan tåle jagttryk, bliver nedstemt;
og det gælder også for allerede jagtbare arter, der uden videre kunne tåle en
øget jagttid. Forskerne har ydermere ofte brugt år på at nå frem til deres
resultater, men til ingen verdens nytte.
Her til sidst vil jeg minde om, at vi er rigtig mange, der har jagten kær og
som har set alvoren i den meningsløse ”leg” der hersker i Vildtforvaltningsrådet
og som skader alle ægte jægere så umådeligt meget.
Landsformand, Finn Madsen
Lange og hårde forhandlinger?!
Når man færdes i jægerkredse fornemmer man en mere og mere udbredt
utilfredshed, vedr. ”forhandlingerne” i Vildtforvaltningsrådet. Det påstås at
disse - såkaldte forhandlinger - har været både hårde og langvarige, og, at vi
jægere skal være tilfredse med det, andre ved forhandlingsbordet har givet os
lov til!! Det seneste eksempel var forliget om krage- og skaderegulering:
Forliget gælder fra næste sæson - 1. april 2010 - og varer to sæsoner frem.
Ændringen betyder, at krage og husskade må reguleres med skydevåben fra 1.
februar til og med 15. april! Mens fældefangst må finde sted fra 1. marts til og
med 15. april, gældende for begge arter og efter særlige regler. Dette forlig er
og jeg citerer: ”Opnået mellem organisationerne i Vildtforvaltningsrådet efter
lange og hårde forhandlinger”.
Jamen herregud, hvad er det her for noget pjat! Hvad er det her for spild af
voksne menneskers tid og gøren! Heldigvis er det ikke kun os i Dansk Land- og
Strandjagt, der kan se det tåbelige i, at diskutere regulering med andre grønne
organisationer, der ingen interesse har i krager og husskader ud over i bytte –
og på disse fugles bekostning - at få nedlagt jagt eller afkortet jagttid på
andre vildtarter.
Lad mig bare benytte lejligheden til at minde om, hvad jeg tidligere har
fremført: ”De store organisationer lever ganske godt af hinanden (bogstaveligt
talt). Der er nogle ”sager” at slås for indbyrdes, således at medlemmerne får en
fornemmelse af, at de får noget for deres kontingent”.
Men, men, men – hvor er sagligheden blevet af? Hvad betyder forskernes
arbejde? Hvad betyder det, at forskellige arter sagtens kan tåle et øget
jagttryk, og at andre arter sagtens kan få jagttid? Intet absolut intet betyder
disse for faunaen så afgørende nøgletal. Det er nemlig ikke saglighed og
forstand der tilvejebringer Vildtforvaltningsrådet indstilling til
miljøministeren, men som tidligere nævnt en usmagelig organisationsmentalitet!
Spørg blot rundt omkring på jagterne til disse såkaldte ”forhandlinger”! Som
jæger ”køber” man dem ikke længere – det være sig, om man er organiseret eller
ikke.
Landsformand, Finn Madsen
|
