Nyhedsarkiv

Otte rålam skåret ihjel
En landmand fra Hjallerup-kanten fik sig noget af en forskrækkelse, da han fredag gik ud over de græsmarker, som han dagen forinden havde skårlagt til hø.

- Spredt ud over de cirka 15 hektar lå hele otte ituskårne lam. Det sker hvert år, at rålam mister livet på denne måde, men det er sjældent, at så mange mister livet på én gang, siger Kjeld Fruensgaard, der er tidligere kredsformand for Dansk Jagtforening og formand for Aalborg Jægerklub.

Han blev kontaktet i forbindelse med førnævnte episode, og han vil gerne advare de nordjyske landmænd, så man kan undgå en lignende tragedie.

- Vi ved, at råerne føder deres lam i den sidste uge af maj og første uge af juni. Og landmændene skal have skårlagt deres græs til hø, men på grund af den lange vinter, sker det senere i år og derfor er det så vigtigt, at landmændene bliver opmærksomme på dette, siger Kjeld Fruensgaard.

Han foreslår derfor, at landmændene sørger for at drive marken af, inden skårlægning ved enten at gå arealet igennem med hunde eller sætte fugleskræmsler op dagen inden skårlægningen, så dyrene er bange for at gå derind.

Kilde: www.nordjyskestiftstidende.dk

To vildsvin set i Søgård
Skov- og Naturstyrelsen rykkede ud til vejen mellem Kliplev og Lundtoft i Sønderjylland. Et par vildsvin blev i nat set i skovene ved Søgård. Og vildtkonsulenten tog sit gevær med, for vildsvin er uønsket i den danske natur. Det er første gang, at svinene er dukket op så tidligt på året, og Skov- og Naturstyrelsen satser på hurtigst muligt at få skudt de to eksemplarer.

En bukkejæger så to vildsvin krydse vejen, og nu skal det undersøges, om svinene holder til her eller blot er på gennemrejse. Modsat bæverne, som er velkomne til at slå sig ned i Danmark igen, så er vildsvinet ikke en populær gæst, når den sætter sin klov i den danske natur.

Især fordi det kan skade danske eksport, hvis der opstår mistanke om sygdomme hos danske tamsvin indbragt af deres vilde fætre. Men det er ikke let at skyde et vildsvin. Størst chance har bukkejægerne, som er ude om natten, forklarer vildkonsulent Claus Sloth til TV SYD.

For det trænede øje er der mange spor i skovbunden. Men der er ingen vildsvinespor i dag. Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver miljøministeren om sagen, besluttede i februar at fastholde, at vildsvin ikke hører hjemme i den danske natur.

Bisonokser på Bornholm
Ifølge Berlingske Tidende er miljøminister Karen Ellemann i gang med at undersøge muligheden for at slippe et par bisonokser løs i et indhegnet område i Almindingen. På længere sigt er det meningen, at de op til 900 kilo tunge okser skal have lov til at bevæge sig frit rundt i Almindingen og senere måske på resten af Bornholm.

Skovrider Søren Friese fra Skov- og Naturstyrelsen skønner, at der i bedste fald kommer til at gå et lille års tid, før de første bisonokser kommer til Almindingen. Derefter vil der gå yderligere et par år med at undersøge, om hegnet kan fjernes. Der vil i givet fald være tale om et opsigtsvækkende comeback, for den europæiske bisonokse har ikke været i den danske natur i omkring to tusind år.

Kilde: www.dr.dk

Mårhunden også set i Toftlund
Pia Smidt fra Solvej i Toftlund fortæller, at hun har set en mårhund i sin have. ? Jeg så den i min have for halvanden måned siden. Det var lige før det blev mørkt, da jeg så noget i haven. Det var en mårhund, der hoppede op på vinduesbænken og kiggede ind, før den hoppede ned igen og forsvandt, siger Pia Smidt.

Mårhunden ser nuttet ud, men den er en aggressiv jæger, der ødelægger fuglebestanden i de områder, den jager i. Den er på Skov- og Naturstyrelsens liste over dyr, der må jages og skydes hvor og når man ser den.

Kilde: www.jv.dk

Advares mod dådyr

Sidste år blev der udsat dådyr i Fosdalen og i Hingelbjerg. Disse dyr er kommet godt gennem den lange vinter. I år er der igen givet udsætningstilladelse fra Skov- & Naturstyrelsen.

154 jægere og lodsejere har bidraget økonomisk, og der udsluses i disse dage 39 dådyr fra fire hegn i Husby, i Stagsted, i Tranum Klit og i Rødhus. Desuden udsluses der dådyr fra tre hegn i Oxholm Skov, i Rævhede Plantage og i Store Vildmose.

Dådyr er vores næststørste hjortevildt. I forbindelse med udsætningen er der gået efter stor genetisk spredning, da de udsatte dyr har direkte gener fra f.eks. dyr fra Jægersborg Dyrehave, som har nogle af de allerbedste dådyr.

Det vil utvivlsomt være sådan, at dådyrene, der delvis er dagaktive, vil kunne iagttages i naturen. Og det er en meget smuk vildtart, hvad enten det er de små dåkalve, eller den prægtige fuldskuflede dåhjort.

Erfaringen er, at de slet ikke laver samme markskader som eksempelvis kronvildt. Og der har heldigvis været stor velvilje fra lodsejerne i forbindelse med udsætningerne. Og med Han Herreds store naturområder vil landmændene forhåbentlig ikke mærke meget til den nye vildtart. Men dyrene, som udsluses netop nu, er indkøbt fra dyrefarme, og skal i den næste tid tilvænnes livet i naturen. Derfor bør trafikanter være ekstra opmærksomme i områderne, hvor hegnene har været opstillet.

Kilde: www.nordjyske.dk

Presset hare får hjælp af minister.

Let på spring gennem en bølgende eng. Det er sådan, mange kender haren. Men det langørede pattedyr er et stadigt sjældnere syn i den danske natur, og siden 1960erne er bestanden kun gået én vej: nedad.

- Haren er under pres, fastslår Tommy Asferg, seniorbiolog ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Århus Universitet. Det er en overdrivelse at kalde den sjælden, men den er blevet sværere at finde, mener han. Den væsentligste forklaring er intensiveringen af landbruget, men der har også været flere andre gæt om årsagen. Var det de større marker, de hurtigere landbrugsmaskiner, eller de nye sprøjtemidler? Desuden er afgrøder i dag så tætte, at det er svært for en hare at passere igennem. Og så gør krager, skader, rovfugle og ræve selvfølgelig også deres indhug i bestanden.

- Der bliver næsten født lige så mange harekillinger som i de gode gamle dage, men når vi kommer til jagtsæsonen i efteråret, er der stort set kun én ud af otte tilbage, forklarer Tommy Asferg.

Minister freder haren.

Miljøminister Karen Ellemann (V) vil ikke vende det blinde øje til truslen mod haren. Derfor foreslår hun nu en lokal, treårig fredning.

- Hjælpepakken til haren skal sikre, at vi også i fremtiden kan opleve det smukke dyr som et dagligt syn i det danske landskab, siger hun.

Der er mange andre dyr, der har det hårdt. Hvorfor lige haren?

- Haren er en vigtig del af den danske natur. Det er rigtigt, at der er en masse andre truede dyrearter, men med haren er der tale om et arketypisk, dansk pattedyr.

Ministeren lægger op til, at den forsøgsvise fredning bliver i fire kommuner i Himmerland, hvor optællinger fra DMU viser, at harebestanden er særligt truet. Kommunerne Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden er udvalgt i samarbejde med DMU. Samtidig skal der udarbejdes en forvaltningsplan for haren, fastslår miljøministeren. Ifølge vildtudbyttestatistikken er antallet af harer, der bliver skudt i forbindelse med jagt, faldet mere end 40 procent siden år 2000. Men selv om jagt altså langtfra er den største trussel mod de pelsede hurtigløbere, er det klogt at gribe ind dér, mener Skov- og Naturstyrelsen.

- Der er mange faktorer der spiller ind, så jagten gør det ikke i sig selv. Men det er en faktor, der er nem at skrue på, og som må forventes at have en effekt, hvor haren lokalt er presset, siger Caroline Bald, forstfuldmægtig i Skov- og Naturstyrelsen.

Det skæve Danmark

Haren har det generelt bedre på øerne end i Jylland. Bestandens tilbagegang følges pænt ad begge steder, men udgangspunktet i Jylland var lavere og har altid været det. Forklaringen er, at fødegrundlaget simpelthen er bedre på øerne på grund af jordens frugtbarhed, forklarer Tommy Asferg. Også han synes godt om miljøministerens fredningsudspil, men:

- Biler er jo på jagt hele året, siger han og peger på, at mange dyr dør i trafikken hvert år. Hjælpepakken til haren kommer i umiddelbar forlængelse af, at Center for Vildtsundhed vil iværksætte et overvågningsprogram med fokus på den danske harebestand. Arbejdet med forvaltningsplanen sættes i gang i løbet af i år. Den lokale fredning af haren træder i kraft fra efteråret.

Kilde: berlingske.dk

Rådyr reddes af blinkende tavler.

Nye interaktive tavler på en af Nordsjællands sorteste pletter for hjorte og rådyr tegner til at blive en stor succes. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Tavlernes lamper tændes, når sensorer føler varmen fra større dyr, der bevæger sig tæt ved vejen. Siden Gribskov Kommune i november tændte for de rødtblinkende færdselstavler på en strækning ved Esrum, har der ikke været rapporteret et eneste uheld med hjort eller rådyr involveret.

- Vi er meget positive, det virker som en stor succes, siger Allan Bruun Rasmussen, der er Falcks vildtkonsulent og en af tovholderne på forsøgsordningen med de blinkende skilte til avisen.

Ingen tilkaldt

Vildtkonsulenten påpeger samtidig, at man aldrig kan have det fulde overblik over påkørsler, da nogen bilister for eksempel smider dyret ind bag i bagagerummet. Men Allan Bruun Rasmussen har været i kontakt med de lokale hundeførere, og de har ikke været tilkaldt til at skulle finde påkørte dyr.

- I den periode, tavlerne har været opstillet, er der tidligere år på strækningen påkørt mellem 30 og 40 dyr, vurderer Allan Bruun Rasmussen.

Vil udbrede tavler

Heller ikke Niels Worm, der er vildkonsulent ved Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, kender til påkørsler på strækningen, siden tavlerne blev aktiveret. Frederiksværkvej mellem Esrum og Esrum Sø er en af Danmarks mest belastede og årsag til, at Gribskov Kommune som den ene af to kommuner i landet blev udpeget til at deltage i forsøget. Mariagerfjord er den anden kommune, og Allan Bruun Rasmussen håber på, at man snart kan udbrede tavlerne til større dele af landet. Vejdirektoratet skal derfor nu behandle en ansøgning om at forlænge forsøgsperioden i Gribskov Kommune.

Hård vinter

- Den hårde vinter kan have gjort, at færre dyr vandrer, så det kan give et misvisende billede. Derfor vil vi gerne have, tavlerne står året ud, forklarer Allan Bruun Rasmussen. Hos Gribskov Kommune giver teamleder Lotte Vang fuld støtte til ordningen, der "stort set ikke koster kommunen noget". De fleste penge til forsøget kommer fra Falck og Dyrenes Beskyttelse.

Kilde: dr.dk

Pas på hunden.

Forårsmånederne er højsæson for fugle- og dyreunger. Ungerne er forsvarsløse over for løse hunde. Hvis fuglene bliver skræmt væk fra deres reder af løsgående hunde, kan de finde på at forlade reden med æg eller unger. Hvert år på denne årstid oplever man også, at bl.a. hjortevildtet bliver skadet af fritgående hunde.

- Mange hundeejere tror, at de har mere styr på deres hund, end tilfældet er, fortæller Dansk Kennel Klubs kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen. Derfor er der nogle hundeejere, som mener, at hunden godt kan gå løs i skoven, selv om det ikke lige er en hundeskov. Men det er ikke i orden, hvis man som hundeejer blæser på kravene om at føre sin hund i snor i de skove, som ikke er hundeskove.

- Skov- og Naturstyrelsen har gjort en stor indsats de senere år og har etableret hundeskove mere end 150 steder i landet og arbejder - flere steder sammen med Dansk Kennel Klub - på at skaffe endnu flere arealer til hundene, fortæller Vibeke Knudsen. Der findes også kommunale og enkelte private skove, hvor flinke hunde under kontrol må færdes uden snor.

- Så synes vi til gengæld også, at hundeejerne bør respektere, at der er steder, hvor snorepligten skal overholdes, og vi har forståelse for, hvis skovens folk sørger for, at der bliver uddelt bøder til de hundeejere, som ikke respekterer de fælles regler. Men der er hårdt brug for fritløbsområder til hundene over hele landet.

- Der er cirka 550.000 hunde i Danmark, og der er hund i hver fjerde danske familie og - ligesom andre dyrearter - er vi også ansvarlige for, at hundene har muligheder for at have et godt dyreliv. Og til et sådant hører muligheden for at hunden kan få lov til at løbe frit.

- Nogle steder - både herhjemme og i udlandet - har man for eksempel fundet ud af at lade hundene gå uden snor i parker eller på en del af stranden i bestemte tidsrum, hvor der ikke er så mange andre brugere af områderne, fortæller Vibeke Knudsen.

- På den måde kan man skaffe flere lovlige fritløbsområder og derigennem gøre det muligt for hundeejerne at give deres hund et godt hundeliv, uden at det går ud over de vilde dyr og fugle.

Kilde: nordjyskeugeaviser.dk

Mårhund på vej mod Sjælland.

Lader du ind imellem børnene plukke bær i skoven eller samler du svampe, som skal spises uden at blive tilberedt først. Hmmm - så tænk dig om. For en dræber kan være på vej til Sjælland og øerne. Det er ikke så meget mårhunden selv, der er farlig - med mindre man er en fugl eller en frø. Mange dyrevenner vil vel tværtimod finde den sød og nuttet - med dens vamsede pels og dens vaskebjørnslignende gavtyveblik. Det er sådan set inde i mårhunden, at faren lurer. Den bærer nemlig på en livsfarlig parasit, fortæller biolog Hans Erik Schwartz i Skov og Naturstyrelsen.

- I Østeuropa, hvor den også er udbredt, der har den rævens lille bændelorm. Og det er en parasit, der kan bore sig ind i leveren, siger han. Hans Erik Schwartz slår dog fast, at der i dyr fra den vestdanske bestand endnu ikke er fundet spor efter den frygtede parasit. Han vurderer samtidig, at der indtil videre ikke er stor sandsynlighed for at mårhunden krydser Storebælt. Men en del af den jyske bestand vurderes dog, at kunne stamme fra mårhunde, der er sluppet ud fra mindre dyreparker. Noget tilsvarende vil kunne ske på Sjælland, vurderer Hans Erik Schwartz. Og da mårhunden er et natdyr, der typisk holder til i fugtige områder, så kan den nå at etablere en stor bestand, inden den bliver opdaget.

- Og vi vil ikke have den her. Der er en invasiv art på linje med dræbersneglen og bjørnekloen. Og den er en stor belastning for det oprindelige dyreliv, der hvor den dukker op, siger han.

Kilde: dr.dk

Dådyrene er kommet til Nørre Nissum.

En gruppe lodsejere og jægere i Nørre Nissum er gået sammen om at sætte dåvildt ud i krattet ned mod Limfjorden. Sammenlagt har de skaffet penge til at indkøbe 18 dyr, som skærtorsdag ankom til deres foreløbige indhegning. Dyrene skal gå i hegnet det meste af sommeren for at tilpasse sig området og have ro til at sætte kalve. Det er dog muligt, at en del af dyrene bliver sat fri af hegnet allerede i løbet af nogle få uger. Projektet i Nørre Nissum er blot et af flere udsætninger af dåvildt i Lemvig Kommune. Tidligere er der sat dåvildt ud i Flynder, syd for Bækmarksbro samt i Fåre. Hjortevildt er normalt meget sky dyr, der er svære at få at se. Dådyr er mere tillidsfulde, og derfor er det håbet, at udsætningen vil give en anderledes natur med større oplevelser - og på sigt også en anderledes jagt. De næste par år vil dåvildtet være fredet – og, Skov- og Naturstyrelsen har givet tilladelse til udsætningerne.

Kilde: dagbladet-holstebro-struer.dk

Nordmænd på "Jagt" i New Zealand.

Mange jægere efterspørger jagt rejser på egen hånd, uden benyttelse af lokale guider med indgående kendskab til lokale jagtlove. Norske jægere har lagt en video ud på youtube med et skræk eksempel på denne form for jagt turisme.

Ifølge (ABC Nyheter) er der nu fremsat mordtrusler mod disse fem unge Nordmænd efter deres jagttur til New Zealand. På videoen viser de nedskydning af flere truede dyrearter.

Læs mere og se klip fra videoen her:  ABC Nyheter

Læs mere og se video her:  Nordlys.no

Krage forstyrrer begravelser.

Nu skal den væk. Koste hvad det vil. På Østre Kirkegård i Vejgaard har man efterhånden mistet tålmodigheden med en fugl, som larmer så meget, at det forstyrrer begravelserne fra kapellet.

Ifølge kapelmedarbejder Mogens Broen Jensen drejer det sig om en sort-grå krage eller allike, som har holdt til på kirkegården siden sidste sommer. Og så snart han tænder lyset i kapellet, flyver den op på taget, hvor den giver sig til at skrige og banke på vinduerne.

- Der må bestemt være et eller andet helt galt med den. Den skriger og skaber sig, så det både forstyrrer præsten og de pårørende. Og det er selvfølgelig noget skidt, for i den situation har de fleste jo nok tænke på i forvejen, mener han.

Mogens Broen Jensen regner med, at kragen stammer fra et kuld, hvor der ikke var andre unger. Og derfor søger den selskab på toppen af kapellet.

- Jeg tror, det er dens eget spejlbillede i tagvinduerne, der ophidser den, siger han og fortsætter: - Den larmer og banker, så folk bliver helt forskrækkede. Men måske er det bare fordi, den gerne vil i kontakt med en anden krage.

Kapellet har fået flere klager over fuglen, som både kan virke skræmmende og forstyrrende.

- Ved juletid var der f.eks. en familie, som kom i så god tid, at de var alene med kisten i kapellet. Og derfor blev de selvfølgelig også meget forskrækkede, da det pludselig begyndte at banke, fortæller Mogens Broen Jensen.

Han har selv forsøgt at lokalisere kragens tilholdssted. Men hidtil er det ikke lykkedes kirkegårdens medarbejdere at finde en rede, og derfor har de bedt Aalborg Kommune om hjælp til at udrydde fuglen. - Det kræver nok en dispensation, hvis den skal skydes. Men det håber jeg virkelig også, vi får - ikke mindst af hensyn til de pårørende, siger Mogens Broen Jensen.

Ifølge Aalborg Kommunes naturvejleder Esben Buch kræver det altid en vægtig grund, hvis man skal have tilladelse til at skyde en allike. Fuglen er nemlig totalfredet, og er der tale om en krage, er den også fredet i ynglesæsonen. - Men i et tilfælde som det her, hvor det forstyrrer en højtidelighed og skaber problemer for de pårørende, må der vel også siges at være grund nok, siger han. Esben Buch har allerede sendt en ansøgning til Skov- & Naturstyrelsen, og derfor forventer han, at fuglen bliver stoppet i løbet af kort tid.

- Hvordan det så skal foregå rent praktisk, ved jeg endnu ikke. Det kan godt være svært at skyde en fugl, der sidder på et tagvindue. Men det finder vi vel ud af på en eller anden måde, tilføjer han. Ifølge Esben Buch er det ikke ualmindeligt, at alliker og andre kragefugle reagerer på deres eget spejlbillede. Men de bør naturligvis ikke forstyrre gravfreden, og i kapellet på Østre Kirkegård har der også været tilfælde, hvor det har skabt problemer i forhold til stedets teleslynge-anlæg.

- Hvis det er rigtigt slemt, plejer vi at gå udenfor og smide en pind efter den eller klappe højt i hænderne, fortæller Mogens Broen Jensen. - Men på det sidste har jeg nu også set den sammen med en anden fugl. Så det løser sig måske af sig selv, hvis den finder en mage, slutter han.

Kilde: nordjyskeugeaviser.dk

Vildsvin bliver ny attraktion i Rungsted Hegn.

På torsdag(d. 1.april) slippes den første vildsvineflok i nyere historie ud i et stykke dansk natur. Det sker kl. 12, når Skov og Naturstyrelsen i Rungsted Hegn indvier den første kombinerede besøgs- og græsningsskov herhjemme.

I en pressemeddelelse gør styrelsen opmærksom på, at der foreløbig er tale om et forsøg, som løber i to år og efter udløbet skal evalueres i samarbejde med Hørsholm Kommune, Friluftsrådet og lokale motionsklubber.

- Forsøget med at udsætte vildsvin får ingen betydning for afbenyttelsen af de tre løberuter, som blev indviet sidste sommer i Rungsted Hegn. Løberne skal blot holde sig til de afmærkede stier, hvilket i øvrigt giver sig selv, når vildsvinedriften er indhegnet, hedder det i pressemeddelelsen.

Af meddelelsen fremgår det videre, at der ikke er set vildsvin på dansk jord siden 1801. Arten har hidtil ikke været ønsket, og af vildtloven fremgår det udtrykkelig, at jægere har pligt til, såfremt de støder på et vildsvin, straks at skyde svinet. Danmarks Naturfredningsforening har imidlertid igennem de sidste to årtier presset på for at få den oprindelige art genindført i dansk natur. Forsøgene er hidtil strandet på, at de udpegede skovstrækninger lå for tæt på landbrugsjord. Det er ikke tilfældet i Rungsted Hegn, og derfor har skov- og naturstyrelsen fået dispensation til det opsigtsvækkende forsøg.

Skal formere sig

Der udsættes i første omgang en flok på tolv individer. En normal flokstørrelse er tyve, men flokken skal have lov til at nå sin denne størrelse ved naturlig formering.

- Vildsvinet er grundlæggende et fredeligt dyr, som kun går til angreb, når det føler sig truet. De fredelige træk er især fremherskende hos den europæiske art, som vi sætter ud i Rungsted, Sus scrofa lirpa, udtaler naturvejleder Anne Johannisson.

Naturvejlederen opfordrer alle naturinteresserede til at komme og deltage, når de første vildsvin slippes løs i Rungsted Hegn torsdag den 1. april klokken 12.

- Vi har etableret en låge i indhegningen ved P-pladsen overfor Pennehave, og i dagens anledning vil lågen være åben, fortæller naturvejlederen.

Kilde: rudersdal.lokalavisen.dk

Ræveskab er fundet på stort set hele Sjælland nu.

 Den frygtede sygdom ræveskab, der har slået et stort antal ræve ihjel i Storkøbenhavn, har nu ramt det meste af Sjælland. Senest er der fundet ræveskab på Glænø og Skælskør-egnen, og dermed er ræveskaben nu nået helt ud til Storebæltskysten.

Ræveskab er ufarlig for mennesker, men dødelig for ræven. Ræveskab stammer fra en hudsnylter - skabmiden - som får ræven til at klø hårene af, så den i løbet af få måneder dør af kulde, vægttab og sygdom.

Hunde inficeres meget let med skabmider fra ræven, og husdyr, der har været i tæt kontakt med ræveskab, kan i sjældne tilfælde smittes. Symptomerne vil være tydelige - en ivrig kløen på de inficerede områder. Lidelsen behandles hos en dyrlæge, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.

Kilde: DR Sjælland

Fugleinfluenza på Fyn.

En besætning på 2.700 gråænder på Fyn er blevet smittet med den mindre alvorlige type fugleinfluenza H7, skriver fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Det understreges samtidigt, at ænderne ikke er syge, men har virus i sig. Alle 2.700 ænder er aflivet for, at hindre virussen i at udvikle sig.

Kulden har kostet rådyrliv.

Der er delte meninger om kulden har gjort noget godt for Danmarks rådyrbestand. Næsten tre måneders snedække har kostet mange vilde dyr livet. Blandt hjortearterne er det især gået ud over rådyrene, der har haft sværere ved at skrabe sig gennem den hårde skorpe af sne. Vildtkonsulent mener, at det er sundt for bestanden at få ryddet de svage individer væk, mens Danmarks Jægerforbund mener, at man bør hjælpe dyrene gennem en streng vinter ved at fodre.

- Vi har en kolossal bestand af rådyr. Takket være mange milde vintre og få ræve i perioden med ræveskab har alt fået lov til at overleve. Vi kan se, at de rålam, vi skyder om efteråret, har vejet mindre og mindre, så selv små og svage dyr har fået lov til at formere sig. Denne vinter har været en kærkommen lejlighed til at få ryddet lidt op, siger vildtkonsulent Anton Linnet, SNS Thy, og henviser til, at ræve og rovfugle så til gengæld har haft lejlighed til at blive stærke ved at spise de døde rådyr.

Kilde: Jyllands-Posten

Ammunition og fly.

Den snak der har været om, at ammunition ikke længere måtte fragtes med fly, kommer ikke til at berøre dansk jægere, siger kommunikationschef ved Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Ancker.
- De regler der gælder for jægere i dag og deres ammunition i flybagagen er nøjagtig de samme som vil være gældende efter den 29. april i år.
Redaktionen

Jægermøde.

Onsdag d. 7. april kl. 19.00 afholdes der jægermøde i Aakirkeby Hallerne på Bornholm, med temaet: råvildt og råvildtforvaltning.

Læs mere her:  Jægermøde

Jagthunde fundet dræbt af skud.

To jagthunde, der har været forsvundet siden 27. januar, er fundet dræbt af skud nær Egtved. Hundene - to labradortæver - har fået fjernet halsbåndene og er smidt to forskellige steder - i en grøft og en skovkant. Det skriver Vejle Amts Folkeblad torsdag. Hundenes ejere, Birgit Hougaard Nielsen og Niels Sevart Nielsen fra Egtved, er chokerede. -Vi forstår ikke, hvorfor de er blevet skudt. Hvad har vi gjort forkert, siger Birgit Hougaard Nielsen. Søndag i sidste uge fik hun besked om, at den ældste af hundene, 14-årige Tessi, var fundet i en skovkant - skudt og uden halsbånd. Tirsdag blev familien ringet op om, at nu var den anden hund, Laura på halvandet år, fundet af en løber. Hun lå dræbt af skud og uden halsbånd i en grøft. Lokalbetjent Stig H. Svendsen har ikke fået henvendelser fra borgere, der var trætte af de to jagthunde.

- Hvis en borger er træt af et evigt rend af hunde, er der kun én korrekt måde at gøre det på, og det er via en avis at meddele, med henvisning til Mark og Vejfredsloven, at såfremt hundene igen ses på det område, hvor de ikke må være, så vil de blive skudt, siger lokalbetjenten.

Kilde: ekstrabladet.dk

Skærpede regler for ammunition ved flyrejser.

Ifølge ny EU forordning indføres der nu et forbud mod ammunition i indskreven bagage. Dette har vidtrækkende konsekvenser for jægere og skytter på flyrejser.

EU-kommissionens forordning  nr. 185/2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed, meddeler at den 29 april 2010 træder den ny forordning i kraft.

Der kan dog vise sig at være undtagelser for jægere og skytter, idet forordningen anviser to undtagelser fra forbud mod at medbringe ammunition,
a) den kompetente myndighed har nationale regler, som tillader, at genstanden må medbringes, og b) de gældende sikkerhedsbestemmelser er opfyldt. Endvidere skal Passagererne oplyses om de forbudte genstande, som er opført i tillæg 5-B, inden check-in afsluttes.

Læs Kommissionens forordning her.

Vildsvin skudt under nattejagt

Vildsvinet blev skudt i mørke, med infrarødt sigte og særlig tilladelse til nattejagt, skriver DR syd. Svinet har i næsten et år strejfet i området langs Flensborg Fjord øst for Kruså. Muligvis er det svømmet over fjorden fra Tyskland. Ifølge vildtkonsulent Klaus Sloth er det den lange vinter med permanent sne, der har gjort det muligt at spore vildsvinet. Vildsvin er stærkt uønskede i Danmark blandt svineproducenter, der frygter, at deres besætninger kan blive smittet med sygdomme.

Råvildt dræbt af løse hunde

Furesø: Det var et uhyggeligt syn, der mødte en beboer ved Jonstrup Vang i lørdags. To løse hunde jagede og nedlagde et stykke råvildt, uden at hundenes ejer kunne kalde hundene til sig. Beboeren tog et billede, hvor de to hunde tilsyneladende er meget fredelige og uskyldige, men få minutter forinden var det dræberinstinktet, der havde taget over. Beboeren ønsker at være anonym, men sagen er forelagt skovrider Kim Søderlund fra Skov- og Naturstyrelsen på Østsjælland.

- Vi modtager ofte klager fra skovgæster, som føler sig generet eller er utrygge på grund af løse hunde. De generer dyrelivet, og det mest omtalte problem er, at hundene enkelte gange får bidt råvildt ihjel. Der er således mange gode grunde til, at skovgæsterne skal holde hunden i snor. Og naturligvis også derfor, at reglerne står skrevet i Naturbeskyttelsesloven, siger Kim Søderlund. Han er klar over, at mange hundeejere sætter stor pris på at kunne lufte hunde uden snor.

- Det er også baggrunden for, at Skov- og Naturstyrelsen har udlagt en række hundeskove, påpeger Kim Søderlund. Han tilføjer dog, at der kommer en del henvendelser fra folk, der føler sig utrygge ved disse løse hunde i hundeskovene, fordi hundeejerne ofte ikke har kontrol over deres firbenede.

Kilde: sn.dk

Mange fugle dør - ingen uddør

Svaner i tusindvis slumrer nu på fjordenes is, med hovedet under en vinge og på vågeblus for at redde livet. Skægmejser og rørdrummer er i nød på Limfjords-vejlerne, og selv rovfugle og snepper søger til husene. Vintervejrets vekslen mellem tø og dybfryserkulde giver skorpesne, som både dyr og fugle døjer med, for det er svært at skrabe ned til føde.

Sådan er isvintre imidlertid – livstruende når de endelig kommer, og med de statistiske 15 års mellemrum har vi glemt, hvad naturen kan udslette af det, vi fik til overflod. Vi fodrer i vore haver, ornitologer hjælper ørne, og jægere fodrer vildt, men navnlig fugleverdenen har størrelsesordener, som gør mejsekugler til bagateller. De mindste som gærdesmutter og rødhalse rammes først, og antallet af forfrysninger er uhyggeligt. Heldigvis finder vi dog sjældent lig, og til foråret er der stadig fugle. Arterne klarer sig og kan være glade for, at de ikke styres af menneskehånd.

Mange har studset over, at ornitologer denne vinter ligefrem fraråder fodring af de nødstedte svaner, og man mindes isvintre år tilbage, da nu afdøde politiassistent Krebs Hansen, Nibe, forestod omfattende søfuglefodring ud for Nibe havn. Folk bragte ham sækkevis af korn eller brød, og dengang blev det betragtet som en yderst dyrevenlig indsats.

Men Albert Steen-Hansen er blandt dem, der nu fraråder fodring, for efterhånden ved man, at f.eks. brød batter for lidt i en svanemave, og fristelsen får jo fuglene til at bryde op og bruge energi på ture til foderpladsen.

Situationen for overvintrende snepper afspejles af to iagttagelser, den ene hos journalist og forfatter Birthe Lauritzen, Attrup ved Kokkedal. Her kom en skovsneppe flere dage i træk lidt før kl 16 og syntes at kunne stikke sit lange næb ned efter et eller andet i haven. Den rokkede pudsigt af sted, som snepper må i sne, og den så forpjusket ud, hvilket ikke lovede godt for dens overlevelseschancer. Den anden iagttagelse af lignende karakter blev gjort af denne spaltes tegner, Erik Boye, ved boligen på Storhøjvej ved Hæsum, Støvring. Her så det ud til, at fuglen kunne stikke næbbet i græsplænen – på trods af frosten og måske takket være den lunende sne. Vi har mange overvintrende snepper igen i år, eftersom denne fugl efter milde vintre har fået for vane at forblive i Danmark, i stedet for at fortsætte som tidligere til bl.a. Kanal-egnene og De Britiske Øer. Sneppen er nok en vejrfugl som eksempelvis viben, men der synes at være mindre elastik i skovsneppetrækket end f.eks. i viberne, der gerne tager en tur til Vadehavet, hvis vintervejr sætter ind.

Når talen er om fugleproblemer på Vejlerne, siger naturvejleder Poul Hald Mortensen, at frygten retter sig mod især de efterhånden 150 par rørdrummer, som har nået en enestående udbredelse i rørskoven, men vides at være følsomme over for streng vinter, og med et par uger mere af den hårde slags går det galt. Tilsvarende imødeses mandefald blandt de næsten 1000 par skægmejser, som gennem de senere år har haft fodfæste i området. En reduktion er nok uundgåelig. Kuldeperiodens varighed afgør, hvor galt det går. For øvrigt er de første døde vandrikser fundet.

Kilde: nordjyskeugeaviser.dk(uddrag)

Skyd flere ræve!

Der bliver skudt alt for få ræve i Danmark. Interessen for at jage det røde rovdyr er faldet dramatisk, og det går hårdt ud over rævens byttedyr. For eksempel ænder, vadefugle, harer og rå-lam. På landsplan er antallet af skudte ræve faldet fra gennemsnitlig 60.000 til omkring 30.000 om året.

- Før i tiden var der langt flere, der gik på rævejagt, fortæller rævejæger Kaj Østergaard fra Ulfborg.

Flere ræve - færre fugleunger

- Det kan vi blandt andet se på bestanden af eng-, træk- og vadefugle ved de vestjyske fjorde. Når rævebestanden går ned, overlever langt flere fugleunger, siger naturvejleder Brian Kjølhede fra Sdr. Nisssum Netop i denne tid er Brian Kjølhede og Kaj Østergaard ude for at at regulere rævebestanden i strandengene ved Nissum Fjord. De opfordrer andre jægere til at gøre det samme.

Kilde: dr.dk

En ulv i Vestjylland?.

En mand fra Husby har fundet store spor i sneen ved sit hus, og sporene ligner til forveksling en ulvs. De taler om ulve i Sønderjylland, men kan der mon også være en, der trasker rundt meget længere nordvest på ved Husby vest for Ulfborg. Der er i hvert fald spor, der tyder på. Da Bjarne Bundsgaard d. 21 - 2 opdagede de store aftryk nær sit hus, var han hurtigt sikker på, at det ikke kunne være fra en hund. For så stor en hund kan han ikke forestille sig! Sporene er omkring 9-10 centimeter lange og omkring 8 centimeter brede, og aftrykkene ligner dem, som Bjarne Bundsgaard kan finde i Lademanns leksikon under "ulve".

Skov- og Naturstyrelsen har ikke ønsket at kigge på sporene eller udtale sig om dem til TV/MIDT-VEST. Styrelsen henviser til en pressemeddelelse på dens hjemmeside. Se klip her: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/en-ulv-i-vestjylland

Kilde: tvmidtvest.dk

Vinterramte dyr skal have lov at dø.

Et mylder af fugle og dyr holder vinterferie fra kulde og nød på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer landet over. Mange af arterne har nemlig svært ved at bjærge sig i den barskeste vinter i over 20 år. Og især mange byboere indbringer fugle eller dyr, som er faldet om, eller sender ligefrem Falck til at indlægge dem, oplyser folk fra vildtplejestationerne.

- Vi plejer ikke rigtigt at have noget at lave om vinteren. Men i år har vi travlt som aldrig før, siger Kristian Mosgaard fra vildtplejestationen i Farstrup ved Nibe.

Samme melding hører han fra kolleger på de omkring 20 andre steder i landet. Især musvåger har det rigtigt slemt, fordi musene gemmer sig for dem under sneen. Nærum har haft 17 musvåger i pleje i den seneste måned, mens 11 andre er ved at komme sig i Grindsted. Her varmer Ida Holk Madsen dem langsomt op og giver dem sukkervand og små bidder af musekød. En af dem sendte en mand fra Give med Falck. Han havde spottet den i et træ om morgenen undervejs til arbejde. Da han kørte hjem igen, hang fuglen i halen, der var frosset fast til en gren.

- Den hang med hovedet nedad, og benene strittende ud til siden uden selv at kunne komme op igen. Hvis manden ikke var stoppet, havde den lidt en pinefuld død, siger Ida Holk Madsen. Det er især vildtplejestationerne ved byerne, som har travlt i den her tid. Ude på landet får dyrene for det meste lov til at ligge og dø, også fordi der ikke kommer så mange folk forbi på spadsereture.

- Folk på landet tager det mere som naturens gang. Men der er da også flyttet byfolk på landet, som vil gå gennem ild og vand for nødstedte dyr og gerne køre rigtigt mange kilometer for at komme med dem, siger Kristian Mosgaard.

Den slags huer ikke helt naturvejleder og biolog Jan Kjærgaard fra

Skov- og Naturstyrelsen, Silkeborg Statsskovdistrikt.

- Det er hverken skadeligt eller gavnligt. Det er sentimentalt. Det er helt i orden for mig, at folk får en god oplevelse ved at hjælpe dyr, som lider. Men de gør det for deres egen skyld, siger Jan Kjærgaard.

Han påpeger, at vilde dyr og fugle stresses i fangenskabet hos vildtplejestationerne og kan smitte hinanden med sygdomme.

- Man gør dem en bedre tjeneste ved at aflive dem, siger Jan Kjærgaard. Han betragter vinterens hærgen i mange artsbestande som gavnlig, fordi det luger ud blandt de svageste individer.

Kilde: dr.dk

Hubertus Jagtformidling ApS takker af.

Efter fem år i den danske jagtrejsebranche har vi grundet personlige årsager valgt at lukke Hubertus Jagtformidling ApS.
Sæsonen 2009 blev således den sidste sæson, hvor Hubertus sendte danske jægere af sted til Tyskland siden vi startede i 2004.
Ca. 5.000 danskere har vi sendt på jagt i Tyskland, og vi afsluttede den seneste sæson med ca. 80 % gengangere. Dette forsikrer os om, at vi efterhånden havde udviklet et koncept, som samtidig har vist sig, at være en sund forretning.
Sammen med mange af vore gæster har vi haft fantastiske jagt- og naturoplevelser på de tyske skovdistrikter. Der er opstået venskaber på kryds og tværs samt udvekslet erfaringer og delt mange jagtglæder.
Vi vil derfor benytte lejligheden til at takke vore gæster og ikke mindst vort personale, som har været en tro støtte gennem alle årene.
Tak for denne gang – Horrido og Waidmannsheil!
Rasmus Grønborg Bak/Tim Rosenfeld

Afkræftede blishøns.

Blishøns er så afkræftede, at de dør på vej hen til det korn, som lokale jægere lægger ud. I denne weekend lagde lokale jægerforeninger et halvt ton korn ud til svømmefugle ved Sølager ved Hundested, skriver Frederiksborg Amts Avis. Svømmefuglenes naturlige føde befinder sig under en halv meter hård is.

- Jeg ser blishøns, der er så afkræftede, de dør på vej hen for at få noget af den mad, vi lægger ud, siger Anne Larsen fra Sølager, der hjalp ved weekendens fodring.

- Alt kornet er allerede spist, fortsætter Anne Larsen, der har tjekket forholdene mandag.

En lokal kredsformand fra Dyrenes beskyttelse i Jægerspris er »benovet over« privates initiativer, og retter kritik mod sin egen forening for at være for sent ude med fodringerne.

- Det er ikke kun de svage, der naturligt bukker under nu, men også for eksempel ungerne. Det skader bestanden, siger kredsformand i Jægerpris Charlotte Holmstrøm. Her begyndte fordringen for 14 dage siden, og det var for sent, mener hun. Direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis afviser, at foreningen generelt er for sent ude:

- Fodringen sker efter en faglig vurdering. Vi er afventende med den voldsomme fodring, fordi vi ikke skal gøre mere skade end gavn. Fuglene skal ikke blive vænnet til fodringen og dermed inaktive i selv at søge føde, siger han.

Kilde: nordjyske.dk

Uenige om krondyrjagt.

Der skal laves nye regler for jagt i Danmark, men jægerne i Holstebro Kommune er ikke enige. Der skal lægges en strategi for jagt på krondyr. Men jægerne er uenige om, hvad der skal ske. Jægerne er enige om, at der også i Holstebro kommune skal være en bæredygtig bestand af krondyr. Men der skal også tages hensyn til de landmænd, der får deres marker ødelagt af kronhjortene. På en enkelt nat kan de ødelægge for mange tusinde kroner. Jægerne ser gerne, at disse landmænd får en økonomisk kompensation, men kan ikke selv finde pengene. Et af de forslag, der arbejdes med, er at frede de unge kronhjorte, de første år af deres levetid. På den måde får man flere store og kronebærende dyr. Det mener nogle jægere er en dårlig løsning, fordi flere store hanner vil betyde flere indbyrdes kampe mellem kronhjortene og dermed flere sårede og døde dyr. Jægerne er dog enige om at fortsætte fredningen af dådyr i endnu tre år. Der er sat grupper af dådyr ud flere steder i kommunen og de trives fint.

Kilde: dagbladet-holstebro-struer.dk

På jagt i Afrika.

Første afsnit i TV2/Nords enestående reportageserie, hvor vi følger borgmester Knud Kristensen i hans bestræbelser på at gennemføre safariudfordringen "The Big Five". Vi er med i Danmark og Afrika, når politikeren jagter de enestående og sjældne dyr.  TV2/Nord

Vinteren er hård ved rådyrene.

Efter 6 uger med uafbrudt snedække og streng frost, begynder vinteren nu at tære voldsomt på rådyrenes energidepoter og velbefindende.
Skov- og Naturstyrelsen Vendsyssel har modtaget de første meldinger om faldvildt (fund af døde rådyr vi naturen), og selvom der de seneste døgn har været tø i dagtimerne er forholdene for rådyrene langt fra gunstige. Vi har nu fået en hård skorpe på sneen, som gør det næsten umuligt for dyrene at komme ned til fodret.
Mange jægere og lodsejeren spørger efter, hvad de kan fodre rådyrene med, men her skal man være ualmindelig forsigtig. Er dyrene ikke vant til at gå på foderpladser kan et pludseligt foderskift være katastrofalt! Vildtkonsulent Peter Have siger: ”Snedækkede marker og frost har betydet, at rådyrene i længere tid har været på ”smalkost”, og hvis man nu pludselig lægger ren korn eller majs og roer ud til dyrene, går det rigtig galt! Dyrenes fordøjelse kan ikke klare et så voldsomt kostskifte med kraftig og proteinrigt foder i store mængder, og de vil bogstaveligt æde sig ihjel”.
Der er flere tiltag, som kan hjælpe dyrene – ikke kun rådyrene, men også de andre hjorte-arter og harerne. Peter Have fortsætter: ”Det vil være en stor hjælp til dyrene, hvis man med traktor og et egnet redskab skraber i marker med vintersæd, vinterraps, græs eller brak. Få skorpen brudt og sneen skubbet til side, så dyrene kan komme ned til jordoverfladen og afgrøderne. Skrab langs med skovbryn, læhegn, moser og omkring vildtremiser, så dyrene ikke skal bruge en masse energi på at gå langt fra dækning til føde. Inde i skovene kan man skrabe i lysningerne, på græsklædte spor og på åbne sletter”. Knopper fra træer og buske er også et yndet og godt foder i strenge vintre. I skov, læhegn og vildtremiser kan man med fordel tynde ud og fælde løvtræer og –buske, hvor dyrene vil æde knopper og kviste. Har man rundballer med græs fra et sent slet, vil dyrene også sige tak, men husk at fjerne plastik og snore, så dyrene ikke bliver viklet ind i efterladenskaber.

Skema vedr. regulering.

På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er det nye skema vedr. regulering lagt ud. Fremover er det obligatorisk, at udfylde og indsende skemaet, hvis man som bruger eller ejer ønsker, at regulere skadevoldende fuglearter. Læs mere om regulering og find skemaet her: http://www.skovognatur.dk/Jagt/Regulering/

Jægere stopper Atomvåben produktion.

Jægere fik et produktions anlæg for Atomvåben i Amarillo Texas lukket ned tidligt fredag den 15 januar af sikkerheds grunde.

Der var observeret 2 bevæbnede mænd klædt i camouflage tøj i nærheden af produktions anlægget for montering og demontering af Atomvåben, anlægget blev lukket ned, og den lokale sheriff kunne senere oplyse at det var 2 jægere på gåse jagt som var årsag til nedlukningen, de havde udsat lokkefugle i et nærliggende område og havde ikke foretaget sig noget ulovligt.

Fodersituationen hos fugle og andet vildt.

Situationen for vildtet er endnu ikke faretruende, mener vildtkonsulent Anton Linnet, Skov- og Naturstyrelsen, Thy. Men alligevel er der grund til at se på, hvad man kan gøre, især for det såkaldte standvildt som f.eks. agerhøns og harer.

- Jeg vil gerne opfordre til, at alle landmænd tager traktoren og kører en tur på de marker, hvor snelaget er tyndt - gerne med en harve eller måske bare med en planke i et par kæder. Så bliver der rodet op i sneen, man kommer ned til jorden eller græsmarken, og det vil give dyrene nogle muligheder for at finde føde. Især bliver dette vigtigt, hvis vi nu - som det ser ud til - får en tid med skiftevis tø og frost, for så dannes der en hård skorpe på sneen, som dyrene ikke selv kan komme igennem, siger Anton Linnet.

Flere og flere dådyr på Bornholm.

Der er så småt ved at komme en bestand af et nyt stort dyr på øen, nemlig dåvildt. Det fortæller skovfoged Tommy Hansen fra Skov- og Naturstyrelsen på Bornholm.

- Bestanden stammer fra nogle hjortefarme, hvor der for år tilbage har været udslip af dyr. De er nu begyndt at danne en bestand. Endnu er den dog blot på 60 til 70 dyr, siger Tommy Hansen. Han forventer, at dåvildtet i løbet af fem til seks år vil kunne opleves som dagaktive over det meste af øen.

Kilde: Bornholms Tidende

Tyske vildsvin rykker tættere på grænsen.

Forleden blev et vildsvin skudt ved Gelting, i sensommeren blev en so med grise set få kilometer syd for grænsen, og i efteråret drev et druknet vildsvin i land ved Kollund.

- Bestanden nord for Kiel-kanalen er på fem år vokset fra nogle få dyr til omkring 100, siger vildtkonsulent ved Skov- og Naturstyrelsen i Gråsten Klaus Sloth. - Det er politisk besluttet at vi ikke vil have vildsvin i Danmark, så de skal skydes efter jagtlovens bestemmelser. Formanden for Sønderjysk Landboforening og svineproducent Henrik Frandsen opfordrer også til at man skyder vildsvinene.

- Vi kan nok ikke dæmme op for dem, men de er en trussel mod især frilandsbesætninger, afgrøder, gartnerier og villahaver, siger han

Kilde: P4 Syd

Jagthund forsvundet under jagt.

En sort tysk jagtterrier forsvandt lørdag under jagt ved Lønnerup nær Aars. Tæven Lilly røg ned i en rævegrav, men kom ikke ud igen samme vej. Ejeren håber at den er kommet op et andet sted og kan hjælpes hjem igen.

Kilde: nordjyske.dk

Bendt Bendtsen slipper for fængselsstraf.

Fyns Politi har valgt at henlægge efterforskningen mod Bendt Bendtsen. De kan nemlig ikke afhøre Bendt Bendtsens to tidligere ministerchauffører, der påstår, at han op mod 80 gange har ladet dem køre rundt med sine jagtvåben i ministerbilen, selv om ingen af dem har jagttegn. -Vi har både ringet, skrevet og mailet til den tidligere ministerchaufførs advokat, uden at han er vendt tilbage. Så nu har vi valgt foreløbig at opgive sagen, siger politiadvokat Klaus Holten Jensen fra Fyns Politi.

Kilde: BT

Odderbestand truet.

Danmarks Naturfredningsforening har søgt om tilladelse til at sætte fem jyske oddere ud på Sjælland, og nu har myndighederne givet grønt lys for planerne.

- Vi fik tilladelsen lige før jul. Det er en virkelig god nyhed, og vi håber, at det kan puste nyt liv i odderbestanden på Sjælland, siger biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge ham har odderbestanden på Sjælland nået et kritisk lavt niveau.

- I dag er der så få oddere på Sjælland, at de i bogstaveligste forstand ikke kan finde hinanden, og vi synes jo, at det vil være brandærgerligt, hvis de skulle forsvinde helt, siger Bo Håkansson. Tre områder på Sjælland er allerede i dag udpeget som særlige naturområder af EU, og det er her - i Kalundborg, Holbæk og Odsherred kommuner - at de jyske oddere efter planen skal sættes ud i løbet af 2010.

Kilde: Politiken

Vilde mink fanges i havne.

Mink hører ikke hjemme i den danske natur. Den er et blodtørstigt og forslugent rovdyr, der dræber mere end den kan spise. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen forstærket indsatsen mod vilde mink. Som noget nyt har SNS sat fælder op på bornholmske havne, hvor mange vilde mink lever. Og det har i 2009 gjort kål på omkring 80 mink, fortæller skovfoged Tommy Hansen. Skov- og Naturstyrelsen fortsætter kampen mod vilde mink i 2010.

Kilde: DR Bornholm.

Det samlede vildtudbytte i jagtsæsonen 2008/09 blev opgjort til 2,265 mio. stykker vildt, og er dermed næsten uændret i forhold til den foregående sæson. Udbyttet af krondyr, rådyr, gæs og skovsnepper satte ny rekord og for første gang siden 2002 var der en stigning i udbyttet af agerhøns. Vildtudbyttet for jagtsæsonen 2008/2009 er opgjort på baggrund af vildtudbytteindberetninger fra 70 % af jægerne og vinger indsendt til Danmarks Miljøundersøgelser - DMU.

Læs mere her: skovognatur.dk

Nye regler om regulering af fugle.

Den 1. januar 2010 strammes vildtskadebekendtgørelsen. Det betyder, at der fra årsskiftet skal en tilladelse til forud for al regulering af naturligt forekommende fugle. Tilladelsen udstedes af Skov- og Naturstyrelsen. Også ejere af erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og ejere af marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, der hidtil har kunnet regulere stære, ringduer og råger uden en forudgående tilladelse, skal fra 1. januar søge om tilladelse hos Skov- og Naturstyrelsen. Pr første januar bliver det også muligt at få tilladelse til at regulere krager. Stramningen af vildtskadebekendtgørelsen nuancerer desuden kravene til indretning af de fælder, der bruges til at fange både pattedyr og fugle. Det betyder bl.a., at indgangshullet bliver mindre for at minimere bifangst. De nye regler giver endvidere øgede muligheder for at regulere invasive arter. Invasive arter er arter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt – f.eks. ved at rydde reder for æg og unger. For at sikre hjemmehørende dyr og planter er det vigtigt, at de invasive arter bekæmpes.

Krybskytter hærger Zimbabwe.

65 elefanter og 30 næsehorn skudt af krybskytter i Zimbabwe.

- Det er en international forbryderbande, som står bag en bølge af ulovlige nedskydninger af dyr, der er taget til i Zimbabwe i løbet af året, siger Vitalis Chadenga, operationschef hos parkmyndighederne, som bestyrer vildtparkerne i Zimbabwe.

- Fra januar til oktober i år har vi mistet 65 elefanter på grund af krybskytteri. I samme periode har vi mistet 24 sorte og seks hvide næsehorn. Vi har en gruppe af internationale gangstere, der finansierer krybskytter i denne del af verden og tager elfenben og horn, og det er et stort problem, tilføjer han. Ifølge operationschefens oplysninger har myndighederne i perioden januar-oktober anholdt 2500 krybskytter, mens 10 er blevet skudt.

Kilde: bt.dk

Skød krondyr ved fejltagelse.

En midalderne jæger fra Græsted-området kom galt afsted, da han under jagt kom til at skyde et kronvildt, istedet for et dåvildt som var meningen. Det er nemt at tage fejl, men det må helst ikke ske for en jæger, som det gjorde i weekenden for en jæger fra Græsted. Kl. 16.39 i fredags anmeldtes til politiet, at en jæger fejlagtig var kommet til at skyde en kronkalv. Jægeren troede, at han skød et dådyr. Det er en overtrædelse af jagtloven, og vil få følger for den pågældende jæger.

Kilde: nordkysten.nu

Tre arter har det skidt.

De fleste bestande af de dyrearter, som det er tilladt at jage i Danmark, har det rigtig godt. Men tre arter har behov for mere beskyttelse, fordi de er i rivende tilbagegang. Det er hare, agerhøne og edderfugl, fremgår det af en omfattende rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet. Både harer og agerhøne har det svært i forhold til 1950'erne. Dengang var jagtudbyttet af begge arter oppe i 4-500.000 nedlagte dyr om året. I jagtsæsonen 2007/08 var tallet for agerhøns nede på knap 21.000 styk, mens antallet af nedlagte harer lå på godt 50.000. For begge bestandes vedkommende er situationen værre i Jylland end på Sjælland og resten af øerne. Afskydningen af agerhøns svarer i dag stort set til det antal, der årligt udsættes. Udsætningen sker især i Jylland. Bestanden af agerhøns menes at ligge på omkring 50.000.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Ny bekendtgørelse om vildtskader i høring.

Skov- og Naturstyrelsen har sendt bekendtgørelse om vildtskader i høring. Bekendtgørelsen indeholder ændringer i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet. Bl.a. skal der fremover være udstedt en tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, forud for regulering af fugle.

Der vil kun blive udstedt tilladelser, såfremt der ikke findes en anden tilfredsstillende løsning end regulering og såfremt betingelserne i fuglebeskyttelsesdirektivet og jagt- og vildtforvaltningsloven er opfyldt.

Den nye bekendtgørelse indeholder endvidere en række tilpasninger og ændringer af de konkrete muligheder for at regulere skadevoldende vildt. Det er bl.a. nye regler om udformningen og anvendelsen af fælder, udvidede muligheder for at regulere invasive arter, som f.eks. mårhund, en udvidelse af mulighederne for at skyde og fange husskader og krager, samt en tilretning af reguleringsmulighederne for skarv, jf. den nye skarvforvaltningsplan.
Bekendtgørelsen er i høring til og med den 3. december 2009.

Hård kost for dådyr.

Smider du en plasticpose eller en plasticflaske fra dig, når du går en tur i skoven, er det ikke kun naturen, du ødelægger. Du risikerer også at aflive et dådyr. Et stort antal dådyr går nemlig afkræftede rundt, fordi de spiser den plastic, de finder i naturen, skriver Berlingske Tidende. Det oplever skovfoged Ole Andersen blandt andet i Skov- og Naturstyrelsen i Nordsjælland:
- Jeg kan næsten udpege de dyr i en flok, der har spist plastic. De er tynde og afkræftede og med hårdt udspilede maver, siger skovfogeden.

Mårhunde breder sig i naturen.

Det skadelige, invasive rovdyr mårhunden breder sig hurtigt i Jylland. Nu er den også konstateret nord for Limfjorden, og myndighederne beder om befolkningens hjælp til at stoppe rovdyrets fremmarch. Det sidste halvandet år har der nu været 41 sikre fund af mårhunde i Jylland; de fleste i Vestjylland fra grænsen og op til Limfjorden. I sidste uge blev dog der gjort det første sikre fund nord for Limfjorden, og og det er dårlig nyt for miljømyndighederne, der prøver at stoppe mårhundens fremmarch.

- Vi havde håbet, at Limfjorden ville begrænse spredningen, men nu bliver det endnu sværere, siger Ole Daugaard-Petersen, der er vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen. Han opfordrer alle, der ser mårhunde i naturen til, at indmelde det til det lokale skovdistrikt.

I samarbejde med jægerne og de grønne organisationer barsler Skov- og Natustyrelsen nu også med en egentlig indsatsplan mod mårhunden. Planen sendes i høring efter nytår, og målet er at forhindre yderligere spredning af mårhunde til Fyn og Sjælland og helst også udrydde bestanden i Jylland. Erfaringer med den invasive dyreart i Finland viser, at mårhunden kan optræde i tætte bestande og gøre stor skade på den naturlige fauna. En ekstra god grund til at bekæmpe mårhunden er, at den kan sprede sygdomme, som er farlige for os mennesker.

Kilde: dr.dk

Hare, agerhøne og ederfugl har behov for mere beskyttelse.

De fleste bestande af de jagtbare arter har det rigtigt godt, men tre af de klassiske vildtarter, hare, agerhøne og ederfugl, er i problemer. Det fremgår af en 284-siders udredning som Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet (DMU) har udarbejdet som fagligt grundlag for revisionen af jagttiderne i 2010.

Udredningen gennemgår bestandsudvikling og jagtlig udnyttelse for 42 jagtbare arter og vurderer for hver enkelt, om der er behov for ændringer i jagttiden. Udredningen vil være en væsentlig del af grundlaget når Vildtforvaltningsrådet skal anbefale de nye jagttider til miljøministeren.

Læs mere her: www.dmu.dk

Pas på vildtet - igen, igen!

Så er det igen den tid på året! Vi er gået fra sommertid til normaltid. Og det giver en øget risiko for at støde på dyrevildt på vejene - særligt omkring skovstrækninger og ved såvel daggry som ved skumringstid.
Skovridder Søren Friise fra Skov- og Naturstyrelsen opfordrer derfor bilister til at sætte farten ned og være ekstra opmærksomme:
- Og så skal vi huske, at når der kommer ét dyr, så kommer der meget ofte også flere. Omkring 800 dyr trafikdræbes hvert år på de bornholmske veje, og det skyldes ikke kun den store råvildtbestand på øen men også, at for mange kører for stærkt, siger Søren Friise. Rammer man et dyr, der stikker af, så skal man huske at afmærke stedet, hvor påkørslen er sket og tilkalde Falck eller politiet.

Kilde: dr.dk

Ædegilde i skovene.

Jægere overtrådte jagtloven Et par jægere skød d. 20.10. nogle gæs i Aggersborg. Jægerne, der er fra Brovst, var sejlet ud på Limfjorden, og fra en båd skød de gæssene i et fredet vildtreservat ved Aggersborg. Politiet fik halet jægerne i land, hvor de blev præsenteret for en bøde, ligesom de fik deres bytte konfiskeret.

Kilde: lokaltindblik.dk

Ædegilde i skovene.

Det vælter med mad til dyrene i landets skove. 2009 har været rekord år. Det kan både ses på løvtræerne, hvor ollen, bog og agern vælter ned.

- Der er en frygtelig mængde frø på træerne. Det er der mange dyr, der har glæde af, siger Ulrik Lorenzen, der er chef for Skov- og Naturstyrelsen i Blåvandshuk. - Grantræerne er også fyldt med ekstraordinært mange kogler. Dem er der mange dyr, der får gavn af. Men det er også til gavn for skovbruget. De store mængder frø betyder nemlig, at der kan sikres god frø til ny skov, fortsætter Ulrik Lorenzen. Han understreger, at frø er en meget energiholdig føde. Og den nyder både fugle, gnavere og andre dyr stor gavn af. Derudover giver de frø, som spirer, også anledning til mere dyreliv og insektliv.

Kilde: dr.dk

Flere agerhøns igen.

100.000 par ynglende agerhøns i foråret 2014 er ikke urealistisk, vurderer vildtkonsulent Niels Søndergaard fra HedeDanmark. Agerhønen har længe været i tilbagegang, og målet om de 100.000 agerhønsepar svarer til en tilbagevenden til forholdene i 1960erne. Det er et ambitiøst mål at sætte sig. Hvis man vil forbedre vilkårene for vildtet, skal man sætte ind på alle typer arealer - også i det dyrkede landskab - og dermed integreres i den eksisterende landbrugsproduktion, vurderer Karen Post, erhvervspolitisk konsulent i Landbrug & Fødevarer.

- Med tiltag som vildtdække, færre høje træer, der fungerer som udkigsposter for rovfugle, vildtstriber i markerne og barjord-striber i kanterne op til skovbryn kan man opnå en stor effekt på bestanden af agerhøns, siger hun. Karen Post understreger dog, at det ikke er så enkelt, som det lyder.

- Hvis natur- og vildtpleje skal kunne realiseres i så stort et omfang, skal der være fuld klarhed om reglerne, ingen bøvl med ansøgningerne og ingen risiko for, at fejl betyder træk i landbrugsstøtten. Ellers bliver det kun et anliggende for de få.

Kilde: nordjyskeugeaviser.dk

Fransk jagt tragedie.

I Frankrig, sker jagt ulykker igen og igen, men der er færre med dødelig udgang. I 2008/2009 sæsonen, var der 15 dødsfald pga. af skudsår ud af 163 jagt ulykker. I sæsonen 2006/2007 var der 24 personer. I 1999 var der 40 dødsfald ud af 259 jagt ulykker

Kilde: larep.com:

Mink sat fri.

Kilde: dagbladetringskjern.dk

Brunsttiden rykket to-fire uger frem.

Efter at gennemsnitsalderen på kronhjorte bevidst er hævet i Oksbøl, er brunsttiden rykket to-fire uger frem. Og det er godt for afkommet. Hinder – kronhjortenes hunner – falder for hanner med store gevirer, ligesom mange kvinder ikke kan modstå de grå tindingers charme. De unge lømler får med andre ord en kold skulder og bliver jaget væk af deres ældre kønsfæller, mens det er de store alfahanner med magt over det med damer og 12 eller flere ender i geviret, der kommer til fadet, når hinderne er i brunst.Desværre for både hinder og alfahanner går jægerne også efter de velvoksne kronhjorte med store gevirer, men det har man gjort noget ved i Oksbøl i Vestjylland, hvor kronhjortene lever vildt på de store arealer, der ejes af militæret og Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk. Det har rykket brunsttiden to-tre uger frem.

»Tidligere har man altid sagt, at kronhjortene helt sikkert brølede den 10.10. kl. 10 om aftenen, men nu er det nærmere den 9.9. kl. 9 om aftenen,« siger skovfoged og vildtkonsulent Ole Daugaard, Skov- og Naturstyrelsen. Ingen har en helt skudsikker forklaring på det, men Ole Daugaard mener, at det skyldes, at man bevidst har arbejdet på at hæve gennemsnitsalderen i bestanden ved at frede de mellemaldrene hjorte på de statslige arealer og kun give tilladelse til at skyde unge kronhjorte med seks eller færre ender, eller gamle hanner.

»For en halv snes år siden var der ikke ret mange voksne hjorte i bestanden, men ved at lade være med at skyde de mellemaldrene er der nu blevet flere voksne, erfarne hanner, der kommer tidligere i brunst end de unge. Det er godt for afkommet, der så bliver sat i verden tidligt den følgende sæson og får en god lang sommer at vokse sig store og stærke i. Kronhjortene er i brunst i tre uger, hvor de stærkeste samler sig en flok hinder. Hinderne kommer i brunst på forskellige tidspunkter i den periode og kun i 24 timer. Og det er så hannens job at sørge for at beslå – eller parre sig med – hinden på det rigtige tidspunkt. Hvis hinden ikke bliver drægtig, må de prøve igen tre uger senere.

»Avlsmæssigt er hannerne bedst, når de er mellem syv og 12 år, for de skal have nogen kropsvægt bag sig, når de skal kæmpe med de andre hanner om hinderne. Det er ganske få hanner, der når at blive over ti år gamle. I vores bestand er det ca. 30 ud af en efterårsbestand på 1.700 dyr,« forklarer Ole Daugaard. En anden teori om den fremrykkede brunst er, at klimaet er blevet mildere, og at hinderne derfor kommer tidligere i brunst. Imod den teori taler, at brunsttiden f.eks. på Djursland falder forskelligt i de to områder, hvor der er kronhjorte, og at den i Jægersborg Dyrehave nord for København ligger, hvor den altid har ligget, klimaforandringer eller ej. Og det er i denne tid. Her kan man i modsætning til i Oksbøl komme helt tæt på kronhjortene, og derfor rejser der hvert år fotografer fra hele verden hertil for at fotografere dem i den fascinerende brunstperiode. Nogle af fotograferne er kommet hvert år i et kvart århundrede eller mere og har fået en kronhjort opkaldt efter sig.

Kilde: berlingske.dk

Dansk jagtforsikring i 21 Søndag.

Jagt PH.D.
Vi kender udtrykket, en mand med en sag. Det er tit noget med en masse ringbind og en lang, lang forklaring.
Men bag sådan en sag er der jo en mand af kød og blod. Og i det tilfælde, vi her skal høre om med en uknækkelig viljefasthed.
Vi skal nu helt ud i skoven.
Se klippet her: DR.dk 

Kilde: DR.dk.tv

Nationalpark har lang udsigt.

Planen om en nordsjællandsk nationalpark er sparket til hjørne, og det er lige nu usikkert, hvordan bolden igen kommer i spil. I sidste uge krævede Dansk Folkeparti yderligere oplysninger om indsigelserne mod nationalpark Kongernes Nordsjælland, før partiet ville tage stilling til kommunernes nyeste forslag til afgrænsning af parken, og nu maner også Venstre til, at man skal slå koldt vand i blodet. Miljøpolitiker Eyvind Vesselbo (V) mener ligefrem, at det kan blive nødvendigt at tage en ny dialog direkte med de implicerede lodsejere.

- Hvis ikke de politiske forhandlinger falder i hak i denne uge - og jeg ved faktisk ikke hvad der sker - så kan det blive nødvendigt at tage en ny snak med lodsejerne. Det har jeg talt med ministeren om, siger Eyvind Vesselbo. Han mener også, det er udmærket, at man ser meget nøjere på indsigelserne. Det var netop lodsejernes indsigelser, som i torsdag fik Dansk Folkeparti til at hive i bremsen og kræve et kort, der præcist viser fordelingen af protesterne mod parken. Det kort fik Jørn Dohrmann (DF) præsenteret mandag.

- Som jeg læser kortet nu, så er der massiv modstand mod nationalparken i de privatejede arealer. For selvom organisationer som DOF mener, at få landmænd ikke skal afgøre, om der kommer en park, så er det lodsejerne der kommer i klemme i nationalparken. Så for mig at se bliver det en meget vanskelig opgave at få gennemført parken, siger han.

Kilde: sn.dk(uddrag)

Hjortebrølsture i det midtjyske.

Fra midten af september og til midten af oktober er de midtjyske krondyr i brunst. De gamle hjorte forsøger hver især med deres lugt, brøl og fysik at holde et harem på så mange hun-dyr som muligt, som de kan parre sig med, så deres gener bliver videreført. Mange skovgæster vil gerne opleve dette fænomen, men kan i deres iver efter at komme så tæt på dyrene som muligt, forstyrre dyrene. Derfor laver Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland nu en række hjortebrølsture, hvor interesserede kan komme med lokalkendte skovfolk på tur ud at lytte og spejde efter krondyrene - uden at forstyrre dem. Den første tur er torsdag den 17. september i Søndre Feldborg Plantage. Det er gratis at være med, men man skal på forhånd tilmelde sig til Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland.

Kilde: dr.dk

Flåtangreb plager også kæledyr.

Tre varme somre i rap har skabt optimale betingelser for flåter. Dyrlæger tilråder nu forebyggende behandlinger til kæledyr, der færdes ude i områder med mange flåter. At bid fra skovflåter samlet op i skoven kan sprede sygdomme hos mennesker er efterhånden velkendt. Men også menneskets bedste venner, hunde og katte kan blive syge af de små bæsters bid, og langt fra alle

hunde- og katteejere kender symptomerne eller forebygger flåtangreb. I hvert fald hvis man skal tro en internetundersøgelse foretaget af Netdyredoktor.dk

- Flåtproblemer hører ikke kun sommeren til, forklarer dyrlæge Finn Jørgensen, direktør for netdyredoktor.dk og Centrum Dyrehospital.

- Vi ser også i efteråret kæledyr, som er angrebet. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere fortsat tjekker sig selv og deres hund eller kat for flåter og fjerner dem. Hunde og katte viser anderledes symptomer, når de bliver syge af flåtbid. Det kan være feber, træthed, vægttab eller almindelig manglende trivsel. Men biddene giver ofte kæledyrene hudlidelser som hudbetændelse, og dem har vi på vores klinik haft et meget stort antal antal af i år, siger Finn Jørgensen, der peger på, at har man en hund eller kat, som færdes meget i områder, hvor der også er hjortevildt, så kan en løsning være at forebygge flåtangreb med et insektmiddel, som dryppes på nakken af katten eller hunden. Midlet optages gennem huden og spredes i fedtlaget under huden. Flåterne vil så enten ikke bide, eller dø efter biddet. Men der findes forskellige midler, så man bør søge rådgivning først, forklarer han.

Flere flåter i skovene

At der er kommet flere flåter i skovene de senere år er ganske tydeligt, forklarer biolog Jes Aagaard, Skov og Naturstyrelsen Hovedstaden.

- På de seneste års bukkejagter har der været ualmindelig mange flåter. Jeg lavede for nylig en lille uvidenskabelig prøve i noget højt græs i Jægersborg Hegn ved at trække et viskestykke ti meter henover græsset. Der satte sig 15 flåter, fortæller han. Jes Aagaard mener, at de mange flåter skyldes en kombination af, at råvildt-bestanden, som er værtsdyr for flåter, har det rigtig godt, og så en række somre med højere temperaturer end tidligere.

- Flåter kan godt lide varme. Når det er koldt og vådt gemmer de sig i skovbunden, så man ikke får dem på sig, forklarer han.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis.

Markant flere våben i danske hjem.

Et stærkt stigende antal våben er strømmet ud i danske hjem i løbet af de seneste ti år, skriver Berlingske Tidende. Det viser beregninger, som Berlingske Research har lavet på baggrund af tal fra Rigspolitiet.De dokumenterer, at antallet af nye våbentilladelser i perioden er tæt på tredoblet - fra 13.875 i 1999 til 38.519 i 2008. Våbentilladelserne fra politiet bliver i langt de fleste tilfælde givet til personer med jagttegn, der udstedes af Skov- og Naturstyrelsen. Her er man forbløffet over den store stigning.

Forslag til ændring af lovgivningen vedrørende dæmpning af skydevåben til jagt mv.

Forslaget er fremsat af en gruppe personer som bl.a. har jagt og jagtvåben som fritidsinteresse. Og deler deres viden og erfaring vedrørende jagt mv. med hinanden på internet forummet NVF - Nordisk Våbenforum (websted: nordisk-forum.dk), der har et forum for jagt og våben.
NVF har p.t. over 4.250 medlemmer og er en væsentlig civil kilde til viden om jagt, skydning, våben, våbendele, våbenteknik, ammunition og tilladelser m.m.

 Forslaget indledes således: Da det er ønskværdigt at dæmpe skadelig støj (lydtryk) fra skydevåben, foreslår vi herved en lempelse af jagt- og våbenlovgivningen vedrørende brug af lyddæmpere til skydevåben.
Med forslaget ønsker vi, at jagt- og våbenlovgivningen ændres, så landets ca. 165.000 aktive jægere får yderligere god mulighed for at sikre sig mod risiko for at pådrage sig alvorlig eller varig høreskade i forbindelse med jagt og regulering med skydevåben. Således ønsker vi, at det skal være lovligt

- At anvende lyddæmper til skydevåben til jagt og regulering mv.,
- At øve og foretage indskydning på skydebane af skydevåben med lyddæmper,
- At aflægge riffelprøve med en riffel med lyddæmper,
for derved
- at dæmpe et skydevåbens skadelige støj (lydtryk) under jagt mv.
- at give jægere de bedste muligheder for at beskytte sig mod alvorlig eller varig høreskade og
- at forebygge, at jægere får alvorlig eller varig høreskade på grund af støj (lydtryk) fra skydevåben
- at opnå betydelige besparelser på udgifter til behandling mv., når der bliver færre høreskader på grund af dæmpet støj fra skydevåben
- at mindske generne for omgivelserne ved jagt, regulering og indskydning.

Læs hele forslaget her:

Den farlige, flåtbårne sygdom TBE har nu muligvis bredt sig fra Bornholm til Sjælland. Læger har mistanke om, at en skovarbejder i Gribskov er blevet smittet med sygdommen , som i værste fald er dødelig.

Første TBE-tilfælde uden for Bornholm
Er mistanken rigtig, er der tale om det første TBE-tilfælde i Danmark bortset fra Bornholm, skriver Berlingske Tidende. Der er fundet antistoffer mod virus i skovarbejderens blod, hvilket ifølge lægerne kan være tegn på TBE. Der skal dog yderlige undersøgelser til, før man får endeligt svar.

Skovarbejdere vaccineres
Skov- og Naturstyrelsens skovarbejdere i det nordsjællandske vil under alle omstændigheder blive tilbudt vaccination, ligesom skovarbejdere på Bornholm allerede bliver det. Bornholm har indtil videre været det eneste sted i Danmark med dokumenterede TBE-tilfælde, mens den i udlandet er kendt fra bl.a. Østeuropa, Tyskland og Østrig.

TBE kan være livstruende
Det er ikke muligt at behandle TBE. Det er kun muligt at forebygge den med vaccine. Sygdommen går i de fleste tilfælde over af sig selv, men der er en-to procents dødelighed ved TBE, ligesom enkelte patienter kan forvente at få varige mentale eller neurologiske skader. Symptomer på TBE er bl.a. voldsom hovedpine og lysfølsomhed.

TBE er værre end borrelia
Sygdommen TBE er anderledes end den mere udbredte, flåtbårne sygdom borrelia, der kan behandles med antibiotika, men ikke forebygges.

Kilde: DR

Hunde bidt rålam ihjel:

Skov- og Naturstyrelsen på Bornholm har kendskab til to tilfælde, hvor hunde har bidt rålam ihjel. Brugere af Blykobbe plantage har henvendt sig til Skov- og Naturstyrelsen, da de i to tilfælde har observeret, at jagende hunde har bidt rålam ihjel.

- Det ser vi med stor alvor på, selv om skoven er hundeskov, og hunde må luftes uden snor, skal man som hundeejer stadig have kontrol over hunden, siger skovfoged og vildtkonsulent, Tommy Hansen, som mener at episoderne er helt uacceptable.

- Det går ud over dyrelivet, når hundeejerne blot lader deres hunde jage frit i skoven, og det er sådanne hændelser, der får Skov- og Naturstyrelsen på Bornholm til at overveje, om skoven stadig skal have status som hundeskov, fortsætter han.

Kilde: TV2 / Bornholm

Jagt – en gevinst for skovbruget:

Gennemsnitsprisen for jagt på Holstenshuus Gods er omkring 750 kroner pr. hektar. Til gengæld er det en oplevelsesrig skov med udsigtspunkter til flere øer i det sydfynske øhav, som godsejer Ditlev Berner tilbyder jagtlejerne. For de større landbrug og godser er udlejning af jagt en naturlig del af indtægterne. Af et areal på 850 hektar med godt 600 hektar skov og 220 hektar landbrugsjord plus øvrigt til park med videre, er der på Holstenshuus Gods ved Diernæs grundlag for udlejning af jagt til 10 konsortier.

- Agerjorden er bortforpagtet til to svineproducenter, men indgår i udlejning sammen med skovene, da der er flere vildtvenlige remiser. Enkelte skove ligger for sig, men ellers er størsteparten sammenhængende, forklarer godsejer Ditlev Berner. Gennemsnittet for jagtudlejningerne er et areal på 70-80 hektar, men svinger fra 50 til 190 hektar. Aftalerne er baseret på standardkontrakter, hvor skabelonen tilpasses lokale forhold. Med i kontrakten er også medtaget generelle etiske normer, udsætning ved jagtlejernes egen foranstaltning og behandling af vildt.

- Med tidens krydsoverensstemmelsesvilkår skal der også tages højde for ansvar ved påvirkning med erstatning til følge. Det er måske noget detaljeret, men jeg har aldrig oplevet konflikter, og så må det være det værd, vurderer Ditlev Berner. Omsætningsmæssigt udgør indtægt fra jagtleje otte procent af godsets omsætning. En gennemsnitspris ligger ifølge godsejeren på 750 kroner pr. hektar, men med store variationer i forhold til, om det for eksempel er med eller uden landbrugsjord eller en offentlig vej, som skærer reviret. Skoven er spændende til jagten, men den rette remise på landbrugsjorden er også gunstig. I forhold til omsætning fra skoven er jagtlejen en mindre del, da skovens drift inklusiv pyntegønt og juletræer udgør omkring 60 procent af omsætningen, men med store variationer.

- Der har fra skovdriften været år med 1.000 kroner pr. hektar, men også med nul kroner. I dag vel omkring 500 kroner og opefter afhængigt af om ejerens egen indsats belønnes, bemærker Ditlev Berner og

fortsætter: - Overordnet afspejler jagtleje også den værdi, det har at kunne gå på jagt. Om reviret er en god biotop er meget afhængig af pasningen. Natur- og biotopplaner kan være værd at overveje, men med meget stor skovandel på Holstenshuus er vi ikke afhængig disse. Plejetiltag kan sagtens udføres uden at blive baseret på et pointsystem, mener Ditlev Berner.

- Mit budskab om jagt er, at jagtleje hænger ikke sammen med antal skudte dyr, men rettighederne til at jage. Der er solgt en »frihed» for jægerne til selv at bestemme, hvornår de for eksempel vil gå på andejagt. Det er godsejer Ditlev Berners mening, og derfor foretrækker han at udleje jagt på Holstenshuus Gods til grupper med seks-otte jægere på et overkommeligt område.

- Vi fravælger bevidst store grupper med 20 personer, da jeg også fornemmer, at det også giver sociale oplevelser for jægerne, ikke alene på jagterne men også ved fodringen af dyr og plejetiltag, hvis man er færre om det, siger Ditlev Berner. På Holstenshuus er der en vildtbestand af råvildt, harer, ræve, fasaner, skader og mange snepper i lavninger. Endvidere en der nu en mindre bestand af dåvildt. Som jæger er Ditlev Berner aktiv på andre fronter, idet han var engageret med etablering af Sydvestfyns Hjortelaug, hvor der vedvarende arbejdes med opbygning af en hjortebestand i lokalområdet. Endvidere er han med i Hjortevildtgruppen under Skov- og Naturstyrelsen som repræsentant for Dansk Skovforening. Angående råvildt mener Ditlev Berner, at udmeldinger om uddøende råvildt har været forkerte. Siden 2005 er det på Sydvestfyn gået fint frem til 50 procent af oprindelig bestand.

Kilde: landbrugnet.dk

Jagtbetjente skruer bissen på:

Jagtbetjentene i Kommuneqarfik Sermersooq vil øge kontrollen ved årets rensdyr- og moskusoksejagt. Det skyldes at kun få fangere afleverer deres fangstregistreringer til kommunen, skriver kommunen på sin hjemmeside.

- Desuden har vi pligt til at anmelde fangere, som ikke medbringer deres jagtbevis og jagtlicens til politiet efter reglerne, derfor er vi alle pligtige til at medbringe jagtlicens og jagbevis, forklarer jagtbetjent Vittus Nielsen. Han oplyser, at de stadig støder på ulovlig fangst. Hvert år møder vi rensdyrjægere der enten har glemt jagtbeviset eller blot ikke taget det med. Men den går ikke længere. Alle som bliver taget uden bevis og licens vil blive anmeldt til politiet, siger Vittus Nielsen. I forbindelse med ansættelsen af jagtbetjente i Illoqqoortoormiut i år er antallet af jagtbetjente i Kommuneqarfik Sermersooq oppe på syv. Jagtbetjente i Nuuk, Paamiut og Ivittuut arbejder to og to sammen, men i Illoqqortoormiut er der kun én. Der er ingen jagtbetjent i Tasiilaq. I 2007 blev der i hele landet nedlagt i alt 11.463 rensdyr og 2.352 moskusokser.

Kilde: sermitsiaq.gl

Atter vildsvin i Nordsjælland:

Endnu engang er der observeret vildsvin på den frie vildtbane i Nordsjælland. Bl.a. på flere forskellige lokaliteter i Gribskov. Tilsyneladende er det helt unge dyr, der er set såvel i selve skoven som i villahaver nær Kagerup.

Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland har ikke nogen ide om, hvor svinene stammer fra! Skovfoged Ole Andersen siger til netavisen Nordkysten, at man de seneste dage har modtaget forskellige henvendelser fra folk, der har set vildsvin inde i eller omkring skoven.

- Der er efter vores opfattelse tale om store unger på ca. 8 uger, som burde gå sammen med deres mor, og om de er store nok til at klare sig i det fri, er et åbent spørgsmål, siger skovfogeden.

Sidste år var der også vildsvin i den nordsjællandske natur. Da var der tale om seks voksne vildsvin, der strejfede rundt i Tisvilde Hegn og omegn. Skov- og Naturstyrelsen fangede tre af svinene, mens to blev skudt. Det sidste dyr så man ikke noget til.

Kilde: Nordkysten

Pas på ræve på vejen lige nu:

Risikoen for at ramle ind i en ræv med kofangeren på bilen er stor i øjeblikket. Lige nu er de unge og uerfarne halvvoksne ræve nemlig på fødejagt for første gang, og de unge ræve er slet ikke vant til trafikken.

- De har ikke den erfaring, som de gamle ræve har i at krydse veje og landskaber. De unge ræve er ikke så sky overfor biler endnu og det gør dem udsatte i trafikken, siger skovfoged i Skov- og Naturstyrelsen i Trekantområdet, Asger Thyge Pedersen.

Han fortæller, at de unge ræve især færdes på veje i sommerhusområder og ved kolonihaver, hvor chancen for føde er størst. Han har de sidste to uger selv har spottet mellem otte og ti påkørte ræve i grøftekanten på vej til arbejde. Skulle man møde en ræv på vejen, skal man selvfølgelig prøve at undgå at påkøre den.

- Men ikke for enhver pris. Man skal først og fremmest være opmærksom på trafikken, og et ræveliv er trods alt ikke så dyrebart, siger Asger Thyge Pedersen.

Kilde: DR.DK

Millioner af dyr dræbes på vejene:

Millioner af dyr bliver hvert år dræbt på de danske landeveje, og vi er generelt gode til at ringe efter Falck, hvis vi kommer til at køre et dyr over. I hvert fald så længe, der er tale om et stort dyr. For vi lader i stor stil gerne mindre dyr ligge, efter vi har kørt dem over. Og det betyder at mange smådyr som katte, pindsvin, og grævlinge risikerer at lide længe efter, at blive ramt af en bil, siger vildkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen i Sønderjylland Klaus Sloth. Hvis vi kører et dyr over skal vi standse, markere stedet og kontakte politi eller Falck, der så kan rekvirere en hundefører, der kan søge efter dyret, fortæller Klaus Sloth.

Kilde: DR Syd

Krondyr kan skydes fra i dag:

Landmænd med dispensation må skyde kronkalve på markerne fra i dag. I flere år har Skov- og Naturstyrelsen kørt et forsøg, hvor landmænd mod dispensation må skyde de kronkalve, som er født i år. Den ordning fortsætter i år, så fra i dag og halvanden måned frem, kan landmænd skyde det kronvildt, som plager deres marker. Man får dispensation fra en vildtkonsulent!

Kilde: DR Midt&Vest.

Vildtkonsulent: Husk at skyde hunnerne til efteråret !:

Sådan lyder en formaning til jægerne fra Skov og Naturstyrelsen Bornholms vildtkonsulent Tommy Hansen, nu hvor årets bukkejagt lakker mod enden. Øens bestanden af råvildt er så stor og stærk, at det er vigtigt den bliver holdt vedlige på den rigtige måde, siger Tommy Hansen.

- Bukkejagten her i foråret er for sjov og for at få et flot trofæ, men den gode naturforvalter og den gode jæger sørger for også at skyde nok råer, for ellers får vi en overophedet bestand, siger Tommy Hansen og understreger, at jægerne bør skyde to-tre hunner og lam hver gang de skyder en buk, for at have balance i tingene.

- Rådyrene har ikke særlig mange naturlige fjender her på øen, og derfor er det særligt vigtigt at jægerne plejer bestanden rigtigt.

Kilde: Kilde DR

Krybskytternes biler er måske set:

Jægere fra Tjele er måske ved at indkredse de personer, som har stået bag krybskytte-jagt ved Tjele Gods natten til lørdag. Et vidne så lørdag morgen klokken 3.15 to mistænkelige biler på det sted, hvor krybskytter skød to dåhjorte. Der er tale om en hvid stationcar og en rød kassevogn, fortæller Per Fisker. Han opdagede krybskytteriet lørdag morgen, da han så en dåhjort, der var blevet hårdt kvæstet af to skud i bagkroppen. Per Fisker er blevet kontaktet af en mand fra Ørum, der skulle på havfiskeri lørdag morgen og var på vej til Møldrup for at hente nogle kammerater. Han passerede stedet på Tjele Møllevej og så den hvide stationcar holde i vejkanten. Samtidig kom den røde kassevogn kørende meget langsomt og holdt ind til siden.

Kilde: Viborg Folkeblad

Gæs i markant fremgang:

Jagtfredninger, klimaforandringer og ændringer i landbrugsdriften har betydet, at antallet af gæs, der gæster Danmark, er steget markant gennem de seneste 10-20 år. En markant fremgang i bestandens størrelse betyder, at gæs er blevet en meget synlig gæst flere steder i Danmark - ikke mindst i vadehavsregionen. Da hver af gåsearterne har deres individuelle trækmønster, skal årsagen til deres fremgang søges forskellige steder.

Men der er dog fællesnævnere: Et mildere klima og ændret landbrugsdrift med flere vintergrønne marker som følge af blandt andet de seneste års vandmiljøplaner har ifølge forskningschef Jesper Madsen, afdeling for Arktisk Miljø hos Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, stor betydning for alle gåsearterne, skriver Dansk Landbrugs magasin, Præmis.

Fyens.dk skriver:
35-årig svendborgenser dømt ved Retten i Osterholz-Scharmbeck for uagtsomt manddrab under vildsvinejagt.
Dommen mod den 35-årige svendborgenser kom til at lyde på 180 dagbøder á 50 euro.
Læs Fyns.dk her

 »Brøl fra kronhjorte er hørt i engområdet syd for Hørret Skov i brunsttiden. Og inde i Hørret skov har de sølepladser,« fortæller skovfoged Leif Sodemann, Århus Kommune.

  Folketinget har vedtaget lov nr. 518 af 12. juni 2009.

Loven indebærer, at det bliver obligatorisk for udbydere af flytransport og billeje i udlandet at tilbyde kunder dækning af Rejsegarantifonden. Det bliver frivilligt, om kunder mod betaling af et bidrag tilvælger dækningen. Den nuværende Rejsegarantifond udvides således til at dække flytransport og billeje i udlandet.

Udvidelsen af Rejsegarantifonden bliver afspejlet i størrelsen på fonden, der til at starte med skal være på samlet 200 mio. kr. Fondens formue opbygges i dag gennem bidrag fra pakkerejsearrangører på 20 kr. pr. kunde. Det er Rejsegarantifondens bestyrelse, der skal fastsætte bidragets størrelse for dækning af flytransport og billeje i udlandet. Udgangspunktet er, at bidraget for dækning af flytransport og billeje i udlandet fastsættes på samme niveau som bidraget for pakkerejser, dvs. 20 kr. Såfremt der viser sig at være behov herfor, kan fondens bestyrelse med godkendelse af økonomi- og erhvervsministeren fastsætte et justeret mål for fondens formue eller bidragets størrelse.

Udbydere af flytransport og billeje i udlandet skal i lighed med pakkerejsearrangører stille garanti samt betale administrationsbidrag til fonden.

Loven træder i kraft den 1. januar 2010. skriver forbrugerstyrelsen.

Se ændring af lov om en rejsegarantifond her:

Det er nu tydeliggjort i § 3. stk.3  er man udbyder af (jagt) rejser for en udenlandsk rejseudbyder, er man også formidler og derfor registreringspligtig i rejsegarantifonden.

§1. Fonden yder bistand i henhold til §§ 5 og 6, når en kunde har indgået aftale om et rejseydelse med en registreringspligtig rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejseudbyder, jf. dog § 21.
NY: §3. Stk. 3. Som formidler for en udenlandsk rejseudbyder anses enhver, der udbyder eller sælger en rejseydelse i en udenlandsk rejseudbyders navn.

Udtalelse om aflivning af dyr:

Fødevarestyrelsen har anmodet Det Veterinære Sundhedsråd om at besvare spørgsmål vedrørende aflivning af dyr med skydevåben.

• Kan det anses for dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at aflive søer og orner samt kreaturer med skud fra riffel ?
  
  
• Kan det anses for dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at aflive søer og orner samt kreaturer med skud fra haglgevær ?
  
  
• Såfremt svaret på 1) og 2) er bekræftende, findes det så dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at skuddet afgives på klods hold hhv. på afstand
  
  
• Såfremt svaret på 1) og 2) er bekræftende, bør skuddet da afgives til hovedet eller som blad-skud ?
  

Rådet finder det dyreværnsmæssigt forsvarligt at såvel riffel som haglgevær anvendes til aflivning af søer og orner samt kreaturer. Rådet finder det herudover forsvarligt, at begge våbentyper anvendes på klods hold ved aflivningen, men Rådet finder det mest praktisk og sikkerhedsmæssigt mest forsvarligt at anvende haglgevær ved skud på klods hold og reservere aflivning ved skud med riffel til situationer, hvor man af sikkerhedsgrunde kan komme på en god afstand af dyret for at minimere risikoen for utilsigtede farlige situationer ved rikochettering af riffelkuglen i mindre rum.
Rådet finder, at skuddet for at leve op til kravene om en så hurtig og smertefri aflivning som mulig i disse situationer altid skal afgives til dyrets hoved. Er der tvivl om, hvorvidt dyret efter skuddet kun er bedøvet skal halspulsårerne hurtigt efter overskæres for at sikre dyrets død ved afblødning.

Rådet forudsætter, at personen, der betjener våbenet, har såvel uddannelse som tilladelse til at anvende det aktuelle våben.
 

Læs mere på Fødevarestyrelsen

Agerhønen har det langt bedre:

Lige knap 120 forårstællinger i forbindelse med jagthundeprøver spredt rundt omkring i landet viser, at agerhønen har det langt bedre end først antaget. Optællingerne peger i retning af, at der er minimum 50.000 ynglende agerhønsepar i Danmark dette forår. Det er fem gange så mange, som Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger anslår!

 Forklaringen skyldes bl.a. at agerhøns sjældent høres og ses, medmindre hundene for dem på vingerne. En række af agerhønseprojekterne har været støttet af private og registreringen i 2009 er derfor en meget kærkommen bekræftelse på, at hjælpen nu begynder at virke.

GPS til kronhjorte:

Vildtkonsulent Anton Linnet fra Skov og Naturstyrelsen Thy har planer om at bruge GPS på kronhjorte. GPS-udstyret kan være med til at afdække kronvildtets adfærd ved Hanstholm, hvor kronhjorte hærger landbrugsarealer i forårsmånederne. Der er en bestand på op mod 300 dyr i området.

- Vi ved, at problemet med, at kronvildtet kommer i de tidlige morgentimer og spiser afgrøderne, er reelt, men vi ved ikke, om det er de samme dyr, som kommer igen og igen, siger vildtkonsulent Anton Linnet. - Det kan brugen af GPS afdække.

Kilde: Nordjyske.dk

Krybskytteri på Thurø:

Sydafrika: Dom mod dåse jagt:

Dommer Ian van der Merwe afgjorde til fordel for regeringen, at biodiversiteten skal beskyttes, og at opdræt af løver i fangenskab hvor det eneste formål er jagt ikke fremmer dyrenes beskyttelse.

Løve opdrætterne »anmodede om, at den periode på 24 måneder i de gældende regler ændres til "et par dage" blev afvist i forhold til ulemperne.

Talskvinde for Institut for Vand- og Skovbrug Albi Modise sagde regeringen bifalder dommen.

"Det betyder, at den forkastelige praksis med dåse jagt helt sikkert kommer til ophør,".

Formanden for den sydafrikanske Predator Breeders' Association, Carel van Heerden, sagde, at dommen var beklagelig.

"Det føles som en person har sparket mig i maven,".

Den kontroversielle "dåse jagt", hvor trofæ jagt turister betaler for at skyde specielt opdrættede løver i fangenskab, har været forbudt Sydafrika.
"Vi har brug for en ren jagt industri, fri for uacceptabel adfærd, der kan skade landets image," sagde Albi Modise, en talsmand for Sydafrikas skovbrug.
Indtil deres forbud, var Sydafrika en af verdens dåse jagt hovedstæder, og mere end 1.000 løver dræbes hvert år af udenlandske jægere. Omkring 120 løve opdrættere er aktive i landet, der leverer dyr til turister, der ankommer fra hele verden i en industri på næsten £ 1 million om året. Men regeringens forslag fremsat i 2007 truer med at knuse industrien.

Rådyr påkørt:

I løbet af weekenden er fire rådyr blevet påkørt forskellige steder på Bornholm, men politiet frygter, tallet kan være større.

- De fire anmeldelser er dem, vi har fået. Dertil kommer så de tilfælde, som er gået direkte til Falck, og det antal kender vi ikke, siger vagtchefen ved Bornholms Politi.

Problemet skyldes bl.a., at grøftekanterne ikke er klippet, og derfor har bilisterne svært ved at se rådyrene, før det i mange tilfælde er for sent at undgå påkørsel. Politiet vil nu tage sagen om de dårlige udsigtsforhold op med Skov- og Naturstyrelsens vildtkonsulent for at se, om der kan findes en løsning.

Kilde: netavisen.bornholm.nu

Mere krybskytteri:

Formentlig krybskytter nedlagde søndag nat en buk i Frestrup Plantage nord for Store Jyndevad.

- Vi har fået en anmeldelse om, at en buk er blevet skudt på ulovligvis i plantagen, siger Knud Reinholdt fra lokalpolitiet i Aabenraa.

Søndag nat blev der hørt skud i skoven, og næste dag fandt man resterne af en ung buk i plantagen.

- Det er ikke særlig ofte vi får anmeldelser om krybskytteri. Jeg tror, det er den første i denne jagtsæson, siger Knud Reinholdt.

Kilde: DR

Krybskytter i Ortved Skov, Ringsted:

Vildsvin angriber jæger:

Jagt i Tyskland:

30 bisonokser løs i Nordsjælland:

Agerhønen har fået det bedre:

Vildsvin tæt ved grænsen:

 Risikoen for spredning af svinepest er årsagen til, at dyrene er uønskede herhjemme. I Tyskland er der konstateret svinepest hos flere vildsvin blandt andet i Nordrhein-Westfalen. Danske Svineproducenter har tidligere belønnet tyske jægere for at nedlægge vildsvin i det nordlige Tyskland.
Kilde: Landbrugsavisen

Fem-seks rådyr – eller resterne af dem:

Fem-seks rådyr – eller resterne af dem – var hvad der mødte Anita Meinburg fra Vej og Park ved Sønderborg Kommune, da hun i går morges var på sin runde til »sine« parkeringspladser. Rådyrene var fordelt i tre plastikposer i to affaldssække.

– Jeg er meget forundret over, at jeg skal finde den slags her.
Bukkejagten går først ind 16. maj. Men det er tit udenfor sæsonen, jeg gør den slags fund. Det sidste år er det vel sket 10-15 gange, siger hun, der dækker Dybbøl-området og lidt af Broagerland.
Lederen af lokalpolitiet i Sønderborg, Preben Westh, tror ikke på, der er tale om krybskytteri.
Kilde JV.dk

Se nye kurser i kalenderen:

TARM: Flokke af gæs:

TARM: Flokke af gæs, som slår sig ned ved åen og på marker, begejstrer og tiltrækker mange turister og fuglekikkere, men landmændenes glæde ved de mange bevingede besøgende er yderst begrænset. Den sidste månedstid har medarbejdere fra Skov- og Naturstyrelsen, fodret de kortnæbbede gæs, for at undgå, at de gør skader på nysåede kornmarker.

 Bramgæssene, som er en art i kraftig fremgang i Danmark, er uinviterede gæster på foderpladsen, da de ikke forvolder væsentlige skader på nysåede marker. Bramgæssene forbliver imidlertid i området frem til midten af maj og kan give anledning til skader på vintersæd og på græsarealer.

 – Vi fodrer de kortnæbbede gæs for at trække dem væk fra kornmarkerne i den periode, hvor landmændene sår vårsæd. Vi stopper fodringen, så snart de kortnæbbede gæs trækker nordpå, siger skovrider Ulrik Lorenzen, Skov- og Naturstyrelsen Blåvandshuk.
Kilde JV.dk

Jagt rejsen er i fare:

Din jagtrejse er i fare, ifølge Folketidende.dk vakler næsten hvert tredje rejse bureau på kanten af konkurs, Det vurderes at rejsebranchen er dem som mærker krisen mest i øjeblikket.

 Særlig opmærksomhed skal henledes på de bureauer som udbyder niche rejser, hvor man kan opleve flere og flere jægere med en fantastisk iværksætter trang, de har ofte været på jagt rejse i udlandet en enkelt eller to gange hvor de derefter med stor entusiasme forsøger at etablerer virksomhed som jagtformidler eller jagt bureau, og der ses udfoldet stor kreativitet for at undgå at blive omfattet af pakkerejseloven.

 Så vær ekstra opmærksom på om Rejsegaranti fonden dækker en eventuel rejse, alle der udbyder pakkerejser (ophold & jagtarrangement) skal være tilsluttet rejsegarantifonden.

Læs folketidende.dk her:

Læs Rejsegarantifondens pressemeddelelse vedr. Matombo Safaris v/Natascha Schøtt Petersen her:

Læs Rejsegarantifondens pressemeddelelse vedr. Polsk Jagtformidling v/Bent Paulsen her:

Dronningen åbner nationalpark:

Når Nationalpark Mols Bjerge åbnes den 29. august i år, bliver det med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. Hendes Majestæt Dronningen har efter en invitation fra miljøminister Troels Lund Poulsen, sagt ja til at indvie Nationalpark Mols Bjerge. Med den royale indvielse af nationalparken får Danmark sin anden nationalpark efter Nationalpark Thy, der åbnede sidste sommer.

 "Det bliver en festdag ud over det sædvanlige. Med Hendes Majestæt Dronningens deltagelse er jeg sikker på, at åbningen af Nationalpark Mols Bjerge bliver uforglemmelig for alle de danskere, der vælger at deltage aktivt på dagen. Dronningen har altid vist et helt særligt engagement i kongerigets natur, og jeg er sikker på, at Hendes Majestæt vil følge tæt med i udviklingen af nationalparkerne i Danmark", siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

 Udover Dronningen og miljøministeren vil også vicestatsminister Lene Espersen være til stede ved den officielle indvielse. Da Nationalpark Thy blev indviet sidste sommer skete det med deltagelse af statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det endelige program for åbningen af Nationalpark Mols Bjerge foreligger endnu ikke, men forslaget til nationalparken er i høring ind til den 30. juni 2009. Et bredt politisk flertal har besluttet at Danmark i første omgang skal have fem nationalparker. Udover Nationalpark Thy og National Mols Bjerge drejer det sig om Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland.
Kilde: Miljøministeriet

Tyskland, Mecklenburg-Vorpommern:

I November 2008 indførtes nye krav til jægere, med jagt i Mecklenburg-Vorpommern, Med ikraft træden den 1 april 2010 skal de inden for en 3 årig periode kunne dokumenterer deres skyde færdigheder, svarene til kravene ved jagt prøven, hvor blandt andet indgår 5 skud fritstående afgivet på 100m. med evt. hjælp af skydestok til bukkeskive, 5 skud fritstående afgivet på 50 m. til løbende Vildsvin samt 10 skud af givet med haglbøsse.

Efterhånden som flere og flere Gæs passerer Nordwestmecklenburg, nedsættes jagt afstanden til de vådområder hvor de natteraster til 400m.
Der er også indført et forbud mod jagt indenfor 400 m. af de såkaldte vildpassager, udført som broer eller tunnel under veje.

Læs den Tyske forordning her:

Krybskytteri:

Nu skal der sættes en stopper for den ulovlige nedskydning af rådyr og fasaner på Nekselø. Beboere på øen har fået nok af de natlige krybskytter, der hensynsløst skyder løs på vildtet uden for jagtsæsonen. En privatperson har udlovet en dusør på 5.000 kroner for oplysninger, der kan føre til opklaring af krybskytteriet.

 Krybskytterne kommer sejlende til Nekselø og går i land fra stranden, hvilket også er ulovlig. Det er kun tilladt at gå i land på havnen på Nekselø. Natten mellem skærtorsdag og langfredag lød der to riffelskud omkring klokken 01.30, og det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Der var fuldmåne på det tidspunkt, så krybskytterne havde gode muligheder for at udføre deres ulovlige handlinger.

På Nekselø har man tidligere fundet anskudt vildt fra krybskytternes natlige hærgen, der har stået på gennem en del år efterhånden. Det er på den sydlige del af øen, ulovlighederne finder sted. Om efteråret går det også ud over fasanerne, som bliver skudt, mens de sidder i træerne. Krybskytterne lyser på dem og skyder dem ned.
Kilde: jn nordvest.dk

Rekord store Brun Bjørne nedlagt i Kroatien:

Nordmanden, Inge Helge Vassbotten skød mandag (6/4) i Srednji Velebit nær byen Pazarište, den måske største brunbjørn som indtil nu er nedlagt i Kroatien, Bjørnen som er anslået til mere end 20 år gammel og vejer 320 kg. og er mere end 2 meter lang, får jægeren formentlig ikke med ud af landet idet rekord trofæer skal på museum.

- Den efterfølgende dag nedlagde en italiensk jæger en måske endnu større bjørn i Gorski kotar, denne anslåes også til mere end 530 CIC point. Dette jagt område ligger mellem Rijeka og Karlovac

Læs på Firdaposten.no "Eg likar ikkje å bli halden for narr, seier Vassbotten irritert." :

Se Nordmandens billeder her:

Temaaften om fundraising – ”Vejen til guldet”

Bliv i stand til at arbejde med fundraising og klædt på til at udarbejde ansøgninger, som forhåbentlig kommer til at give udbytte for din lokalforening. Du vil efterfølgende også kunne vejlede andre fra din forening i, hvordan man ansøger private fonde og legater.

 I foreningslivet er der altid stor interesse for hvordan økonomien kan forbedres. DGI Sydvest vil gerne være med til at gøre mulighederne endnu bedre for foreningerne, og indbyder her til en temaaften om fundraising, tirsdag den 19. maj 2009.
Læs mere om kurset her:

Kursus i Hygiejne og Vildtsygdomme for Jægere 30. april 2009:

• Kursus i Hygiejne og Vildtsygdomme for Jægere har til formål ved teoretisk og praktisk undervisning, at formidle viden om:
• Vildtets normale anatomi og fysiologi
• Vildtsygdomme der aktuelt forekommer eller kan forekomme i Danmark
• Karakteristiske symptomer og sygdomsmæssige forandringer ved vigtige smitsomme syg-domme hos vildt
• Smitsomme organismer (bakterier, virus og parasitter) der kan smitte via kød fra vildt til men-nesker
• Korrekte metoder til håndtering, transport, udtagning af organer mv. efter aflivning
• Gældende lovgivning vedrørende nedlæggelse og håndtering af vildt med henblik på videre-salg. Hygiejnebestemmelserne, samt lovgivning og administrative bestemmelser om dyre- og folkesundhed og hygiejne i forbindelse med afsætning af vildtlevende vildt.

Læs mere her:

Årets jagt auktion:

Link til jagt auktion:

Nyt samarbejde i Jagtrejse branchen, Diana - riffeljagt.com:

Nyt minkudslip:

 ”Med hjælp fra andre minkfarmere og lokale jægere har vi fået fanget en del af minkene igen, men vi arbejder fortsat på at få fanget de sidste. Vi har desværre intet spor af hvem, der har lukket dem ud, men sagen er meldt til politiet.” Skov- og Naturstyrelsen har givet tilladelse til, at minkfarmeren ud over de almindelige fangstfælder også må benytte slå-ihjel-fælder blandt andet af dyreetiske grunde.

 ”Vi har givet dispensationen, da vi ser det som en bedre løsning at bruge slå-ihjel-fælder i dette tilfælde, så minkene dør hurtigt frem for at de lider og i sidste ende dør af sult og kulde,” siger fuldmægtig Elsebeth Braüner fra Skov- og Naturstyrelsen.

 Mink er en invasiv art, hvilket vil sige, at den ikke lever naturligt i den danske natur og herved volder skade på blandt andet jordrugende fugle, da de spiser deres æg. Derfor arbejder Skov- og Naturstyrelsen for at begrænse antallet af mink i naturen. Specielt i dette tilfælde, hvor de undslupne mink netop er blevet parret, og flere af dem herved forventes at være drægtige.

 ”Jeg vil gerne opfordre til, at jægere i lokalområdet tager ud på deres jagtterræn med deres hund og haglbøsse for at komme på minkjagt.

 Flere af minkene kan allerede være flere km væk, så vi har brug for alt den hjælp, som vi kan få”, forklarer Ole Daugaard Petersen

 Har du oplysninger i sagen om de undslupne mink kan Syd- og Sønderjyllands Politi kontaktes.

Krav om Tysk jagtforsikring:

Link til Gothaer:

Hjortevildtmøde 19. marts:

Læs mere her:

Rejsegarantifonden har på få måneder anmeldt seks bureauer for ulovligt salg af pakkerejser:

Læs mere her:

Montana’s 2009 Storvildt Auktion:

Løsning på vej efter sultne gæs:

 I opgørelser fra de seneste to år, som landmændene har sendt til Skov og Naturstyrelsen Vadehavet fremgår det at landmændene til sammen har mistet op til 600.000 kroner på grund af gæssenes indtog.

 - Jeg var selv på Mandø i marts i fjor og der var der mellem 20.000 og 25.000 græssende bramgæs, fortæller biolog ved Skov og Naturstyrelsen Vadehavet, Jan Steinbring Jensen.

 Fra både miljø- og fødevareministeriet forlyder det dog, at der er løsning/er på vej - og at det ventes, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har den/dem med, når han kommer til Mandø den 23. marts og taler med landmændene.
Kilde: DR

Solskinsøens jægere jubler:

- Det sikrer, at de bornholmske jagtforeninger har jagten langt ud i fremtiden. Nogle steder har jægerne har haft lov til at jage i plantagerne i over 100 år, og det vil vi selvfølgelig gerne have lov til at fortsætte med, forklarer han.
I går mødtes repræsentanter for de bornholmske jægere, der også blev enige om jagtsæsonen for agerhøns og harer. Langt de fleste bornholmske jægere foretrak, at jagtsæsonen for agerhøns skal flyttes til 1. oktober til 15. november, mens jagtsæsonen for harer bliver fastholdt til at ligge mellem 1.oktober til 31.december. Det er 14 dage længere end andre steder i landet, fordi der er så mange harer på øen.

Stikkerlinje skal stoppe mårhunden:

- Hvis der er mange indberetninger indenfor et bestemt område, betyder det, at der er mårhunde i området. Når vi ved det, ved vi også, hvilke vildtkonsulenter og jagtforeninger vi skal få fat i til at bekæmpe mårhunden, siger Hans Erik Svart til Berlingske Tidende.

Strid om grønlandsk jagt på edderfugle:

 Den grønlandske fuglebeskyttelsesforening, Timmiaq, vil klage til Rigsombudsmanden i Grønland over, at landsstyret forud for en beslutning ikke agter at gennemføre en høringsrunde blandt interesseorganisationer. Det er i strid med loven, mener foreningen. Den affærdiger også tilladelse til sådan en forårsjagt som en overtrædelse af internationale konventioner om naturbeskyttelse. Det er ikke bæredygtig forvaltning at åbne for jagt, mens edderfuglene ligger på æg. Og den fredede kongeedderfugl risikerer også at indgå i fangsten, indvender Timmiaq.

 Siden 2001 har der været indført et stop for forårsjagt på edderfugle i Grønland, fordi bestanden var truet. Nu begrundes ophævelsen af stoppet med, at ynglebestanden har vist en lille fremgang. Ifølge Timmiaq er bestanden i dag dog kun på 10-15 procent af, hvad den før har været.
Kilde: ritzau

Vil jage vildsvin fra helikoptere:

Skaderne på afgrøderne vurderes at koste 52 mio. dollar årligt, og hele jordnøddefarme er blevet ødelagt.
Siden 1980erne er antallet af vildsvin i staten steget betydeligt.
Hidtil har kontrol med bestanden udelukkende hvilet på professionelle jægere, men Sid Miller antager, at brug af helikoptere kan øge antallet af dræbte dyr til omkring 300 om dagen. Det anslås, at der er to mio. vildsvin i Texas, og de har ingen naturlige fjender, der tør gå i kødet på dem. Kun i Alaska er det muligt at jage fra luften - og kun rovdyr såsom ulve.

I Europa spiller vildsvin en stor rolle i blandt andet Tyskland, og der er frygt for, at de udover ødelæggelser også bidrager med smitte til tamsvin. Hidtil er det lykkedes at holde dyrene syd for den dansk-tyske grænse, men herhjemme frygter svineproducenter, at vildsvinene tager turen herop.
Kilde: Landbrugsavisen

Vildthåndterings virksomheder:

Læs mere oversigt her:

Kronvildtmøde i Egtved:

 Kronvildtet har en stor aktionsradius, men der ønskes ingen begrænsninger af det geografiske område, hvor der bliver aftalt frivillig fredning. Der ses gerne et samarbejde med andre hjortelaug.
Målet er endvidere at fremme kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt og at disse efterleves. Der vil i løbet af aftenen være indlæg fra forskellige personer med erfaring indenfor området. Alle interesserede er meget velkomne.

Vildsvin på Fyn:

 - Jeg har aldrig tidligere hørt om fund af vildsvin på Fyn, mens det er knap så usædvanligt på Bornholm, hvor der driver døde vildsvin i land to til fire gange om året, siger vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus fra Skov- og Naturstyrelsen til avisen.

Sauer & Sohn:

Invasion af tyske mårhunde på vej:

Læs nyhedsbrevet her:

Jægere i ydmyg taknemmelighed:

Læs mere på Odderavis.dk her:

Jagtgevær stjålet ved bil:

Læs mere på Fyens.dk her:

Danmarks Radio: Mårhunden breder sig i naturen.

Mårhunden er farlig for både mennesker og dyr. Og den breder sig med høj fart i Vestjylland. Mandag blev endnu en mårhund skudt. Det var ved Stadil i Vestjylland, at det pelsede skadedyr blev skudt, og det er tredje gang på bare en uge, at skov- og naturstyrelsen nedlægger en mårhund.
Selvom hunden ser lodden og sød ud, er den farlig for både mennesker og dyr, fortæller vildtkonsulent Jens Henrik Jacobsen fra Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland. Mårhunden kan med sin afføring sprede farlige bændelorme i skovbunden. Det betyder at svampe- og bærsamlere er i fare for at blive smittet, og i sidste ende kan dø af sygdommen.
Også andre dyr er truet af bændelorme fra mårhunden.
Skov- og naturstyrelsen er bekymret for den hurtige yngel. Den kan de mærke i Finland, hvor de er oppe på at 140.000 mårhunde om året.

Ny rapport fra DMU: INDGREB I DANSKE SKARVKOLONIER.

I rapporten beskrives omfang og effekter af Skov- og Naturstyrelsens forvaltende indgreb og af illegale indgreb, der har fundet sted i danske skarvkolonier i årene 1994-2008.

 Fra den 18. februar vil rapporten kunne ses på denne adresse:

Læs rapporten her:

Tiltag mod kronvildt på landmænds marker:

I Thy planter de skove, der samtidig kan hjælpe med at holde kronvildt væk fra markerne. Skov- og Naturstyrelsen i Thy har iværksat et projekt med at plante skove. Samtidig håber de, at projektet holder kronvildt væk fra landmænds marker. Målet er at tilplante 343 hektar om året med hovedvægten på løvtræer som birk, eg, bøg, bævreasp, spidsløn og lind, men der skal også plantes fyr og ædelgraner.

 "De nye bevoksninger vil blive plantet i grupper, så der bliver mange åbne områder mellem grupperne, hvor der bliver en naturlig vegetation, som kronvildtet kan tåle, så vi håber at få en stor og stærk vildtbestand, som ikke lader sig friste af landmændenes marker," siger klitplantør Thorkil Sørensen til Thisted Dagblad.

Hvad er en Pakkerejse.

  § 2. Ved en pakkerejse forstås en kombination af mindst to af følgende elementer, såfremt de af arrangøren udbydes samlet eller har været udbudt på forhånd og sælges samlet, og såfremt den samlede ydelse har en varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning:
    - 1) Transport,
    - 2) indkvartering,
    - 3) anden turistmæssig ydelse, der ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af pakkerejsen.

Stk. 2. Særskilt fakturering af de i stk. 1 nævnte elementer medfører ikke, at kombinationen af disse falder uden for loven.


 Læs mere i Lov om pakkerejser (pakkerejseloven) her:

Jagtrejse firma forsøger at omgå lov om pakkerejser:

Stridens kerne er af juridisk art, oplyser Hunters magazine.com, om Rejsegarantifondens Politi anmeldelse af Polskjagtformidling.

Og fortsætter: citat "Som en reaktion på politianmeldelsen har Bent Paulsen nu ændret procedure, så han fremover kun modtager betaling for den polske jagt, mens kundernes øvrige forudbetaling indsættes på en separatkonto der kontrolleres af Polsk Jagtformidlings polske samarbejdspartnere."

Desværre forringer disse tiltag i væsentlig grad kundernes retssikkerhed. 
 Læs mere i Lov om pakkerejser (pakkerejseloven) her:

Jagtrejse firma fupper med Rejse garantifonden:

Rejsegarantifonden har konstateret, at virksomheden Polsk Jagtformidling v/Bent Paulsen sælger rejser omfattet af fondens dækning.

 Polsk Jagtformidling v/Bent Paulsen er ikke registreret i fonden og har således ikke tilladelse til at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning.

 Rejsegarantifonden har derfor indgivet politianmeldelse mod Polsk Jagtformidling v/Bent Paulsen, fordi det er i strid med rejsegarantifondsloven at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dæk-ning uden at være registreret i fonden.

 De rejsearrangører, der er registreret i fonden, kan findes på fondens hjemmeside www.rejsegarantifonden.dk.

Dom afsagt i tragisk ulykke:

Maj Christiansen skriver på Sjællandske.dk: For et år siden faldt en dengang 48-årig jæger fra Rude af en trailer og døde senere af sine kvæstelser.
Otte dagbøger på i alt 4800 kr. og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år. Det blev dommen, da en 64-årig mand fra Sakskøbing tirsdag i retten i Vordingborg blev dømt for uagtsomt manddrab.
 Læs mere her..

Bison som (jagt)turist attraktion:

Den første Bison farm I øst europa er etableret I syd-øst Bulgarien, i Orlov dol nær byen Topolovgrad med ankomsten af de første tolv Canadiske buffalo. initiativ tager til projektet ”Euro-bison”, er et Schweis-Bulgarsk selskab. Planen er at introducere de nord amerikanske dyr som en turist attraktion som for at udnytte kødet. ”Euro-bison” har investeret over en million euro i projektet, og håber for yderligere tilskud fra EU.
I februar 2009, er totalt 184 tyre og 70 inseminerede køer flyttet til Bulgarien.

Yderligere, er det planlagt som en del af projektet for jagt turisme, at etablerer en vild vest by, med typisk bar, kirke og rodeo show.
Ud over handel med kød håber ”Euro-bison” på indtjening fra jagt turisme. Afskydning af en Bison vil koste 4000 euro. jægeren har så retten til trofæet.

Jagt, vildt og våben skifter ejer:

Ifølge Jagt, vildt og våben's web side er bladet overtaget af nye ejere, idet JSL Publications, der bl.a. udgiver 'Vi med hund', køber tre magasiner af Aller Press, heraf også Jagt, Vildt & Våben.
 Læs mere her..

17 krondyr på paraden:

Statsskovdistriktets tredje krondyrjagt i Gludsted Plantage denne vinter blev holdt mandag, og det resulterede i 17 dyr på paraden. De var fordelt på 10 hinder og syv kalve.
Vildtkonsulent på Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland, Steen Fjederholt, kan dermed gøre en foreløbig status på 60 nedlagte krondyr på de tre jagter i Gludsted Plantage. Der gennemføres endnu en jagt i plantagen sidst i januar.

 I Nørlund Plantage er der denne vinter nedlagt ni krondyr. Også her følger endnu en jagt senere på måneden.
Statsskovvæsnet har mangesidige interesser at skulle varetage, således også omkring kronvildt, der er vokset stærkt i antal de senere år. Efterhånden er der vedvarende og stærke klager over markskader hos landmændene rundt om plantagerne.
Derfor blev det besluttet, at der i denne sæson burde skydes flere dyr end tidligere år, hvilket Steen Fjederholt må konstatere, hidtil er lykkedes. I denne sæson har der således ikke været restriktioner for det antal krondyr, der måtte nedlægges. Der jages dog med visse restriktioner for hjortenes vedkommende.

Overvågning af bæver:

Siden reintroduktionen af bæver i Danmark med udsætningen af 18 dyr i Flynder Å-systemet i Nordvestjylland i 1999 er bestandsudviklingen og bævernes påvirkning af en række natur- og miljøforhold blevet overvåget.
 Læs mere her..

Kronvildtet har det godt i skovene:

Kronvildtet lever og har det godt i de syd- og sydvestjyske skove.
Næsten for godt, mener flere landmænd, som har fået ødelagt afgrøder af de store dyr. Landmand Christian Christensen, der bor i Skovlund mellem Grindsted og Varde, fik sidste sommer ødelagt kartofler for en halv million kroner.

 - Det er voldsomt, når man pludselig får besøg af 150 - 200 dyr. Og det har jeg haft flere gange på mine marker, siger Christian Christensen til dr.dk/esbjerg.
- Vi skal allesammen være her. Også kronvildtet. Men indimellem må der tyndes ud i dyrebestanden, siger han.

 Ulrik Lorenzen, chef for Skov- og Naturstyrelsen i Oksbøl ved Varde: - Der har været vækst i kronvildtbestanden gennem mange år. Det er dog stagneret i de senere år, siger Ulrik Lorenzen. Han tilføjer, at der er plads til flere. - I hvert fald, hvis det kan ske uden problemer for blandt andet landmænd. Når der er konkrete problemer prøver man altid at finde en løsning på det. Som regel ved at tynde ud i bestanden i et konkret område.

Ulovlige fuglefælder:

TV 2/Bornholm; - En 69-årig mand fra Hasle-kanten kan se frem til en bøde for at have stillet ulovlige fuglefælder op.
 Læs mere på TV2/Bornholm

Sneppefald på Bornholm:

DR.dk:  - Vi har det, vi på jægersprog kalder sneppefald, her i starten af sæsonen.
 Læs mere her

Støvet blev skudt ud af bøsseløbene:

Fyns amts avis:  Medlemmerne af Marstal Jagtforening brugte en iskold lørdag på at skyde sig i form til jagtsæsonen 2009
 Læs mere her

Hønsefugle på fremmarch:

 Læs mere her

Jæger druknet under andejagt:

57-årige Karl Aage Krüger Nielsen fra Holstebro, mistede livet nytårsaftensdag ved en tragisk drukneulykke, i Tim Å ved Stadil Fjord, hvor han var på andejagt.

 Karl Aage Krüger Nielsen havde netop skudt en and, som han ville hente ude i vandet, men på vej derud blev hans waders fyldt med vand, så han blev trukket ned uden mulighed for selv at redde sig op. En jagtkammerat forsøgte uden held at redde ham op af det iskolde vand.

Vinderen af minkkonkurrencen er nu fundet:

Nu er vinderne af efterårets minkkonkurrence fundet.
Hovedpræmien, som er en kronvildtjagt, gik til Erland Nielsen fra Henne. Skov- og Naturstyrelsen har i forbindelse med en minkkampagne haft en konkurrence kørende om indsamling af mink, hvor flittige jægere har kunne deltage ved at indlevere mink til Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder. De enheder, der har modtaget flest mink, er Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk med 44 mink og Skov- og Naturstyrelsen, Bornholm med 38 mink.

 Formålet med Skov- og Naturstyrelsens minkkampagne er at reducere antallet af vilde mink i naturen. Fire ud af fem mink er undslupne mink fra minkfarme.
Problemet med de undslupne mink er, at de er utrolig aggressive overfor små pattedyr, vandfugle, padder og fisk, som ikke er tilpasset minkens nye tilstedeværelse i den danske naturen.
Mink optræder derfor også på Skov- og Naturstyrelsens liste over såkaldte uønskede invasive arter i Danmark.

Øget fokus på mårhunden:

Fundet af endnu en mårhund i en grusgrav tæt på Plet Enge ved Harboøre har nu fået advarselslamperne til at blinke yderligere hos skovens folk. Vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus fra Skov- og Naturstyrelsen siger:

 - Vi kan kun opfordre jægerne til at skyde alle de mårhunde, de kommer i nærheden af. Mårhunden er nemlig en invasiv art, som er til skade for den danske natur. Derfor må den jages hele året.

 Fundet tyder på at mårhunden nu kan havde etableret en bestand i Vestjylland, hvorfra den vil kunne brede sig til andre områder. Det seneste fund er den femte af slagsen i det vestjyske siden i sommer, som Skov- og Naturstyrelsen har kendskab til.
På baggrund af udviklingen er Skov- og Naturstyrelsen nu gået i dialog med naturmyndighederne i Tyskland, og der vil blive indledt en kontakt til Sverige, Norge og Finland. Mårhunden er i dag et stort problem i Finland, og er ved at sprede sig ind i Sverige og Norge. - Vi har netop udsendt særlige blanketter til alle vildtkonsulenterne.
Disse blanketter kan bruges til at give jægerne tilladelser til også at bruge fælder i kampen med mårhunden. Jægerne skal blot kontakte den lokale vildtkonsulent for at få en tilladelse, siger Sandor Hestbæk Markus.
Der vil også blive givet tilladelse til, at man må skyde mårhunde fra de særlige skydetårne og - stiger, skriver Skov og Naturstyrelsen

Atter bjørnejagt i Rumænien:

Nu bliver det igen tilladt at jage bjørne i Rumænien, efter at de en årrække har været fredet. Bestanden er simpelthen blevet for tamme og ikke mindst nærgående. I år blev en turist angrebet med dødelig udgang. Det var denne tragiske hændelse, der sammen med andre angreb fik miljøministeriet til at ændre på reglerne.

Landmand hegner sine marker ind:

DR.dk:  En landmand i Midtjylland sætter nu høje hegn omkring sine marker for at undgå skader fra sultne krondyr, som hærger landmandens marker.
 Læs mere her

Indsats mod det voksende antal Vildsvin:

Sverige:Vildsvine bestanden er øget drastisk de seneste år og bestanden anslåes idag til mere end 80 000 vildsvin og foretages der intet vil bestanden øges til omkring 200 000 inden for få år.
For at imødegå problemet har den Svenske regering bl.a. besluttet: Vildsvinet er natdyr og fra den 1 februar 2009 bliver det tilladte med belysning ved foderpladser hvilket giver mulighed for bedre og mere sikker jagt. Ved behov bliver det også tilladt at benytte våben med lysforstærkede sigtemidler.
 Læs mere her

Skyd alle mårhunde:

ifølge P4 Midt & Vest:
 Der er nu fundet hele fem mårhunde i Vestjylland siden sommeren, og det får alarmklokkerne til at ringe hos Skov- og Naturstyrelsen.
 Læs mere her

Landmænd vil have flere agerhøns:

ifølge nordjyskeugeaviser.dk:
 Erfaringer fra bl.a. Lemvig kommune viser, at der er gode muligheder for at skabe et agerhønse-venligt landbrugslandskab.
 Læs mere her

DMU Forskningschef Aksel Bo Madsen svarer igen:

Danmarks jægerforbund har kritiseret DMU's Kronvildt rapport.
 Der bl.a. konkluderer: at yderligere spredning og vækst bedst vil kunne understøttes ved at undlade jagt på lokale bestande i etableringsfasen og i øvrigt forstyrre dyrene så lidt som mulig.
 Læs mere her

To riffelkugler stoppede de sidste vildsvin i Asserbo.
ifølge dagbladetonline.dk
Asserbo: En stille skovvandring fra de frodige sommerhushaver til plænerne ved Asserbo Ruin i Tisvilde Hegn blev skæbnesvanger for to vildsvin, som de seneste uger har gjort sig meget bemærket på Sandet. I dette område befandt sig nemlig en af de ansatte fra Skov- og Naturstyrelsen, og han havde sin jagtriffel med sig.
Læs dagbladetonline.dk her

Næppe fængselsstraf for vådeskud.
ifølge fyn.dk.
SVENDBORG/GRASBERG: Den 35-årige ansatte, der fredag stod med riflen, da den gik af og dræbte hans chef, Michael Andersen, blev selv så hårdt ramt af ulykken, at det tyske politi valgte at udsætte afhøringen af ham.
Læs fyn.dk her

Indehaveren af Michaels Jagt & Fiskeri død efter vådeskudsulykke i Tyskland.
ifølge fyn.dk.
Ulykken skete fredag eftermiddag efter en vildsvinejagt i Grasberg nordøst for Bremen i Niedersachsen.

 Tilsyneladende var der noget galt med en af de jagtrifler, som selskabet medbragte. Og under forsøget på at få våbenet til at fungere blev Michael Andersen angiveligt ramt af skud i brystet.
Michael Andersen døde efterfølgende på vej til hospitalet.

Læs fyn.dk her
Læs Polizei archiven

Jæger styrtet 70m. med nedlagt kronhind.
Da en Østrigsk jæger onsdag forsøgte at bjærge en nedlagt kronhind i sikkerhed på det stejle Hochalm, styrtede og rutsjede han i 20cm. snelag 70m ned, hvor hans jagt kollega som havde hørt skuddet, senere fandt ham liggende død i 1600 meters højde.

Læs mere her

Lovforslag, mod ræve hold i Danmark.
Det foreslås på baggrund af etiske overvejelser om ræves velfærd at forbyde hold af ræve.
Forbuddet omfatter enhver form for opdræt, dvs. både erhvervsmæssigt opdræt og hobbyopdræt af ræve. Forbuddet omfatter både hold af ræve med henblik på produktion af pels og hold af ræve med henblik på andre formål, f.eks. til brug for træning af hunde til gravjagt.
Læs mere her

Vildsvin taget på fersk gerning.

Læs mere her

Mårhund skudt på Plet Enge ved Harboøre.

Læs mere her

Kvinde dræbt af flyvende rådyr
Et rådyr blev d.19/11 ramt af en bil med så stor kraft, at det blev slynget over og ind gennem sideruden på en modkørende bil ført af en midaldrende, kvindelig bilist, der blev dræbt på stedet. Kraften hvormed rådyret ramte den kvindelige bilist var så stor at rådyret forsatte videre ud gennem bagruden. Ulykken skete syd for Vojens, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Personerne i bilen, der i første omgang ramte rådyret, slap uden skader.

Krybskytte på spil i Klosterheden
Ifølge Lemvig-Folkeblad;
To gange har skovens folk fundet en spidshjort, der var skudt. Lørdag morgen blev der fundet en spidshjort lige inden for skovdiget i plantagens nordlige del.
Læs mere her

Limpopo Travel holder idag den 30. oktober åbent til kl. 21:00.
Har du booket en jagtrejse hos det konkursramte Diana Jagtrejser, kan vi med alt sansynlighed hjælpe dig videre. Så skulle du have brug for vores assistance i forbindelse med en booket jagtrejse hos det konkursramte Diana Jagtrejser, står vi ekstraordinært til rådighed i aften og naturligvis i fremtiden.
Telefon 62 20 25 40

Diana Jagt- og Fiskerejser A/S under konkurs.

Pressemeddelelse fra Rejsegarantifonden 30 oktober 2008.

Diana Jagt- og Fiskerejser A/S (CVR-nr. 51488016), Fåborgvej 240, 5700 Svendborg, er d.d. blevet erklæret konkurs ved skifteretten i Svendborg på grundlag af en begæring indgivet af Rejsegarantifonden. Selskabet havde binavnene Diana Hunting Tours A/S, Diana Jagdreisen A/S, Diana Jagtrejser A/S, Dream Hunting A/S, Weyer Jagdreisen A/S, Wilhunting A/S, Wilson A/S, Wilson Jagtrejser A/S og Wilson Rejser A/S.

Rejsegarantifonden skal efter ændringen af lov om en rejsegarantifond i 2004 føre tilsyn med de rejsearrangører, der er registreret i fonden, og kan i de tilfælde, hvor en rejsearrangør efter fondens skøn har så dårlig økonomi, at fonden risikerer at lide tab, kræve enten en konsolidering eller en forhøjet garanti af rejsearrangøren.. Det var hensigten med lovændringen, at tilsynet og muligheden for at kræve forhøjet garanti primært skal virke præventivt, således at rejsearrangørerne selv sikrer, at de har det fornødne økonomiske fundament for deres virksomhed, så konkurser i videst muligt omfang undgås.

På dette grundlag har fonden igennem længere tid været i dialog med Diana Jagt- og Fiskerejser A/S vedrørende selskabets økonomi. Selskabet er flere gange blevet tilført væsentlige beløb som ansvarlige lån, hvilket løbende har forbedret økonomien, så fonden ikke fandt grundlag for at kræve forhøjet garanti af selskabet.

I løbet af oktober måned indtraf der imidlertid flere forskellige begivenheder, som gav anledning til, at fonden blev bekymret for selskabets drift.

Fonden blev således kontaktet af flere og flere rejsekunder, som enten ikke kom af sted på den planlagte rejse, fordi selskabet i sidste øjeblik aflyste den, eller som – når de var af sted på rejsen - blev mødt med krav om betaling for indkvartering og/eller jagt direkte på destinationen, til trods for at kunderne allerede havde betalt herfor til Diana Jagt- og Fiskerejser A/S. Efter det oplyste fik rejsekunderne ikke efterfølgende disse udlæg tilbagebetalt af selskabet.

Endvidere fik fonden oplyst, at selskabets direktør og flere bestyrelsesmedlemmer var fratrådt på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 17. oktober 2008. Selskabet var således uden ledelse i en meget vanskelig periode, hvor fonden havde meddelt selskabet en frist til at konsolidere sig tilfredsstillende, hvis selskabet skulle undgå, at fonden stillede krav om forhøjet garanti.

Da fonden herefter ikke havde nogen ansvarlig ledelse at kommunikere med vedrørende selskabets økonomiske situation, og da det måtte formodes, at fondens risiko blev forøget dag for dag, eftersom selskabet vedblev med at aflyse bestilte rejser uden at tilbagebetale rejsekunderne indbetalte beløb, og således tilsyneladende var ude af stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfaldt, besluttede fonden at indgive konkursbegæring for på denne måde at søge at presse selskabet til at agere, såfremt der reelt var et ønske om og mulighed for at videreføre selskabet.

Fonden blev herefter omgående kontaktet af potentielle investorer, som oplyste at de ville indskyde tilstrækkelig midler i selskabet, til at fonden kunne frafalde konkursbegæringen samt det varslede krav om forhøjet garanti. Fonden fastsatte en frist for fremlæggelse af en redningsplan for selskabet, men fonden har ikke modtaget noget konkret materiale fra investorerne. Den 29. oktober 2008 meddelte investorerne gennem deres advokat fonden, at de alligevel ikke ønskede at rekonstruere selskabet hvorfor fonden så sig nødsaget til at fastholde den indgivne konkursbegæring.

På dette grundlag afsagde skifteretten i Svendborg konkursdekret over selskabet.

Fonden har ikke noget overblik over størrelsen af det tab, fonden vil blive påført i forbindelse med konkursen, da selskabets bogholderi efter det oplyste ikke er ajourført. Fonden frygter, at der kan blive tale om et tab i størrelsesordenen 10-20 mio. kr.  

Advokat Carsten Ceutz, Bech-Bruun, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø., er af skifteretten udpeget som kurator i boet.

Rejsegarantifonden har pt. ikke oplysninger om hvor mange kunder, der pt. er ude at rejse. I det omfang, der er tale om pakkerejser/rejsearrangementer, sørger fonden for indkvartering af kunderne. Hvis kunderne som en del af rejsen har købt transport af Diana Jagt- og Fiskerejser ApS, sørger fonden også for hjemtransport.

Der er heller ikke endnu klarhed over, hvor mange rejsekunder, som skulle have været ud at rejse i resten af 2008 og i 2009. Fonden udbetaler erstatning til kunder, der har købt en pakkerejse/et rejsearrangement - fx en rejse med både transport og indkvartering. Et arrangement med indkvartering og jagt er også en pakkerejse/et rejsearrangement.

Hvis der kun er købt transport (fx kun en flybillet) eller kun indkvartering (fx kun hotel, lejlighed eller hytte) eller kun turistmæssig ydelse (fx jagt), har fonden desværre ikke mulighed for at erstatte kunden det indbetalte beløb.

Med venlig hilsen

REJSEGARANTIFONDEN, Birgitte Fjeldhoff, advokat

Ny direktør for jagtrejserden 27/10 2008
Ifølge Fyns amt avis;
Den nye direktør tiltræder, efter at den konstituerede Thomas Strøbech forlod Diana Jagtrejser for nylig sammen med bestyrelsesformanden Philip Kjær og bestyrelsesmedlem Steen Højgaard. Såvidt Fyns Amts Avis erfarer, kunne de ikke længere lægge navn til, hvad firmaet har stået for i de sidste to år.
Læs mere her

Diana uden topledelse midt i krise
Ifølge Fyns amt avis;
Endnu en gang står medarbejderne i det kriseramte, børsnoterede Svendborg-firma, Diana Jagtrejser A/S, alene tilbage og forladt af topledelsen.
Læs mere her

Christian Kjærs søn i jagt-kaos på svensk børs
Ifølge Business.dk
Er Christian Kjærs søn Philip Kjær færdig som bestyrelsesformand i børsnoteret jagtselskab. Frustrerede jægere må selv punge ud på rejser, hvor alt ellers skulle være betalt.
Læs mere her

Vildsvin i Danmark ?

 Cand. scient. i biologi Berit Lypart har skrevet speciale om vildsvin i Danmark.
Hun skriver: Der er rige muligheder for at studere vildsvins effekt på flora og fauna i Danmark qua bestanden i Tofte Skov, og der vil som nævnt være mange undersøgelser, der kan hjælpe med at kaste mere lys over vildsvinets påvirkninger af naturen.

 De politiske udmeldinger tyder ikke på, at vildsvinet bliver en del af den danske natur i nær fremtid, men med udviklingen hen mod et samfund hvor natur og miljø prioriteres højt, er det ikke udelukket, at en tilladelse til genindvandring eller reintroduktion engang vil finde sted.
Læs Berit Lypart's speciale her

VILDSVINET – DILEMMAET I DANSK NATUR Læs MILJØSK · JANUAR 2008 her

Edderfuglen i tilbagegang
Indslag TV2/Bornholm:
Edderfuglen er i tilbagegang ved ChristiansØ.
Derfor undersøger Skov og Naturstyrelsen hvad der kan gøres for at imødegå den negative udvikling.
Se indslag her...

Information om Svensk jagtkort
Efter en rigsdags beslutning skal Svensk Kassaservice afvikles i efteråret, Det er således ikke muligt at benytte færdigtrykte indbetalings blanketter til betaling af vildtplejeafgift, derfor indfører Svenske Naturvårdsverket nye rutiner for håndtering af jagtkort i denne jagtsæson 2008/2009.
Til næste år kan det blive en webbaseret løsning for indbetaling af vildtplejeafgift og udskrivning af jagtkort, Naturvårdsverket arbejder med sådan en model.

• Udlandske jægere som betaler fra Danmark via sin bank eller Internetbank:
Betal 300 SEK til IBAN nummer: SE28 9500 0099 6034 0001 0140, og BIC kode: NDEASESS.
skriv navn og adresse samt nationalitet.
Husk at printe ud en betalings bekræftelse som skal medbringes på jagten.
Læs mere her...

Jagtbiografen.dk åbner 29 september
De skriver på hjemmesiden:
I jagtbiografen skyder du med eget våben og skarp ammunition.
Derfor skal du en tur i Jagtbiografen.dk.

• Nærmest virkelig
• Træning og fortrolighed
• Sikkerhed
• Miljø
• Træn når du vil – alene eller med jagtkammerater
• Skydeinstruktør til at guide og undervise
• Træning i realistiske jagtsituationer

Hjørnesparket på jp.dk !!
Det er et faktum, at det bedste, der kan ske for en truet dyreart er, at der bliver skrevet bøger om den - kogebøger. Fugle og dyr, som mennesket gider æde, bliver ikke udryddet - som sådan. Det er selvfølgelig lidt træls for det enkelte individ.

 Men for racen som helhed er et dødsleje af sovs, kartofler og garniture det bedste middel mod udryddelse.
Læs jp.dk her...

Forklarings problem for US jægere
Hvad bruger Amerikanske jægerne vente tiden til når de sidder på post ????

 En tryk fejl i telefon nummeret på jagt tegnet, ( Migratory Bird Conservation and Hunting Stamp) giver en lille overraskelse for US jægere. Det korrekte nummer er 1-800-STAMP24 og men blev angivet til 1-800-TRAMP24 og giver forbindelse til en telefon sex service.

 Ifølge U.S. Fish and Wildlife Service er der udgivet 3,5 million stk. med det forkerte telefon nummer og en ny udgivelse vil være for omkostnings krævende, penge som kan bruges på natur pleje, derfor kommer en ændring først i 2009 udgaven.
Læs mere her...

Skarven skal beskyttes og kan reguleres
Miljøminister Troels Lund Poulsen sender nu en ny skarvforvaltningsplan og et ajourført udpegningsgrundlag for skarv i offentlig høring. Interesseorganisationer, fiskere og alle andre får dermed mulighed for at give deres besyv med om, hvordan den danske skarvbestand skal forvaltes i de næste 5 år.

 ”Målet er, at skarven fortsat skal være en almindelig ynglefugl. Det er vigtigt, at vi har en afbalanceret forvaltning her i landet.
Bestandenes trivsel skal som udgangspunkt sikres i områder med internationalt betydende forekomster, men det skal være muligt at regulere skarven lokalt, hvor den skaber væsentlige problemer.

 Med den nye forvaltningsplan får vi en mere nuanceret tilgang til skarven. Fuglen skal både beskyttes og – om nødvendigt - reguleres.”, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

 Planen har to hovedformål. Den skal sikre skarvens beskyttelse som en almindelig dansk ynglefugl, og den skal sikre, at skarven ikke volder uacceptable skader på fiskebestande og gener for fiskeriet. Dermed udbygger den nye forvaltningsplan linjen fra den gældende plan for 2002.

Dyr bukkejagt på gule plader.

Ifølge Nordjyske Ålborg, slog skattefolk til over for jægere i erhvervskøretøjer, mens de ventede på færgen til Sverige
Læs mere her...

Handlingsplan vedrørende invasive arter.

DN (Danmarks Naturfredningsforening) har kommenteret miljøministerens udkast til ”Handlingsplan vedrørende invasive arter”. DN har rost udkastet for at give gode faktuelle beskrivelser af problematikken, men kritiseret udkastet meget for at være meget mangelfuldt som en ”plan for handling”.

I udkastet er der nemlig reelt ikke bebudet konkrete initiativer, men blot gentaget regeringens anbefalinger fra 2004. Som et paradoks nævner DN, at der tilsyneladende er skrappere juridisk hjemmel til at bekæmpe genindvandrende hjemmehørende arter (som fx vildsvinet) end til bekæmpelse af de invasive ikke-danske arter.

DN giver en række konkrete anbefalinger til en opstramning af handlingsplanen. Høringssvaret (j.nr. 451-111157) kan rekvireres ved henvendelse på mail til Bo Håkansson på boh@dn.dk.

Face.eu i ny design.
Face har opdateret deres web site i nyt og mere bruger venlig design.
Se her Face.eu

Kronvildt æder rub og stub.
250-300 på en gang sætter sine spor i landmandens marker. Se også videoen til denne artikel.
Læs artikel fra Dagbladet Ringkøbing - Skjern.

Krondyrt naboskab.
Skader fra krondyr, der æder landbrugsafgrøder, er nogle steder så omfattende, at landmændene sætter kilometerlange hegn langs skoven.
Læs artikel Af ERIK NØRBY på JP.dk

Skarvbestanden på retur.

I 2008 fortsatte det fald i ynglebestanden af skarver, som nu har været i gang i nogle år. Særligt markant er nedgangen i en række af de største kolonier, som i Tofte Sø, Vorsø, Ormø. Årsagerne menes at være flere: Mindre føde, oliering af æg og beskydning i skarvens overvintringsområder i Frankrig.
Læs mere her.

Rapport fra DMU-Kalø vedr. agerhønens biologi og bestandsudvikling.

Rapporten er en sammenstilling af den faglige viden om agerhøns med særlig vægt på danske forhold. Agerhønen er generelt en velundersøgt art i europæisk sammenhæng, idet arten er genstand for nogle beskyttelsesmæssige, jagtlige og udsætningsmæssige interesser.

 Agerhønen har undergået en markant tilbagegang i mange europæiske lande herunder Danmark i løbet af de sidste 50-60 år. Tilbagegangen tilskrives primært ændringer i landbrugsdriften siden 1950'erne, men det er også veldokumenteret, at især prædation og vejrforhold spiller en markant rolle i agerhønens bestandsregulering.

 Rapporten vurderer, at udviklingen i agerhønebestanden kan vendes, men at det kræver, at flere af de betydende faktorer har en gunstig status. Det konstateres, at selvom fokuserede tiltag på levestederne har en gavnlig effekt på lokale bestande, er det ikke slået igennem i de nationale bestandstal. Årsagen er formentlig, at sådanne tiltag har et relativt begrænset omfang.
Rapporten kan downloades på:

Drama i Limpopo, Syd Afrika:

Italiens ambassadør I Syd Afrika, døde ved en bil ulykke lørdag, da han var på safari nær Tom Burke i det nordlige i Limpopo, mindst 2 andre kom til skade.
Ulykken skete da bilen han var passager i foretog en undvige manøvre, for at undgå en Eland der krydsede markvejen de var kørende ad.
 Alessandro Cevese, 57. blev kastet ud af bilen og døde øjeblikkelig da han rammer en sten.
Læs mere her: Herald Tribune.

OVERVÅGNING AF YNGLEFUGLE I VEJLERNE:

Arbejdsrapport fra DMU nr. 242, 2008
I rapporten fremlægges resultater af overvågning af udvalgte arter af ynglefugle i Vejlerne i 2007. Overvågningen omfatter arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I samt enkelte andre arter.
Der blev kortlagt 59-60 par engryler, hvilket er en lille stigning i forhold til de to foregående år. Brushøns blev opgjort til 2-6 ynglende hunner, hvilket er meget lavt. Cirka 40 par sortterner fik mindst 31 unger på vingerne, og 2007 fortsætter dermed den positive udvikling i såvel antallet af par som ynglesucces.
Læs mere her..

Kaniner dør 

Læs Veterinærinstituttet vejledning

Minkbekæmpelse 

 "Arrangementet er et led i den mink-kampagne, som vi startede i efteråret. Netop nu er chancen for at fange mink god, og det er derfor oplagt at gøre opmærksom på de indfangningsmuligheder, der er", siger skovløber Stig Jensen fra Skov- og Naturstyrelsen i Nordsjælland.
Minkene giver problemer i den danske natur, da de formerer sig villigt og æder grådigt at naturens fugleæg og unger, padder og andre dyr, der er knyttet til vandige miljøer.

 "Vi benytter forskellige typer fangstfælder. Bl.a. en på en flydende platform samt en trådfælde, som står på land. Der er endvidere jagttid på mink hele året, men vi ser helst, at minken jages samt fanges udenfor yngletiden. Men langt den største regulering af minkene sker via fælderne", fortæller Stig Jensen

Manglende indberetninger til vildtudbyttestatistikken i jagtsæsonen 2006/07 

Optælling af agerhøns på Kalø Gods 2004-2007 - metodeafprøvning og bestandsudvikling 

Indberetning kan stadig nås 

 Du har dog også mulighed for at indberette elektronisk. Du skal blot klikke ind på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (du finder et link i bunden af denne artikel) og taste udbyttet ind.

 I år er tidsfristen for den elektroniske indberetning skubbet frem til d. 10. april. Årsagen er, at indberetningsfuktionen på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på det seneste har været ramt af tekniske problemer, bl.a. pga. overbelastning. Skov- og Naturstyrelsen beklager det besvær, som jægerne måtte have haft i den anledning. Styrelsen har derfor besluttet at skubbe fristen frem til d. 10 april.

 ” Allerede nu har vi modtaget knap 25.000 indberetninger via hjemmesiden. Derfor har siden af og til fungeret lidt langsomt, og i visse tilfælde været nede. Det er ligesom, når mange mennesker på én gang bestiller billetter til en stor rockkoncert via nettet. Men vi arbejder hele tiden på at forbedre den for at kunne giver jægerne en god service ”, forklarer vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus fra Skov- og Naturstyrelsen.
Indberette vildt udbytte

Vildsvin i Danmark ? 

 De politiske udmeldinger tyder ikke på, at vildsvinet bliver en del af den danske natur i nær fremtid, men med udviklingen hen mod et samfund hvor natur og miljø prioriteres højt, er det ikke udelukket, at en tilladelse til genindvandring eller reintroduktion engang vil finde sted.
Læs Berit Lypart's speciale her

VILDSVINET – DILEMMAET I DANSK NATUR Læs MILJØSK · JANUAR 2008 her

Jagt på bramgæs ? 

 Fødevareministeren vil arbejde for en løsning med bramgås-plagen på vadehavsøen Mandø.
Eventuelt med at indføre en jagttid på bramgæssene, som ellers er fredede, siger Eva Kjer Hansen til DR P4 Syd , den 30/10 2007.
æs og hør mere om Besværlige Dyr på DR P1 miljømagasinet

På sporet af skovens dyr sammen med Naturhistorisk Museum 

 Så er det på tide med en frisk tur i Lisbjerg Skov. Den lune vinter har nok allerede lokket flere af skovens planter frem, så vi holder også udkig efter forårstegn. Men skoven bugner helt sikkert af spor efter vilde dyr. Måske ser vi også nogle af dyrene - ræven, haren eller måske Hugins og Munins frænder, ravnene.

 Mange af dyrene er dog svære at få øje på. De gemmer sig nemlig hurtigt, når vi kommer gående. Andre dyr sover på denne tid af dagen, men spor efter dyrenes færden kan vi finde mange af. Det kan være dyreveksler (trådte stier), fodspor, huler i jorden, fuglereder, ædespor, tabte fjer, lorte og meget andet. Der er mange slags ædespor, fx afgnavede kogler og nøddeskaller, som nogle af de mindre dyr har efterladt.

Prøv at se på grankoglerne. Læg mærke til, hvordan kogleskællene er blevet gnavet af koglestammen for at komme ind til de næringsrige frø. Hvis koglerne er helt flossede, er det egernet, som har været på spil, men hvis kogleskællene er gnavet fint af, så er det en mus, der har spist frøene. Nogle gange finder man kogler, som begge dyr tydeligvis har haft fornøjelse af.

 Mødested: Søndag den 30. marts kl. 11-14 P-pladsen ved Elevvej 23, hvor naturvejleder Lars Bøgh tager imod.

Skeet skydning er også med i Kina ved de Olympiske lege i August 

 En kinesisk sport skytte er blevet dømt 1 års fængsel ved retten i Shanghai, for ved vådeskud at have dræbt hans team kammerat ved skud i maven.

Skytten Chen Xiaoyi var medlem af Shanghai Skeet skydnings, reserve Team, Ulykken skete under træning på Shanghai Shooting and Archery Sport Centre, hvor han ladede sit gevær med hvad han troede var en klikker, hvorefter skuddet gik af og ramte team kammeraten Chen Zejun i maven.
Læs mere på China View

Brug af lyddæmpere 

 Der er røster fremme om at danske jægere - for at skåne miljøet og det omkringværende vildt - skulle kunne gøre brug af lyddæmpere, og her tænkes hovedsalig på riffeljagt. Især omkring forårs- og sommerbukkejagten, hvor der er meget ynglende fuglevildt, ville det være gavnligt at reducerer støjen fra riflen.

 Men i det hele taget ville det under al jagt virke langt mindre forstyrrende på såvel vildt som gæster i skoven.
Der vil selvfølgelig være skeptikerne, der følelsesladet vil postulerer, at vildtet ved brug af lyddæmper er chanceløst, men det er ikke korrekt!
Ved skudafgivelse opstår et såkaldt overlydsknald efterfulgt af lyden fra kugleslaget, når dyret rammes.

 Disse faktorer gør, at skovens dyr vil være opmærksomme på, at der noget i gærde, og derved være ekstra vagtsomme.
Så derfor er der vedrørende antallet af nedlagt vildt intet at vinde ved brug af lyddæmper.
Læs mere på Nordisk Våbenforum

Nye regler for regulering af rågeunger 

 En ny vildtskadebekendtgørelse fastslår, at der skal søges om tilladelse før der skydes råger. Der skal både søges om tilladelse til regulering af rågeunger i perioden 1. maj til 15. juni og til regulering inden fuglene bygger reder og lægger æg. Der skal søges om tilladelse hos Skov- og Naturstyrelsen.

 Tidligere var det sådan, at der uden tilladelse kunne reguleres rågeunger udenfor reden, hvis blot det foregik i perioden fra 1. maj til 15. juni. Men de nye regler har altså ændret det.

 Fremover vil Skov- og Naturstyrelsen kun kunne give tilladelse til regulering af råger og dens unger, hvis det er i overensstemmelse med EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv. I praksis kommer det til at betyde at før Skov- og Naturstyrelsen giver en tilladelse, skal det vurderes om der er alternativer til at skyde fuglene, for eksempel bortskræmning.

Styrelsen skal også vurdere om de gener som rågerne medfører, er så store at det er nødvendigt at give tilladelse til regulering. Et eksempel er støjgener fra råger i boligområder, hvor det skal vurderes om støjen medfører så mange gener for naboerne, at regulering er nødvendig.
Hent her: ansøgning om tilladelse til regulering af råger

Frist for elektronisk indberetning forlænges til d. 10. april 

 Uanset om det er fasaner, gæs, råvildt eller en helt anden vildtart, du har skudt i løbet af det seneste år, så skal du indberette det til Skov- og Naturstyrelsen. Sådan er loven.

Du kan udfylde det tilsendte skema, du som jæger automatisk har fået med posten og sende det til os med brev. Dette skal skal ske inden den 31. marts. Du har dog også mulighed for at indberette elektronisk. Du skal blot klikke ind på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (du finder et link i bunden af denne artikel) og taste udbyttet ind. I år er fristen er tidsfristen for den elektroniske indberetning skubbet frem til d. 10. april. Årsagen er, at indberetningsfuktionen på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på det seneste har været ramt af tekniske problemer, bl.a. pga. overbelastning. Skov- og Naturstyrelsen beklager det besvær, som jægerne måtte have haft i den anledning. Styrelsen har derfor besluttet at skubbe fristen frem til d. 10 april.

” Allerede nu har vi modtaget knap 25.000 indberetninger via hjemmesiden. Derfor har siden af og til fungeret lidt langsomt, og i visse tilfælde været nede. Det er ligesom, når mange mennesker på én gang bestiller billetter til en stor rockkoncert via nettet. Men vi arbejder hele tiden på at forbedre den for at kunne giver jægerne en god service ”, forklarer vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus fra Skov- og Naturstyrelsen.
Indberet vildt udbytte her

Konflikt mellem gæs og landmænd på Mandø 

 De seneste år har de rastende bramgæs i Vadehavsområdet givet anledning til irritation hos mange landmænd i området, da de i stigende grad spiser alt græsset på markerne. Gåsebestandene er nemlig vokset de seneste 20 år, og samtidig er perioden, hvor gæssene opholder sig i området, blevet længere.
Bramgæssene lever primært af nyspiret græs, og udviklingen har medført et større pres på græsmarkerne indenfor digerne på øerne og på fastlandet. Især på Mandø er gæssene til gene.
Skov- og Naturstyrelsen har nu inviteret berørte lodsejere på Mandø til et møde om problemerne.

 - Vi formoder, at krybskytter har koncentreret sig om foderpladsen, for der var de eneste spor vi fandt, nemlig en hel del hårtotter med skind. Udsigtstårnet har måske været brugt som skydetårn, eller også er der skudt fra vejen ved hjælp af projektør.
Vi har talt med mange i området, og der er mange meldinger om skud om natten, specielt midt på natten, hjulspor på marker og andet, som folk har undret sig over! Vi synes, at meget tyder på, at krybskytten eller krybskytterne kender vores rutiner, og derfor har de holdt sig fra vore store hjorte, da det ville være alt for synligt, hvis de pludselig var væk.
Vi opfordrer alle i området til at kontakte politiet eller Skov- og Naturstyrelsen Vendsyssel, så snart de hører eller ser noget mistænkeligt, slutter Peter Have.
Læs "Bramgæs står for skud"

Krybskytteri i dyrehave 

 Skov- og Naturstyrelsens dyrehave på 32 ha i udkanten af Sindal har været udsat for krybskytteri! - Da vi i januar måned skulle regulere bestanden af dåvildtet, måtte vi konstatere, at det allerede var ”blevet gjort” for os, siger vildtkonsulent, Peter Have, Skov- og Naturstyrelsen Vendsyssel. Der var bl.a. forsvundet syv spids- og stanghjorte.

 - Vi formoder, at krybskytter har koncentreret sig om foderpladsen, for der var de eneste spor vi fandt, nemlig en hel del hårtotter med skind. Udsigtstårnet har måske været brugt som skydetårn, eller også er der skudt fra vejen ved hjælp af projektør.
Vi har talt med mange i området, og der er mange meldinger om skud om natten, specielt midt på natten, hjulspor på marker og andet, som folk har undret sig over! Vi synes, at meget tyder på, at krybskytten eller krybskytterne kender vores rutiner, og derfor har de holdt sig fra vore store hjorte, da det ville være alt for synligt, hvis de pludselig var væk.
Vi opfordrer alle i området til at kontakte politiet eller Skov- og Naturstyrelsen Vendsyssel, så snart de hører eller ser noget mistænkeligt, slutter Peter Have.

Udsætning af dåvildt mellem Klosterheden og Nissum Fjord. 

   Muligheden for at opleve dåvildt på den frie vildtbane skulle snart være tilstede, idet Skov og Naturstyrelsen har givet tilladelse til, at der udsættes 50 dådyr i området! Det er Nordvestjysk Hjortelav, der har taget initiativet.

 - Projektet har fået stor lokal opbakning fra lodsejere, jægere og andre interesserede, og der er ydet bidrag på over 150.000 kr. til projektet. Dåvildtet udsættes i første omgang i flere mindre indhegninger, hvorfra de sættes fri, når dyrene har akklimatiseret sig på stedet, udtaler Robert Vestergaard Olsen, Nordvestjysk Hjortelav.
Dyrene bliver totalfredet i fem år og herefter forventer man, at de 50 stykker dåvildt er blevet til 200.

48-årig dræbt i jagtulykke på Lolland. 

   48-årig jagt deltager i klapjagt på lollandsk gods døde efter fald fra trailer med jagtselskab for nylig.
Læs "folketidende.dk" her

Stadig intet spor af olie. 

 Mens oprydningen og nedskydningen af hundredvis af sortænder fortsætter i Vadehavet, så er der stadig ingen forklaring på hvor olien kommer fra. Onsdag var tredje dag med overflyvninger og satellitovervågning af Vadehavet, men stadig uden resultat.

- Vi fortsætter så længe der kommer olieindsmurte fugle ind til kysten, men vi har altså endnu ikke set olie fra luften, siger stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando til dr.dk/syd. En sandsynlig teori er, at sortænderne har fået olien på sig længere ude i Nordsøen, og nu trækker de ramte fugle så ind til land i Vadehavet.

Olieforurening på retur. 

 Olieforureningen i Vadehavet ser ud til at klinge af, og der findes dag for dag færre fugle på strandene. I alt er der set op mod 2.000 olieindsmurte sortænder ind i den tyske og danske del af Vadehavet, men antallet er altså nu for nedadgående.

På Rømø oplyser Skov- og Naturstyrelsens opsynsmand, Niels Manø, at man torsdag fandt 115 sortænder, der havde olie på sig. - Men tirsdag var tallet 320, og onsdag 200, siger han til dr.dk/syd.

 Alene på Rømø er omkring et halvt hundrede sortænder blevet aflivet. Søværnets Operative Kommando oplyser fredag morgen, at man ikke har set spor af olien i Vadehavet, men overflyvningerne fortsætter så længe der kommer døde fugle ind på strandene.

Op mod 500 fugle ved Skallingen smurt ind i olie. 

  På den sydlige spids af halvøen Skallingen nord for Fanø har Skov- og Naturstyrelsen konstateret 4-500 sortænder, som efter alt at dømme er blevet smurt ind i olie. Dermed kan det samlede antal af sortænder, der i de seneste dage er blevet ramt af de dræbende dråber på den sydlige del af den jyske vestkyst, nu være oppe på over 800.  ”Fuglene befinder sig langs kanten af stranden. De kan fortsat flyve, men det er tydeligt, at de allerede er blevet meget afkræftede”, fortæller Bjarne Slaikjær fra Skov- og Naturstyrelsen.

New Zealand - Dansker for retten idag. 

 En 48-årig Dansk turist vil igen i dag den 5/2 blive stillet for Tokoroa District Cort-domstolen efter at en britisk landbrugs studerende blev ramt af skud under en kanin-jagt i Waikato, på en farm 10 km. syd vest for Putaruru.

 Matthew Purchase, 21, blev på nær afstand skudt i hovedet med en kaliber 0.22 riffel den 8 December 2007, men er nu udskrevet fra hospitalet og forventes at være tilbage i England senere denne måned.

Danskeren er blevet anklaget for letsindig omgang med skydevåben. skriver avisen The New Zealand Herald.

Olieudslip i havet vest for Rømø. 

   Et olieudslip i havet vest for Rømø har ramt mindst 250 sortænder, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.

 Olieramte fugle bliver nu aflivet De olieramte fugle på strandene på den vestlige side af Rømø aflives nu. Skov- og Naturstyrelsen har – i samarbejde med en lokal jæger – iværksat aflivningen.

  ”Selv en lille plet olie på størrelse med en tommelfingernegl kan være nok til at ødelægge fjerenes isolerende virkning, og det medfører bl.a., at fuglene ikke kan dykke efter muslinger og derfor langsomt afkræftes og dør af sult og kulde. Vi har ikke mulighed for at redde fuglene, så det mest humane er at aflive dem for at gøre en ende på deres lidelser", forklarer vildkonsulent Ole Daugaard-Petersen fra Skov- og Naturstyrelsen i Blåvandshuk. Det er Skov- og Naturstyrelsens opsynsmand på Rømø, Niels Manø, der koordinerer den konkrete indsats:

  ”I første omgang koncentrerer vi os om de fugle, der er mest afkræftede. Det er dem, der først bliver aflivet. Langt de fleste fugle, som er inde på strandene, har stadigvæk så mange kræfter, at de stikker af, så snart vi kommer tæt nok på til at skyde. Så der kommer formentlig til at gå i hvert fald nogle dage, før størstedelen af de olieramte fugle er aflivet”. Opsynsmanden fortæller, at arbejdet bliver besværliggjort på grund af vejret. Det blæser, regner og sandet fyger, og dét gør det sværere at aflive fuglene.

  Der findes også et afspærret, militært område på Rømø. Og de olieramte fugle, som skyller ind dér, vil blive aflivet af Forsvarets egne folk. Det er fortsat uvist, hvad der er årsag til olieforureningen – samt hvor i havet, at fuglene har været i kontakt med olien. På denne tid af året er det tilladt at lade hunde færdes uden snor på Romøs strande. Af hensyn til både fuglene og hundene selv henstiller Skov- og Naturstyrelsen til, at hundeejere indtil videre holder alle hunde i snor på Rømø.

Lav risiko for fugleinfluenza. 

  Fødevarestyrelsen sænker fra og med lørdag den 2. februar risikoniveauet for fugleinfluenza fra "middel" til "lavt". Det betyder, at ejere af fjerkræ bl.a. kan fjerne overdækningen af deres dyr.

 "Da der ikke har været udbrud af den alvorlige type fugleinfluenza H5N1 i fjerkræbesætninger i Polen og i Tyskland siden slutningen af december, og da der ikke er tegn på, at sygdommen er udbredt i vilde fugle i lande tæt på de danske grænser, vælger vi nu at sænke risikoniveauet til lavt", siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Birgit Hendriksen.
Læs mere her

Hogzilla - Rekord "Vild" svin nedlagt !!!. 

  En 12-år-gammel Alabama-dreng er blevet midtpunkt på grund af en ”Vild” svinejagt, han vil sammen med andre deltagere i jagten blive anklaget for dyremishandling.

 Jamison Stone fængslede verden sidst år med hans fortælling og billeder af hans jagtheld, da han efter en tre-timers jagt nedlagde et "vild" svin der vejede 1,051 pund / 477 kg., Historien og billeder kunne opleves i adskillige aviser og flere steder på nettet.

 Ifølge Rhonda Shearer, der skriver for www.stinkyjournalism.org så er det blevet bekræftet at svinet er opvokset på en farm og var solgt til Lost Creek Plantation 4 dage før den blev dræbt.

 Retten skal undersøge hvorfor erfarne jægerer lod svinet bløde til døde efter en tre timers jagt, når de formentlig kunne nedlægge den hurtigt og humant.
Læs mere her

Rådyr fund i Hanstholm. 

 I Hanstholm Reservatet(hvor der er jagtforbud) blev der den 19. januar fundet et skudt rådyr. Dyret lå ca. ½km. fra Kystvejen og 3½ km. fra reservatets ydre grænser.

- Krybskytterne finder typisk dyrene ved hjælp af et spotlight om natten, og sigter efter hovedet. Men hvis dyret springer, har krybskytten ikke lyst til at gøre mere ved det, og overlader det kynisk til en ofte langsom og pinefuld død. Kuglen er i dette tilfælde gået ind lige bag kæben og tværs igennem hovedet. Såvel luft- og spiserør er kappet over, så dyret er formentlig kun sprunget nogle få hundrede meter efter skuddet, fortæller vildtkonsulent Anton Linnet, Skov- og Naturstyrelsen Thy.

 - Et er at krybskytterne stjæler og dermed begår ulovligheder - det er såmænd slemt nok. Men det allerværste og mest tankevækkende er efter min mening det dyreetiske aspekt! Enhver ansvarsfuld jæger ved, at der skal rekvireres en schweisshund, når der er sket en anskydning, men krybskytten skyder bare løs. Det er uetisk og forkasteligt, og ingen ordentlig jæger kan være tjent med at blive slået i hartkorn med krybskytterne, siger en forarget Anton Linnet.

 Skovdistriktet opfordrer alle, der ser og hører noget mistænkeligt – eksempelvis bilkørsel hvor der ikke må køres, spotlight eller hører skud – især om natten - om at henvende sig, så krybskytteriet kan høre op.

Netop nu er der øget risiko for påkørsler af ræve. 

  Årsagen er, at de har parringstid og derfor er meget aktive. Hanrævene har travlt med at finde sig en tæve, og de løber derfor ofte over vejene og glemmer alt om trafik og biler. Det kan forventes, at rævene har denne opførsel ind til omkring marts måned.

  ”Flere af de unge ræve fra sidste års kuld, der er rejst hjemmefra omkring september, er stadig forholdsvis uerfaren i forhold til trafik og er derfor mere udsatte end ældre ræve. Rævene har også svært ved at orientere sig på vejene, da de bliver blændet af bilernes lygter i den mørke tid og derfor ikke når væk i tide. Derfor ender mange ræve i vejkanten netop nu”, siger vildtkonsulent Steen Bonne Rasmussen fra Skov- og Naturstyrelsen i Kronjylland.

  Der dør omkring 30.000 ræve hvert år i trafikken. De fleste tilfælde ses i Midt- og Østjylland, hvor bestanden af ræve er størst. Lugten fra nedkørte dyr på vejen kan også tiltrække rævene, da det er nem føde for dem i den kolde tid. Imens parringstiden skaber problemer for rævene i trafikken, er der også positive naturoplevelser knyttet til rævene her i januar/februar måned.

 Det er netop nu muligt at høre hanrævene tude i skoven om aftenen eller om natten. Chancen for at høre rævenes bjæffen er størst på klare kølige nætter, hvor også natuglen tuder sin parringsmelodi lige nu.

Kursus i Hygiejne og Vildtsygdomme for Jægere 14. april og 10. juni 2008. 

  Fra januar 2006 blev EU forordning nr. 853/2004 ang. hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer taget i anvendelse. Den danske implementering betyder, at jægere fremover skal tilbydes efteruddannelse i hygiejne og vildtsygdomme.
Kravet om uddannelse gælder for jægere, der markedsfører vildt til vildthåndteringsvirksomheder eller har videresalg af større mængder vildt, men ikke når vildt nedlægges til brug i egen husholdning.
En større mængde vildt er her defineret som mere end 10 stykker klovbærende vildt eller mere end 500 stykker småvildt årligt. Det er tilstrækkeligt, at 1 person i et jagtselskab har deltaget i kurset
Læs kursus information fra Veterinærinstituttet

Endelave oplever kanin pest, skriver Horsens Folkeblad. 

  Kaninpest er naturens måde at regulere bestanden på. Men det gør det ikke mindre ubehageligt at være vidne til den død, dyrene lider, forklarer Benny Sørensen til Horsens Folkeblad. Pesten gør kaninerne blinde, hvorefter de enten dør af sult eller spises af rovdyr.
Læs Horsens Folkeblad her

Fakta: Myxomatose - kaninpest 

Myxomatose kaldes også kaninpest og er en ondartet kaninsygdom forårsaget af myxoma-virus, der tilhører pox-virus gruppen. Viruset er værtsspecifikt, dvs. at det som oftest kun giver sygdom hos kaniner og kun yderst sjældent hos harer. Det smitter således ikke til mennesker eller til andre dyrearter.
Læs Veterinærinstituttet vejledning

Udskæring af Sneppe. 

Video fra Engelske "Shootinguk", hvor Mark Hinge viser hvorledes man udskærer Sneppe, klar til stegning.
se video her

Kvindelig jæger hædret - Orinda, Californien. 

   Ellie Sharp måtte i alder af 98 år opgive sin livslange hobby med Ande jagt. Bøssen blev bare for tungt fortæller Ellie Sharp, der fejrede sin 101 års fødselsdag i december. Hendes tid med jagt er måske ovre, men i næsten 80 år er Ellie stået op før solopgang, iklædt sig det traditionelle camouflage jagt tøj og brugt timer i Andeskjul, ventende på sin chance.

Læs mere på Engelsk

SKOVEN I JANUAR: GÅ PÅ JAGT EFTER DYRESPOR. 

 Vinteren er den ideelle årstid at gå på jagt efter sporene fra skovens dyr. Rådyr, ræv, grævling, hare, egern, mår og mus er som regel flygtet længe inden vi får øje på dem, men de efterlader sig fodspor, ædespor, ekskrementer, boliger, markering af territorier, kranier og andre dyrerester. Sporene er lette at få øje på, når blade og urter er væk. Læs om sporene og få masser af ideer til skovturen.

Læs mere her

I Europa for første gang - Salzburg. 

  22.2.2008 – 24.2.2008 vil Salzburg være vært for Verdens mesterskabet for konservatorer.
Show arrangørerne har formået at bringe denne begivenhed til Europa for første gang.
Et samarbejde mellem ETF ( European Taxidermy Federation ), Breakthrough Magazine Inc. og Bundesinnung der Kürschner Österreichs, har gjort det muligt for de bedste af de bedste at konkurrere mod hinanden i 3 forskellige klasser (Mester, Professionel, Novice).
Titlen ”Verdensmester 2008” vil blive givet i 16 forskellige kategorier.

Læs mere her

Kraniekogning og hjernevask! 

 Søndag den 20. januar på Naturhistorisk Museum, Kl. 10-11.30: kun for medlemmer af falkeøje*. Kl. 12-13.30 og kl. 14-15.30: åbent for alle. Det er den årlige kogedag, hvor grænser brydes, og nye verdener åbner sig. Du piller selv et forkogt ræve- eller minkkranium, og vi får en snak om, hvorfor det ser ud, som det gør. Der er nemlig stor forskel på kraniet af en planteæder og et rovdyr. Nogle gange kan man også se alderen på dyret. Du får naturligvis dit mesterværk med hjem. Man er også velkommen til selv at medbringe et forkogt dyrehoved!
OBS: Da det er et meget populært arrangement, må vi desværre begrænse deltagerantallet. Deltagelse kræver derfor tilmelding, som kan ske på tlf.: 89 33 37 88. Deltagere, som ikke er medlemmer af falkeøje, betaler almindelig museumsentré.  *Falkeøje er Naturhistorisk Museums naturklub for børn og deres familie. Læs mere om falkeøje på  www.nathist.dk

Udskæring af Duebryst. 

Video fra Engelske "Shootinguk", hvor Mark Hinge viser hvorledes man udskærer Duebryst, klar til stegning.

se video her

Flåning af Fasan, klar til ovnen. 

Video fra Engelske "Shootinguk", hvor Mark Hinge viser hvorledes man kan flå en Fasan, klar til stegning.

se video her

Antallet af Grizzly bjørne stiger. 

 Fra at være næsten ikke eksisterende er Grizzly bjørnene tilbage i det nordlige Rocky mountains - - det stigende antal breder sig til nye områder, hvor de angriber jægere som krydser deres vej.
“Vi har Grizzly bjørne som lemlæster folk der kommer her på jagt” siger Vic Workman, Montana Fish, Wildlife and Parks administrator.
Hvis jægere fik tilladelse til at nedlægge enkelte bjørne, udtaler Workman, ville resten af bestanden lære at undgå mennesker.

Læs mere her

Vildtkonsulent død efter vådeskudsulykke. 

 Vildtkonsulent Jeppe Ebdrup fra Lindet Statsskovdistrikt blev lørdag eftermiddag fundet død ved sin bil på bopælen i Lindet Skov ved Arrild.

Læs mere her

Ny museumsinspektør på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum: 

 Fra 1. januar er ekstern lektor og ph.d. i skov- og landskabshistorie Helle Serup ansat på museet som museumsinspektør.

Læs mere her

Vildsvin sluppet løs i Nordsjælland: 

  Meget tyder på, at op imod 10 vildsvin er – efter alt at dømme ved et uheld – sluppet løs i området omkring skovområdet Valby Hegn ved Helsinge i Nordsjælland. ”Ud af de knap 10 undslupne vildsvin er der sandsynligvis to-tre stykker i live endnu. Resten er formentlig blevet skudt af lokale jægere. Det fremgår af de meldinger, vi har modtaget”, siger vildtkonsulent Niels Worm fra Skov- og Naturstyrelsen i Nordsjælland.

Læs mere her

Vildtudbyttestatistikken 2006/07: 

 Fire ud af ti jægere undlader fortsat at indberette vildtudbytte. Det fremgår af den årlige statistik over jægernes udbytte fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet (DMU). Det samlede udbytte i jagtsæsonen 2006/07 faldt ca. 5 % i forhold til den foregående sæson.

Læs mere her

Småvildtjagt. 

 Det at skyde sin egen mad og samle svampe og urter dertil, er bare livet. Man bliver dog stærkt afhængig af det, som nogen anser for en primitiv livsstil, men det er jeg helt ligeglad med - jeg vil ikke bytte den bort.

Læs mere her

Luftgeværer sidestilles med almindelige geværer. 

 Luftgeværer bliver stadig kraftigere, uden at lovgivningen er fulgt med. Nu strammer justitsministeren op, så de sidestilles med almindelige geværer. Fremover vil det kræve en våbentilladelse, hvis man ønsker at købe en kraftig luftpistol eller luftgevær i sports- og jagtbutikker.
Justitsminister Lene Espersen (K) vil således stramme våbenloven, så alle og enhver over 18 år ikke længere blot kan vandre ind fra gaden og købe et potentielt dødbringende våben. Det sker i lyset af, at der er kommet stadig kraftigere luftvåben på markedet, oplyser hun i et svar til Folketingets Retsudvalg.
»Justitsministeriet er derfor sammen med Rigspolitiet ved at overveje, hvordan de kraftigste luftvåben kan sidestilles med egentlige skydevåben, så det i alle tilfælde vil kræve tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende disse våben«, udtaler Lene Espersen.

se video her

Vildsvine jagt... 

Vildsvine jagt kan være spændende og udfordrende, måske lige lovlig spændende for jagt kollegaerne i denne video

se video her

I Vildsvine gallop... Hospital raseret. 

Et tab på flere tusinde Euro forårsaget af 2 vildsvin i et hospital i rheinland-pfälzischen St. Wendel. Avisen Augsburger-Allgemeine skriver, "at de kom ind via en automatisk dør", til kontor sektionen på Marien hospitalet i Wendel. De forsøgte senere at flygte igennem et vindue, hvilket var uden succes. Begge vildsvin blev efter anbefaling af en dyrlæge, nedlagt af en jæger.

Læs mere her

”Jagt” eller put and take... 

”Jagt” på de såkaldte put and take løver kan være særdeles farligt, især når ”jægerne” optræder så uprofessionelt som her.

se video her

Søren Ryge Petersen vil have jagttegn. 

Den kendte havemand, Søren Ryge Petersen, har igennem længere tid været plaget af en ræv. Fra at have mindst 40 fritgående høns blev bestanden reduceret til ca. 15. Efter alverdens skræmmemetoder – råben og stenkast m.m. - gav Søren Ryge Petersen op og hidkaldte sin søn Malthe, der er jæger.
Tirsdag i sidste uge lidt over kl. tre om eftermiddagen, luskede ræven rundt i staudebedet og faldt forendt for et velrettet skud fra Malthe. Ræven viste sig at være en tæve i absolut topform.
- Nu vil jeg have jagttegn – bedre sent end aldrig, skriver Søren Ryge Petersen i dagbladet Politiken.

TV2/Fyn: På sporet af historien. 

Otterup var engang hjemsted for produktionen af en af verdens fineste jagtrifler. Otterup Geværfabrik lavede top-kvalitet i generationer. Det kostede. Til sidst så meget, at fabrikken gik ned på det. Nu fortæller vi riflens historie - i de gamle fabriksbygninger - og på skydebanen.

se fra TV2/Fyn her

Benelli Simply Perfect ?. 

Fantastisk skydning fra Benelli's udstilling udført af Tom Knapp og Tim Bradley.

se video her

Big Bore Association Shoot. 

The Big Bore Association årlige sammenkomst og skydedag, hvad foregår der egentlig !

se video her

Beskyt dig før jagtrejsen. 

 På Statens Serum Institut(SSI) kan man på www.ssi.dk/rejser søge på netop den vaccination, man har brug for, i det land hvor jagtrejsen går hen. Yderligere kan man se, om der er udbrud af f.eks. malaria eller andet, der kræver ekstra forebyggelse. Siden opdateres løbende af Epidemiologisk afdeling på SSI.

Engelsk landbrugs elev ramt i hovedet. 

48 årig dansker er ved Tokoroa District Court i New Zealand, sigtet for skødesløs brug af skydevåben med personskade, lørdag 8/12 ramte han på tæt hold med en kaliber .22, en landbrugs udvekslings elev, 21 årig Matthew Purchase i hovedet, under kanin jagt. Matthew tilstand er på trods af svag bedring stadig kritisk.
Hans far Ian  Purchase, udtaler at han håber dette uheld vil sende et signal om at have mere fokus på våbensikkerhed.
Danskeren er efter retsmødet løsladt mod kaution indtil 5 februar, hvor han atter skal møde i retten.

Læs mere her

Fugleinfluenza måske på vej til Danmark. 

 Fødevarestyrelsen opfordrer til, at der holdes øje med døde svømmefugle, efter at der i Polen er konstateret flere udbrud af den farlige fugleinfluenza H5N1. Udbruddene i Polen stammer fra fjerkræbesætninger.
- Selv om vi ikke er i en periode med de store bevægelser i vildfuglebestanden, vurderer vi, at det er nødvendigt at holde øje med bestanden af svømmefugle, udtaler chefkonsulent i fødevarestyrelsen, Stig Mellemgaard.

Blæksprutte på jagt efter haj. 

Se video her

Odder kørt ned på Fyn. 

 Fundet af en odder på Fyn har fået naturfolkene helt op i skyerne, fordi det er første gang i 30 år, at der findes oddere på Fyn.
ifølge Fyns stiftstidende.
Læs mere her

Krybskytteri på Fyn. 

 "Den seneste tids omtale i pressen om krybskytteri på hjortevildt, må vi som organisation tage meget stærk afstand fra", siger det fynske hovedbestyrelsesmedlem for Dansk Land- og Strandjagt, Karl Johan Rasmussen.

 "Ingen skal bilde mig ind, de ikke har råd til kød til middagen, set i forhold til hvad en riffel koster samt afgiften på en våbentilladelsen. Og den sidste hændelse på Fyn, hvor hovedet var skåret af hjorten, viser tydeligt det var for at berige sig på selve geviret; det virker da helt, helt sygt!!
Sådanne overtrædelser af jagtloven kan ikke skærpes nok.

Svensk stigning i anmeldte vildtulykker. 

 Stigning i anmeldte vildt ulykker for oktober måned 2007 set i forhold til 2006, vildsvin 72 %, ialt 273 tilfælde, og råvildt 43%, ialt 3156 tilfælde, Hjort 80%, ialt 117 tilfælde i oktober 2007.
Læs mere her

Fakta om højskolejagt. 

 Pas på, får du først tag i jagten, slipper den aldrig sit tag i dig.
Læs mere her

400 jyske dådyr på flugt fra farm 

 Ifølge vildtkonsulent Steen Fjederholt fra Feldborg Statsskovdistrikt er 400 dådyr et gigantisk antal i for­hold til, hvad der naturligt forekommer i området.
Læs mere her

jagttegnsmidlerne til DOF. 

 To jagtforeninger på Sydsjælland kræver, at tilskud af jagttegnsmidlerne til DOF ophører.
Læs mere her

Jagtejendomme i udlandet. 

 De mest populære lande hos danske jægere, der køber jagtejendomme i udlandet, er Sverige, Baltikum, England og Skotland. Sådan lyder erfaringen hos landbrugsadvokat Mogens Nørup-Hansen i Rønde, der har specialiseret sig i at rådgive ved handler med større skov- og landbrugsejendomme i både Danmark og udlandet.

 Landbrugsadvokaten kan også berette, at flere og flere danske jægere køber jagtejendomme i udlandet, akkurat som flere og flere danskere generelt køber ferieboliger i udlandet. Han forklarer fremgangen med den generelt stigende velstand samt med, at pengene rækker til dobbelt så megen jagtejendom i de pågældende lande sammenlignet med Danmark. I Skotland, Sverige og Baltikum kan man komme langt med 3-5 mill. kr. på lommen, fremgår det.

 Som illustration af prisforskellene har en af Mogens Nørup-Hansens klienter solgt en dansk skovejendom for 130.000 kr. pr. hektar, mens en anden klient har købt en ejendom i Sverige for 30.000 kr. pr. hektar.

Isbjørnelande inviteret til møde i Tromsø. 

 Norge vil have alle lande, hvor der lever isbjørne, til at samarbejde om at redde isbjørnebestanden fra klimaforandringer.
Læs mere her

Kronvildtjagt var i strid med etikken. 

 Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsident, Poul Hald Mortensen, versus kronvildtjagt.
Læs mere her

Ny vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen. 

 Forstkandidat Agnete Thomsen er idag udnævnt til ny vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen. Hun kommer fra en stilling som kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen, hvor hun har haft ansvaret for bl.a. skov- og naturpolitikken. Agnete Thomsen har gennem årene været med til at styrke styrelsens samarbejde med såvel det private erhvervsliv som grønne organisationer bl.a. gennem etablering af grønne partnerskaber.
Agnete Thomsen er 46 år, gift og mor til tre børn og tiltræder stillingen som vicedirektør med øjeblikkelig virkning.

Fortællinger i landskabet - hotline til historien. 

 Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum er rykket ud i naturen. Nu kan man med en almindelig mobiltelefon høre en stribe spændende historier om kulturspor i det nordsjællandske landskab. Lige mens, man er der.
I Gribskov er der fem ”fortællesteder” og i St. Dyrehave tre. Stederne er markeret med en rød pæl med et telefonnummer. Ring til nummeret og hør en eller flere historier.

Jagttegnsmidler til DOF. 

 Dansk Ornitologisk Forening har i årene 1991 til 2006 modtaget et samlet tilskud fra jagttegnmidlerne på kr. 950.000. Læs mere her

Isbjørnepanik 

 To isbjørne har i den seneste tid skabt panik i den grønlandske by Illoqqortoormiit og i bygden Kap Tobin, der ligger i Østgrønland.
Isbjørnekvoten for i år er brugt, men stationslederen ved politiet i Illoqqortoormiit har fået dispensation til at skyde bjørnene, hvis de forsat skræmmer indbyggerne.

Jæger skudt i øjet:
Læs mere her

Nationalpark i vadehavsområdet – nej tak! 

 Vores initiativ- og iværksætterlyst må ikke stækkes af en nationalparklov, der reelt er et nyt beskyttelsestiltag, og som kun giver mulighed for de få. Læs mere her

Trafikdrab på hjortevildt. 

 Sæt farten ned når du kører gennem skoven. Især hvis vejen ikke er så trafikeret, og det er tusmørke. Læs mere her

Jagtforbud blev en ommer.
Læs mere her

Finland en jægernation.

Jagtforbud på kommunalt ejede områder.

Italiensk jæger dræbt

DOF: Staten driver jagt på beskyttede fugle på sine egne arealer

Dansk Ornitologisk Forening vil have staten til at sætte en stopper for jagt på beskyttede fuglearter på de arealer, som netop er udpeget som beskyttelsesområder. EU støtter DOF

Dansk Ornitologisk Forenings formand Christian Hjorth har i de senere år to gange været med til at klage over Danmark overfor EU. ” I begge sagerne har EU givet os ret,” siger han. ”Europa-Kommissionen har i en såkaldt åbningsskrivelse anklaget Danmark for ikke at overholde EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, men den danske regering har stadig ikke rettet op på forholdene.”

Nu har DOF lavet endnu en status og opregnet en række vigtige bestemmelser, som ikke er tilfredsstillende gennemført i den danske lovgivning og offentlige forvaltning.

 ”Det, der forarger mig mest på denne liste, er at staten selv tillader jagt på beskyttede arter på sine egne arealer. Hvad er så meningen med fuglebeskyttelse?” siger Christian Hjorth.

 Mange arter af ænder og gæs, der ifølge fuglebeskyttelsesdirektivet skal have særlig beskyttelse i fuglebeskyttelsesområder, jages i Danmark i stor stil inde i beskyttelsesområderne. Fuglebeskyttelsområder kan være ejet af for eksempel Miljøministeriet, Forsvarsministeriet eller Fødevareministeriet.

 ”Det er i dyb modstrid med direktivet, når der i adskillige statsejede fuglebeskyttelsesområder drives organiseret og omfattende jagt på beskyttede arter af ænder og gæs,” siger Christian Hjorth. ”Straks efter det forestående folketingsvalg vil vi i Dansk Ornitologisk Forening tage kontakt til miljøministeren for at sikre, at fugledirektivet omsider bliver fuldt gennemført i Danmark. Måske bliver det nødvendigt at spørge Europa-Kommissionen til råds for på udvalgte områder at få Danmarks forpligtelser og retstilstanden præciseret.”

Jagtlærer afslører prøvespørgsmål

»I Danmark dumper cirka 40 procent af aspiranterne, første gang de går til prøve. Vi kan dokumentere en beståelsesprocent på over 98,5 gennem de sidste mange år.«

 Sådan præsenterer Per-Ole Larsson sine jagttegnskurser på nettet, og ifølge hjemmesiden har mere end 3.500 danskere taget VIP-kurset på Frijsenvang i Gilleleje og skudt genvej til haglgeværer og skarp ammunition.
24timers journalist tog et todages VIP-kursus til 3.000 kroner og erfarede, at en af grundene til succesen ikke er noget, man normalt forbinder med myndige mænd iført grønt tøj og høj moral.
I det officielle opgavehæfte udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har Per-Ole Larsson nemlig med tusch afmærket 309 af de 772 spørgsmål, man ifølge våbenkursuslæreren kan få til teoriprøven, og i lærebogen har han afmærket præcis de billeder og tekststykker, der knytter sig til netop prøvespørgsmålene. Hverken mere eller mindre.

 Teksten er overstreget
»Den tekst, der er overstreget med farve, indeholder spørgsmål til jagtprøven,« som Per-Ole Larsson skriver i en mail, ligesom han gør opmærksom på, at der i syv af bogens ti kapitler ikke er materiale til teoriprøven.
Dyrenes Beskyttelse er oprørt, selv om antallet af anskydninger af vildt generelt er for nedadgående.
»Der er stadig ufatteligt mange dyr, som lever med hagl i kroppene. Og der bliver formentlig ikke færre af dem, når man kan snyde sig til en teoriprøve uden at have gennemlæst hele lærebogen. Det er fuldstændig vanvittigt,« siger direktør Ole Münster. Også generalsekretær i De Danske Skytteforeninger Steen Andersen tager afstand fra metoderne.

 Vil ikke gå ind i sagen
Men Skov- og Naturstyrelsen, der certificerer våbenkursuslærerne, vil ikke gribe ind, da Per-Ole Larsson ikke formelt overtræder reglerne.
»På det foreliggende grundlag vil vi ikke gå ind i sagen,« siger vildtkonsulent Sandor Markus.

Sysler ved brændeovnen

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum - søndagene den 4. og 11. november kl. 11.00 - 15.00. Nu er det blevet tid til "julesysler" i museets træhus til lyden af de knitrende brændeovne.

På museet har vi tradition for hyggelige værkstedsaktiviteter for hele familien i de mørke og kolde vintermåneder, og traditionen tro kan du igen i år fremstille egne hjemmelavede julekort og små fine gaveæsker i værkstedet.

De mindste får mulighed for at bruge fantasien og lave sjove og spøjse kogledyr. Museets personale står som altid til rådighed med hjælp og vejledning, og vi byder alle på en kop dampende varm kakao.

Det er gratis at deltage i julesysler, når der er betalt entré til museet. Børn under 18 år er gratis. Museet er åbent tirsdag-søndag kl. 10.00-16.00. Entré 40 kr., børn og unge under 18 år er gratis. Onsdag er gratis for alle.

Rundvisninger arrangeres efter aftale - undtagen onsdage. Café Sneppen er åben i museets åbningstid eller efter forudgående bestilling på tlf. 45 76 18 62. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Folehavevej 15, 2970 Hørsholm. Tlf. 45 86 05 72.

Grønlandske krybskytter

Mårdyr i motorrummet

Roskilde Fjord Vildtreservat(uddrag af referat fra brugergruppens møde)

Status over enkelte arter:
Sangsvaner er i fremgang.
Knopsvanen er stabil men en svingende bestand, bl.a. er ungeproduktionen faldet de sidste 10 år, antagelig grundet dårligt fødegrundlag i fjorden.
Troldand har en stabil bestand i normale vintre.
Hvinand er i stigende.
Stor skallesluger er i stigende på overvintring.
Blishøne er i stigende.
Lille skallesluger har en stigende bestand, var meget lav i 1984.
Pibeand stigende bestand.
Klyde stabil bestand bortset fra 2006 (ræv på flere øer).
Fjordternen har en faldende bestand nærmer sig nul i år 2020. Bestanden er gået fra ca. 400 i år 1900 til 100 i 2005. Ungeproduktionen er dårlig, antagelig mangel på småfisk.
Havternen har samme tendens som fjordternen.
Dværgternen har ikke ynglet siden år 2000.
Derudover noteres hættemågen for en stor nedadgående tendens uden forklarlig årsag.
Desuden kan der noteres en stor stabil bestand af skarv.

Skyd en elg og hjælp klimaet

Skød fuld bjørn

Dette jagttrick stammer ifølge Reuters helt tilbage fra den tidligere sovjetleder Leonid Brezhnevs tid. På sine ældre dage var Brezhnevs syn nemlig ringe - men lysten til at jage stor. Derfor var det kun beduggede bjørne, den tidligere leder skød efter. Ifølge den lokale avis Kommersant fra Vologda-regionen blev vodkaen blandet med honning, hvorefter den indespærrede bjørn Mitrofan blev fodret inden den blev sluppet løs mod kongen. Juan Carlos selv påstår dog hårdnakket, at bjørnen ikke var fuld da han skød den.

Ultimativ andejagt

 Efter man har trænet sin hund, skal man tage jagtgevær og kamouflageudstyr på for at gå på jagt efter de ænder, der er i vildmarken. For at sigte efter ænderne bruger man Wii-remoten. Spillet indeholder flere typer af spil. "Single Hunt", hvor man får point efter, hvor mange ænder man har skudt, "Career mode", hvor man skal lave sin egen jæger og hund, så man kan jage over flere sæsoner. Endvidere er der et ”Training Mode" et minispil hvor man træner sin hund.

Vildt i køkkenet

På Dansk Jagt – og Skovbrugsmuseum får du mulighed for at bruge nogle af de vildtarter, som den danske natur er så rig på. Du får kyndig råd og vejledning i, hvordan det igen kan blive "vildt og småkaotisk" i dit køkken. Her lærer du hvordan du flår og forlægger forskellige former for vildt og fisk, og efterfølgende tilberedes der lette og lækre smagsprøver, der giver inspiration til madlavningen hjemme.  Og ja - det er fedtfattigt og sundt!  Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Folehavevej 15, 2970 Hørsholm.

27. februar 2007
Begrænset jagt øger bestand af kronvildt
Fra at have været nede at runde 10-20 individer i 1992 er der nu mellem 150 og 200 vildtlevende krondyr i Nordsjælland.

Øgningen i bestanden er sket, efter at jagttiden i 2005 blev sænket fra fem måneder til to uger. Så nu er bestanden for alvor på vej op igen ifølge Frederiksborg Amts Avis.
Men når der kommer mere kronvildt, giver det større problemer for trafikken og for landmændenes markafgrøder. Og det rejser spørgsmålet om, hvor mange dyr der egentlig er plads til i Nordsjælland. Derfor vil Kronvildtgruppen, der består af repræsentanter for Jægerforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, landbruget og skovens folk, gerne stikke en finger i jorden og spørge almindelige borgere om, hvad de mener om den sag. Det sker ved et offentlig borgermøde den 6. marts på Skovskolen i Nødebo.

"Kronvildtet er indbegrebet af Nordsjælland, og derfor vil vi gerne have et fingerpeg om, hvad den offentlige mening er om bestandens størrelse, da det jo er store dyr, som kan give problemer for trafikken og landmændene," siger vildtkonsulent, Niels Worm, Frederiksborg Skovdistrikt.
 

Minken skal dø i sms-fælder
Sidste år fik gråænderne i Furesøen næsten ingen unger på vingerne. Vilde mink trak de fleste fugleunger ned under vandet og åd dem, inden de nåede at blive flyvefærdige.

Det skriver morgenavisen 24 timer.
Men i år skal det være slut. Med godt et halvt hundrede avancerede sms-fælder, der sender en sms-besked til Skov- og Naturstyrelsens folk, når en mink er gået i fælden, er der måske udsigt til, at myndighederne endelig har fået fat i det nye avancerede våben, der kan begrænse den vilde minks hærgen i naturen.

Sms-fælderne er bare et af de fem forskellige våben mod minken, som Skov-og Naturstyrelsens for alvor vil teste i år. For også frøer og andre padder er direkte truet af det lille rovdyr, som lever vildt i det meste af landet efter at være sluppet ud fra minkfarme.

Også fjerkræavlerne frygter minken, og i nogle havneområder er dyret blevet et problem, selv om den samtidig er elsket som muse- og rottejæger.

Vildtkonsulent Jens Peter Bundgaard fra Skov- og Naturstyrelsen fortæller, at man allerede i et par år har prøvet at begrænse minkplagen i det nordsjællandske Mølleåsystem, som Farum Sø og Furesøen er en del af. Men let er det ikke.

»Minken er tilknyttet det våde element, og her er den langt overlegen i forhold til stort set alle andre dyr. Den svømmer godt og kan holde vejret under vandet«, fortæller Jens Peter Bundgaard til morgenavisen 24timer.
 

9. februar 2007
Startskud for storstilet genopretning af ådale, vandløb og søer
"I et rigt samfund som det danske har vi en forpligtelse over for de kommende generationer til et værne om naturen. Nu giver vi naturen et massivt løft i især vådområder, ådale, vandløb og søer. Det er en genopretningsindsats, der kommer oven i alt det andet, vi i forvejen gør på naturområdet. De nye store naturprojekter vil være til gavn for vandmiljøet, flora og fauna - og ikke mindst for lokalbefolkningen i form af nye muligheder for friluftsliv og oplevelser", siger miljøminister Connie Hedegaard. Læs mere

8. februar 2007
Danmarks største sæl yngler igen i vadehavet.
Efter næsten 100 års pause tyder det nu meget på, at Danmarks største sæl, gråsælen, igen yngler i den danske del af Vadehavet. Det vurderer Skov- og Naturstyrelsen efter to fund af gråsælunger på mindre end to uger. Ungerne blev fundet på Fanø og Blåvands Huk. Læs mere

5. februar 2007
Fugleinfluenzaen er tilbage
Både Rusland, Ungarn og England er på det seneste blevet ramt af nye udbrud, og på et pressemøde i dag understregede EU-kommisær Markos Kyprianou, at alle lande i Europa må forberede sig på at blive ramt.

31. januar 2007
Tættere på de første danske nationalparker.

Miljøminister Connie Hedegaard fremsatte i dag et lovforslag, der fastlægger reglerne for nationalparker i Danmark.

"Med fremsættelsen af lovforslaget, har vi taget et stort skridt mod de første nationalparker i Danmark. Nationalparkerne skal være områder med noget af vores fornemste natur og flotteste landskaber - områder der har national eller tilmed international betydning. Nationalparker skal gøre en forskel. Det er ikke nok at sætte et skilt op. Der skal ske en afgørende styrkelse af områdets naturværdier, bl.a. ved at skabe større sammenhængende naturområder og forbedre plejen af heder, overdrev m.v. Der vil samtidig kunne opnås en styrkelse af de kulturhistoriske værdier og mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser. Nationalparkerne skal være til glæde for både naturen og menneskene. Endelig kan nationalparker især i yderområder være med til at understøtte den lokale udvikling, f.eks. gennem øget turisme ", siger miljøminister Connie Hedegaard.

Pressemeddelelse fra Miljøministeren
 

21. marts 2006
Måske falkejagt i Danmark
Stemmerne i Vildtforvaltningsrådet står fire-fire, så nu skal miljøministeren afgøre, om falkejagt skal genindføres.

17. marts 2006
Kronvildt i Vestjylland beskydes forkert
Der skydes for mange hjorte og for få hinder og kalve.

Vi mener: Den form for jagtpolitik - eller mangel på samme - er begyndelsen til enden på lodsejerens ret til at bestemme over sit vildt. Hvis ikke folk frivilligt tager vare på bestanden af kronvildt, får vi hurtigt andre til at hjælpe os med forvaltningen.

7. marts 2006
Nok se, ikke røre
Landdistrikternes Fællesråd frygter, at nationalparkerne udvikler sig til reservater, hvor al udvikling er forbudt.

6. marts 2006
Stor interesse for at plante læhegn
Det er søgt tilskud til anlæg af ikke mindre end 140 km læhegn. Bevillingen er øget, så alle ansøgere kan få.



1. marts 2006
Få svar på spørgsmål om fugleinfluenza
Fødevarestyrelsen har oprettet en varm linje, hvor man kan få besvaret sine spørgsmål om fugleinfluenza.



26. februar 2006
Fortsat kamp for at mindske antallet af anskydninger
Der er påvist et stort fald i anskydningen af ræv og af kortnæbbet gås. Nu skal det undersøges, hvorvidt råvildt og gråand også anskydes.



24. februar 2006
Dåvildt sat ud på øde ø
For at bevare øens dyre- og planteliv er der udsat 14 stykker dåvildt på øen Enehøje i Nakskov Fjord.



18. februar 2006
Stadig ikke fugleinfluenza i Danmark
Et større antal fugle blev undersøgt i går og i dag, men der var ingen tegn på fugleinfluenza.



15. februar 2006
Fugleinfluenza: Ikke øget fare for mennesker
Ingen mennesker er blevet smittet af vilde fugle.



15. februar 2006
Fugleinfluenza på vej til Danmark?
Der er påvist fugleinfluenza i to døde svaner fundet på Rügen. Da svanerne tilhører den samme bestand som de danske svaner, kan man frygte, at fugleinfluenzaen også er her.

Læs om de nye regler for fjerkræopdræt og andre forholdsregler.



1. februar 2006
Mere kronvildt, færre agerhøns og harer
Vildtudbyttet for 2004/2005 er netop gjort op. Tendensen fra tidligere år fortsætter: Kronvildtbestanden stiger, agerhøns og harer falder. Der skydes nu tre gange så meget råvildt som agerhøns.
 

1. februar 2006
Dusør for at afsløre krybskytte
Gør en god gerning og få 5.000 kroner for at afsløre krybskytten ved Juelsminde.



31. januar 2006
Nye regler for fugleopdræt
På grund af fugleinfluenzaen skærpes reglerne for opdræt af fjerkræ.



30. januar 2006
23.677 landmænd hjælper naturen
På blot et enkelt år har 23.677 landmænd anlagt nye naturområder på deres bedrifter. Næsten lige så mange planlægger at gøre det.



26. januar 2006
Minkavlere vil bekæmpe undslupne mink
Dansk Pelsdyravlerforening vil med råd og dåd bekæmpe undslupne mink.



24. januar 2006
Odderen indtager Ålborg
I Nordjylland er odderen igen blevet almindelig, og selv inde i Ålborg ses den jævnligt.



24. januar 2006
Åbn dyrenes spisekammer
Når is og sne lukker for skovbunden, har vildtet for alvor brug for hjælp.

Se også vinterfodring.



20. januar 2006
Tungsten bliver dyrere
Tungsten/wolfram er tungere end bly og derfor et godt materiale til haglpatroner. Desværre ser det ud til, at der er prisstigninger på vej, så måske vælger jægerne det lettere bismut/wismut i stedet for.



17. januar 2006
Nyheder om skab
Hos Skov- og Naturstyrelsen kan man finde nyheder og baggrundsviden om ræveskab. Rolletiden øger for eksempel risikoen for smitte.



21. december 2005
Vejledning om Natura 2000-områder
På et Natura 2000-område får lodsejeren indskrænket sin råderet betydeligt. Læs her, hvad der skal anmeldes til amtet, før det eventuelt sættes i værk.



21. december 2005
Bævere på Klosterheden stortrives
Bæveren, der kom tilbage til Danmark i 1999, har nu spredt sig til flere vandløb.



15. december 2005
Ingen opbakning til kontrol af minkfarme
Regeringen vil ikke stille større krav til kontrol og indhegning af minkfarme.



9. december 2005
Massiv bekæmpelse af mink
Vildtforvaltningsrådet anbefaler bekæmpelse af mink i stor skala.



29. november 2005
Flere agerhøns på Sydsjælland
Et frivilligt samarbejde har øget bestanden af agerhøns.



28. november 2005
Vildsvinet frikendt
En rapport udgivet af Danmarks Fødevareforskning, Danske Slagterier, Fødevarestyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser frikender vildsvinet for at sprede svinepest.



17. november 2005
39.720 ynglepar af skarv i Danmark
Bestanden af skarv er stadig alt for høj. I mange år har den ligget på små 40.000 ynglepar og et ukendt antal unger.



11. november 2005
Ro om opdræt af fugle til jagt
Det har svirret med rygter om, at der skulle være politisk flertal mod opdræt af fugle, blandt andet fordi der påstås at være en sammenhæng mellem opdræt og forekomst af fugleinfluenza og Newcastle Disease.

Det er ikke tilfældet. Der er ikke noget forbud på vej.

Vi mener: Det værste, der kan ske lige nu, er, at jagtmodstandere får held til at skræmme befolkningen ved at koble opdræt og fuglesygdomme sammen. Lyt til Fødevarestyrelsen og andre fagfolk, hvis du er usikker på risikoen ved fuglehold.



8. november 2005
Bjørneklo skal bekæmpes
Hvis en enkelt lodsejer i et område undlader at bekæmpe bjørneklo, er de andres arbejde måske spildt. I fremtiden kan der komme til at vanke bøder, hvis man lader stå til.



7. november 2005
Olieskibet er ikke fundet
Trods overvågning med fly og satellit er det ikke lykkedes at fastslå, hvorfra olien ved Anholt stammer. DMU SOK.



7. november 2005
Hårdere kurs mod olieudledning
Foranlediget af olieulykken/olieudledningen ved Anholt vil miljøminister Connie Hedegaard nu hæve strafferammen, så det i grove tilfælde kan koste hæfte eller en bøde på 2,5 mio. kroner til skibets ejer.



1. november 2005
Ræven viger, andre stiger
I takt med, at ræveskaben har toldet af bestanden af ræv på Amager, er en række andre dyrearter blevet mere talrige. Det forventes, at det samme vil ske på Sjælland, når skaben spredes.



29. oktober 2005
Varde Å skal slynges
I 2009 forventes Varde Å at have 30-35 nye sving. Arbejdet skal blandt andet gavne snæbel og laks.



28. oktober 2005
Skyd flest hanner
Det skyldes ikke jagt, at den danske bestand af ederfugl er lavere end før. Jagten er stadig bæredygtig, hvis man først og fremmest skyder hanner.

Vi mener: Tak for vingerne, venner! Det bedste værn mod hovedløse fredninger er at sende vinger til DMU.



20. oktober 2005
Tilskud til plantning
For at hjælpe vilde dyr i det åbne landskab afsættes der hvert år fra jagttegnsafgiften en pulje på 4 millioner kroner, som private lodsejere kan søge af til at plante for vildtet.

31. oktober er sidste frist for ansøgning om støtte til vildtplantning. Tilskuddet er på 80 procent af planteprisen.

Fristen for at søge tilskud til gentilplantning af skov efter stormen 8.-9. januar 2005 er flyttet til 28. februar 2006.



19. oktober 2005
Spis fortsat fuglevildt. Der er ikke risiko for fugleinfluenza
Som altid med fjerkræ: Renlighed og gennemstegning af kødet er alfa og omega.



19. oktober 2005
Fugleinfluenza som løftestang imod jagt
Steen Gade fra SF vil forbyde opdræt af fugle til jagt, fordi fuglene angiveligt er en smittekilde til fugleinfluenza. Fagfolk er uenige med ham.

Vi mener: Det er trist at se, at fugleinfluenza misbruges i en politisk kamp mod jagt. Vi anbefaler Fødevarestyrelsens nyhedstjeneste, hvis man er i tvivl om forholdsregler imod fugleinfluenza.



11. oktober 2005
Højere tilskud til læhegn
Et læhegn er som regel en stor gevinst for dyre- og planteliv. Fødevareministeriet overvejer at give en højere tilskudssats til særligt miljøgavnlige læhegn, for eksempel læhegn med en insektvold langs med.



3. oktober 2005
Støtten til nationalparker vakler
Jyllandsposten: Flere og flere foreninger er bange for forhastede processer og manglende lokal indflydelse ved planlægningen af de eventuelle nationalparker.



28. september 2005
Læsø stemmer nej til nationalpark
73 % af de stemmeberettigede stemte, og af dem var 58 % imod en nationalpark på Læsø. Det ser ud til, at miljøministeren følger den klare udmelding.

Vi mener: Mon det betyder, at vi ikke kommer til at se flere afstemninger?



23. september 2005
Indsigelser nytter
Kraftige protester fra områdets landmænd har medført, at Skov- og Naturstyrelsen tager et stort projekt i Vejlerne op til fornyet overvejelse.



21. september 2005
Odderen har det bedre
Et samarbejde mellem myndigheder, interesseorganisationer, fiskere og private lodsejere har bevirket, at odderen nu er i fremgang.



17. september 2005
Måske undgår vi nationalparken ved Skjern Å
Der er politisk modvilje mod nationalparkerne, særligt mod forslaget omkring Skjern Å.



15. september 2005
Færre engfugle i Vadehavets marsk
En række engfugle, som lever i Vadehavets marsk, er gået tilbage. En handlingsplan er på vej - kan ske, at den også gavner de jagtbare arter.



15. september 2005
Herreløse katte
BT: Det er ikke klart, hvor herreløse katte hører hjemme - heller ikke i lovgivningen. Dyreværnsforeninger søger at udnytte forvirringen til at forhindre, at man må aflive katte.

Vi mener: Det er misforstået dyrevenlighed at frede katten. Den er og bliver et rovdyr, som jager fugle i og uden for yngletiden, både de almindelige og de sjældne. Hvis man vil gøre en god gerning for dyrelivet, sørger man for, at fugle kan ruge i fred. Desuden er vildkatte ofte så forhutlede, at de var blevet aflivet, hvis de havde haft en ejermand.



12. september 2005
Om I græder eller synger: Nationalparken kommer
Helsingørs borgmester lader sig ikke forstyrre af, at der er mere end en holdning til nationalparker.

Vi mener: Vi lader forhenværende miljøminister Hans Christian Schmidt tale for sig selv: 'Og jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at pilotprojekterne udvikler sig i dialog med de lokale beboere og brugere af området. Dialog og samarbejde er simpelthen afgørende for at nå frem til et godt resultat, som alle kan bakke op om.'



7. september 2005
Styrket indsats mod kæmpebjørneklo
Fødevareministeriet vil sætte fart på kampen mod kæmpebjørneklo.



31. august 2005
Jagt i Skjern Enge
Slyngningen af Skjern Å er Danmarks største naturgenopretningsprojekt til dato, og indsatsen har båret frugt. Mange naturperler er (gen)opstået, og åens nedre løb rummer nu en stor bestand af blandt andet andefugle.

Jagten er allerede stærk begrænset på de statsejede arealer langs åens nedre løb, men nu tales der om yderligere 'justeringer'.

Vi mener: Der ligger så vidt vides ikke noget udspil på bordet endnu, men hold øje med sagen! Skjern Enge er et værdifuldt jagtområde, som vi må bevare.



31. august 2005
Stor stigning i udbyttet af gås
Landets gåsearter har det godt. Ændrede dyrkningsformer i landbruget og mildere vintre har gavnet bestandene, hvilket afspejles i jagtudbyttet. I de 65 år, man har opgjort udbyttet, er der aldrig før blevet skudt så mange gæs.



11. august 2005
Ræv holder mink nede
I Vejlerne ser det ud til, at ræven kan holde bestanden af mink i skak.



9. august 2005
Mink
Jyllandsposten: Mink kan tømme søer og vandløb for ænder, lappedykkere, blishøns, padder, krebs, fisk og mange andre dyr.



6. august 2005
Endelig bliver borgerne hørt
Det ser ud til, at læsøboerne får lov til at stemme om deres eventuelle nationalpark



3. august 2005
Protest mod naturprojekt
180 beboere omkring Vejlerne protesterer mod et indgreb, der rammer 6.000 ha.
DR Nordjylland. DR Midt og Vest.



12. juli 2005
Bekæmpelse af den iberiske skovsnegl
Sneglen æder artsfæller, og det kan man udnytte ved bekæmpelsen af den ubudne gæst.



29. juni 2005
Krikanden havde en god ynglesæson
For jagtsæsonen 2004/2005 indsendte danske jægere i alt 21.217 vinger fra skudte vandfugle. Det er det højeste antal, siden vingeindsamlingen begyndte i 1982.

På den baggrund kan vildtbiologerne blandt andet se, at krikanden havde en god ynglesæson i 2004. De fleste andre arter havde en middelgod sæson.

Vi mener: Sådan! Tak til alle, som sendte vinger ind. Uden vildtbiologernes ord for, at jagten er bæredygtig, er der ingen jagt i Danmark.



20. juni 2005
Fuglene tøver i Tøndermarsken
På trods af et stort arbejde for at gøre de ydre koge indbydende for vadefugle, yngler der overraskende få.

Ved hjælp af frivillige ordninger har en række landmænd hævet vandstanden i et stort område, men fra 2001 til i dag kan man kun se en svag stigning i antallet af ynglefugle.

Vi mener: Hvis en fugleart er sjælden i et område, kan det være nærliggende at skyde skylden på jægerne eller landmændene. Dette eksempel viser, at sagen kan være mere sammensat end som så.



18. maj 2005
Nationalparker
Miljøministeren lover nu en betydelig grad af selvforvaltning i de kommende danske nationalparker. Det sker efter pres fra lokalbefolkningerne i de berørte områder.

Vi mener: Det lyder besnærende, men historien er desværre fuld af eksempler på, at et politisk løfte holder ganske kort tid og i hvert fald ikke efter et regeringsskifte. Det bedste er helt at undgå nationalparkerne.



13. maj 2005
Bjørneklo
At passe sit revir handler også om at holde ukrudt nede. Se mere om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og glansbladet hæg og andet landkabsukrudt.



11. maj 2005
Bjørneklo fryses væk
Flydende kvælstof sprøjtet ind i bjørnekloens stængel dræber planten hurtigt og miljøvenligt. Almindelig luft består af 79% kvælstof.



28. april 2005
Invaderende dyr og planter
Det sker ikke med krudt og kugler, men det er næsten lige så slemt. Skov- og Naturstyrelsen har udpeget ti dyr og ti planter, som er en særligt alvorlig trussel mod den danske natur.



26. april 2005
Nationalpark bliver ikke så stor som frygtet
- men selv om borgerne i stort tal vendte sig imod nationalparken Lille Vildmose, bliver den alligevel gennemført.



31. marts 2005
Nationalparker møder modstand
Mindst to nationalparker ud af syv mulige møder kraftig modstand fra lokalbefolkningen. Se mere her.



4. marts 2005
Skal jagttiderne forkortes?
Hvis ikke vildtbiologerne kan fæste lid til jægernes indberetninger, kan det ende med, at jagttiderne forkortes for en sikkerheds skyld. Se mere her.

Vi mener: Der kan ikke være tvivl om, at det er enhver jægers pligt at indberette korrekt og hurtigt, også hvis der ikke er skudt noget. Sørg for, at dine jagtvenner også gør det. Hvis oversigten over nedlagt vildt er mangelfuld, skal andre nok gå på jagt efter os.



4. marts 2005
Vildtinformation 2005
Om agerhøns, ræveskab på Sjælland, en ny tjeneste til havjægere, regulering af ræve og meget andet. Se hele hæftet.



22. februar 2005
Vildtudbytte fordelt per jæger
Man er vant til at se udbyttet fordelt per vildtart, men man kan naturligvis også gøre det op per jæger. Se kapitel 5,2 i DMUs rapport (251 kB).



17. februar 2005
I stedet for en fredning?
Jagt med 1-3 ugers mellemrum sænker ikke antallet af gæs, ænder og vadefugle i et område. Det er måske et alternativ til en fredning.



14. februar 2005
Måske isbjørnejagt i Grønland.
Før var det kun grønlændere, der måtte jage isbjørn. Nu er der mulighed for, at også turister kan få muligheden. Bestanden er over 20.000 dyr.



14. februar 2005
Jagt på blishøns møder modstand.
Dansk Ornitologisk Forening langer ud efter blishønsejagten på Roskilde Fjord.

Vi mener: Jagt er ikke umoralsk, fordi der skydes meget vildt. Det afgørende er, at det enkelte stykke vildt nedlægges på en forsvarlig måde.



10. februar 2005
Mandøboerne mister såvel jagt som erstatning.
Højesteret har stadfæstet Landsrettens afgørelse.



4. februar 2005
Ræveskab truer Sjællands ræve.
Måske bliver ræven på Sjælland en sjældenhed om få år. Erfaringen har dog vist, at bestanden hurtigt stiger igen, når skaben er overstået.



28. januar 2005
Fyns bestand af råvildt er halveret på et år.
Er det på grund af svælgbremser? Eller afskyningspolitikken? Miljøministeriet.